MANFOs sexisme

Herregud, det er for småt og for banalt til at beskæftige sig med. Sådan tænkte jeg ærlig talt om MANFOs latterlige provokation: at skrive om mit udseende i stedet for om den analyse, jeg fremlagde i Georg Brandes Selskabet sidste onsdag. Ved eftertanke synes jeg alligevel, at det er nødvendigt at reagere. Det her er også en principiel diskussion! Og MANFOs sexisme viser jo helt eksemplarisk, hvad sexisme faktisk handler om – (og det er vistnok ikke kærlighed til kvinder… selv om jeg unægtelig sidder tilbage med det indtryk efterhånden, at dette lige præcis var den oversættelse Henrik Dahl lavede hin aften i Georg Brandes Selskabet: Sexisme/seksualisering af kvinder = mænd elsker kvinder (og hold nu OP med at være så sure)). Sexisme er en måde, hvorpå man fratager kvinder deres faglighed og professionalisme. Man fratager kvinders vurderinger vægt og betydning. Sexisme er en undertrykkelse af kvinder som demokratisk deltagende, professionelle og intellektuelle mennesker.

Og dét var nøjagtigt, hvad der skete med min bog, da den udkom tidligere på året.

»Patteprinsen og de skinhellige drager« er en seriøs, fagligt argumenteret samfundsanalyse med adskillige korrektioner til den almindelige opfattelse af udviklingen i '90-erne og nullerne. Men sådan fik den, på to anmeldelser nær, aldrig lov til at blive læst! Modstanden imod budskabet var så stor, at bogen i stedet udløste en lavine af kvindefjendske fordomme imod min person såvel som mit projekt.

Mere tydeligt bliver det ikke, hvordan sexisme fungerer, når MANFO fuldstændig går udenom at forholde sig til mit oplæg på debatmødet, ved i stedet at tage stilling til min værdi som objekt, imens Henrik Dahl fremhæves for seriøsiteten og fagligheden.

Det er mit håb at flere og flere kvinder efterhånden får øje på, at den seksualisering de jo også opmuntres til ifølge de verserende normer i den seksuelle kultur (hvor kvinder som bekendt meget gerne må iscenesætte sig i prostitutionens og pornografiens billede) samtidig fratager dem seriøsitet i omgivelsernes øjne!

Mon ikke f.eks. en Anne Sophia Hermansen efterhånden er ved at have fået nok? Når man tænker på, hvordan hendes kommentarspor altid flød over med komplimenter og vurderinger af hendes udseende… – og hvor stor var respekten så, da hun tillod sig at indtage holdninger, der ikke længere behagede det mandlige kollektiv? Ja, jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor Anne Sophia Hermansen har skiftet ideologisk ståsted i en række centrale fortrinsvis kønspolitiske spørgsmål. Men mage til modbydelig nedrakning, rettet imod hendes kvindelighed og hendes seksualitet på 180grader og kommentarsporet på hendes blog, skal man lede længe efter. Hun har været populær hos mændene, ja. Og »lamseben« – uha da, ja. Men respekt? Nej!

Okay – det var en digression, tilbage til emnet: Lennart Kiil motiverede sin sexisme på MANFO med påstanden om, at jeg ved utallige lejligheder har skrevet om hans udseende, imens han selv pænt har holdt sig til sagen - (og derfor syntes han, at han var i sin gode ret i denne omgang). Men dét er en kæmpestor løgn. Og det skal siges!

Som bekendt kan man ikke bytte om på årsag og virkning, men det gør Lennart Kiil. Min blog blev oprettet som et svar på offentlighedens modtagelse af »Patteprinsen og de skinhellige drager«. Da bogen udkom udløste det en sand svælgen i sexistiske, nedgørende og krænkende tilsvininger af min person rundt omkring på antifeministernes fb-sider, blogs og kommentarspor. Det var en ekstremt ubehagelig sexisme, grovkornet og hoverende, der gik ud på at fjerne opmærksomheden fra mit samfundskritiske projekt ved at devaluere mit udseende, min frisure og min alder i en seksuel sammenhæng. Noget, Lennart Kiil deltog aktivt i! Mandfjolset har allerede refereret til en af de adskillige seksualiserende og krænkede tråde på Lennarts fb-væg fra dengang i sin debat på MANFOs site.

Når Lennart benægter at han deltog aktivt, lige som han heller aldrig opponerede imod den verserende sexisme på sin fb-væg, kan man dårligt kalde det andet end en løgn!

Faktisk var der to kvinder, Susanne Staun og Dorte Toft, som havde tilstrækkeligt kvindemod og hjerte til at protestere imod det, der fandt sted. Men bortset fra det, så var mit eneste alternativ til passivt at måtte stå til rådighed for det omfattende kvindehad, som viste sig i offentligheden dengang, at skrive imod det på min blog. Hvilket jeg gjorde. Meningen var at trænge de hadske og kvindefjendske udfald i defensiven og slå antifeministerne med deres egne våben, nemlig den personlige og grovkornede hetz - om end jeg naturligvis, i modsætning til antifeministerne selv, pålagde mig selv restriktioner med hensyn til, hvor langt jeg ville gå og hvad jeg kunne skrive. Det er med betydelig tilfredshed, at jeg konstaterer, at dette lykkedes. De borgerlige antifeminister stak halen imellem benene og luskede bort. Folk syntes ikke det var sjovt at blive hængt ud for deres sexisme. Og godt det samme.

Som sagt lavede jeg min blog, for at have et sted, hvorfra jeg kunne skrive imod det kvindehad, som blev rettet imod mig med det formål at undertrykke samfundsanalysen i »Patteprinsen og de skinhellige drager«. Når jeg i dag finder det relevant at protestere imod MANFOs sexisme, uanset hvor latterligt inferiør sitet også er på mange måder, så er det for at sige at sexisme ALDRIG er i orden. 

Sexisme er mangel på respekt! Sexisme har betydning og konsekvenser. Det fik en stor betydning ved modtagelsen af min bog, fordi det blokerede for at jeg kunne få den seriøsitet og faglighed, der lå til grund for samfundsanalysen, anerkendt og respekteret.

Fordi jeg er kvinde!

Det er ALDRIG i orden. 

Men jeg finder det faktisk også relevant og vigtigt at protestere ud fra den meget, meget glædelige konstatering, at sexismen imod min person i dag fremkalder protester! Til forskel fra dengang. Det tager jeg om et tegn på, at der er en voksende kritisk bevidsthed og en vilje til at opponere imod nedgøring af kvinder. Det vil jeg gerne takke for - selv om jeg naturligvis er klar over, at den egentlige betydning er principiel! Men det er vigtigt, ja afgørende, at der bliver taget til genmæle imod sexismen. Historien om modtagelsen af »Patteprinsen og de skinellige drager« er et eksempel på de konkrete virkninger og skadelige konsekvenser som sexisme har - for det lykkedes faktisk at undertrykke bogens budskab (i første omgang).

Det gør en verden til forskel, at nogen siger fra. Principielt. Men så sandelig også for mig personligt!