tirsdag den 3. april 2012

Politikens artikel om bloggen



DET var dog utroligt. Man giver efter for en smule følelsesmæssig pression og accepterer at lade sig interviewe. Ja jeg VED godt, at jeg sagde, jeg ikke stoler på Politiken. Efter den omgang med min bog. Det forholder sig bare så irriterende med avisredaktioner, at de nu engang består af en flok rigtige levende og forskellige mennesker. Og at NOGLE af de mennesker bare ER umulige at få mistillid til. Som nu Ditte Giese, der tog mig på det forkerte ben… eller det rigtige… alt efter… lige midt i søndagsmorgen thebirkesen og gerne ville snakke med mig om min blog her. Jeg KAN ikke føle mistillid til Ditte Giese. Går ikke. Damen har for meget af det der… konsistens… som det hedder. Før man ved af det, har man svaret på alt, hvad hun spørger om. Og når man så åbner avisen… har hun fanme også spurgt hende der den enormt blide Camilla Paaske Hjort (Når gamle krager skræpper), der viser sig at have en hel masse IMOD min blog.

Var det nu virkelig nødvendigt, Ditte?

Camilla siger, at hun ikke vil debattere med mig mere – fordi det er uværdigt. Nå, Camilla. Jeg troede helt ærligt, at det var fordi du ikke kunne klare dig i diskussionen. Ellers ligger det jo ikke ligefrem til dig at stikke piben imellem benene…. eller hvad det er det hedder.

Hvad? Selv om jeg godt ved, at dit profilbillede for tiden er en yndig, lille væltet hamster. Åhhhh. Er selv så frygteligt vild med sådan noget småkravl, at jeg nærmest ikke KAN rive mig løs, når jeg er inde på din side. Pusse, nusse, nysse, sysse, tusse, musse, kæle, kæle, kæle. Åhh. Jeg ville give en MILLION for at komme til at røre den der nuser pusser lille hamster, du… SUK… har inde hos dig, Camilla og…. NEJ videre:

Okay så siger du, det har været så ubehageligt at læse, at jeg synes, du ligner en luder (men det ER jo ikke det, jeg har sagt, Camilla. Seriøst ikke! Det er din make-up, jeg skrev, at jeg synes var LIDT prostitueret-AGTIG. Jo, okay og så det hundehalsbånd (ligner det), som du har på på dit profilbillede. Men det nåede jeg jo ikke engang at nævne.

Hvis nogen spørger, hvordan det DOG falder mig ind at inddrage dit udseende OVERHOVEDET… ja – så skyldes det, kan jeg fortælle, at du og dit segment jo har været DE FØRSTE til at gøre netop mit udseende og så galt min bolbarhed… til et omdrejningspunkt for debatten. Jeg mener… hvis I godt må forholde jer til MIT udseende sågar i forhold til bolbarhed, forstår jeg ikke, hvorfor JEG ikke må forholde mig til, hvordan I ser ud? Fanme. Det vil jeg tillade mig.

Og for resten: Jeg har næsten KUN rost jeres udseende i familien. Virkelig rost det: Vintergæk. Flotte fyr. Blankpolerede speltisse. Og dig: God og stram i skindet. Ja, jeg kunne blive ved. Jamen ikke? Hvad er der galt med dét? Altså i lyset af at I – i familien Sort - kunne tillade jer at kommentere på mit pagehår (som der IKKE var nogen, der kunne lide)… og min alder (heller ikke populær)… og jeres forestillinger om min (evt. manglende eller i det mindste frustrerede) seksualitet. Hvorfor må jeg ikke gøre ved jer, hvad I gør ved mig – Camilla? Det vil jeg gerne vide.

Jeg synes simpelthen at dine indvendinger imod min blog stinker fælt af hykleri. Så klager du over, at jeg kalder dit segment for ’familien Sort’. Havde »madam Blå« måske været bedre, hvad? (Fnis, fnis).

I ER jo sorte. Politisk mener jeg. Så vidt jeg ved endda med stolthed! Jamen I ER da som een stor familie. Bare den måde, I er flyttet sammen på ude i DR-kolossen på Amager. Her kan man altid finde MINDST to – tre stykker af jer. Og i aviserne, alle de borgerlige i hvert fald. Hvor I linker til hinanden og liker i eet væk. Lige som I brunnæser hinanden inde på jeres facebooksider. 

Ja. Jeg kalder jeres fællesskab incestuøst. Hvilket OGSÅ falder dig for brysterne, Camilla. Men hør her – det gør jeg med henvisning til, hvordan f.eks. du jo spreder usande journalistiske historie om udlånsprisen på KVINFOs bøger ved hjælp af din kæreste Lennart. Inde på MANDFJOLS.dk. Lennart skriver en artikel, hvori han fremfører din forkerte påstand om, hvad omkostningerne er ved at låne en bog inde på KVINFO (nemlig ifølge dig kr. 1100 – men ifølge KVINFOS beregninger højest kr. 60 - ). Herefter linker DU så til Lennarts artikel med din forkerte påstand. Og sådan holder I jeres gryde med usande påstande om en institution, I ikke kan lide, nemlig KVINFO, i kog. 

JEG synes det er et incestuøst miljø, hvor journalistik og intime realtioner på den måde helt ukritisk får lov til at sno sig omkring hinanden.

Du kan heller ikke lide, at jeg har skrevet om, hvem der er kærester med hvem, siger du. Men… det gør I jo selv inde på jeres facebooksider. Dér står det: Camilla Paaske Hjort i et forhold med Lennart Kiil. Og Mie Harder i et forhold med Lars Andersen. Okay. Nogen statshemmelighed er det ikke lige frem, vel? Og jeg har kun skrevet om det, hvor det var relevant for at forklare noget om selve situationen. Nemlig den her tilbøjelighed, familien Sorts kvinder har til at indrette sig i samfundsdebatten med en slags tæskehold af fyre, der kommer efter dem, I/de er uenige med. Kan du forklare mig, Camilla, hvordan jeg formidler den viden til offentligheden UDEN at skrive, hvem I er kærester med? Det kan jo ikke lade sig gøre. Og det med at beskylde jeres kærester for voldelighed… som du OGSÅ synes er forkert gjort af mig… jamen Camilla, det er jo netop fordi både Lars og Lennart har ageret tæskehold for dig og Mie, ved at følge debatter op med aggressive og truende udspil rettet imod jeres modkombattanter. (Jeg henviser nye læsere til ældre blogindlæg).

Det synes jeg, at jeg vil tillade mig at fortælle offentligheden om.

Hvorfor?

Jo, fordi jeg nemlig synes, at det siger noget om jeres holdning til de normalt eksisterende demokratiske spilleregler. At I gerne sætter Jer ud over dem. Og at magtmisbrug ikke er jer fremmed, hvis lejlighed byder sig.

Ja, for det er nemlig hele POINTEN i min kritik af familien Sort: At I er et politisk aktivt segment, der har til fælles at lide af manglende respekt for kvinder og en blakket moral, et korrupt forhold til magt. Og et lavt, lavt, lavt niveau i selve samfundsdiskussionen.

Og så har jeg det lidt svært med det, du siger, Camilla - om at du ikke kan lide, at jeg bruger så grimme skældsord om mine meddebattører og at du normalt ALDRIG selv ville forfalde til brug af nedsættende betegnelser (»Jeg ville normalt aldrig kalde nogen for en gammel krage, men hun kalder jo os for alt muligt og fokuserer meget på vores alder«). 
Hm, hm. Udover at det ikke engang passer at jeg har skrevet særligt nedsættende navne om jer. Zeppeliner er det værste, jeg kan komme i tanke om i skrivende stund.

Hm, hm, Camilla. Jeg ved ikke, om du kan huske en artikel, du skrev til 180grader i forbindelse med Bethanyskandalen i sin tid? DEN artikel synes jeg, at folk skulle tage at læse.

Her: http://www.180grader.dk/Politik/bitterfisser-kvindemobning-og-kvinfo

Her omtales: »den midaldrende Susanne Staun«, den »gamle moder, Susanne Staun«. Og forfatterinden Ilse M. Haugaard, »en anden aldrende dame fra kredsen af intellektuelle feminister«...hun kalder jo os for alt muligt og fokuserer meget på vores alder

Ha, ha, ha.

Skal vi ikke være enige om, Camilla at du hjertens gerne kaldte kvinder for »gamle krager« FØR min bog udkom. For det synes jeg nemlig, at denne her omtale egentlig er et eksempel på, skal jeg sige dig: Aldersdiskrimination! Et helt åbenlyst nedsættende syn på midaldrende kvinder.

Og din afsluttende opfordring i artiklen: »Læg ingen fingre imellem, når I går efter statsfeministerne i debatten«.
 
Camilla, der er faktisk ingen, der har været bare tilnærmelsesvist så grove ved deres diskussionsmodstandere i debatten som de borgerlige antifeminister. Og groft sexistiske. 

Og du siger TIL MIG, at som man råber i skoven, får man svar. 

Så sandt, så sandt. 

Men det er dit råb. Og mit svar.





3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Kære Jette Hansen,
    Bare en kort faktuel kommentar til beregningen på hvad det koster at låne en bog på KVINFOs bibliotek. Vi har beregnet det til højest 37,- kr, når vi både regner direkte og indirekte udgifter med. Hvis vi alene regner de direkte udgifter med bliver omkostningen ved at låne en bog på KVINFOs bibliotek 6,72,- kr (i 2011). Se beregningerne for de sidste tre år her:
    http://forside.kvinfo.dk/Om_KVINFO/Organisation_og_oekonomi/hvad-koster-det-laane-en-bog-paa-kvinfos-bibliotek
    Med venlig hilsen, Rebekka Mahler, konstitueret biblioteksleder

    SvarSlet
  3. Hei alle sammen, dette er den mest fantastiske tingen jeg noensinne har opplevd i hele mitt liv, og jeg trenger å dele dette store vitnesbyrdet. Jeg vil bare si takk til Dr.Amiso for at jeg tok tid til å hjelpe meg med å formanere den fortryllelsen som bringer tilbake eks-kjæresten min som plutselig mistet interessen for meg etter seks måneders forlovelse, men i dag er vi gift og lykkeligere enn aldri før. Jeg ble virkelig forbløffet og sjokkert da Anne begynte å tigge om tilgivelse og for at jeg skulle akseptere ham tilbake. Jeg mangler ord, og jeg vet ikke hvor mye jeg skal formidle min takknemlighet til deg Dr.Amiso, du er en Gud som er sendt for å gjenopprette ødelagte forhold. Han liker å hjelpe folk med å oppnå sine ønsker, finne ekte kjærlighet. Hvis du har et problem og du leter etter en ekte og ekte veiviser for å løse det problemet for deg. Prøv den store Dr.Amiso i dag, for kreft- eller skilsmissesaker, Jobbfremming og suksess, helse- eller ekteskapelige problemer, ønsker å bli kjent i verden, vinne rettsaker, selskapet nekter å betale deg, noen form for problemer i det hele tatt, slutte å gråte, jeg fant ut at det å ta urtemedisinen sin det beste. å få sine ekselskere tilbake, slutte med voldelige forhold, finne suksess, tiltrekke lykke, finne sjelekamerater og mer. Kontakt ham i dag, og la ham vise deg underverkene og forundringene i hans kjærlighetsformuleringssystem. Han leverer resultater på sitt beste innen ekte stavebesetning. Send en e-post til Dr.Amiso på herbalisthome01@gmail.com

    SvarSlet