Hvorfor forholde sig til Familien Sort? Del 1

Den kønspolitiske diskussion er blevet rødglødende aktuel efter at have ligget underdrejet i en årrække. Det er imidlertid en særlig form for aktualitet, der er tale om. Som IT-kommentator Dorte Toft skrev dags dato i en fb-opdatering:

»Det er lidt skræmmende, men forklarer meget om det stigende antal meningsdannere m/k, der prioriterer kønsdebat højt. Der er "stemmer" i det. Tjek Berlingske blogs på b.dk. Og se, hvorledes kritik mod kvinder udløser langt, langt flere kommentarer (og vel også klik) end noget andet emne. Money, money, money. For avisen - og vel skribenten i sidste ende. Om direkte i kr. eller bevidsthed«.

Kritik af kvinder udkonkurrerer helt enkelt alle andre emner!

Vi er også vidne til, at nye debatpositioner, ser dagens lys. Her tænker jeg især på den verserende moderskabsdiskussion, hvor den hjemmegående husmoder uventet har gjort come back - nu som en del af en antifeministisk og samfundskritisk position.

Siden jeg skrev »Patteprinsen og de skinhellige drager« og startede bloggen her, er der mange der har spurgt mig, hvorfor jeg dog beskæftiger mig med, hvad de der Familien Sort… såkaldte… siger i kønsdebatten. Det er jo så plat og langt ude det meste af det.

Senest sagde en god bekendt, som oven i købet arbejder med kønsforskning, »De synspunkter og holdninger til køn, som du skriver om, kan jeg ikke genkende. Okay, jeg læser måske ikke lige dé aviser,  - Berlingske og Børsen og JP,… men jeg læser jo Politiken og Information. Men altså… der hvor jeg færdes, bliver der ikke talt om køn og om kvinder på den måde, som du fortæller om i din bog. Ingen jeg kender har den slags holdninger til kvinder«.

For hende var logikken tydeligt nok, at det kvindesyn, jeg beskrev, var så ubehageligt, næsten krænkende at forholde sig til, både på grund af kvindehadet og på grund af den utroligt primitive samfundsforståelse, der blev gjort gældende, at det i sig selv var en grund til at se den anden vej og i stedet forholde sig til noget mere konstruktivt og (i hendes øjne) realistisk. Hun lagde med andre ord både et kvalitetskriterie og et kriterie om repræsentativitet til grund for sin afvisning af, at beskæftige sig med de borgerlige antifeministers samfundsdebat:

1) Arh, Jette. De borgerlige antifeminister har jo jord i hovedet.

2) Arh, Jette. Sådan er der jo ikke nogle andre end højest en lille bitte håndfuld underlige freaks, der tænker.

Selv tvivler jeg ikke på nødvendigheden af at forholde sig til den borgerlige antifeminisme (og til den neoliberalisme, den udspringer af). For det korte svar er jo, at de borgerlige antifeminister påvirker, hvordan folk tænker.

Hvis man vil vide, om propagandaen har virket – så se her, hvordan selvbevidste, veluddannede, midaldrende kvinder f.eks. er begyndt at reflektere over fænomenet parforholdskonflikter i deres liv…– (eksemplet er hentet fra en fb-tråd, om kvinders erotiske præferencer for latinoelskere). (Og nej, jeg aner ikke hvorfor kvinden pludselig gav sig til at skrive på engelsk, for hun er skam pæredansk).

Anna T: priceless! og - Fuck.
I am afraid, he is right. And I realize that this is what I spotted halfway through my marriage.
And the reason why I value making my man my hero, being submissive, feminine, let go and FUCK equality in relationships. As most danish women do, I tamed my husband and when I succeeded, i lost interest…. I get turned on by a man who is able to control me, put me in my place and go all in in masculine power.
And I get turned off by a man who do as I say and get too settled and comfortable in the relationship.
11. maj kl. 16:57 · Synes godt om

Ikke sandt? »… As most danish women do, I tamed my husband and when I succeeded, i lost interest….«. Som taget ud af »Herre i eget hus« og »Hjælp, min kone er skidesur«! Jeg mener… det er jo vægtig visdom, denne kvinde giver videre her… »…let go and FUCK equality in relationships«. For hvad betyder det… når nu talen er om modsætninger i parforholdet? Jo: Når jeg bliver vred over noget… hvis nogen f.eks. overskrider mine grænser – så er det meget bedre at underkaste sig (og kalde det sex) end at slås (og kalde det ligestilling).

Men læg så mærke til, hvad det er for en underliggende forestilling, der i virkeligheden driver kvindens rationale frem: As most danish women do, I tamed my husband… Som de fleste danske kvinder… tæmmede jeg min mand…. Hmmmm. Gør danske kvinder da i en sådan særlig grad det - tæmmer deres mænd? Mere end kvinder i Belgien? Og USA? Og England, og Tyskland og Irland?

For en rationel betragtning – gør de jo nok ikke.

Men jo, det gør de så alligevel, de danske kvinder! Tæmmer deres mænd…. MEGET mere end kvinder i USA og Belgien og Santa Fé. Tilsammen. Det er faktisk et af de borgerlige antifeministers hyppigst formidlede budskaber overhovedet – at danske kvinder lige præcis er ganske særligt, specielt dominerende. »Husets Herre« og »Hjælp, min kone er skidesur«, er grundlagt på den opfattelse. Jeg vil vædde på, at man kan få 90% af alle kvinder til at skrive under på, at de godt nok er temmelig dominerende.

For det er nemlig, hvad de hører om sig selv uafbrudt: Danske kvinder er essentielt intimiderende! På grund af deres uddannelsesniveau. På grund af deres handlekraft. På grund af deres økonomiske uafhængighed. På grund af '70–erfeminismen. Men mest af alt, fordi de går rundt med en opfattelse af ligestilling som noget naturligt (sindssyge kællinger).

Kvinder meddeles: At de er for meget. At ligestilling er tyranni. Og herfra er det så er op til den enkelte kvinde at tænke selv: - Og derfor er det heller ikke så underligt, at nogen overskrider mine grænser… dem har jeg jo A L T for mange af.

Kvinder slæber kort sagt rundt på en dyne af skyld over al den urimelighed, de pr. definition byder mænd.

De borgerlige antifeministers meddelelse: Danske kvinder er (særligt) dominerende.

Den enkelte kvindes følgeslutning: Jeg er urimelig, når jeg sætter mine grænser.

Resultat - Ræsonnementer som det ovenstående: Hvis mine grænser bliver overtrådt, er det meget bedre at underkaste sig (og kalde det sex) end at slås (og kalde det ligestilling). FUCK equality!

Derfor: Man bør beskæftige sig med de borgerlige antifeminister, fordi de faktisk påvirker, hvordan folk tænker. Men en pædagogisk indsats er måske nødvendig. For som MetroXpress skrev forleden: »Ligestillingspolitik får dumpekarkter. Det er ikke meget man har set til regeringens ligestillingspolitik«.

Jeg mener…. når folk ikke forstår, HVORFOR regeringen måtte lade forslaget om kvotering af kvinder i bestyrelser falde, HVORFOR ingen politikere tør gå videre med øremærket barsel til mænd, HVORFOR politikere er holdt op med at snakke om kriminalisering af prostitution, HVORFOR kønsforskningen i stigende grad varetages af mænd, som forsker i seksualitet…, HVORFOR enlige mødre lægges for had i samfundsdebatten, HVORFOR den offentlige sektor og velfærdsstaten er blevet hadeobjekter, HVORFOR planer om at skride effektivt ind overfor uligeløn er lagt på hylden, HVORFOR ingen længere problematiserer kvinders konsekvente underrepræsentation i toppen af alle samfundshierakier. Kort sagt – HVORFOR ligestillingsprojektet ligger underdrejet.

Ikke for det. Jeg forstår skam udmærket, hvad min gode bekendte mener. Da jeg fik øje på den borgerlige antifeministiske debat for et par års tid siden, opfattede jeg det jo også selv som et freakshow.

Lad mig opsummere hvilke holdninger og rationaler, det drejer sig om.

Katalog over den borgerlige antifeminismes kønspolitiske holdninger:

Samfundet og kulturen er op igennem historien skabt af mændene og drives til stadighed frem af mændene, kvinderne er konstitutionelt mændene underlegne på dette område.

Kvindernes bidrag til fællesskabet er mindre værd end mændenes bidrag til fællesskabet. (Hvis kvinder bidrager med hård kulturel valuta – så som forskning, arkitektur, udvikling af computerteknologi – anses det for at have en ringere kvalitet end mænd i samme positioner. Hvis kvinder bidrager med blød kulturel valuta – reproduktivt omsorgsarbejde – anses dette for at være inferiørt i forhold til den hårde valuta).

Velfærdsstaten er et system, kvinderne bruger til at undertrykke mændene og udnytte dem økonomisk.

Barselsorloven, børnechekken, tilskuddet til eneforsørgere og den delvise finansiering af daginstitutionerne over skatten betragtes som en subsidiering af kvinden (ikke af familien, eller af manden OG kvinden) - betalt af mændene (ikke af mændene OG kvinderne). Fordi kvinder derfor betragtes som »holdt«, nyder de kollektivt ikke respekt som værende fuldgyldige samfundsindivider på lige fod med mænd.

Kvinder bør fratages mulighed for at modtage økonomisk støtte som eneforsørgere, fordi det underminerer ægteskabet og mandens magtposition i parforholdet.

Kvinder er hovedansvarlige for yngelplejen.

Kvinder må kompensere for, at hovedansvaret for yngelplejen gør dem mindre attraktive som arbejdskraft for arbejdsgiverne, ved at underbyde mændene i lønforhandlingerne.

Den eksisterende uligestilling – er egentlig ikke en uligestilling, fordi den skyldes, at mænd er flittigere og mere hårdtarbejdende end kvinder.

Den eksisterende uligestilling – er egentlig ikke en uligestilling, fordi den er et udtryk for kvinders egne ønsker til livet og således noget, de selv har valgt.

Kvinderne har ansvaret for drengenes problemer i samfundet.

Kvinderne har ansvaret for (taber)mændenes problemer i samfundet.

Bekæmpelse af prostitution er kvindeundertrykkelse.

Tematisering af kvindeundertrykkelse i kunsten - (for eksempel som teaterdramatik) er en krænkelse af mænd, som disse er i deres gode ret til at reagere imod.

Det er racisme at kalde ældre, vestlige mænds købeforhold til unge fattige tredieverdenskvinder for kvindeundertrykkelse. 

Det er et udtryk for fordomsfrihed og frisind at sige, at de mørkere racers kvinder har en mere dyrisk seksualitet end hvide kvinder.

Sexistisk sprogbrug og mandschauvinistisk seksualisering af kvinder er desuden et gennemgående formaspekt ved den borgerlige antifeministiske diskurs. Man kunne også bare sige… Hudibras rules.

Mænd, der fremsætter kvindesolidariske synspunkter med baggrund i deres faglighed - som f.eks. kønsforskeren Kenneth Reiniche -  angribes på deres kønsidentitet med beskyldninger om at være feminiserede eller kastrerede. Til sammenligning bliver kvinder, der som Mie Harder, Camilla Paaske Hjort, Lisbet Røge Jensen eller Eva Agnete Selsing forsvarer mænds interesser, aldrig kaldt hverken mandhaftige eller små mænd.

                                                                      *

Enig! Katalogets holdninger fremtræder ikke hverken videre indbyrdes konsistente eller rationelt velmotiverede  – (på anden måde end ved at privilegere en bestemt gruppes perspektiv).

Tillad mig som belæg at anføre fem illustrative eksempler på denne samfundsdebat.

1) Kronik af Ole Birk Olesen i JP, »Kernefamilen er bedst. Velfærdsstaten: Massiv statsstøtte til skilsmisse«: »Det er et af dansk socialpolitiks største paradokser, at selvom de fleste er enige om, at det som hovedregel er bedst for børn at bo sammen med begge deres biologiske forældre, så giver velfærdsstaten alligevel meget store tilskud til forældre, som forlader hinanden«.   (http://blogs.jp.dk/vejentilfrihed/2011/06/24/børn-kernefamilien-er-bedst-velfærdsstaten-massiv-statsstøtte-til-skilsmisse/))

2) Blogindlæg af Lisbet Røge Jensen, cand. merc. »Den “manglende” repræsentation af kvinder i samfundets formelle top er måske et symptom på den overdosis velfærd vi indtager. (…) selvom den danske kvinde får betalt uddannelse, bliver ledt ind i erhvervslivet med særligt udtænkte og kønnede ordninger, barsler den på firmaets regning, sender børnene i kommunalt udbudte og skattefinansierede dagtilbud, får betalt børnenes sygedage og i øvrigt subsidieres med børnepenge, så er hun alligevel ikke nået længere, når hun akkumuleres i feministernes regnskab over topposter. Er hun slet ikke så frigjort, som de siger? Er hun holdt?« (http://blogs.jp.dk/moderland/2012/04/08/danske-kvinder-bliver-ikke-topledere/)

3) Reaktion på Pernille Aalund, der i et interview udtalte den for tiden ofte fremførte påstand om, at ligestillingen har gjort mænd overflødige: Tilføjet 180Grader 13/05 17:51 af Jacques d´Biann,  IT-koordinator, Programmør: Så er femi-narcissistfjabbens jordforbindelse omsider helt væk:http://lokalavisen.dk/pernille-aalund-maend-er-blevet-overfloedige-/20120511/artikler/120519805?ref=jplisterseneste             

Hvem innoverer? Hvem konstruerer det innoverede? Hvem laver det, når det går i stykker? Med andre ord: Hvem står bag al konstruktion, vedligehold og videreudvikling af det højmoderne samfunds installationer, imens kvinderne - for mændenes regning - afskærmes under monopolets beskyttende vinger som den ikke-værdiskabende administrerende klasse de er, hævet over den konkurrence de slet ikke mentalt er gearet til at udholde i længere tid? Dokumentation? Kønsfordelingen i patentsamlingen - den lyver ikke! Kvinder er nu engang skønnest når de bare indser det: http://www.youtube.com/watch?v=vkIiIaXcal4

4) Kronik af Katrine Stampe Andersen, cand.merc., chefkonsulent, ekstern underviser (CBS), »Find Holger - og en feminist«: »Manden er gået fra at være skaffedyr til at være tabermand. Hver fjerde mand under 40 år har i dag kun folkeskolen som uddannelse. Mændene får altså ikke uddannelse, heraf et ringe job, kvinder gider ikke gifte sig med dem, og de dør tidligere. Man skal være en meget rød og bitter feminist, før denne udvikling ikke gør indtryk på én. Lad os et øjeblik opholde os ved, hvorfor det er gået sådan med mænd og uddannelse. Eller rettere sagt: Hvorfor det ikke går så godt med mænd og uddannelse. Mænd under 40 er alle blevet ammet, opdraget og passet i velfærdsstatens institutioner, der sjovt nok primært beskæftiger kvinder. I takt med at andelen af drenge, der ikke får anden uddannelse end 9. klasse, stiger, er den offentlige sektor med de mange kvinder vokset markant. Det ville da være relevant at se på, om der en sammenhæng mellem væksten i den offentlige sektor, udviklingen i antallet af offentligt ansatte kvinder (der nok tager mere udgangspunkt i feminin pædagogik og »føle-føle« frem for at tillade mudder i ansigtet) og så drengebørns stigende mistrivsel og trang til at komme væk fra institutionerne efter 9. klasse. I hvert fald som minimum høre, hvordan venstrefløjens feminister stiller sig til dette. For venstrefløjen interesserer da sig for mennesker, der har det skidt, gør den ikke? Under alle omstændigheder falder antallet af stærke, maskuline, slagkraftige mænd - som vi kvinder helst vil have dem - samtidig med at vi kvinder bliver mere og mere højtuddannede, selvstændige, får karriere og lever længere«. (http://www.b.dk/kronikker/find-holger-og-en-feminist)

5) Facebook-tråd/Gunar Langemark, Cand.mag. · Film & Medievidenskab · Retorik

Gunnar Langemark: Det er sindssygt vigtigt, at vi mænd vedholdende insisterer på, at børnene har brug for et ægte maskulint modspil og medspil. Det er svært, men det er muligt - selv i de mest "feminiserede" institutioner, hvor hønsegården er blevet til det primære ledelsesprincip.
Jeg ved det - for jeg har været der. Hvis vi efterlader ungerne til konstant påvirkning af finker, kællinger og femifascistiske hystader fra helvede - så kan det kun gå galt. Det største problem her i landet er jo, at selv de mandlige kønsforskere - som Kenneth Reincke - er feminiserede og underlagt feministiske ideologiske rammer for deres virke. De ville ikke kunne overleve med deres forskning - hvis de virkelig turde sige deres kønsforsker-kolleger midt imod.

søndag kl. 10:34 ·  1

Gunnar Langemark: Og inden nogen nu finder på at tage anstød af at jeg kalder nogle kvinder for finker, kællinger og hystader - så vil jeg lige tilføje at det gør jeg ikke for at fornærme nogen, men fordi de ER det.

                                                                  *

Jamen helt ærligt. Ikke? Jeg opfattede det som nogle primitive, afvigende holdninger, udsprunget af personlige problemer og en dysfunktionel samfundsopfattelse. Jeg troede, at det var internettet, der åbenbart gav alle galningene og dem med knald i låget, de havarerede og de forbitrede frit spil til at udtrykke deres underlige patologiske vrede imod kvinder.

Da det gik op for mig, at jeg tog fejl, tabte jeg fuldstændig underkæben. Virkelig! Jeg troede da  ikke, at nogen normale mennesker, hvis ord man ville tillægge vægt, så på kvinder på den måde. Men jeg opdagede, at disse synspunkter rent faktisk blev talstærkt forfægtet af velsituerede ressourcestærke, veluddannede mennesker i gode stillinger og at der for den sags skyld også var masser af kvinder med på vognen. De borgerlige antifeminister var hverken marginaliserede eksistenser eller en minoritet – men tilhørte derimod det, vi plejer at betragte som samfundets kærne af solide, velfungerende og privilegerede samfundsborgere. Samfundets såkaldte støtter… Ja, det fremgår vel allerede til dels af de fem ovenstående eksempler. Ole Birk Olesen: journalist og medlem af Folketinget. Jacques d'Biann: IT-koordinator og programmør. Lisbet Røge Jensen: cand. merc.. Katrine Stampe Andersen: cand.merc., chefkonsulent, ekstern underviser (CBS). Gunnar Langemark: Cand.mag. · Film & Medievidenskab · Retorik.

Man kan selvfølgelig spørge, om det så ikke må betyde, at de borgerlige antifeministers samfundsdebat netop er kvalificeret og betimelig… Når nu de er så (relativt) mange og (relativt) ressourcestærke. Til det er der at sige, at synspunkters kvalitet jo ikke afhænger af uddannelseniveauet hos de, der fremsætter dem, men må bedømmes ud fra deres grad af iboende kontinuitet og konsekvens, og ud fra hvor vidt de etablerer korrekte forståelser af årsagssammenhænge og giver retvisende fremstillinger af magtforhold.

En anden side af sagen er så, at det selvfølgelig ganske alvorligt kalder på en forklaring, hvis man kan konstatere, at store grupper af ellers resourcestærke samfundsborgere begynder at producere en primitiv, fejlbehæftet, dysfunktionel samfundsforståelse. Den slags er jo fatalt i et demokrati.

Så meget desto større var gåden, da jeg først stiftede bekendtskab med de borgerlige antifeministers tanker, som at det jo ikke ligefrem er den slags holdninger og værdier, vi danskere plejer at præsenterer os selv med f.eks. over for udlandet. I vores selvforståelse er den danske nationalkarakter kendetegnet ved et demokratisk, humanistisk sindelag, en solidarisk holdning til sociale problemer, en høj grad af egalitet imellem samfundsgrupperne og opbakning til velfærdsstatens forsikring af individet imod social udstødelse, - fordomsfrihed, frisind, ligeværdighed imellem kønnene og respekt for kvinder.

Ingen præsenterer jo sig selv som dansker ved at fortælle, at der skam ses ned på alle, der ikke arbejder inden for det private erhvervsliv, at sexisme er mainstream, at kvinder under et opfattes som mindreværdige og snyltende, at kvinders indsats i samfundet (selvfølgelig) ikke respekteres på lige fod med mænds og at målet er en socialpolitik, der styrker mandens magt i parforholdet ved at gøre kvinden økonomisk afhængig.

Ikke desto mindre er lige præcis dette de borgerlige antifeministers kærneværdier. Og de borgerlige antifeminister selv er en del af det danske samfunds kærnetropper. Det bemærkelsesværdige er bare, at det åbenbart går hen over hovedet på mange mennesker, at det ovenstående katalog over ideologiske grundholdninger skam forfægtes bredt i samfundsdebatten. Hvordan undgår folk at opdage det?

Eksempel: Henrik Dahl rettede i Weekendavisen/ 25. maj en sønderlemmende kritik imod kønsforskningen for at have en skyhøj bull-shitfaktor...  (fortsættes...)

Små kællingeagtige lyde

Gad vist, hvordan det går med familien Sort? 

Hvad siger I, ved I ikke hvem familien Sort er? Jamen det er jo de borgerlige antifeminister, der optræder i medierne tidligt og silde og brunnæser hinanden så meget på fb, at der snart er bremsespor over hele cyperspace.

Nå, lad os se på det. Hmm. Ja, 180grader er i hvert fald så dødssyg efterhånden, at den burde tage navneforandring til 36.2°C, (37°C ville så afgjort være at stramme den).

Men hvad har vi her? Martin Ågerup, Cepos' direktør sidder som sædvanlig og kløer på sit kvindeudslet, imens han brokker sig som en kontrær knægt. Det er i den grad for dårligt, mener han, at KVINFO ikke har gjort indsigelser imod skattereformens diskrimination af højtlønnede kvinder. Hvad er meningen?

Hele tre gange i løbet af én lille bitte stavepladeartikel inde på 180grader om emnet, lykkes det ham faktisk at lufte sin indignation:

»Regeringens forslag til skattereform diskriminerer kvinder - et faktum, som medierne overraskende nok endnu ikke rigtigt har interesseret sig for. Det skyldes måske blandt andet, at
Kvinfo har været helt tavse i denne sag, hvilket mildest talt er svært at forstå«.
»Man skulle tro, at kønsforskerne ville tordne imod denne uretfærdighed. Men det synes ikke at være tilfældet«.
»Det kunne være interessant at få at vide, hvorfor en organisation som Kvinfo med sine godt 40 medarbejdere ikke har fundet det relevant at forholde sig til det kønsdiskriminerende i regeringens skatteudspil«.
- Man mener måske, at det er i orden at diskriminere de vellønnede kvinder… bare fordi de er vellønnede, fnyser direktøren til sidst med kendelig social indignation. 

(http://www.180grader.dk/Politik/knsforsker-sttter-diskrimination-af-bde-kvinder-og-maend)

Og wow. Tænk dog at jeg skulle opleve det! Feminisme, klassesolidaritet og social indignation. Det er jo ikke ligefrem hverdagskost fra Cepos' direktør – (ja, okay. Klassesolidariteten er selvfølgelig mestendels en overklassesolidaritet. Men hvad, overklassen er vel også en slags mennesker). Det eneste, der bare er en lille bitte smule underligt er at… Øhm, jeg mener… Er det ellers ikke de borgerlige antifeminister, der plejer at forlange KVINFO lukket, NETOP fordi de mener, at organisationen forfægter kvinders interesser (og det skal den ALDELES ikke gøre for MÆNDS skattekroner)? Og hvad kampen for vellønnede kvinders rettigheder angår… Host, host. Er det så ikke også de borgerlige antifeminister, der plejer at være så forargede, fordi de mener at feministerne kæmper de priviligerede kvinders sag… privilegiefeminster og elitefeminisme som de kalder det. Eller slet og ret femifascisme.

Men nu mener Ågerup altså lige pludselig, at det er et kæmpe svigt, at KVINFO ikke aldeles omgående politiserer de vellønnede kvinders interesser i forhold til regeringens skattereform?

Kan han bestemme sig?

Damn you if you do, damn you if you don't. Det er det, jeg mener med en kontrær knægt. For når jeg skal være helt ærlig, så er den eneste konstans, jeg kan få øje på faktisk kvindeudslettet, som åbenbart bryder ud ved mindste anledning. I virkeligheden er det fuldkommen ligemeget, hvad og hvordan KVINFO gør - Martin Ågerup vil altid brokke sig over det, alene fordi organisationens rødder i kvindebevægelsen provokerer hans kvindeudslet. Måske du skulle lade det være i fred lidt, Martin Ågerup. Den slags breder sig kun jo mere man kradser i det.

Lad os i stedet kigge til den søde og begavede Henrik Dahl, der er kendt for at have det frygteligt dårligt med, at det drejer sig om nogen andre end ham selv. Uuuha. Det har sandelig været en slem tid for Henrik Dahl.

Prøvelserne startede den 9. juni, da Annegrethe Rasmussen skrev i Politiken, at kvinder bliver udelukket fra at deltage i konferencer. (http://politiken.dk/debat/profiler/annegrethe/ECE1650573/konferencer-er-blevet-til-mandereservater/) Uf. Brrr. Det brød  Henrik Dahl sig ikke om. Skulle det nu til at handle om kvinder – i stedet for ham? Og så denne ubehagelige underliggende antydning af, at mænd måske slet ikke er så gode, som de får skyld for at være, imens kvinder er meget bedre end de for skyld for at være... Nej DET… Dahl linker omgående til Annegrethe Rasmussens artikel på sin fb-væg og skriver i opdateringen: »Chokket over at se, hvordan verden ville være uden politisk korrekthed«. 

Nu må vennerne komme ham til hjælp. Humøret er ved at styrtdykke. Heldigvis, han behøver ikke vente længe.


Gunnar Langemark: Det er rimelig nemt at score på konferencer. Lige præcis FORDI de er så kedelige. Alt det sjove foregår jo i gangene, i baren og  indkvarteringen. Lav dog sommerlejr ud af det.
Og til det brug er kvinder jo nærmest nødvendige.
9. juni kl. 10:39
Henrik Dahl: Det er korrekt, Gunnar. At tænke sig, at mennesker tager på konferencer, fordi indholdet er spændende, svarer til den forestilling, at folk drikker whisky, fordi de er tørstige.
9. juni kl. 10:40 ·

Den kære Gunnar. Konferencer er alligevel bare et sted, man tager hen for at score - og til det brug er kvinder jo nærmest nødvendige. »Det er korrekt Gunnar«, svarer Dahl - vældig opmuntret. (Det er jo overhovedet ikke, fordi jeg er sådan en nærig smålig en, der ikke kan tåle, at det også handler om kvinderne en gang imellem, fortæller han tilfreds sig selv. Faktisk ELSKER jeg jo kvindeligt selskab. GGGRRRR, Henrik - din gamle hanløve, tænker han og smiler ved tanken om sin fb-opdatering for nylig, hvor han frimodigt skrev om det fede ved at køre i sportsvogn, imens man havde sin ene hånd på damens lår. Damens lår. Det føles altså så fedt at skrive det... Damens lår. Han smager på det. Ikke EN dame, eller damer. Bare damens lår. På den der selvfølgelige måde... Som om der SELVFØLGELIG altid vil være en dame, man kan tage på låret. Måske man skulle skrive en lille rask ting om kvinders hang til mænd med sportsvogne, tænker han. Men hov – hvad er nu det!? En eller anden Hanne Niss, der brokker sig.

Hanne Niss: Sikke en gang mandehørm!
9. juni kl. 10:58

Fortrydelsen raser i Henrik Dahl. Hvad f..... er meningen med at forstyrre ham lige midt i at han udveksler så rart med sine venner... Der er altså en eller to ting han, godt lige vil have lov til at slå fast her:

Henrik Dahl: Der findes en samtaleposition, Hanne, som det stort set kun er kvinder, der indtager:
At møve sig ind i en samtale - ikke for at deltage, men for at kommentere med små, kællingeagtige lyde.
9. juni kl. 11:15 · 10


»…små, kællingeagtige lyde«... nu gik han forhåbentlig ikke gik for vidt dér. Urgh. Han var sgu temmelig vred, lige da han skrev dét. Bare der nu ikke er nogen, der opfatter foragten, så han får ballade, tænker han nervøst. Men heldigvis er Gunnar straks på banen:

Gunnar Langemark: Nu havde jeg ellers lige besluttet at ignorere hende. Men Henrik har ret. Det er en typisk - socialt tonedøv - kvindelig adfærd.
9. juni kl. 12:31

FEDT, Gunnar. Tak. Men... arj – nu er der fanme flere små kællingeagtige lyde.. fra en eller anden Le…

Le Lyby: Ja, jeg synes, I har så uendelig meget ret allesammen. Ud i garderoben med kvinderne. Den slags er jo så dygtige til at pakke på jakkerne og skabe god stemning. Jeg er overrakset over at kloge mænd som jer ikke kan se den objektive sandhed i det, der siges og skrives: Uligheden hersker bigtime. Og det er synd for både jer, os og Danmark, både fordi det er kedeligere, men også fordi forskelligheden er det, der kan skabe udvikling og vækst. Dixit.

Hun må sættes på plads! Ganske vist har nogle af trådens andre mænd allerede hånet hende, men Henrik vil være sikker på, at det bliver gjort ordentligt.

Henrik Dahl: Undskyld, jeg siger det, Le, men din bemærkning om garderoben er malplaceret (har en bekendt, der ikke kan lide, jeg siger stråmandsargumentation, så det vil jeg lade være med.
Min pointe er bare: Det er faktisk nogle private mennesker, der laver en konference, man kan tilmelde sig eller lade være. Det kommer da strengt taget ikke AGR ved?
Jeg synes også, der skulle være et ugentligt tv-program, hvor jeg fortæller danskerne, hvad der er op og ned i samtlige sager på den offentlige dagsorden.
Men jeg skriver ikke en klumme om, at der er noget galt med samfundet af den grund.


Nå. Nu siger hun, at hun skal til sommerfest med sine børn, så hun ikke har tid til at diskutere mere. Dét må da kunne bruges. Træd nu på hende en eller anden! Ja, godt Gunnar!

Gunnar Langemark: Le - du er kostelig. Det var SÅ forudsigeligt, at du lige skal noget andet nu.
:D. Jeg har "set problematikken" igennem mere end 30 år. Jeg er træt af at være forkælede kællinger tilpas. Det er et overstået kapitel.

Mmmm. Presset virker. Le når lige at underkaste sig med et par smilyer og nogle strategiske anerkendelser, før hun fortrækker, konstaterer Dahl tilfreds: »Jeg er enig i, at det er bedre at komme ind i kampen end at klynke.« Goooodt. Dér fik vi defineret kritik af diskrimination som klynk. Længere nede tilføjer hun: »Faktisk tror jeg, vi er ret enige, men vi kan selvfølgelig godt bruge lidt tid på at diskutere fraktioner og retorik frem for at arbejde for at nå målet ;-). Altså hvis vi har samme mål: Frihed, lighed og masser af penge og sjov«.

Mmmm, sikke en charmeoffensiv! Glimrende, Le. Du vil gerne være enig. Klogt træk. Og det var i virkeligheden egentlig bare en formssag med den diskussion, siger du: »lidt tid på at diskutere fraktioner og retorik«…. Og du har endda forstået helt rigtigt, hvad det er, vi skal være enige OM, nemlig lidt neoliberal »frihed, lighed og masser af penge og sjov«. Selvfølgelig har vi samme mål, Le. No worry. Så længe du bekender dig til neoliberal antifeminisme, kan intet da komme imellem os.

Aaaaarh, se bare. Henrik Dahl læner sig tilbage i sin ergonomiske trillestol og strækker sig så det knirker i alle lemmer (øh, næsten alle lemmer). Kvinder skal have en fast hånd. Så sidder de smukt på finger og synger. Og så ind i redekassen med dem, gnæg, gnæg tænker hr Dahl ved sig selv, atter i godt humør indtil - GIIISP. Henrik Dahl spærrer øjnene op og ryger frem i stolen. FUCK! Åhh nej. Det er jo Annegrethe Rasmussen herself, artiklens forfatter. Urgh. Henrik Dahl begynder at svede. Hun har åbenbart siddet og luret på hans tråd. Det havde han helt glemt at tage med ind i sine overvejelser, da han overlod til sine fb-venner at nurse hans ego. Annegrethe Rasmussen er omtrent den eneste kvinde, han kan komme i tanke om, hvis mening nyder så bred anerkendelse i offentligheden, at han helt afgjort IKKE skal nyde noget af at komme på kant med hende.

Åh nej. Hun tager fat i den med… lydene…

Annegrethe Felter Rasmussen PS: Apropos Henrik denne her: "Der findes en samtaleposition, Hanne, som det stort set kun er kvinder, der indtager: At møve sig ind i en samtale - ikke for at deltage, men for at kommentere med små, kællingeagtige lyde."
så vil jeg påpege, at der inde på pol.dk er to MÆND, der har kommeteret med følgende, "PIV" (det var vist en kællingeagtig lyd) og en anden, som har skrevet "Endnu et indlæg, hvor man skal undskylde for at have en pik".
I rest my case.

Henrik sveder. Gunnar, hans trofaste soldat er allerede på vild retræte.

Gunnar Langemark: Ja du bliver også uretfærdigt angrebet Annegrethe Felter Rasmussen. Du har fuldkommen ret til at mene, at sammensætningen af en konference er forkert. Du har også ret til at mene, at det skyldes at Danmark er "bagud" eller hvad det nu er du mener. Og selvfølgelig må du da udtrykke det. Lige i denne tråd tager vi en tur omkring nogle andre ting. Som fx at konferencer ofte slet ikke skal måles ud fra deres talere og oplægsholdere, men ud fra deres "sociale værdi" - på den ene og den anden måde.
Jeg er glad for at du ikke vil have kvoter.

Arj. Og nu fremturer hende Le igen (skulle hun ikke til sommerfest med de €#&&!##€" børn?):

Le Lyby: Jeg så lige en anmeldelse af en ny bog, Myter og Magt, hvor en række kvindelige topledere netop beretter om deres erfaringer med at være den (enlige svale) på holdet, der ikke er med, når vigtige aftaler fx bliver lukket på fodboldbaner og i stripklubber. Som jeg læser det, handler AGRs indlæg i høj grad om dette manderum, hvor kvinder ikke er velkomne og helst meget gerne bedes holde sig væk! Det gør de fleste kvinder nok gerne, men når de aftaler der bliver lukket i manderummet i sidste ende er det, der sætter kursen for et helt fag eller land - ja så er det sq surt at være sat udenfor omklædningsrummet, mens det sker.

Nej. Den her må Gunnar altså klare, tænker Henrik Dahl, idet han modløst synker tilbage i den ergonomiske.

Gunnar Langemark: AV. Jeg tror at et sæt værdier - som visse ( men langt fra de fleste ) mænd deler - sætter den barre. Det opfattes som en særlig mandlig eller maskulin facon. Men det er det ikke nødvendigvis. Trangen til på brovtende vis at lave en åndelig "helikopter" med sine evner, er ikke noget de fleste mænd har, ligesom det ikke er de fleste kvinder der virkelig er nogle utålelige finker.
Men vi lader disse mænd og disse kvinder - sætte rammerne for hvad vi tror skal tegne kønnenes lidt negative sider. Og vi lader dem dominere vores opfattelse af køn, når vi taler om køn på den kritiske måde.
Der er masser af mænd som hellere ville gøre tingene på en anden måde - og som hellere ville skabe en anden måde at drive virksomhed på - fx. Men de får ikke meget plads, fordi de ikke alene skal kæmpe mod egne ureflekterede fordomme, men også mod dominerende mænds forestillinger, og ikke mindst mod ubevidste kvinders ubegavede forventninger.
Så det er ikke kun kvinder der lider under, at nogle mænd synes at de skal svinge pik i deres faglige miljø. Det er også mænd.


Nå, tak skal du ellers have, hvor han glatter ud, tænker Dahl og rynker panden, imens han læser. Uuuuha. Nu lægger Gunnar afstand til mænd, der synes, at de skal svinge pik i deres faglige miljø… Åhh, bare Annegrethe nu ikke kommer i tanke om, hvad der blev sagt helt i begyndelsen af tråden og konfronterer ham med hykleriet. Svenden render i striber ned af Henriks ansigt. Selv om… Annegrethe er jo temmelig sød til sådan at være imødekommende á la: »Jeg respekterer fuldt ud naturligvis at du Henrik og du Gunnar er uenige med mig, og jeg vælger lige at overhøre jeres små morsomheder om gardrober og flirt og fest i kulisserne. Jeg ved jo, at I ikke rigtig mener det på DEN måde.« Og »Det betyder IKKE; at kvinder ikke skal tage deres kønsbrille af også i andre sammenhænge. F.eks. - som jeg ved du går op i Gunnar - i familiesammenhænge.«

Ikke? Vi skal jo gerne alle sammen kunne være her. Hun nåede også lige at forsikre om, at det selvfølgelig ikke var fordi, hun gik ind for kvoter. Det er jeg glad for, svarede Gunnar. Måske går det alligevel, tænker Henrik. Smart træk af Gunnar selvfølgelig, at gøre konflikten til et spørgsmål om nogle mænd, der er dumme og nogle kvinder, der er dumme… imens alle resten (det er os) jo i virkeligheden er gode venner og vil det samme. (Lad os for himlens skyld bare ikke komme ind på, hvad dét er). Jo, det er sgu egentlig ret smart, erkender Dahl ved sig selv. For på den måde får Annegrethe sit: Jamen mændene er da også dumme. Og Gunnar (og Henrik) får sit: Jamen kvinder er da også dumme. Uden at der egentlig er nogen, der har taget noget på sig. Og alle er glade.

Jo, det går. Annegrethe bilægger diskussionen med at erklære, at hun er enig. Pyha. Men øv, Henrik synes alligevel, at glansen på en eller anden måde er gået af hans dag... Gad vide hvad fremtiden vil bringe, tænker han modløst.

(Det skal blive værre endnu for den stakkels Henrik Dahl. Følg hans modige kamp for at holde humøret oppe og opmærksomheden samlet om sin person).