lørdag den 1. september 2012

Borgerlig antfeminisme. Løgn, dumhed eller intellektuel uhæderlighed?


Nedenstående blogindlæg tager afsæt i en tråd på Mandfjols.dk, som på forbilledlig vis illustrerer visse meget dybtliggende problemer i de borgerlige antifeministers debatkultur. Jeg har tidligere brugt betegnelsen, dumhed for fænomenet. Men faktisk er intellektuel uhæderlighed mere rammende.  

Her er linket: http://mandfjols.blogspot.dk/2012/08/kvinder-er-uduelige-og-skal-bombes.html
Men jeg har også kopieret selve debattråden ind i sin helhed nederst i blogindlægget!

(Illustrationen henviser til Rich Zubatys video, "What Men Know That Women Don't" posted på MANFO med ordene: »Hvis du vil vide, hvordan virkeligheden hænger sammen, så se i stedet den her video«)






Lennart Kiil - går det virkelig ikke op for dig, at du konsekvent betjener dig af dobbelte standarder i diskussionen med Anne Rasmussen og Mandfjolset? Dobbelte standarder, som også generelt skæmmer både dine og alle de andre borgerlige antifeministers intellektuelle præstationer.

Lad mig fortælle dig, hvad jeg mener.

Første dobbelte standard: Du modsætter dig at skulle gøres ansvarlig for andre mænds (onde) gerninger over for kvinder og børn, (nej for det er jo ikke noget, du har gjort). Nej, nej. Det er da også fuldkommen rigtigt. Men det er ikke desto mindre den tankegang, du gør gældende overfor kvinder helt konstant inde på MANFO, Lennart. At »mænd«... in generel... skal have credit for at »mænd« som køn har gjort opfindelserne og »mænd« som køn har anlagt vejene... fortsæt selv listen. Har du da opfundet noget, Lennart? Nej vel. Har du da anlagt nogen vej, hvad Lennart? Nå, heller ikke. Men sig mig så, hvordan du på den ene side mener, at du (og alle andre mænd) som person(er) kan gøre krav på anerkendelse for det samlede mandkøns frembringelser op gennem historien, samtidig med at du på det kraftigste vil modsætte dig, når Anne Rasmussen i debatten imellem jer præsenterer dig for nogle af det mandlige kollektivs forbrydelser imod kvinder og børn? Du bliver ovenikøbet helt fortørnet og synes det er meget for galt, at du bliver udsat for den logik. ... Men hvorfor er det i orden, at du/MANFO udsætter kvinderne for den logik, men ikke at Anne Rasmussen udsætter dig/mændene for den?

Du må vælge. Enten er individet ikke ansvarligt for kønskollektivets handlinger igennem historien, hverken de positive eller de negative. Eller også er individet ansvarligt for kønskollektivets handlinger igennem historien, både de positive og de negative. Og både mænd og kvinder.

Anden dobbelte standard: Du brokker dig heftigt over, at Mandfjolset vil tilskrive dig de holdninger til kvinder, som bliver gjort gældende i den You Tube-video, »What Men Know, that Women don't«, du har lagt ud på MANFO. Du siger: »I øvrigt er hverken MANFO eller jeg enig i alt, vi indlejrer, refererer eller linker til«. Nå nej, Lennart. (Rent bortset fra, at du så vidt jeg kan se ellers eksplicit solidariserer dig med budskabet, når du siger: »Hvis du vil vide, hvordan virkeligheden hænger sammen, så se i stedet den her video«. Hvad? Nå. Det lader vi ligge). Men hvordan var det nu, dengang du henviste til et link, som KVINFO hvad lagt ud til en artikel bragt i Huffington Post, der handlede om far/søn-relationerne i bøssekulturen? (Mænd danser ikke nok med deres fædre til bryllupper, fik du det vist nok til). De holdninger, som blev gjort gældende i den artikel, ville du jo insistere på, at KVINFO kunne og skulle holdes ansvarlig for. På trods af at det var et link blandt hundreder af links i KVINFOs såkaldte linkterminal med links til artikler om køn i medier verden over. Selv da du blev gjort opmærksom på dette, insisterede du på, at KVINFO var ansvarlig for artiklernes holdninger. Men når du mener, at KVINFO skal gøres ansvarlige for holdningerne i alt hvad de linker til, hvordan kan du så samtidig modsætte dig, at noget lignende skal gælde for MANFO? Det er det, jeg gerne vil vide.

Tredie dobbelte standard: Du retfærdiggør MANFOs/dine angreb på kvinder og på feminismen sådan her: »...husk lige på, hvad vi er oppe imod. Konstant fortæller de store medier os (og hvis ikke NYT er et stort medie, ved jeg ikke hvad er), at vi er overflødige«. Men Lennart. Den med »tabermænd« og med at »mænd er blevet overflødige« er jo ikke noget kvinder eller feminiser har sagt i samfundsdebatten. Det er noget mænd selv har sagt - som en bebrejdelse vendt imod kvinder; som et argument imod at tilstræbe yderligere ligestilling i samfundet og som et argument for at mænd bør tildeles fordele (f.eks. på uddannelserne). Du vil give kvinder skylden for mænds udsagn i debatten... på trods af, at der reelt er tale om udsagn, som antifeministiske mænd (og antifeministiske kvinder) bruger til at angribe kvinder og feminister med. Det underlige  er - og det er derfor, det er en dobbelt standard - at du ikke angriber de mænd, som faktisk er de ansvarlige for påstandene om mænds overflødiggørelse. Og lad mig hjælpe dig, det var Hans Bonde, Carl Mar Møller og Martin Østergaard, der som de første herhjemme lancerede synspunktet i offentligheden. Jeg imødeser med den største spænding dét broderopgør på MANFO, Lennart.

Fjerde dobbelte standard: Du beskylder Anne Rasmussen for mandehad, fordi hun tillader sig at svare igen på dine angreb på kvinder... (»Dit syn på mænd virker ekstremt negativt og hadefuldt. Kom ud og få noget luft. Før du kommer til fornuft har jeg ikke et ord mere at sige dig. Lev vel!«) Ja, lev endelig vel. Og kom til fornuft. Host, host. Men hvis kritik af antifeministiske mænd kvalificerer Anne Petersen til at blive diagnosticeret som noget vær psykisk syg (ufornuftig og hadefuld), hvorfor er din langt mere vedholdende og insisterende kritik af kvinder og feminisme så tilsyneladende noget nær et bevis på din psykiske sundhed? Samtidig med dit temper tantrum her i fuld offentlighed? Uhhh. Det er ikke godt, Lennart: Mænds kritik af det modsatte køn, gør dem bare til første klasses individer, imens kvinders kritik af det modsatte køn nærmest diskvalificerer dem til overhovedet at være i samfundet. 

Dét er en dobbelt standard, Lennart! 

Og denne her: »Kvinder bidrager på lige fod med mænd i Afrika til fødevareproduktionen? Jamen det er meget muligt. Det går jo også virkelig godt med produktionen dernede«. Sig mig, skal det forstås sådan, at du føler dig hævet over afrikanernes kultur og derfor mener, at du med et pennestrøg kan afskrive værdien af kvinders fødevareproduktion i den del af verden? Så er du jo racist! Og iøvrigt gad jeg godt se, hvor meget hirse, der kom ud af det, hvis en kælen dolk som dig blev sendt til Namibia med et spark i røven for at dyrke en tør og udpint jordlod med et rustent hakkejern (ja, ja - helt sikkert fremstillet af MÆND). ... Hvilket bringer mig frem til femte og sidste dobbelte standard:

Kender du noget til landbrug, Lennart? Ja, jeg spørger, fordi manglende kendskab til husdyrhold og dyrkning af jorden, er en af de ting, der bliver brugt i »What Men Know, that Women don't«, som et argument for at udråbe kvinder til at være håbløst mindreværdige... Ved du da, hvordan man dyrker jorden og holder husdyr, Lennart? For hvis ikke, vil jeg gerne vide, hvad det er du mener, der adskiller dig fra de sørgelige og uduelige væsner, kaldet kvinder? Andet end lige dit kønsorgan altså?

Jeg ved ikke, om jeg muligvis har overset noget, Lennart. Men mangler du ikke at fremhæve den moderne RATIO, (rationel, logisk fornuftsbaseret argumentation som grundlag for tænkning) som en af mændenes store kulturskabende opfindelser op gennem historien? (Du ved, i modsætning til de plaprende, irrationelle kællinger...). Men så lad mig i givet fald foregribe. For Lennart, den her debat er jo et fantastisk illustrativt eksempel på, at bare fordi mænd måske var de første, der fandt noget nyt (eller rettere, dem, der fik æren for at have fundet på det...), så er det langt fra ensbetydende med, at mænd også er de bedste til siden hen at gøre brug af det. Du har hylet og skreget og skabt dig som en treårig med et temper tantrum; argumenteret fuldkommen usammenhængende, selvmodsigende og inkonsekvent - og tilsidst tillagt modparten det opkørte raseri, der reelt er dit eget for endelig at bruge det som en begrundelse for totalt at afbryde kontakten (»Kom ud og få noget luft. Før du kommer til fornuft har jeg ikke et ord mere at sige dig. Lev vel!«). Imens en kvinde, (Anne Petersen), har påtaget sig at (forsøge på) at fastholde logik og konsekvents over for dig i diskussionen for at få et ordentligt svar ud af dig. Sandheden er jo, at Anne Petersen (kvinden) er en langt bedre repræsentant for rationalitet end du (manden) er. Alligevel bliver kvinder som Anne Petersen ved med at få ord for at være irrationelle skabninger, imens mænd som du bliver ved med at få ord for rationalitet. Hvordan går det egenlig til? Jo, nu skal du bare høre. For der er nemlig en forklaring.

Det, du kalder kønsroller og elsker så højt og vistnok (bl.a. finansieret med en donation fra Mandfjolset) er i færd med at producere en hyldest-artikel om, er intet andet end dé fordomme, vi projicerer over på virkelighedens mænd og kvinder, så at fyre som dig kan gøre krav på at blive opfattet som besindige, pålidelige forsvarere af den sunde fornuft. Imens kvinder som Anne Petersen evindeligt kan opleve at blive opfattet som hysteriske, irrationelle skrigeskinker uanset hvad de giver udtryk for. 

Det er kønsrollen, der beskytter dig imod at blive set sådan som du virkelig er, Lennart. Og det gælder såvel din psykiske habitus som dit faglige niveau. Set i det perspektiv, er din og MANFOs hyldest til de traditionelle kønsroller da fuldt forståelig. Man skærer vel ikke den gren over, man selv sidder på.






                                         **********************************



DEN OMTALTE DEBATTRÅD FRA MANDFJOLS.DK




15 kommentarer:

  1. Du må såmænd kategorisere MANFO, lige som det passer dig. Men MANFO er ikke hate speech, heller ikke selvom MANFO indlejrer en youtube-video, der går til modangreb på den ofte gentagede påstand, at mænd er overflødige.

    Så sent som for et par uger siden havde NYT en lang artikel om, at mænd var overflødige og lige så godt kunne fjernes fra evolution. Det er på baggrund af den slags ekstremt had mod mænd, at nogle mænd sætter sig for at demaskere feminismen.

    For det er nemlig en illusion og et bedrag, at mænd skulle være overflødige, hvilket videoen da også ganske tydeligt viser.

    Du er en mærkeligt literalist, hvis du tolker videoen som en trussel om bomber. Det handler ikke om bomber der sprænger man om at afsøre de løgne, der omgiver os.

    Jeg sagde jo heller ikke at Susanne Staun havde påstået i fuld alvor at vi kritikere af feminismen kom fra en anden planet, vel?

    Du ved udmærket godt, at videoen ikke truer nogen med bomber, men i den iver efter på et sensationelt grundlag at udstille MANFO er du villig til at tilsidesætte sund fornuft. Kom nu lidt!
    SvarSlet
  2. Tak for det med kommentarer. Det virker bedre nu.

    I øvrigt er hverken MANFO eller jeg enig i alt, vi indlejrer, refererer eller linker til. Sådan har du det nok også selv ;)
    SvarSlet

    Svar


    1. Bombningen er sådan set ikke relevant. Jeg fokuserer på den fordi den er en del af en ekstremt vred og hadefuld retorik. Men bevares, her kommer en opsummering der ikke involverer bomber ;)

      "What Men Know That Women Don't" fortæller ikke om, at mænd ikke er overflødige. Videoen fortæller, at mænd alene ligger til grund for moderne civilisation, og at kvinder undertrykker mænd ved at få jobs, hvor de bestemmer over mænd samt de ting, mænd har bygget. Kvinder får kun disse stillinger fordi de absolut ikke kan finde af andet end servicejobs. Feminismen udstiller konsekvent mænd som røvhuller, og kvinder takker ikke mænd nok for at have skabt verden som vi kender den. Man burde sende kvinderne ud på egen hånd, uden mænds hjælp, og se om de så stadig brokker sig. Gentag efter Rich: Mænd sørger for og beskytter kvinder. Mænd sørger for og beskytter kvinder.

      Kan du virkelig påstå, at det ikke er ekstremt kvindefjendsk og sexistisk?

      Og så kan det da godt være MANFO ikke er enig i alt, I deler. Men jeg kan ikke se hvordan man kan antage andet end at MANFO deler Rich Zubatys synspunkt når man ifølge MANFO skal se videoen hvis man "vil vide, hvordan virkeligheden hænger sammen".
      Slet
    2. Det er jo en vildt overdreven retorik, manden bruger i den video. Det er klart nok. Men huske lige på, hvad vi er oppe imod. Konstant fortæller de store medier os (og hvis ikke NYT er et stort medie, ved jeg ikke hvad er), at vi er overflødige.

      En enkelt mænd lægger så en vred video op på nettet. Han bruger overdrivelse som et virkemiddel. For der SKAL siges fra overfor de store mediers løgne. Jeg har svært ved at blive harm over en youtube-video.
      Slet
  3. Ja det er dæleme slemt at være mand.
    http://freethoughtblogs.com/taslima/2012/06/18/rape-in-war/

    Se godt på billederne kære Lennart og fortæl mig, hvem der har gjort det. Og kan vi så snart slippe for det klynkeri fra Manfo.
    SvarSlet

    Svar


    1. Anne Rasmussen,

      Jeg her ikke været inde på linket. Krig og voldtægt er forfærdelige ting, som vi alle skal arbejde for at forhindre. Blandt andet ved at sikre stærke og gode kernefamilier med et trygt miljø for drenge og piger at vokse op i.

      Vidste du, at sandsynligheden for at en dreng vokser op og bliver voldtægtsforbryder er langt større, hvis han er vokset op uden far?

      Og så skal du ikke blande dig i, om jeg skriver på MANFO. Du kalder det klynk. Fred være med det. Men du har ingen ret til at kommandere med mig. Få dig dog lidt skam i livet, menneske.
      Slet
    2. Anne Rasmussen,

      Hvad er egentligt dit ærinde. Hvordan skulle jeg kunne fortælle dig hvem der har gjort noget ved nogen et sted i verden, jeg aldrig har været.

      Og fordi der sker forfærdelige ting mod kvinder (og mænd men det interesserer dig vel ikke) andre steder i verden, så må jeg ikke kritisere statsfeminismen i Danmark - eller hvordan?

      Det er ekstremt nederdrægtigt at forsøge at binde mig sammen med nogle forbrydelser jeg intet har med at gøre. Og afkræve mig svar for, hvem der står bag, Skam dig.
      Slet
    3. Du poster en latterlig og komplet stupid video der er direkte proppet med kvindehad men du ser ikke (vil ikke se?) de billeder jeg har postet med den virkelighed som ægte kvinder i den ægte virkelige verden oplever af voldtægt og mord BEGÅET af mænd i krige STARTET af MÆND ! - helt ærligt Lennart.
      Slet
    4. Anne Rasmussen,

      Det er en fuldstændig håbløs debatform, du lægger for dagen.

      Ville du bryde dig om at debattere, og pludselig lægger din debatmodstander et link op til billeder af børn mishandlet af deres mødre, og beder DIG om at redegøre for det, selv om du intet har med det at gøre?

      Nej vel.

      Så lad være med at bede mig om at redegøre for noget der sker ude i verden som jeg intet har med at gøre,
      Slet
    5. jamen hvad i alverden skal vi så med den video med så syg en omgang tåbelig og patetisk kvindehad - gør os alle en tjeneste og fjern den. Og tag så lige og anlæg en mere seriøs linie hvis nogen overhovedet skal kunne anse jer for at være noget som helst værd at gide beskæftige sig med.

      De billeder i mit link er virkelighed - de kvinder og børn er døde - voldtaget og dræbt - af mænd.

      Raped by men, killed by men, in a war started by men!
      Slet
    6. Anne Rasmussen,

      Dit link har intet som helst med debatten her at gøre. Du smækker linket op helt ud af det blå og beder mig redegøre for nogle forfærdelige ting, der foregår nogle steder i verden, jeg ingen forbindelse har med.

      Hvorfor gør du det?

      Tror du ikke jeg ved, der findes mænd, der gør forfærdelige ting mod kvinder?

      Tror du ikke, at jeg finder det forkasteligt?

      Det virker som om du bare forsøger at smudse mig og alle andre mænd til og lukke kæften på os alle, fordi nogle mænd et sted i verden har gjort noget meget forkert.

      Men så burde du jo også selv klappe i. For du er jo kvinde, og der findes kvinder rundt om i verden, der gør forfærdelige ting mod børn.

      Men det har jeg ikke tænkt med at bede dig redegøre for. Så langt ned vil jeg ikke synke. Hav en god weekend!
      Slet
    7. Spar mig for det pis Lennart - du har stadig ikke givet nogen som helst fornuftig grund til at poste den stupide video andet end for at lufte dit eget kvindehad - som vi kun kender alt for rigeligt til. Du kommer med denne fuldkomne sindsyge udtalelse" Vidste du, at sandsynligheden for at en dreng vokser op og bliver voldtægtsforbryder er langt større, hvis han er vokset op uden far?"

      Jamen hallo lille mand. Et af de steder, der sker flest voldtægter er i hæren - og gæt hvem der bliver voldtaget der - af sine mandlige kolleger.
      http://www.information.dk/160710

      I den russiske hær er det de svageste af mændene der bliver voldtaget - i fængslerne er det de svageste fanger - ikke ligefrem steder hvor mødre er meste repræsenteret og perlebroderier hverdagssysler.
      Selv om du stadig ikke har fattet pointen så fortæller jeg dig om den virkelige verden - i modsætning til din lille eventyrvideo.

      Og hvis du vil vide hvem der egentlig brødføder verden og holder liv i deres børn http://www.information.dk/160710
      "Half of all farmers in the developing world are women, and women farmers can grow 30% more food if they have access to the same resources as men. By helping women farmers boost production, we could reduce global hunger by
      150 million people."

      http://www.icar.org.in/files/ar0304/12-WOMEN%20IN%20AGRICULTURE.pdf

      Fra FAO: "In the rural areas where most of the world’s hungry people live, women
      produce most of the food consumed locally. Their contribution could be
      much greater if they had equal access to essential resources and services,
      such as land, credit and training. Eliminating the obstacles that hamper
      women could be the key to achieving the goals of the World Food Summit.
      But that can only be done if policies are shaped by better information about
      the difficulties experienced by women, and their aspirations, as well as by
      the participation of rural women themselves."

      http://www.fao.org/worldfoodsummit/english/fsheets/women.pdf

      Så kan vi så blive enige om, at kvinder bidrager på lige fod - hvis ikke mere - til madproduktionen ipå verdensplan. Hvis kvinderne ikke dyrkede jordne i Asien og Afrika ville milloner af mennesker dø af sult.


      Slet
    8. Ja, og de mænd, der sidder i fængslerne, er meget ofte vokset op hos enlige mødre.

      Så spar mig for DIT pis.

      Du kommer ALDRIG til at bestemme, hvad der bliver posted på MANFO.

      Kvinder bidrager på lige fod med mænd i Afrika til fødevareproduktionen? Jamen det er meget muligt. Det går jo også virkelig godt med produktionen dernede.

      Du anerkender på ingen måde mænds bidrag til opbygning eller vedligeholdelse af civilisation i Vesten. I stedet troller og spammer du med links om voldtægtsforbrydere.

      Dit syn på mænd virker ekstremt negativt og hadefuldt. Kom ud og få noget luft. Før du kommer til fornuft har jeg ikke et ord mere at sige dig. Lev vel!
      Slet

11 kommentarer:

  1. Lennart's 'Du skal ikke bestemme' betyder åbenbart i denne her sammenhæng i virkeligheden 'du skal ikke kritisere'...?

    Det er da osse synd for sådan en fyr.

    Sådan at skulle høre på kritik. For et link der er blevet lagt. På et offentligt site. Der lægger op til debat.

    ...Eller, hey vent...

    SvarSlet
  2. Jette, der er forskel på at påpege at mænd generelt er produktive og opbyggelige og skabende og så at pege på de få mænd, der er mordere.

    Naturligvis er ikke alle mænd genier, der har gjort store opfindelser. Det er slet ikke pointen. Helt almindelige mænd dyrker jord, transporterer varer og meget, meget andet.

    Alt sammen noget som urbanitterne overser. For dem skal der bare penge til som kan veksles til varer i det nærmeste supermarked. Jeg ønsker at vise, hvilken rolle mænd spiller for et moderne samfunds levedygtighed under overfladen.

    Jeg tager ikke credit for andre mænds opdagelser. Det misforstår du simpelthen. Men du har til gengæld ret i, at jeg ikke vil tage ansvar for hvad mænd laver af forbrydelser i krigshærdede lande.

    Mit projekt er opbyggeligt. Hvad virker? Hvad får et samfund ti at fungere? Hvordan sikrer vi både skabelse af velstand og fødselstal, der er høje nok til fortsat at være en faktor en verden?

    Du har ikke fanget mig på nogen inkonsistens her.

    SvarSlet
  3. Jette, jeg kunne også formulere det på en anden mere pædagogisk måde.

    Anne Rasmussen forsøger at tegne et billede af mænd på baggrund af en række afvigeres kriminelle fremfærd ( i øvrigt et meget benyttet "kunstgreb" blandt feminister ), mens jeg tegner et billede, der tager udgangspunkt i en en almindelig adfærd i den kultur, vi har under diskussion.

    Reglen fortæller os mere end undtagelsen, selvom undtagelsen da kan være interessant, fascinerende, ubehagelig og meget andet.

    For mig er det mest interessante at se på, hvordan vi giver drenge og mænd muligheder for at bruge deres energier på en produktiv vis. Det har vi i vesten indtil for nylig været gode til. Jeg kan ikke se hvad Anne Rasmussens eksempler fra en helt anden kulturkreds kommer det spørgsmål ved.

    Så nej, den kritik af mig holder altså ikke meget vand.

    SvarSlet
  4. "Anne Rasmussen forsøger at tegne et billede af mænd på baggrund af en række afvigeres kriminelle fremfærd ( i øvrigt et meget benyttet "kunstgreb" blandt feminister ), mens jeg tegner et billede, der tager udgangspunkt i en en almindelig adfærd i den kultur, vi har under diskussion."

    Almindelig adfærd?

    Jo Lennart kritikken holder i den grad vand - og Lennart den kulturkreds du mener er en helt anden, er faktisk overordentlig nærværende i vort samfund, for voldtægter på kvinder foregår hver eneste dag selv i vort hyggelige lille civiliserede samfund.

    Mine eksempler er hentet fra den virkelige verden - hvilket jeg indtil flere gange har gjort dig opmærksom på - dit eksempel er en besynderlighed af sammenklippede hatespeech af værste misogyn art.
    Hvad havde du egentlig tænkt dig med den? Skulle den illustrere hverdagen i Danmark? En amerikansk kampagnevideo a la Ku Klux Klan eller nazitysklands propagandafilm om de onde onde jøder, som vi allesammen bare VIDSTE åd små børn og SUGEDE penge ud af samfundet. Kan man drage visse paralleller her med din lille hjemmevideo?
    Naahhh - kvinder spiser trods alt ikke små børn. Vi har alt for travlt med at bruge mændenes penge på tøj og sko.

    SvarSlet
  5. Anne, nu fortsætter du ud ad samme tangent igen. Ja, beklageligvis er der mænd, der voldtager. Også i Danmark. Men langt, langt, langt de fleste mænd gør ikke.

    Til gengæld er der rigtigt mange mænd som i form af deres daglige laden og gøren i helt almindelige jobs sikrer, at vores samfund hænger sammen og kører rundt.

    Jeg gider ærligt talt ikke spilde min tid på at diskutere med feminister, hvis svar på enhver form for kritik tager formen: Mænd voldtager!

    SvarSlet
  6. Og jo, Jette. Der er feminister, der har sagt, mænd er overflødige. Helt fra 70erne. Maureen Dowd sagde det for ikke så længe siden. Og der er endda feminister, der i fuldt alvor argumenterer for folkemord på mænd. At samfundet bør reducere den mandlige befolkning til 10 procent eller helt udrydde den. Tak for kaffe!

    SvarSlet
  7. Dobbelt standard igen, Lennart: Du må gerne henvise til hvad et mindretal af feministiske kvinder mener og siger højt. Og du må gerne tillægge os almindelige kvinder der bare bidrager til samfundet højt eller lavt disse ekstreme og afvigende meninger.
    Men når vi almindelige kvinder bliver bange for dig og dine meninger fordi de virker ekstreme og afvigende på os, så er det os der er dumme og har misforstået det hele.

    NB: De meget effektive hollandske landmænd i Sønderjylland som jeg har kendskab til har alle en kvinde der arbejder på lige fod med mændene ved deres side. Det tror jeg såmænd også størstedelen af de danske landmænd har. Men jeg har ikke en statistik på rede hånd.

    Så, altså, Lennart: enten diskuterer vi almindeligheder og statistik og det normale, eller også diskuterer vi det unormale, ekstreme og afvigende.
    Hvad skal det være?

    SvarSlet
  8. Fruen2,

    Naturligvis må jeg da forklare Jette, at der faktisk er feminister, der siger, mænd er overflødige, når hun påstår det modsatte i sin tekst ovenfor. Hun kommer med en kvalitativ påstand, som jeg går i rette med.

    Hvis jeg påstod, at der ikke fandtes mænd, der voldtager, ville Anne Rasmussen og Jette Hansen da også gå i rette med dette. Men det har jeg aldrig påstået. Derfor er det mærkeligt at jeg forventes at redegøre for disse kriminelles adfærd.

    Hmmm. Måske er det spild af tid det her.

    SvarSlet
  9. Lennart: "Til gengæld er der rigtigt mange mænd som i form af deres daglige laden og gøren i helt almindelige jobs sikrer, at vores samfund hænger sammen og kører rundt"


    Og det gør kvinder slet ikke? Nej åbenbart ikke ifølge din lille hjemmevideo - som i øvrigt er . Som Fruen 2 ganske rigtigt påpeger kunne landbruget som et eksempel ikke kunne fungere, hvis ikke kvinderne deltog på lige fod med manden. Jeg kender adskillige eksempler på dette, hvor konen kører lige så meget mejetærsker og passer køer som mændene.

    I øvrigt er kvinderne på vej ind i byggefagene, malerfag, elektrikerfag, mekaniker, osv. Der er kvindelige styrmænd - det har der været de sidste 25 år - kvindelige maskinmestre, kvindelige matroser, kvindelige smede, politi, kvindelige dyrlæger til landbrugsdyr, etc - fortsæt selv listen.
    Så den holder stadig ikke Lennart.

    Det kunne da være interessant at se hvad der skete hvis samtlige kvinder på arbejdsmarkedet en dag strejkede - hev stikket ud og gik hjem - hvis vi skulle tro din påstand om at det er ganske almindelige mænd der sørger for at "vores samfund hænger sammen og kører rundt." .... så burde der jo slet intet ske - for kvinder laver jo ikke noget - vel!

    Intet ville ske, for der er ingen kvindelige læger, sygeplejersker, SOSUer, rengøringsassistenter, renovationsfolk, togfører, kontorfolk, butiksassistenter, kassedamer, politi, osv, så samfundet ville bare fortsætte for det er jo ganske almindelige mænd - ikke kvinder, men mænd, der får samfundet til at hænge sammen. Det kunne være ganske interessant at prøve - og så kan du jo selv se, om samfundet stadig hænger sammen.

    Og så er der lige din påstand: "en række afvigeres kriminelle fremfærd" - jeg går stærkt ud fra, at du stadig ikke har læst teksten eller set bilederne i den tekst, jeg satte ind tidligere om den virkelighed, som millioner af kvinder befinder sig i verden over - afvigernes fremfærd, som du kalder det, er normal adfærd i krigssituationer og samfund verden over.

    Zubatys hjemmevideo er en hjemmekomponeret amatøragtigt lavet video.

    SvarSlet
  10. Jeg ville synes videoen var mere fair, hvis den kun kom med facts og måske appelerede til at der kom flere kvinder ud på de mandsdominerede job som håndværsksarbejde, industrielt arbejde osv. Men for mig virker det som om budskabet er at det er synd for mænd at det er dem der gør det hårde arbejde, synd for mænd at det er dem der bliver udsat for flest arbejdsulykker, men alligevel er det ikke noget der skal ændres på, kvinder skal bare være taknemmelige og underdanige.

    Som Lennart nævner her i debatten, vil han ikke stilles til ansvar for hvad andre mænd har gjort ude i verden, derfor kan jeg heller ikke se hvorfor de chef-kvinder der bliver henvist til, skal stilles til ansvar for om der er flest mænd eller kvinder i håndværks- og industrielle jobs. Her kunne man måske evt indføre kvoter, hvis man vil ændre på noget?

    Har ikke nogen holdning til videoens faktuelle værdi, men jeg synes den mangler et mindre følelsesbetonet (vredt) budskab, hvis den skal tages seriøst (af mig i hvert fald)

    Men men men. I virkeligheden er der ikke så stor forskel på mænd og kvinder vel. Vi er alle sammen børn af Mama Jord.

    SvarSlet