søndag den 16. juni 2013

Amning - et tab af værdi!

Dette er ikke et billede af amning!

http://spip.modkraft.dk/IMG/jpg/am_i_still_your_lover.jpg


Men hvad er det så? Og hvorfor er det ikke et billede af amning? Sådan bliver det jo ellers udlagt af kunstkurator Ingeborg Bugge i Politikens oversigtsartikel, »Amningns kunst« om amningen som tema i billedkunsten igennem tiden den 16.06.2013:

»Fotografen (Liv Carlé Mortensen) er en af de nyere, kvindelige fotokunstnere, der har turdet vise amningens ambivalens, at den på den ene side giver liv, men på den anden side også af den ammende selv kan føles som dræningen af liv. Det hele bliver ligesom suget ud af en. De nyere fotokunstnere viser amningens mærkelige splittelse af kroppens funktioner, hvor brystet parallelt med at være erotisk objekt for mandens begær og erotisk subjekt for kvindens egen seksuelle lyst nu også bliver spisekammer for resultatet af det, der kommer ud af mødet mellem de to størrelser. I »Am I Still Your Lover?« stiller Liv Carlé Mortensen netop skarpt på den ammendes fornemmelse af nedslidthed, af at være brugt op og i forlængelse heraf at miste værdi«.

Det er selvfølgelig på mange måder rigtigt. Kvinden stirrer med et udmattet og tomt blik ind i kameraet. De forvaskede g-strengstrusser og tatoveringen, der fylder hele højre lår, bærer bud om en offensiv seksualiserende kropskultur, der falder underligt livløs til jorden i mødet med et frustreret skrigende spædbarn og en storebror, der endnu mangler at blive vasket og komme i tøjet - men som ikke har andet at holde sig til end denne matte mor.

Opstillingen synes at signalere, at ansvaret for de to børn overstiger moderens kræfter.

Ingeborg Bugge har således ubetinget ret i, at billedet udsiger en sørgelig isolation og mangel på overskud, en følelse hos kvinden af at have mistet værdi.

Alligevel lyder det jo som om amning pr definition er »dræning af liv« (moderens) og som om den lige så uundgåeligt udgør en splittelse i forhold til kvindens seksuelle identitet.

Ingen af delene passer!

Der er en GRUND til at amningen, som det hedder, »kan føles som dræningen af liv«. Og en GRUND til at brugen af brystet til at amme barnet kan føles som en splittelse.

Passer det virkelig, at det offensive ligger i Liv Carlé Mortensens mod til at fremvise en kontroversiel realitet ved moderskabet? Nej, vil jeg sige. Billedet bør ses som samfundskritik!

Dette er således ikke et billede af amning, fordi amning (og moderskab) aldrig nogensinde kan vises løsrevet fra den kultur, hvori den udspiller sig!


                                                                   *

Et andet ord for (mistet) værdi kunne også være identitet. Det er et billede af en moderne kvindes identitetskrise i forbindelse med at blive mor. Og denne krise kan altså formuleres i et eneste spørgsmål: »Am I Still Your Lover?«.

I Ingeborg Bugges udlægning viser billedet amning som en »mærkelig« splittelse af kroppens funktioner. ... Men hallo, det er det jo ikke!

En kvindes bryst indgår som erogen zone i seksualakten.
En kvindes bryst producerer mælk til et barn.

Intet kunne være mere helstøbt! Alligevel er det muligt at tale om en splittelse.

En splittelse i forhold til hvad? Tjaa, det må jo være i forhold til behov. ... Hvilke behov har forrang? Mandens behov for brystet som bekræftelse af hans begær, eller barnets behov for brystet som giver af næring? Eksistensen af dette som et modsætningsforhold installerer en splittelse i kvinden. Okay. I et samfund handler det selvfølgelig altid om, hvis behov, der har forrang. Svaret er, at magthavernes behov altid har forrang. ... Det er sådan det viser sig, at de er magthavere. Derfor er dette billede også et billede af MAGT. Billedet forestiller, at det ikke giver kvinden værdi, identitet eller status at tilfredsstille små børns behov.

Måske er det derfor, så mange kvinder er begyndt at tale om »retten« til at give flaske i stedet for bryst (sammen med retten til kejsersnit forresten - stram dåse anyone?) som udkæmpede de en feministisk frihedskamp. Amningen stiller sig i vejen for den selvrealisering, der ligger i at være dynamisk på arbejdsmarkedet og sexobjekt for manden.

I dag tjener kvinder to guder: Arbejdsmarkedet og manden. Allerede dét er svært nok (ja, faktisk vil rygtet jo vide, at man slet ikke KAN tjene to guder... men lad nu det ligge). Når barnet kommer oveni bryder systemet I HVERT FALD sammen. (Skilsmisser anyone?)

Billedet forestiller altså en konstitutionel helhed (brystet som erogen zone + brystet som giver af næring), som netop i VORES tid og VORES kultur bliver til en splittelse for individet.

Kulturen er kapitalistisk - og derfor har arbejdsmarkedets/produktionens behov forrang for barnets.
Kulturen er patriarkalsk - og derfor har mandens behov forrang for barnets.
Derfor lever småbarnsmødre underligt isolerede og uden opbakning i hverdagen.
Derfor tømmes småbarnsmødre for energi og selvtillid: De er overbebyrdede og deres indsats giver ingen identitet.

Se på billedet igen: Børnene og kvinden er på en måde fælles om at være i denne situation. Overladte til en mangelfuldhed. Ikke desto mindre ligger der en kraft og vilje til overlevelse i selve billedet og det kunstneriske udtryk som en gestus, hvormed kvinden nærmest med neglene kan klynge sig til en identitet, der transcenderer situationen på billedet. Nemlig ved at synliggøre protesten, men også GØRE billedet til et motiv og dermed til en kunstnerisk præstation, der kan vurderes og tildeles betydning. Selv om det er klart nok, at billedet repræsenterer en redningskrans for kvinden, fordi hun i sidste sekund opnår at genplacere sig i den kultur, hvis parametre for anerkendelse hun ellers i kraft af moderskabet har spillet sig af hænde, er spørgsmålet naturligvis, hvad BØRNENE på billedet kan bruge det til. ...

At få en glad mor?


                                                                *

Jeg fik selv børn i begyndelsen af '90-erne. Havde nogen dengang fortalt mig om nutidens ophedede debat, der indtil videre er mundet ud i, at amning fra officielt hold er blevet stemplet som potentielt blufærdighedskrænkende, ville jeg have nægtet at tro det. Amning? Vi TÆNKTE sgu da ikke engang over det. Vi ammede bare - dér hvor vi nu engang befandt os. Det vakte lige så lidt opmærksomhed som at skænke sig et glas koldt vand.

Efter '70-erne var amningen som en helt naturlig ting flyttet ud i det offentlige rum. Som Elisabeth Andersen fra KVINFOs forkningsbibliotek udtaler i samme artikel: »Hvis du tog med Storebæltsfærgen eller rejste med tog på den tid, sad kvinderne jo og ammede ale vegne, uden at nogen løftede et øjenbryn. Amningen var til stede overalt i virkeligheden og måske derfor ikke så central i billedkunsten«.

Hvordan går det så til, at det bliver gjort til et stort og kontroversielt emne - cirka fire årtier efter at det overhovedet holdt op med at være et problem?

Ditte Giese skriver meget rigtigt i Politiken den 14. juni: »Når først beværtninger må sige nej tak til ammende, har amningen fået et stempel af noget fordækt. Hvordan bliver det så fremover at amme i et tog, på en offentlig plads, i en skov eller på stranden? Der vil altid være nogen, der kan hejse du-er-ulækker-og-krænkende-flaget«. 

I samme dags Politiken skriver den 27-årig Freia Dam, tilrettelægger på 24syv, om, hvor usympatisk hun mener hendes egen generation er blevet som resultat af forældrenes urimelige forkælelse... (»I gjorde os til narcissister«). Og hvordan VISER denne usympatiske narcissisme sig så helt konkret ifølge Freia Dam? Det gør den selvfølgelig på mange måder. Men blandt andet på denne: »Vi ammer uhæmmet alle vegne og lyncher dem, der gør oprør.«

Host, host.

Tænk. Det virker fuldstændig som om unge kvinder slet ikke VED at amning i det offentlige rum har foregået gennem de sidste fyrre år som en fuldkommen uproblematisk ting, men tror det er noget, de selv har fundet på som et udtryk for deres dårlige karakter. På samme måde har f.eks. bloggeren Anne Sophia Hermansen under overskriften, »Jamen, det er da lidt ulækkert« skrevet om amning som en sådan særligt modbydelig foreteelse, HUN i hvert fald ikke brød sig meget om, hvorfor det også var at anse for en utilstedeligt aggressiv handling overfor cafégæster.

Jeg kan kun sige: Du godeste! Er DET sådan unge kvinder ser på sig selv og moderskabet?! Hvorfor? Indlysende skyldes det jo IKKE at amning på offentlige steder har grebet om sig på det sidste - når nu det faktisk har foregået siden '70-erne. ... Det må skyldes noget andet. 

Moderen og moderskabet har drastisk mistet sin kulturelle værdi igennem de sidste årtier. Og den udvikling bakker kvinderne skam også op om! 

Men HVORFOR?

Kære læser, hvad tror DU er årsagen til, at der er en kraftig reaktion imod amning på offentlige steder, når den ellers har foregået ganske ubemærket i cirka fyrre år?



3 kommentarer:

  1. Jeg skal forsøge at gøre det kort:

    Der hersker en lettere forfejlet populistisk idé om hvad kvindefrigørelse er: nemlig retten til at rende på arbejde og gøre karriere og være en af gutterne.

    Når du ammer er du ikke en af gutterne - når du ammer, er du så meget den 'anden', kvinden. Intet smart lille Jackie-O business suit. Ingen skulderpuder (kan I huske dem fra 80erne? Til at få karrierekvinderne til at ligne mænd mere...)

    Når du ammer, er du NØDT TIL at give blanke fanden i rollen som mini-mand. Det sociale køn du har iklædt dig på arbejdet falder væk. Amningen viser, at du er og bliver en kvinde. I hvert fald i den her situation.
    Og kvinden er jo, som vi ved, den 'anden'. Og oveni er hun, den ammende, en ANDEN kvinde end kvinden defineret som objekt for mandens begær. Den uproduktive. Hun er dén, der ikke tjener nogen penge, ikke får kapitalismens hjul til at dreje rundt. Den som tilbyder sine bryster til nogen andre end HAN, begæreren, eller DET, industrien (pornoindustrien, reklamebranchen, you name it).

    Og den lille får noget at spise som hun selv har produceret ud af sin egen krop, udenfor økonomien. Der bliver ikke betalt skat af modermælken. Hun har ikke købt den på dåse henne i netto (hun har måske købt og indtaget flere fødevarer for at producere mælken, men SELVE MÆLKEN som fødemiddel er ikke en del af den kapitalistiske økonomi...)
    Når mor ammer sulter baby ikke. Hun berøver således markedets usynlige hånd for et potentielt behov som nogen kunne tjene penge på at opfylde....

    Fortsæt selv ræsonnementet. Og læs denne artikel:

    http://climateandcapitalism.com/2012/08/28/vandana-shiva-industrial-agriculture-causes-hunger/

    SvarSlet
  2. Amning er det diamentrale modsatte af vaginaoperationer (den stramme dåse), blegning af røvhullet, siliconebryster, botox diverse steder, cultreklamer, pornoindustrien, damebladenes opskrift på hvordan du gør din mand glad i sengen...derfor er amning ulækker og blufærdighedskrænkende.

    At det fundamentalt i bund og grund er en overtrædelse af babyers grundlæggende menneskerettigheder at forbyde dem at få mad når de har behov for det, taler vi ikke om.

    SvarSlet
  3. Ja, gad vist om en del af årsagen er, at mænd føler sig provokeret af, at kvinders kønsidentitet også har/kan have et andet focus end manden?

    SvarSlet