På røvhulskussernes hold

Lad os komme videre med Leth i en fart!

Her er, hvad han siger om sig selv i sengen (til BT, for jeg ORKEDE simpelthen ikke det pinagtigt selvgratulerende interview med Poul Pilgaard Johnsen fra »Weekend Avisen-du-sagtens-kan-undvære«, hvor de to mænd i munden på hinanden roser egen formåen til skyerne, brrrr):

»Derfor er jeg så god i sengen: Fordi jeg er hensynsfuld. Det lyder så plat. Men man kan kun være en god elsker, hvis man forstår kvinden og forstår at kunne spille med kvinden. Det er ikke, fordi jeg synes, det er fantastisk at være akrobat i sengen. Jeg synes ikke, man skal være flittig, og eksperimenter er som regel overvurderede, man har bestemte yndlingspositioner, hvor man får fuldt udbytte, de klassiske stillinger kan jeg godt lide. Det ligger mere i dybden, i varighed, ømhed, rytmer og forlængelser af bestemte perioder i et samleje«. (http://www.bt.dk/kendte/joergen-leth-taler-ud-derfor-er-jeg-saa-god-i-sengen)

Ikke ilde. Slet ikke ilde. Jeg tænker især på det med, hvad der får et knald til at blive godt: »Det ligger mere i dybden, i varighed, ømhed, rytmer og forlængelser af bestemte perioder i et samleje«. Yes, yes Mister Jorgen, du har fat i noget dér. Sådanne mænd har jeg kendt masser af. (Heldigvis). Mænd, der har formået at lytte sig frem… »hvad sker der i en kvinde«… og som derfor ved, hvad det drejer sig om. Dem er der en del af derude, men vi kan selvfølgelig aldrig få for mange, så Leths sexualoplysende virksomhed skal være så hjerteligt velkommen. 

Har I hørt det, gutter: 

»Det ligger mere i dybden, i varighed, ømhed, rytmer og forlængelser af bestemte perioder i et samleje«!!!!

MEN - jeg har kun kendt få mænd, som havde den evne at gøre kvinden stolt af sin kusse. Dét er altså en virkelig mangelvare… Og hvis nogen spørger mig, så ville jeg sige, at det er i den uformåenhed hos mændene, at kvindeundertrykkelsens fortsatte eksistens i det seksuelle viser sig. 

Så er den (kussen) for stor (til at stramme ordentligt om pikken, så der kommer friktion), så er den for våd – (igen til at manden kan mærke noget… og desuden uæstetisk sådan sjappet nærmest). Behåring… er ikke just kønt. Skamlæber… aaarh heller ikke, vel? (Kan vi ikke få dem formindsket lidt?) Dem har vi forresten navne for: Filetter, skambøffer, stænkelapper. Ha, ha. Og lugten dernede… Hmmm. 

Der er altid noget i vejen.

Efter gældende opfattelse af sex er kussen grundlæggende utilstrækkelig med hensyn til at stramme om det mandlige lem og frembringe den friktion som åbenbart er GUD i den patriarkalske seksualitets univers.

De perfekte organer med hensyn til at stimulere pikken, er jo i virkeligheden røvhullet og munden. Sådan er det i dagens seksuelle kultur: Røvhullet og munden har for længst givet kussen baghjul og kørt den ud på et sidespor som et slapt, flaprende, utilstrækkeligt og ovenikøbet ikke videre æstetisk tiltalende organ. Efterhånden har man indtryk af, at den nærmest kun er med i seancen på afbud, eller fordi den ved skæbnens gunst har være så heldig at befinde sig i nabolag med mere prominente organer.
 

Men der var altså en gang, hvor kussen var æresgæsten!

Det giver lissom sig selv, at hvis røvhullet er idealet, SKAL det jo blive svært for kvinden at føle glæde ved sin kusse. Faktisk minder det mig på en eller anden måde om det med, at mannequin i virkeligheden betyder »lille mand«. Pointen er, at selv om jeg har mødt pænt mange mænd, der kunne den kunst, Jørgen Leth snakker om med pauserne, rytmerne og udstrækningen af faser i samlejet (og tusinde tak skal I have!) – har jeg kun kendt én, der evnede at åbenbare kussens ganske særlige egenskaber for mig med hensyn til at stimulere lemmet og give nydelse. Alt det fis med at den skal være stram og hård som et røvhul og suuuuge sig fast…. Ja, hvis det er kriteriet, er og bliver kussen selvfølgelig et utilstrækkeligt organ, hvis kvaliteter højest kan beskrives i grader af utilstrækkelighed. For realiteten er som bekendt, at kussen er skabt til, at der kan komme et barn ud af den… Elasticitet og eftergivenhed er selve kussens væsen. Og ikke stramhed. Eller hårdhed. Allerede dér burde en lille darwinistisk klokke måske ringe. For hvordan kan meningen med et organ, der er designet til at udvide sig SÅ meget, være at skulle stramme hårdt sammen omkring mandens erigerede penis? Det er bare ikke realistisk. (Selv ikke de indvendige svulmelegmer bag kussens slimhinde kan frembringe en sådan friktion).

Men tøser – fyrene tager altså også simpelthen røven på jer (- tænkt over, hvorfor det mon overhovedet hedder lige dét… at blive taget i røven… anybody?), når de bilder jer ind, at det, der pirrede dem, gav dem nydelse, fik dem til at komme - var den form for stimulation.

Mandens nydelse skyldes skedevæggenes helt særlige riflede, bløde elasticitet i kombination med skedens geniale smøresekreter, der tilsammen giver en unikt tilpasset frydefuld, smygende fornemmelse af slimhinde mod slimhinde. En fornemmelse, der simpelthen ikke kan eftergøres på nogen andre måder. Selv den specialudviklede eksplorationscreme er kun en fattig erstatning i sammenligning. Som kvinder burde vi gå fløjtende rundt, fordi vi kan tilbyde manden denne enestående nydelse. Men vi gør det ikke, for en eller anden idiot har bildt os ind, at sex er friktion – og kussen et grundlæggende utilstrækkeligt organ.

Og HER synes jeg, at Jørgen Leth kunne have en mission. Fortæl dem sandheden om kussen, Leth! At den råder over perfekte smørremidler og uovertruffen tekstur og at alt det fis med at den skal være lille og stram… er bullshit, ikke? Det er jo virkelig bare for mænd med mindreværdskomplekser. For Big man, Leth er da vel ikke på røvhulskussernes hold. Vel?