fredag den 16. marts 2012

Dag 81/2 - Bethanys gave og mandfjolsernes komøg

Aaaarh – en ny dag på bloggen. Forårsluft i lungerne.

Lad os se: Hmmmm, 2143 hits i går. Jamen det er jo fantastisk! Halløj derude alle sammen!

Arrrj. Og hvad er det? En gave! Fra Bethany.

http://bitterfissen-bethany.dk/2012/03/jette-hansen-og-de-klynkende-kusser/

Tak, Bethany! Og hun kan lide mit pagehår. Hvor er jeg glad. Dumme KVABODDERE! Kan I så høre efter. Bethany er connaisseur. »Nej, hende Jette Hansens pagehår er da så helt enormt grimt, så at selv om vi gerne ville kneppe hende… for at få hende til at tie stille… meget, meget stille… så kan vi ikke… når vi ser hende«. Jamen jeg bliver så ked af det, når nogen siger sådan.

Men NOT anymore!!!

Åh Bethany, jeg lover... Jeg vasker ikke pagen hele den næste måned… nej to måneder… det skal få lov til at blive så det driiiiver af fedt…. på den der måde, som jeg ved, du elsker. Selv om jeg altså ikke har så meget erfaring med… øhm sådan noget hår. Men jeg spørger bare Henrik Dahl. Han har jo inviteret mig op på sit værelse. Eller også var det mit eget værelse, han bad mig gå ind på. Nu kan jeg sgu ikke huske det mere. Men ham spørger jeg bare… Hvordan man gør, mener jeg. Får sådan noget hår, som du godt kan lide, Bethany. Jette er nemlig god på den måde. Hun kender sine venner. Nej, sgu ikke »netværk«, I forpulede kvaboddere. Fjolser. Amøbehjerner: VENNER. Sådan nogle, man har, uden at det er for egen vinding. (Men selvfølgelig ER det en enormt stor vinding). Men fordi man kan LIDE dem simpelt hen. Og vice versa.

Nu er det jo ikke for at ødelægge noget for dig, Bethany. Du ER helt sikkert et ekstremt afskyligt, frastødende kvindfolk. Fås ikke værre. Du må ikke tro andet. Men når det så er sagt, så er du jo moralist. En moralsk hævner, der afstraffer alle dem på det grusomste, der overtræder de moralske spilleregler. En beskytter af de moralske værdier. Er det ikke sådan?

Du er skabshumanist, Bethany.

Og SÅ snakker vi ALDRIG om det mere. Mit hår er allerede begyndt at klø… lovende…

Nå, men jeg må videre med dagen. Dagen i medierne.

Weekendavisen – …Hvad? Ikke et ord fra Leo Nobody. Du plejer da, at have noget på hver uge, gør du ikke? En anmeldelse eller en klumme (eller begge dele). Er det den undskyldning, du skylder mig, der trækker ud? (Ha, ha. Nej, det mente jeg selvfølgelig ikke. Altså at jeg forestillede mig, at du have sådan et format). Eller er du dårlig? Ja, det ville jeg da også godt kunne forstå. Det er skam ikke det. Men Leo, intetheden truer jo. En uge uden din byline.

Vi er mange, der venter.

Og så er der det med Information. De skulle jo sende mig den tekst til godkendelse, hvor de citerer mig for mine holdninger til den kønspolitiske kronik, de snart ville trykke. Men intet indtil nu i min mailbox. Så længe plejer I da ikke at være om det. Er der noget galt derinde? Noget I er usikre på?

Og apro pos »usikker«. Så var der episoden med Mie i går. Kedeligt at forløbe sig. Vågnede i nat, ved at jeg drømte, at jeg smækkede brødkassens låg hårdt ned over poten på en lille sort og hvid kattekilling. Væmmeligt. Sådan en fin lille pote og et hårdt tungt låg med en skarp kant. En reminder om at passe på det bløde.

Ikke alt lortet, der må man godt gå til den. Men det bløde. Pludselig kunne jeg se det. Familien Sort er også en slags mennesker. Selv om de opfører sig… ikke ret rart. Græmmer mig over mig selv og siger undskyld.

Hov! Nu ligger den der. Anmeldelsen af »Patteprinsen og de skinhellige drager« inde på MANDFJOLS.dk.

http://www.manfo.dk/node/125

Jaaaaa. Skrevet af… jamen hvilken ære... det er da den attraktive herre med det markante kæbeparti, Lennart Kiil - ham der ellers står for at muge ud og rense grebningen derinde. (Hvis det ikke var fordi jeg kom fra landet, ville jeg ikke ANE, hvordan jeg skulle opfatte dét forum. Men nu kan jeg sagtens se, at MANDFJOLS.dk selvfølgelig er et karlekammer. Jo, gu er det så. Det kan I sgu da selv se. Ikke? Farverne... Det der brunlige... Og så har de kvier (det er først efter, at den har fået kalv, at det hedder en »ko«). En ny kvie i båsen hver dag. Sådan synes jeg i hvert fald, det ser ud. Underdejlige væsner. Smag på ordet: Kvie.

I love it!!! Det er simpelthen så sødt og smukt.

Men hvad de mener med at kalde det »wise women« eller sådan noget… forstår jeg ikke… Overhovedet. For mig ser det nemlig ud som om, at de mener, den eneste gode kvinde er en tavs kvinde. Hvad, gutter? Blev I lige grebet i en af de der gedigne selvmodsigelser, der røber ubevidsthed BIG TIME?

Nåmmen lad os da se, hvad Lennart Kiil fandt tid til at mene, da han var blevet færdig med at rense grebningen.

Orv. Den er lang. Han har sandelig gjort sig umage. Det er helt sikkert. Teksten er delt op i fine afsnit, – der relaterer sig til bogen. Mmm. Flot.

Men hvor er det underligt. Det er jo slet ikke den bog, jeg har skrevet, han skriver om.

Arj han siger at feminisme er »snak, der betales af landmænd og produktionsarbejdere«. ??? Hvem betaler så for DIN snak, Lennart? Hvad? Det vil jeg sgu egentlig gerne vide. Hvis du har tid til at bruge al din tid til udbredelsen af antifeministiske synspunkter og angreb på kritik af højrefløjen inde på MANDFJOLS.dk, hvor får du så de penge fra, der giver dig (tand)smør på brødet.

Cepos?

Nå. Lad os bare gå videre.

Nu siger han, at jeg er imod at kvinder kritiserer feminismen… og at hvis de alligevel gør det, kalder jeg det »kvindehad«. Siger jeg da INTET om. At kvinder ikke må kritisere feminismen... Tværtimod. I afsnittet om KVINFO siger jeg NETOP, at de feministiske synspunkter både kan og må kritiseres. Også fordi feministiske synspunkter kan være så meget forskelligt. Og så kalder jeg altså kun noget for kvindehad, som ER kvindehad at du ved det, Lennart. Det vil sige et nedsættende eller dæmoniserende syn på kvinder. Det er dét jeg taler om.

Nej. Nej,nej, nej Lennart. Hvem har du fået til at læse denne her bog højt for dig? Og så har du ikke engang hørt ordentligt efter. Du spilder jo folks tid på den måde. Nu siger du, at jeg taler om »en patriarkalsk almagt«. Det gør jeg da overhovedet ikke! Jeg taler om at I – familien Sort… de borgerlige antifeminister… whatever… I taler om en FEMINISTISK almagt. Faktisk lidt lige som, du ved Mie Harders kæreste, Lars-forhenværende-Politibetjent, der skrev det der brev til Elisabeth Møller Jensen om, at han ville plaffe hende ned, hvis det skete en dag, at der blev vedtaget forbud imod købesex og kvindekvoter i bestyrelser.

Som om Elisabeth Møller Jensen ene kvinde besad magten til at få den slags indført.

Og sådan er det med enormt mange ting hos Jer, Lennart. At I tilskriver feminismen en magt og et ansvar for samfundsudviklingen, som er helt enormt UREALISTISK – altså en ALMAGT.

Jamen lad mig da bare give nogle eksempler på det fra anmeldelsen her: Du siger: »Feministerne vil meget gerne bestemme, hvordan alle andre skal leve«. Og »feminismen og dennes privatslivs- og virksomhedsinvaderende ambitioner«. 

Og: »…højrefløjen i Danmark ønsker slet ikke i samme udstrækning som mennesker på venstrefløjen at bestemme, hvordan andre lever. Vi vil bare gerne have lov at beholde lidt flere penge til os selv, og så leve i fred i familier og indrette os som det nu passer bedst i den levede dagligdag« Sødt. Sødt, sødt, Lennart.

Men du mener altså at det er MIG, der opererer med urealistiske almagtsforståelser her?

Føj, og han taler om, at der »aldrig (har) eksisteret nogen periode, hvor relationen mellem mand og kvinde var en, hvor manden entydigt var bøddel og kvinden entydigt offer«. Lennart – sådan nogle ting taler jeg jo ikke om. Overhovedet. At kønsforholdet skulle være på den grotesk endimensionelle måde, som du skyder mig i skoene her. Taler jeg ikke tværtimod om, at kvinder – hvis de opfører sig på bestemte måder også har privilegier i patriarkatet (daddys girls unite)? Og at jeg overhovedet ikke anser kvinder for at være mere engleagtige end mænd i kønsforholdet. Det står sgu da sort på hvidt. Men det er åbenbart for nuanceret til, at du kan få det til at passe på det billede, du på forhånd har bestemt dig for, at du vil se.

Nå. Aha. Og så er det galt, at jeg citerer fra netdebatterne på de kønspolitiske blogs, for ligesom at føre BEVIS for mine påstande. Ja, afsnittet hvor du behandler dette tema hedder ligefrem AFVIGERE GØRES TIL EKSEMPLER (og du SLETTER ikke, Lennart).

»Går man, som Jette Hansen, på jagt vidt og bredt i kommentarspor på blogs, kan man sikkert finde ekstreme udtalelser om hvad som helst«. Wow. Siger du at det ikke er REPRÆSENTATIVT for jeres diskussioner, det jeg har fundet frem, Lennart? Men Lennart. Adskillige af »de ekstreme udtalelser«, som du minsanten påstår, at det er helt hen i vejret at tage til indtægt for jeres kønsdiskussionen og for min påstand om kvindehad -  er jo DINE, Lennart. DINE. Det er jo DIG, der står som afsender af adskillige af de udtalelser, der giver mig anledning til at konkludere, at der er tale om kvindehad… Og nu vil du afvise min bog ved at påstå, at disse refererede udtalelser ikke er repræsentative for en tankegang.

Opfatter du da dig selv som en galning, en afviger og ekstremist, Lennart?

Nej, jeg kan snart ikke tage mere.

Hvad er NU det… Arj. Nu begynder vi ligefrem at bevæge os ind på feltet for det lovstridige. Lennart, det magter jeg ikke at tage mig af i dag. Det er nødt til at blive i morgen. For det er FOR stor en mundfuld. Jeg er HELT færdig. Men i morgen Lennart. I morgen – så er der et par meget alvorlige ting, der skal sættes på plads…

Pyyy. Og nu skal jeg lufte ud. Her stinker af hø og komøg i hele hytten.

To be continued…

3 kommentarer:

  1. Jeg ledte forgæves desværre efter et sted på siden - MANDFO.dk - hvor jeg kunne lægge en kommentar til anmeldelsen af din bog, og nogle af det forskellige holdninger, der kommer frem omkring det her med at være kvinde og/eller feminist. (jeg er en af dem, der mener at mænd sagtens kan være feminister - det er en ideologi og en politisk holdning til det at være menneske); men man kan ikke kommentere på MANDFO.

    Et lidt sølle udgangspunkt for en mangfoldig debat ...

    SvarSlet
  2. Hm. Ja, det har du da egentlig meget ret i. Jeg troede at de var vilde efter at starte debatter på deres hjemmeside.
    Men hvad ville du gerne have sagt - inde på MANFO?

    SvarSlet
  3. Noget om at se realiteterne i øjnene. Ja, der er mange kvinder i statsadministrationen. Det skyldes, at de her efterspørger de kompetancer, som vi tilegner os i de humanistiske fag. Længere er den ikke.
    Børn bliver opdraget og hermed præget af deres mødre, når fædrene ikke er nærværende. Vil du være med til at præge dine børn, må du være tilstede. Den er så heller ikke længere.

    ... også er der den med kvoterne. Den er svær.Der er jeg stadig ikke helt enig med mig selv, men der er ingen tvivl i mit sind og hjerte om, at det vil være en god ting, hvis det blev 50-50.

    Jeg tror, at vi har nået toppen af væksten. Jeg tror, ikke at vi kan vækste mere, hvilket gør den meget økonomisk/markedsorienterede tilgang til problemløsning nytteløs. Vi skal have nogle mere "bløde" indgange til hele produktionen, arbejdslivet, samfundsøkonomien som sådan. Og her kan man trække på den statslige model. Der hvor mennesket og ikke økonomien står i centrum. Men den bliver svær.Det er en gammel rotte, at bide skeer med.

    Din bog har jeg ikke læst, så jeg vil helst ikke udtale mig om hvorvidt anmelder har ret eller ej i forhold til det du skriver. Men jeg gad godt se en mere konstruktiv og resultatorienteret debat komme igang, fremfor det her fokus på konkurrenceelementet i jagten på magten (<-ordrim).;)

    Mange kvinder står idag, kva deres uddannelser, på et højere trin på den kulturelle evolutionære rangstige. Og personligt er jeg meget træt, at denne her gruppe mænd, der ikke kan finde ud af andet end at knytte næven opefter samtidig med at de sparker nedefter mod de grupper, der der befinder sig længere nede af denne her stige. Bare sådan lige for at sætte et billede på:)

    SvarSlet