onsdag den 2. maj 2012

Familien Sort, Jørgen Leth og negerboller

Åhhh, hvor har jeg nydt at være væk fra det hele. (Det hele har sikkert også nydt, at jeg var væk fra det, hm, hm). Nå, men nu går den heller ikke længere. Foråret er kommet. Helt kommet. Ukrudtet pibler frem og forlanger at blive fjernet. Lad os tage det nyeste først:

Hvis man overhovedet kan holde det ud for stanken af komøg og lyden af brølende køer med de rødglødende yvere spændte til bristepunktet, kan man gå ind på Mandfjols.dk og forsikre sig om, at familien Sort minsanten har meldt udviklingsminister, Christian Friis Bach til politiet for racisme og aldersdiskrimination. Det er Mie Harders kæreste - Lars Kragh Andersen (den ekskluderede politimand), der står bag anmeldelsen. Han ved vel også alt om, hvordan den slags foregår.

Anledningen er ministerens kommentar til Jørgen Leths udstilling, »Min viagra virker endnu« (eller sådan noget lignende) på Kunstforeningen Gl. Strand, hvor indgår en serie billeder fra kønsakten med en ung haitiansk kvinde: »Jørgen Leth må - indenfor lovens rammer - elske, med hvem han vil, og udstille som han vil, men hvis han - i en så ekstrem ulige situation - tror at hans forhold til en helt ung sort kvinde, fra begge sider handler om en “kærlighedsakt” og “lykke” så er han for naiv. Har desværre set alt for mange tilfælde af ældre hvide mænd med fattige unge sorte kvinder. Det er ikke kærlighed, det er desparat afhængighed, grænsende til udnyttelse«. Siger altså udviklingsministeren.

Ofrene for udviklingsministerens racisme og aldersdiskrimination er ældre hvide mænd - skulle nogen være i tvivl. Og det er sgu da også for galt. At udviklingsministeren offentligt kalder forholdet imellem fattige, unge sorte kvinder og ældre hvide mænd for »desperat afhængighed, grænsende til udnyttelse«. Hallo, hallo hr. udviklingsminister. Hvad er det for en nedladende holdning? Offergørelse. Ældre, hvide mænd er aldeles ikke »ofre«, der skal beskyttes imod »desperat afhængighed og udnyttelse«. Heller ikke selv om de måske kommer til at ligne moselig i begyndende opløsning ved at kline sig tæt op ad purunge, strålende friske kvinder. Og heller ikke selv om det kan være barsk at bevidne samme arme ældre, hvide mænd blive voldsomt flået i pungen. Det er nu engang en hård verden, vi lever i. Og hvem siger egentlig, at de ikke simpelthen er gladest på den måde? Hvad? »Den lykkelige sugardaddy«, »Mandens ældste status«, ikke? Og så videre og så videre… Hvem skal dømme om det? Og... Nå, men nu rykker familien Sort jo også på det. Til kamp imod racisme og aldersdiskrimination! 

Øøøøhm. Det eneste, der måske virker en lille smule hmmmm… mærkeligt… er, at familien Sort jo i almindelighed slet ikke anerkender hverken aldersdiskrimination eller racisme som værende reelle problemer. Faktisk plejer de direkte at håne bekæmpelsen af racisme og aldersdiskrimination med henvisning til de rødes latterlige katalog af pladderhumanistiske hattedame-projekter. Og for mit eget vedkommende... kan jeg sgu da lige så tydeligt huske, at familien Sort kaldte mig for »en gammel krage«, dengang min bog udkom… »En gammel krage« - (selv om jeg kun er 51, hrmpf… ). Og MIN klage over aldersdiskrimination havde familien Sort altså kun hån og latter til overs for, kan jeg godt fortælle. Camilla Paaske Hjort (kæreste med Lennart Kiil, den flotte fyr med den markante hage, der renser grebningen på Mandfjols.dk), som var ophavskvinde… til »kragen«… om man så må sige… pralede direkte af det. De syntes ALLE SAMMEN i familien Sort, at det bare var SÅ GODT, at min alder blev gjort til genstand for hånlig omtale. Virkelig! Ja. Jeg ved godt at det lyder helt utroligt. Men det ER altså sandt. De nedgør mig såmænd STADIG med henvisning til min alder i familien Sort. Se her for eksempel, hvad Bo Nake (et kulsort familiemedlem) - siger om min ringhed så sent som den 24. april på Frode Steinickes FB-væg:

Bo Nake: Hun er jo dum som snot. Hun sammeligner størrelser, der ikke kan sammenlignes. A.P. Møllers virksomheder har skabt 60.000 arbejdspladser i Danmark. Hvad helvede har kællinger som Jette Hansen gjort andet end at kræve og rage til sig? - Hun bekræfter fint OBOs påstande. - Smid nogle kartofler efter hende, Frode, inden hun gør for meget skade på sig selv.
Og så har samfundet bekostet en uddannelse på sådan en åndsamøbe! Hun giver jo kvinder et dårligt navn. - Hvor er det godt, at der er nogle kvindelige borgerlige debattører og ikke bare gamle krager. (min understregning)
24. april kl. 13:24



Se. Der var den: »… og ikke bare gamle krager«. Passer det så ikke, hvad jeg siger måske?

JEG må tydeligvis gerne aldersdiskrimineres. (De vil endda påtage sig selv at sørge for at det sker). Men når big white man, Jørgen Leth bliver ramt -  så synes de pludselig, at aldersdiskrimination er SÅ enormt groft, at de er parat til at klage over det hele vejen op til domstolene. Well, well… hvis moral er godt, er dobbeltmoral åbenbart dobbelt så godt - eller hvad, familien Sort?

Lars Kragh Andersens anmeldelse af Christian Friis Bach fik omtrent stående ovationer på 180grader, FB og Mandfjols.dk. Nettet formelig summer af liberalistisk sindede debattører, der vender sig imod udviklingsministerens racisme med erklæringer af typen: »Negerboller er som bekendt både et substantiv og et verbum«.

Ikke sandt?: en NEGERBOLLE…, flere NEGRE BOLLER!

YES they fucking do. Ha, ha, ha. Og hvor vi dog morer os.

Nej - tilbage til hyldest-reaktionerne på Lars Kragh Andersen: Rikki Tholstrup Jørgensen f.eks., en fuldkommen totalt nydelig herre i slutningen af trediverne, adjunkt, Cand. IT-Kommunikation og Organisation - udråbte Lars Kragh Andersen til sin »superhelt«, hvorpå han oprigtigt beklagede ikke selv at besidde samme store mod, for han vidste nemlig præcis, hvad han ellers ville have gjort her på den 1. maj: »… så ville jeg tage en nøgen negerkvinde med mig, som kunne stå med store bannere med en kærlighedshyldest til Jørgen Leth«. (http://www.180grader.dk/Politik/hvis-jeg-var-lars-kragh-andersen). Åhh, hvor enormt ærgerligt, at Rikki Tholstrup Jørgensen ikke turde!

Men hvor er det SMUKT at opleve familien Sort bekæmpe racisme og aldersdiskrimination! Det mener jeg virkelig. Tænke sig… Denne veluddannede, smaddersøde, yngre, hvide mand (Rikki Tholstrup Jørgensen), der vil »tage en negerkvinde med sig« til at vise nøgen frem for alle mulige mennesker på 1. maj, imens hun med højt løftet skilt ytrer sin hyldest til de ældre, hvide mænds uopslidelige eros. Hvad kunne være smukkere? For hende mener jeg. Denne mulighed for at fremvise sit negroide begær efter gamle, hvide mænd. Hvor MÅ hun være stolt! Øh… jeg mener selvfølgelig: Hvor VILLE hun have været stolt – hvis den pæne, veluddannede, succesfulde yngre, hvide mand, Rikki Tholstrup Jørgensen bare havde været lige så modig som »superhelt«, Lars Kragh Andersen. Ååååh suk. Det får mig til at tænke på Elefantens Vuggevise:
»Sov sødt lille Jumbo og visselul/slet intet min ven, skal du mangle./I morgen får du en niggerdreng/og ham skal du bruge som rangle« (min understregning). Og på det Henrik List sagde (dengang med Kokkens Datter), - de mørkere racers kvinder har en mere dyrisk seksualitet end de hvide kvinder.

Og så siger man at vi danskere... her i familien Sort... er racister. ...

Ha, ha. Nej, tværtimod. Vi ELSKER sgu negere! ISÆR som kvinder…. Det kan vi ikke beskytte gamle, hvide mænd imod. (Forresten bliver vi aldrig gamle).


Der vil blive trukket mere ukrudt op de næste dage.

5 kommentarer:

  1. Jette Round Up Hansen!

    Men, bare for lige at sætte endnu en streg under - man må altså heller ikke kalde de her mænner for yngre (som du gør med Rikki). De er "bare" mænd, okey;)) (ikke forstået som nøgne eller noget - det er de heller ikke).

    SvarSlet
  2. Øhh - hvorfor må man ikke kalde mænd som Rikki for yngre? Når jeg kalder en mand som f.eks. Rikki for »yngre« så er det for at markere at han også på det parameter som er alder tilhører et ressourcestærkt segment. (Andre parametre er uddannelsesniveau, socialstatus... ja, og race)... For mig er mænd (og også kvinder) »yngre«, når de endnu ikke er hverken ældre eller midaldrende. Men er jeg kommet til at overtræde en eller anden uskreven adfærdsregel?

    SvarSlet
  3. Jette du skjønne løvinde, bliv endelig ved.

    Lidt eftertænksomhed melder sig angående hr Leth og fam. Sort. Hvorfor meldte de ham ikke for aldersdiskriminering, da han proklamerede i sin bog, at han havde RET til at tage kokkens datter når det passede ham (monstro samme unge kvinde som hende på pornobillederne??) - jeg mener, hvorfor var det ikke kokken selv han nedlagde - hun var måske for gammel.

    Hallo fam. Sort - det er da aldersdiskriminering af kokken.

    SvarSlet
  4. Som et modtræk til Rikki Tholstrup Jørgensens udnævnelse af en helt, vil jeg udnævne dig til dagens heltinde, og endda i skysovs, hvis jeg da ellers kunne finde en 'Synes godt om'-facebookknap?

    SvarSlet
  5. Som medlem af familien Sort skammer jeg mig virkeligt. Enestående at vi har et orakel som dig, der påtager sig at tænke for os uvidende bæster. Føj da, tænk at man har tilladt sig, at have en selvstændig mening.

    SvarSlet