Nå, lad os komme til det: Hvorfor i alverden skulle CEPOS dog have interesse i at betale debattører for at puste til kvindehad i offentligheden? Det spørgsmål vil jeg gerne besvare i dag!
Jeg forstår nemlig godt, hvis folk undrer sig. Lige som jeg har stor forståelse for, at mange i sin tid ikke begreb, hvorfor man dog skulle behøve at beskæftige sig med de borgerlige antifeminister, som den noble penge… nej, jeg mener tænketank så venligt betænker med hjælp i form af økonomiske midler og andet. (Ikke at jeg siger CEPOS kun understøtter debattører af antifeministisk observans, det er bare dét område, jeg kan kaste lys over).
For CEPOS' neoliberalister. Er de ikke bare nogle, der tænker på penge og penge og økonomi? En ekstrem form for økonmisk rationalisme? Så vidt jeg ved, ønsker neoliberalisterne bare… og i al beskedenhed… en så lille stat som muligt, en så omfattende markedsgørelse af alle ydelser som muligt og endelig at markedsmekanismen får lov til i en så omfattende grad som muligt at regulere samfundet. Befri økonomien og du har befriet mennesket - (især det rige menneske). Men når det så er sagt… hvad i alverden skal de glatte, økonomiske rationalister dog på kvindehadets slammede galaj?
Nej, det er også rigtigt. Men…. tænk på, måske bøvler neoliberalisterne også med andre problemer end økonomien? Vi lever som bekendt i et demokrati. Og så er man nødt til at få folk til at bakke op om sit budskab. For at kunne få flertal for det. I Folketinget og sådan.
Jeg vil gerne forklare nøjagtigt, hvad koblingen mellem det neoliberale samfundsprojekt (som CEPOS repræsenterer) og udbredelsen af borgerlig antifeminisme er!
Egentlig er det meget enkelt. Kvindehad og og feminisme er som to sider af samme mønt. Hvis der ikke fandtes kvindehad ville feminismen heller ikke være der. Men på trods af denne konstans har såvel kvindehad som feminisme kunnet antage meget forskellige former igennem tiden. Således er det f.eks. en meget stor misforståelse, som det sker for øjeblikket, at sætte lighedstegn mellem feminisme og venstreorientering – bare fordi rødstrømperne var venstreorienterede.
Men…. Jette, det er så hårdt sagt… er de borgerlige antifemnister da virkelig kvindehadere? Lad mig sige det sådan, at jeg endnu aldrig har mødt en borgerlig antifeminist m/k, der ikke argumenterer for, at kvinder er mindre kapable samfundsindivider målt på penge og prestige end mænd… Dét er i mine øjne kvindehad. Og så er vi SLET ikke kommet til den øvrige retorik, som karakteriserer segmentet endnu.
For at komme tilbage på sporet: Hvilken form har kvindehadet antaget i den borgerlige antifeminisme?
Jo, de borgerlige antifeminister underbygger deres opfattelse af kvinder som værende mindre værdifulde samfundsindivider målt på penge og prestige end mænd med en ganske bestemt italesættelse af samfundsforholdene: Således omtales staten, velfærdsstaten eller den offentlige sektor gerne som et individ af hunkøn! Et uønsket individ af hunkøn. En decideret møgkælling faktisk. »Hende« vi gerne vil af med. (Anne Sophia Hermansen beskrev f.eks. i et interview i Politiken antifeminismen som en kamp imod »Big Mother-omklamring«, der skyldes, at kvinder ikke ønsker at »blive lagt passivt til velfærdsstatens bryst«. (http://politiken.dk/debat/ECE1295257/fri-mig-for-big-mother-omklamringen/).)
I den offentlige sektor arbejder alle kvinderne. De arbejder ikke nær så hårdt som alle mændene. Skat betalt af indtægter tjent indenfor det offentlige tæller faktisk ikke engang som skat…. Nej… Det gør det ikke, fordi det jo bare er nogle penge betalt tilbage til staten af penge, der allerede en gang er taget i skat…. fra det private erhvervsliv, nemlig. Og nu kommer vi til mændene. Alle mændene arbejder, altså rigtigt arbejder, inden for det private – i erhvervslivet. Og de betaler skat. Rigtig skat – ligesom virksomhederne også betaler rigtig skat (de af dem altså, der ikke har fundet en måde at undgå det på naturligvis). Det er således pr. definition kun penge fra det private erhvervsliv, der tæller for tjente penge til samfundet.
Egentlig er det morsomt at tænke på, hvor tit feminister bliver beskyldt for konspirationstænkning…. når man ser de borgerlige antifeministers massive abonnement på netop denne form for ræsonnementer: Denne samfundsforståelse munder nemlig ud i en opfattelse af, at der eksisterer en alliance imellem velfærdsstaten og kvinderne, der går ud på at lænse mændene for deres surt og redeligt tjente penge i den private sektor for derefter at forære dem til kvinderne for deres pseudoarbejde indenfor det offentlige og understøtte deres uafhængighed af en mand i kraft af diverse støtteordninger ISÆR til enlige mødre (##€%&!!§§&%€€).
Forståelsen af det reproduktive arbejde inden for den offentlige sektor som tilsæt og udgifter er helt centralt for den borgerlige antifeminisme! Det er nemlig ved at sætte køn på dette samfundsforhold, at nedvurderingen af kvindekønnet i forhold til det mandlige køn kommer i stand. Ja, man kan godt indvende, at det er en ufatteligt primitiv og forkortet samfundsforståelse. Der arbejder jo eksempelvis også masser af mænd i den offentlige sektor og masser af kvinder i den private – og hvad med dem? Og »skånejobs« i det offentlige…. folk skulle vist have lov til at prøve et job som sagsbehandler i et par uger… Men man skal bemærke to ting: For det første hænger ræsonnementet formelt om end ikke reelt sammen – og det formelle er faktisk tilstrækkeligt til at fortællingen kan fungere tilfredsstillende som netop fortælling. For det andet skal man bemærke, at denne fortælling desuden passer som fod i hose til det neoliberale samfundsprojekt, CEPOS ser det som sin opgave at understøtte: En så lille stat som muligt, al magt til erhvervslivet og væk med alle former for offentlige subsidier så den rene markedsregulering kan få lov at råde. Ikke? De borgerlige antifeministers samfundsforståelse er som en grovskitse med få streger, der, når man lægger den hen over neoliberalisternes mere detaljeret udførte samfundsmodel, mirakuløst viser sig at stemme overens. I virkeligheden er neoliberalisterne og de borgerlige antifeminister jo et match made in heaven. Selv om jeg vil kalde de borgerlige antifeministers samfundsforståelse for en efterrationalisering i forhold til det underliggende kvindehad, er den afgørende for alliancen med CEPOS!
Ganske vist viste jeg i de to sidste blogindlæg, at fremtrædende personer som bestyrelsesmedlem Christopher Arzrouni og direktør Martin Ågerup gladeligt giver udtryk for både sexistiske og kvindefjendske holdninger i offentligheden. Men det viser jo ikke i sig selv, at CEPOS qva den neoliberale ideologi, skulle have nogen særlig interesse i at understøtte udbredelsen af kvindefjendske budskaber i offentligheden. Det viser bare, at der hos tænketankens nøglepersoner ligger en personlig inklination, der i hvert fald ikke stiller sig i vejen for en sådan alliance. Jeg tror, man skal betragte det på en anden måde: CEPOS er rationelle og forstandige folk, der slet og ret ønsker at hverve tilhængere til den neoliberalistiske samfundsmodel. Så mange som muligt. Og på et tidspunkt har et lyst hoved fået øje på, at de borgerlige antifeministers tankegang egentlig uden videre kunne kobles til neoliberalismen. Ja, man kunne måske endda hjælpe den lidt på vej med nogle kurser i samfundstænkning på CEPOS-universitetet.
Har CEPOS en interesse i at puste til kvindehad i offentligheden? Ja! I den aller højeste grad. For det viser sig nemlig at være et prima redskab til at hverve tilhængere! Og at hverve tilhængere er faktisk det, det hele går ud på, hvis man vil have magten. Og det vil neoliberalisterne jo, hvis nogen skulle være i tvivl. Det er ikke engang nødvendigt selv at være kvindehader for at indse fordelen ved at understøtte de borgerlige antifeminister.
Ved at puste til kvindehad i offentligheden opnår man ganske enkelt at hverve en mængde potentielle tilhængere til den neoliberale samfundsmodel. Folk der er drevet af dybe, intense kræfter fra det ubevidste. Derfra hvor kvindehadets impuls nu engang udgår. Og så har man lige pludselig en stor pool af intenst for ikke at sige fanatisk dedikerede tilhængere!
CEPOS har smart formået at spænde kvindehadets stærke energier for neoliberalismens vogn!
Jeg forstår nemlig godt, hvis folk undrer sig. Lige som jeg har stor forståelse for, at mange i sin tid ikke begreb, hvorfor man dog skulle behøve at beskæftige sig med de borgerlige antifeminister, som den noble penge… nej, jeg mener tænketank så venligt betænker med hjælp i form af økonomiske midler og andet. (Ikke at jeg siger CEPOS kun understøtter debattører af antifeministisk observans, det er bare dét område, jeg kan kaste lys over).
For CEPOS' neoliberalister. Er de ikke bare nogle, der tænker på penge og penge og økonomi? En ekstrem form for økonmisk rationalisme? Så vidt jeg ved, ønsker neoliberalisterne bare… og i al beskedenhed… en så lille stat som muligt, en så omfattende markedsgørelse af alle ydelser som muligt og endelig at markedsmekanismen får lov til i en så omfattende grad som muligt at regulere samfundet. Befri økonomien og du har befriet mennesket - (især det rige menneske). Men når det så er sagt… hvad i alverden skal de glatte, økonomiske rationalister dog på kvindehadets slammede galaj?
Nej, det er også rigtigt. Men…. tænk på, måske bøvler neoliberalisterne også med andre problemer end økonomien? Vi lever som bekendt i et demokrati. Og så er man nødt til at få folk til at bakke op om sit budskab. For at kunne få flertal for det. I Folketinget og sådan.
Jeg vil gerne forklare nøjagtigt, hvad koblingen mellem det neoliberale samfundsprojekt (som CEPOS repræsenterer) og udbredelsen af borgerlig antifeminisme er!
Egentlig er det meget enkelt. Kvindehad og og feminisme er som to sider af samme mønt. Hvis der ikke fandtes kvindehad ville feminismen heller ikke være der. Men på trods af denne konstans har såvel kvindehad som feminisme kunnet antage meget forskellige former igennem tiden. Således er det f.eks. en meget stor misforståelse, som det sker for øjeblikket, at sætte lighedstegn mellem feminisme og venstreorientering – bare fordi rødstrømperne var venstreorienterede.
Men…. Jette, det er så hårdt sagt… er de borgerlige antifemnister da virkelig kvindehadere? Lad mig sige det sådan, at jeg endnu aldrig har mødt en borgerlig antifeminist m/k, der ikke argumenterer for, at kvinder er mindre kapable samfundsindivider målt på penge og prestige end mænd… Dét er i mine øjne kvindehad. Og så er vi SLET ikke kommet til den øvrige retorik, som karakteriserer segmentet endnu.
For at komme tilbage på sporet: Hvilken form har kvindehadet antaget i den borgerlige antifeminisme?
Jo, de borgerlige antifeminister underbygger deres opfattelse af kvinder som værende mindre værdifulde samfundsindivider målt på penge og prestige end mænd med en ganske bestemt italesættelse af samfundsforholdene: Således omtales staten, velfærdsstaten eller den offentlige sektor gerne som et individ af hunkøn! Et uønsket individ af hunkøn. En decideret møgkælling faktisk. »Hende« vi gerne vil af med. (Anne Sophia Hermansen beskrev f.eks. i et interview i Politiken antifeminismen som en kamp imod »Big Mother-omklamring«, der skyldes, at kvinder ikke ønsker at »blive lagt passivt til velfærdsstatens bryst«. (http://politiken.dk/debat/ECE1295257/fri-mig-for-big-mother-omklamringen/).)
I den offentlige sektor arbejder alle kvinderne. De arbejder ikke nær så hårdt som alle mændene. Skat betalt af indtægter tjent indenfor det offentlige tæller faktisk ikke engang som skat…. Nej… Det gør det ikke, fordi det jo bare er nogle penge betalt tilbage til staten af penge, der allerede en gang er taget i skat…. fra det private erhvervsliv, nemlig. Og nu kommer vi til mændene. Alle mændene arbejder, altså rigtigt arbejder, inden for det private – i erhvervslivet. Og de betaler skat. Rigtig skat – ligesom virksomhederne også betaler rigtig skat (de af dem altså, der ikke har fundet en måde at undgå det på naturligvis). Det er således pr. definition kun penge fra det private erhvervsliv, der tæller for tjente penge til samfundet.
Egentlig er det morsomt at tænke på, hvor tit feminister bliver beskyldt for konspirationstænkning…. når man ser de borgerlige antifeministers massive abonnement på netop denne form for ræsonnementer: Denne samfundsforståelse munder nemlig ud i en opfattelse af, at der eksisterer en alliance imellem velfærdsstaten og kvinderne, der går ud på at lænse mændene for deres surt og redeligt tjente penge i den private sektor for derefter at forære dem til kvinderne for deres pseudoarbejde indenfor det offentlige og understøtte deres uafhængighed af en mand i kraft af diverse støtteordninger ISÆR til enlige mødre (##€%&!!§§&%€€).
Forståelsen af det reproduktive arbejde inden for den offentlige sektor som tilsæt og udgifter er helt centralt for den borgerlige antifeminisme! Det er nemlig ved at sætte køn på dette samfundsforhold, at nedvurderingen af kvindekønnet i forhold til det mandlige køn kommer i stand. Ja, man kan godt indvende, at det er en ufatteligt primitiv og forkortet samfundsforståelse. Der arbejder jo eksempelvis også masser af mænd i den offentlige sektor og masser af kvinder i den private – og hvad med dem? Og »skånejobs« i det offentlige…. folk skulle vist have lov til at prøve et job som sagsbehandler i et par uger… Men man skal bemærke to ting: For det første hænger ræsonnementet formelt om end ikke reelt sammen – og det formelle er faktisk tilstrækkeligt til at fortællingen kan fungere tilfredsstillende som netop fortælling. For det andet skal man bemærke, at denne fortælling desuden passer som fod i hose til det neoliberale samfundsprojekt, CEPOS ser det som sin opgave at understøtte: En så lille stat som muligt, al magt til erhvervslivet og væk med alle former for offentlige subsidier så den rene markedsregulering kan få lov at råde. Ikke? De borgerlige antifeministers samfundsforståelse er som en grovskitse med få streger, der, når man lægger den hen over neoliberalisternes mere detaljeret udførte samfundsmodel, mirakuløst viser sig at stemme overens. I virkeligheden er neoliberalisterne og de borgerlige antifeminister jo et match made in heaven. Selv om jeg vil kalde de borgerlige antifeministers samfundsforståelse for en efterrationalisering i forhold til det underliggende kvindehad, er den afgørende for alliancen med CEPOS!
Ganske vist viste jeg i de to sidste blogindlæg, at fremtrædende personer som bestyrelsesmedlem Christopher Arzrouni og direktør Martin Ågerup gladeligt giver udtryk for både sexistiske og kvindefjendske holdninger i offentligheden. Men det viser jo ikke i sig selv, at CEPOS qva den neoliberale ideologi, skulle have nogen særlig interesse i at understøtte udbredelsen af kvindefjendske budskaber i offentligheden. Det viser bare, at der hos tænketankens nøglepersoner ligger en personlig inklination, der i hvert fald ikke stiller sig i vejen for en sådan alliance. Jeg tror, man skal betragte det på en anden måde: CEPOS er rationelle og forstandige folk, der slet og ret ønsker at hverve tilhængere til den neoliberalistiske samfundsmodel. Så mange som muligt. Og på et tidspunkt har et lyst hoved fået øje på, at de borgerlige antifeministers tankegang egentlig uden videre kunne kobles til neoliberalismen. Ja, man kunne måske endda hjælpe den lidt på vej med nogle kurser i samfundstænkning på CEPOS-universitetet.
Har CEPOS en interesse i at puste til kvindehad i offentligheden? Ja! I den aller højeste grad. For det viser sig nemlig at være et prima redskab til at hverve tilhængere! Og at hverve tilhængere er faktisk det, det hele går ud på, hvis man vil have magten. Og det vil neoliberalisterne jo, hvis nogen skulle være i tvivl. Det er ikke engang nødvendigt selv at være kvindehader for at indse fordelen ved at understøtte de borgerlige antifeminister.
Ved at puste til kvindehad i offentligheden opnår man ganske enkelt at hverve en mængde potentielle tilhængere til den neoliberale samfundsmodel. Folk der er drevet af dybe, intense kræfter fra det ubevidste. Derfra hvor kvindehadets impuls nu engang udgår. Og så har man lige pludselig en stor pool af intenst for ikke at sige fanatisk dedikerede tilhængere!
CEPOS har smart formået at spænde kvindehadets stærke energier for neoliberalismens vogn!
Jeg gætter på, at man er så skrækslagen for at få kvinder ind i bestyrelserne fordi sporene efter norske Statoil skræmmer.
SvarSletStatoil var dybt involveret i en bestikkelsessag (Iran-gate sag) og den blev først opdaget, da Statoil blev tvunget til at tage kvinder ind i bestyrelsen. Det var udelukkende Kaci Kullmann Five og de to andre kvindelige bestyrelsesmedlemmers skyld, at bestikkelsessagen blev opdaget, fordi de gik til politiet med deres viden.
Hele den mandlige del af bestyrelsen vidste, at det foregik men ikke en eneste af dem havde så meget samvittighed i behold, at de gik til politiet med det.
Der røg adskillige hoveder i Statoils bestyrelse på grund af Iran-gate sagen.
Så mon ikke, at vi her har et lille fingerpeg om, hvorfor man er så bange for, at få kvindelige bestyrelsesmedlemmer ind - fordi de kvindelige bestyrelsesmedlemmer har samvittighed - en meget ubelejlig egenskab har vi set - bare tænk på Roskilde Bank.
Desuden skal vi da heller ikke være blind for, at det da er pi*** irriterende at skulle trækkes med kvindelige bestyrelsesmedlemmer når man nu har den faste kutume, at rende på bordel og stripperbar med privat optræden i tilstødende lokaliteter efter bestyrelsesmøderne og man plejer at skrive den slags på repræsentationskontoen. Ikke alene udstiller man sin foragt for kvindekønnet men man gør det også for firmaets penge og det ville da være forbandet, om et kvindeligt bestyrelsesmedlem begyndte at stille spørgsmål til den post.
Det er igen det der med samvittigheden.
Der er måske en anden simpel forklaring end den lidt efter min mening noget sort-hvide nødvendige modsætning til feminismen.
SvarSletPolitiske standpunkter er ikke bare enkeltsager, men en pakkeløsning. Man får ikke borgerlig politik uden konservative - dvs. gammeldags - holdninger og med dette ønske om konservering også en sympati for f.eks. religion, "faste rammer", kongehuset som symbol på orden, osv. Borgerlig politik indeholder også klassiske kønsrollemønstre og "kvindens plads" som alt andet end en den for manden overordnede.
CEPOS' mange chefer er ikke blot økonomisk borgerlige og fornuftige på ethvert andet punkt. De er borgerlige med hele den stinkende pakke af borgerlige holdninger, den består af.