fredag den 9. november 2012

Er CEPOS virkelig kvindehadere? Christopher Arzrouni

Det med CEPOS. Er det nu ikke at gøre den pæne forening… nej, tænketank, mener jeg selvfølgelig… uret, når man, som jeg gjorde for nylig, anklager den for at betale debattører for at udbrede et borgerligt, antifeministisk budskab? Arj, kunne de virkelig finde på det? Jeg mener… Én ting er, at CEPOS arbejder målrettet på at udbrede det neoliberale budskab. Det ved vi selvfølgelig alle sammen godt. Men kvindehad? Hvorfor skulle CEPOS dog være interesseret i at udbrede kvindefjendske holdninger? Og i at understøtte borgerlige antifeminister økonomisk? Nej. Det er dog mærkeligt.

Eller er det?

Min sidste blog var en repremiere på en tekst om Christopher Arzrouni, der er bestyrelsesmedlem i CEPOS og debatredaktør på Børsen. (Nej, nej – højrefløjen sidder da bestemt ikke på medierne, vel? Og så fik jeg ikke engang nævnt, at Christopher Arzrouni er gift med Groft Sagt-skribent, Edith Thingstrup. Eller at selveste MANFOs Lennart Kiil sørmer opnåede at blive taget alvorligt med et længere holdnings-interview i Jyllands Posten forgangen weekend. Nej, de danske medier bruger ikke sådan noget som højreorienteret bias… eller nepotisme eller den slags. Dét kan vi fastslå med den største sikkerhed). Men hvor kom jeg nu fra? Nå jo, det var det med, om det ikke var at gøre CEPOS uret, sådan at påstå, at de kunne have en interesse i at udbrede kvindehad i offentligheden? 

Er der en forbindelse imellem det neoliberalistiske samfundssyn og kvindehad?

Lad os se lidt nærmere på det. Hvilken holdning til kvinder giver fremtrædende medlemmer af CEPOS egentlig udtryk for?

Da jeg sidst tog fat på Christopher Arzrouni, viste det sig jo, at han var en slem hykler, når det kom til den udtrykte bekymring over forbruget af offentlige midler. Pludselig var dette nemlig ikke et problem, når bare den, der lænsede statskassen var Arzrouni selv.

(Man må selv læse min foregående blog: http://jettehansenblogger.blogspot.dk/2012/10/repremiere-arzrouni-fortl-danmark-om.html). Dét er jo imidlertid ikke ensbetydende med at manden også er sexistisk og misogyn. Vel?

Nej okay. Men hvordan ser Christopher Arzrouni egentlig på feminisme og kvindefrigørelse?

Det har han været så venlig at give til kende dels i sin debatbog fra 2005, »Helt uforsvarligt«, hvor han forsvarer visse kontroversielle emner så som organhandel, bordeldrift, pengeafpresning, insiderhandel samt handel med truede dyrearter og med forurening. Det er selvfølgelig forsvaret for bordeldrift, der er interessant i denne sammenhæng. 

Ikke? 

Okay. Christopher Arzrouni bakker altså op om prostitution. Så ved vi dét.

Men derudover har Christopher Arzrouni også skrevet en blog til Damefrokosten (d'damer, som uden nogen form for støtte fra CEPOS har gjort en hel masse for dem. What a wonderful world!). Her giver Arzrouni sin holdning til netop feminisme, kvindefrigørelse og ligestilling til bedste: (http://www.damefrokosten.com/kon-henrik-dahl-og-darlige-undskyldninger/). Arzrouni er rigtig i hopla og lader os lige fra første sætning vide, hvor han står:  

»Jeg har kun mødt et eneste reelt kønsproblem i nyere tid. Mine døtre mener, at der er for få kvindelige Lego-figurer. Jeg prøver at kompensere for det ved at købe figurerne i løs vægt. Men jeg må indrømme, at der er for få varianter af Lego-kjoler til at det bliver virkelig spændende. Mon ikke Lego finder ud af det med tiden. Håret til figurerne er blevet bedre. Der er faktisk en del spændende, langlokkede frisurer«.

Dér ser man. Arzrouni er til langt hår…. big surprise. Men bortset fra det, mener han åbenbart, at det er helt til grin at tale om eksistensen af ligestillingsproblemer. Endog på sine kære, højtelskede døtres vegne. … »Far er her for jer, piger!«

Andre ligestillingsproblemer findes der ifølge denne skarpøjede samfundsiagttager og debatredaktør ikke, end at Legos pige-figurer har et for lille udvalg af frisurer. Eller anderledes sagt: det med ligestilling er noget latterligt pjat, et mere latterligt emne findes simpelthen ikke!

Men Christopher Arzrouni har alligevel yderligere et synspunkt, han åbenbart finder relevant, at gøre gældende:  

»Utallige mænd – sågar begavede fyre som mit forbillede Henrik Dahl – har brugt kvinder som undskyldning for, at de blev venstreorienterede i deres pure ungdom. Det var hos de venstreorienterede, man kunne få sex med spændende hunkønsvæsener. I bund og grund et fremragende argument for en ung, viril mand. Bortset fra, at Henrik Dahl stadig kalder sig venstreorienteret – selvom de spændende kvinder i dag findes på højrefløjen«.

Arjjjj - »…selvom de spændende kvinder i dag findes på højrefløjen«. Sån' en fin kompliment til højrefløjens kvinder. Har I hørt det? I er mere kneppeværdige end kvinder på venstrefløjen?

Hm, hm. Hvordan ser I selv på den slags (kærligheds)erklæringer, I kvinder på højrefløjen, fristes jeg til at spørge? Kommentarsporet rummer i hvert fald ikke kritik eller utilfredshed. Tværtimod. Det står enhver frit for at gå ind og selv forsikre sig om. Og jeg mindes heller ikke andre steder at have set Arzrounis udtalelse om højrefløjens kvinder kritiseret for at være sexistiske. (Øh, hørte jeg nogen spørge, hvorfor det er sexistisk at fremhæve højefløjens kvinder frem for venstrefløjens med henvisning til, at de er mere kneppeværdige? Jo, men det vil jeg da gerne straks forklare: Det er sexistisk, fordi Arzrouni egl. tematiserer, hvem der besidder den største faglige vægtighed på en politisk arena: De kvinder, der stemmer til højre for midten eller de kvinder, der stemmer til venstre for midten. Men Arzrouni afgør spørgsmålet om kvindernes værdi - ikke ud fra med hvilken validitet, de evner at forsvare deres politiske standpunkt, - men om han finder dem værd at gå i seng med. Og dét er sexisme. Fordi han tillader sig at definere  kvinders værd på alle niveauer som betinget af om HAN/andre mænd gider at gå i seng med dem - og ikke deres eventuelle faglige kapacitet).
Jeg kan næsten ikke få mig selv til at sige det, men jeg frygter vitterligt at enkelte totalt vildfarne individer af hunkøn på højrefløjen måske ligefrem oplever en form for bekræftelse… eller stolthed… ved sådan at blive klappet på hovedet af »far«. Eller udvalgt frem for andre kvinder…. 

Mmmmm mum. Dejligt. Herligt. Bvadr.

Ja, kun et fåtal. Det er jeg selvfølglig godt klar over. Bare fordi højrefløjens kvinder er højreorienterede behøver de jo ikke af den grund være både misogyne, til falds for sexisme eller enormt dumme.

Trods alt fremkommer Arzrouni med én eneste udtalelse, der viser en form for anerkendelse af eksistensen af uligestilling som noget, der er et problem for kvinder: 

»Den dag, kvinder i samme grad som mænd uddanner sig til ingeniører, civiløkonomer, statsautoriserede revisorer osv. kommer der uden tvivl flere kvinder på topposter i virksomhederne. Hvis de så i øvrigt lægger  sig hårdt i selen og fravælger familien i mange flere timer. Påstod jeg«, skriver Arzrouni med kendelig selvtilfredshed og gør sig herefter enormt lystig over at nogle humanistisk uddannede hunkønsvæsner misbilligende udtaler: ”Det kan da ikke være meningen, at man skal gøre karriere på mandens præmisser”.

»Nej vel?«, bemærker Arzrouni sarkastisk, »Det kan da ikke være meningen, at man bliver fravalgt, fordi man gør noget andet end det, der er brug for?«.

Pragtfuldt! Ikke? Så ved vi, hvor kvinders plads er! Ikke noget med at ændre på arbejdsvilkårene for at give mødre OG NB fædre tid og mulighed for at være mere sammen med deres børn, imens de er små. No, no. Hvem definerer hvad der er brug for? Det gør virksomhederne, erhvervslivet og denne verdens chefer.

For nu at sige det ligeud, så synes jeg, at Christopher Arzrouni demonstrerer en renlivet sexistisk nedgøring af kvinder i sit skriveri! En mand, der sidder i bestyrelsen for CEPOS. Og er debatredaktør i Børsen. Værså god at skylle.

Men bare fordi et bestyrelsesmedlem for CEPOS viser sig at være sexist, behøver det jo ikke at betyde, at det neoliberale samfundsprojekt som sådan har en særlig interesse i at puste til kvindehad i samfundet. Gør det?

Nææææ. Men jo! Det gør det faktisk alligevel. Men hvordan?!

Det meget gode spørgsmål agter jeg at besvare: Forbindelsen mellem CEPOS, det neoliberale samfundsprojekt og interessen i at puste til kvindehad! Men jeg ønsker at bygge op til min pointe med denne og den foregående blog om CEPOS' fremtrædende bestyrelsesmedlem, Christopher Arzrouni, – og dernæst endnu en blog om CEPOS´direktør, Martin Ågerups holdning til kvinder.

Herefter agter jeg at poste en blog, der nøjere gør rede for, hvad der er forbindelsen mellem CEPOS' neoliberale samfundsprojelt og udbredelsen af kvindehad!

Vær så god at spidse ørerne!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar