lørdag den 12. januar 2013

Oh, at være en hunlus!

Det berygtede Mandfjols' ødelæggelsestrang når efterhånden til himlen!

Senest er det gået ud over alle ærværdige antifeministers bærende argument for bevarelsen af traditionelle  kønsroller: Den velkendte »naturens orden«. En stakkels sagesløse antifeminist, Dansk Folkepartis Mette Hjermind Denckers, var i MetroXpress kommet for skade at argumentere for den heteroseksuelle kærnefamilies forrang frem for alle andre samlivsformer på følgende måde: »En han møder en hun. De bliver tiltrukket af hinanden. De slår sig ned sammen. De formerer sig. Sådan har det altid været, siden der var liv på jorden, i alle lande over hele verden og hos alle dyrearter i naturen«.

Logik for perleburhøns skulle man ellers tro.

Men Mandfjolset skulle selvfølgelig blande sig helt utidigt med irriterende konkret zoologisk viden: Og hvad viser sig? At homoseksualitet florerer blandt giraffer og væggelus - hvilke sidste endog har udskiftet det gud -og naturgivne normaldanske samleje i missionærstilingen med følgende rædselsfulde praksis: »(i stedet for) penis-i-skede (…) spidder hannen sin mage i maven med sin kniv-pik (…) og sæden rejser så rundt i hunnens blod indtil den når æggestokkene«.
 
 Den dadelværdige bagkrop på en han-vækkelus!



 
To skændige giraffer, der sikkert begge er hanner: Kan I i det mindste ikke gøre det derhjemme, så I ikke i fuld offentlighed ødelægger antifeministernes debat?



Elendige møgdyr! I ødelægger det jo for antifeministerne på den måde!

Ja, jeg kan endda for egen regning tilføje, at der blandt pingviner hersker fuld kønsligestilling med hensyn til udrugning af æg og yngelpleje – imens det blandt søheste er kotume at søhingsten overtager det totale ansvar for det lille søføl fra og med udrugningen af det befrugtede æg.



 
Nej, det er ikke fordi farmand har hængt for meget ud nede på bodegaen, han ser sådan ud. Vommen skyldes et lille nyt søføl på vej!

Rygtet vil vide at Suler er ude på nogenlunde samme skråplan. (At hannen og hunnen deles om arbejdet med at opfostre næste generation). Føj for en pervers »natur«. Og jeg kunne blive ved.

Hanfasanen og hanpåfuglens iøjefaldende farvepragt i forhold til den mere grå og anonymt udseende hun, har for de traditionelle kønsrollers fortalere længe været at betragte som naturens eget umisforståelige udsagn om hanners notorisk højere værdi i forhold til disse kedelige hunner - helt ligesom kvinder bliver svedige og trætte at se på efter en dags hovedrengøring med ungerne hængende i skørterne.

Det skyldes, at man har valgt at sætte lighedstegn imellem flotte fjer og kulturelle præstationer, (som det f.eks. skete i Tor Nørretranders bog fra 2002, »Det generøse menneske«, hvor det fremgik at mænd sad på skabelsen af kunst, videnskab og i det hele taget kultur, fordi de derved kunne imponere kvinderne - ligesom hanpåfuglen imponerede hunnerne med sin flotte hale).

Men hvem siger egentlig at flotte fjer er at ligne ved kulturelle præstationer - og ikke make up?

Hvad siger du, kære læser? Er det tværtimod hunnerne.... æh kvinderne... der hos menneskene pålægges at pynte sig for mændene? Imens mændene til sammenligning render grå og farveløse rundt. Og at fasan -og  påfuglehannernes farvepragt i forhold til hunnernes anonymitet derfor lige så godt kunne bruges som et argument imod at betragte det skønhedstyranni, kvinder pålægges i det traditionelle kønsrollemønster, som en del af naturens orden? Hmm. Siger du virkelig det, kære læser? Det er jo den rene mandfjolselogik. Ja men jo. Strengt taget har du vel ret. Det har bare indtil videre ikke været comme il faut at se det på den måde.

Hvorfor ikke? Tjaa, måske det skyldes at de, der ser deres interesse i at bevare den magtforskel imellem mænd og kvinder, som det traditionelle kønsrollemønster så belejligt opretholder, også er dem, der har haft magten til at blive toneangivende? Det kunne jo tænkes.

Efter Mandfjolsets seneste blog, (http://www.mandfjols.dk/2013/01/knivdiller-godt-bsser-skidt.html), er der desværre bare ikke sten på sten tilbage af den »naturens orden«, der ellers ifølge antifeministerne udgør selveste garanten for børnepassende damer i kjoler og hårdtarbejdende mænd i jakkesæt. Tag den Selsing og mand, Camilla Paaske og Lenny og alle I andre »elitedebattører«, som CEPOS er så stolte af. ...

Oh, hvem der blot var en hunlus på antifeministernes væg i disse dage… Så fik man sig da et billigt grin ind imellem sædindsprøjtningerne.

1 kommentar:

  1. Mette Hjermind glemte at advare imod 'blandede ægteskaber'. Vi skal jo ikke have noget af, at hvide, kristne danskere formerer sig med racefremmede.

    SvarSlet