søndag den 20. maj 2012

Rikki, et produkt af sin vuggestue


Sur!? Et eller andet fjols har kaldt mig sur. (http://rikki.nu/?p=2262) Hvor er det dog ringe. Jeg er sgu da ikke sur. Hverken min blog eller mig selv. Hvor latterligt. Jeg som skriver originalt, vittigt, morsomt og spøgefuldt. Og så er der et fjols, der er UENIG, men i sin enorme afmagt, har han ikke nogen bedre indvending at gøre gældende, end latterlig vanetænkning: Her er der en kvinde, jeg er uenig med, hmmmmm, tænke, tænke, tænke, hmmmmm, aaaarrrhh, mmmm, spekulere, spekulere, spekulere, tænke, tænke, svede, stønne af hede, klø sig i nakken, tørre sig over panden, tage to panodil (ja, for fjolset har vel ikke engang fundet ud af at købe KODYMAGNYLER endnu – fik du det, fister? KODYMAGNYLER… med acetylsalicylsyre, ikke Panodil), falde i afmagt og hvile sig lidt, tænke, tænke, tænke, spekulere, spekulere, spekul… HEUREKA: Hun er jo SUR. HA, HA, HA, HA. Det er jo det hun er, den… kvinde.. der siger ting, jeg ikke er enig i – SUR og…., mmmm der var den: GAMMEL. Åh hvor skønt. På sikker grund igen! Det skriver jeg straks til alle mine venner, så de kan se hvor skarp, jeg er og fortælle mig det: »Sure gamle kvinder - meld mig bare til politiet«. 
For f….. hvor er du bare suveræn mand. Du giver jo hende, den fatsvage kælling fuldstændig baghjul. OVERLEGENT mand. Og lige i øjet: SUR og GAMMEL. Suverænt, Rikki (- nå, ja. Det var sgu DET han hed, ham den fantasiløse pamol-fyr). Nej, nej, nej. Ikke desmerdyret, Rikki–Tikki Tavi fra Junglebogen, vel? Rikki Tholstrup! Den pæne, endnu temmelig unge hvide, veluddannede mand, der egentlig havde tænkt sig at fremvise en nøgen negerkvinde bærende et banner med en kærlighedshyldest til Jørgen Leth på 1. maj, men så ikke turde alligevel. HAM er det jo, der har spillet så dristigt ud efter devisen, mangler du argumenter så krænk.

Men hvor det dog nedslående at være vidne til al den åndelige og intellektuelle forarmelse. Selv mindre krænkelser har han fået helt galt i halsen og ved ikke hvordan rigtigt lyder.

Overskriften: »Sure gamle kvinder – meld mig gerne til politiet«

Rikki – det er jo ikke meningen at man fuldstændig skal udstille sit kvindehad og at det er det eneste det handler om. Du er nødt til at kvalificere de kvindefjendske klicheer bare EN LILLE SMULE. Hvad er det for sure, gamle kvindER du taler om? Hvem er de og hvor er de og på hvilke konkrete måder har de manifesteret surhed og ungdomsfravær? Og politiet? Meld dog dig selv til politiet – din mor er her jo ligesom ikke, vel?

»Man skal dællerdulme passe på ikke at blive ramt i fjæset af de hængende bryster, som svinger omkring derinde. Hvis man bliver ramt at pat-missilet, så er det helt tydeligt ens egen skyld, for man skulle da bare have dukket sig«.

Hvor morsomt. En mand læser noget, en kvinde har skrevet, som han er uenig i – og oplever det fuldkommen som at komme ind i et rum fuldt af svingende bryster. Klask, klask, klask. Til det er der (åbenbart) kun en ting at sige: De hææææænger!

Okay, okay, Rikki. Du hænger vel også en gang imellem, gør du ikke? Men har du noget at SIGE? Du ved: ord, syntaks, rationalitet, konsekvens.

I det mindste må du få styr på den korrekte brug af krænkelser, hvis nu det alligevel er det eneste, du har tænkt dig at gøre gældende. Ikke?

Se her: »den hårknoldsopsatte strammetante-type«. Du godeste, hvor det vel nok begynder at slå igennem lige for øjeblikket, at børn jo ikke lærer at tale, når de går i daginstitution. Ja, for du har vel taget hele turen: Vuggestue, børnehave, børnehaveklasse, fritidshjem - har du ikke Rikki?

Menaltså den der »Stramtantet«… Den har jeg hørt så mange gange efterhånden. En eller anden stakkels lille unge får på et eller andet tidspunkt fremstammet »stramtantet«, og så tror alle de andre arme unger også at det hedder sådan. Og fordi der aldrig er nogle voksne, der taler med dem, bliver det heller ikke korrigeret. Så før vi får set os om sidder granvoksne, antifeministiske mænd som Rikki Tholstrup og slår om sig med skældsord, de ikke engang kan sige rigtigt: S T R A M T A N D E T, Rikki Tholstrup. Det er ikke nogen TANTE… Selv om du helt tydeligt tror det. Og det ville da også give rigtig god mening i dit univers, en tante… det er da en kvinde, er det ikke? Og endda sådan en man ikke kan gå i seng med… hvis ellers jeg har forstået det rigtigt. Altså en STRAMTANTE.

Ja. Rikki. Men sprog er altså andet og mere end realiseringen af ønsketænkning. Så for fremtiden: Stramtandet. Ikke?

Og hårknoldsopsat… Suk. Jeg HAR ligesom ikke opsat hår, vel? Og hvis jeg havde, havde hårknoldsopsat stadig ikke været ordet for det. Det er nemlig faktisk slet ikke ordet for noget som helst, skal jeg sige dig. 

Og den her: »Det er jo sjovt, som Jette-Hansen-typerne aldrig ser tornen i eget øje«

Bare til din oplysning Rikki Tholstrup, så hedder det altså BJÆLKEN i sit eget øje (og splinten i sin broders)… og ikke tornen. Fjols! Det er jo fordi du husker det hele helt forkert. Du har hæftet dig ved det med splinten… en lille, spids ting, der sætter sig fast og gør ondt. Ligesom en torn. Men splinten hører bare slet ikke hjemme i det øje, du skælder ud på. Dér sidder bjælken nemlig. Og for at det ikke skal være løgn, har du fået det hele blandet sammen med det udtryk, man bruger om noget, der ærgrer en. F.eks., den kvindelige statsminister var ham en torn i øjet. Men det er jo altså ligesom et andet udtryk, ikke? 

»…sjovt, som Jette-Hansen-typerne aldrig ser tornen i eget øje«, nej det sjove er sgu dig, der roder så utroligt rundt i tingene. Sig mig engang. Hvem havde du tænkt dig skulle skrive den der »kærlighedshyldest« til Jørgen Leth på den nøgne negerkvindes banner? Ikke dig, vel? For det kunne da gå HELT galt. »Stik mig med din torn, Jørgen Leth så jeg bliver helt utroligt stramtantet«. Lyt til et godt råd og få en anden til at skrive på det banner.
Det er noget rod med dig, Rikki. Og dine FB-venner… Hvor er det dog rædsomt. De er jo sexister hele bundtet. Her, se hvad den dumme Claus Nørgaard Andersen skriver:

Claus Nørgaard Andersen: Jeg tror, at Jette Hansen er sur og bitter på Rikki, fordi han engang knaldede hende uden at ringe tilbage til hende. Han vil ikke have noget med hende at gøre. Nu er hun pissed off lidt ligesom Glenn Close i Fatal Attraction :-)


Utroligt hvad mænd – antifeministiske mænd, sorry – dog skriver for at stive sig selv af og hvad de bilder sig ind, de kan klare med deres pik. Men det mest utrolige er liggodt deres enfoldige begejstring for hjælpeløse p(l)attituder:

Asser Løndal: HAHAHA - pat-missil - it is ON….
Søren Hyldgaard Poulsen: Fantastisk indlæg Kev. Det var virkelig klasse. Spræng farligt område. Du ender med at blive den feministiske højborgs hadeemne nr. 1. ;)

Pat-missil? Og »dællerdulme«. Skulle det virkelig være noget? Synes I virkelig at det er så vældig dristigt og opfindsomt? Brrr. Det begynder at gå op for mig, hvordan de bærer sig ad med at fylde bestyrelseslokalerne med lutter mænd. Det mest vanvittge er, at det også er den type mænd, der bare haaaader pædagoger. Og velfærdsstaten. Og offentligt ansatte. Når sandheden er, at et par pædagoger eller tre mere på stuen faktisk kunne have gjort det ud for lige præcis den voksenkontakt, der skulle til, for at de selv kunne have lært sproget ordentligt… nu far og mor ligesom ikke havde tid. Men nej. NEDSKÆRNGER brøøøøler de. Ud med de offentligt ansatte ##€&!!#€% kællinger. Dumt af jer, gutter. Jeres problem er ikke for mange offentligt ansatte ##€&!!#€% kællinger, men for få offentligt ansatte ##€&!!#€% kællinger.

Nå. Ret skal være ret. Der er faktisk en lidt sjov vits: »hun læser hele mit indlæg så bogstaveligt, at hun sikkert også nærstuderer Vagttårnet med udpræget forbløffelse«. Ha, ha. Vagttårnet!

Nej, men det var jo egentlig familien Sorts fortrædeligheder på det sidste, jeg var ved at skrive om og jeg var nået til den aldersdiskrimination, som havde ramt først Jørgen Leth og så bloglandets vintergæk, Mie Harder. Men jeg manglede lige at gøre angrebet på den stakkels Mads Christensens ytringsfrihed helt færdig. Men så sker der så meget nyt hele tiden, man lige er nødt til at forholde sig til og på den måde kommer man jo aldrig videre i teksten, vel?

(fortsættes)

5 kommentarer:

  1. Tak for, at du nok engang udstiller dit hykleri. Man kan kun være sjov, hvis man sviner MÆND til. Hvis man kommer til at sige et ondt ord om lille Jette Hansen, så kommer skolegården op i hende, og så skal der køres endnu flere omgange i den feministretoriske mølle. Du skriver ikke originalt, vittigt og morsomt - du er en megalomanisk feminist, der skal finde nogle syndebukke for, at dine drømme tilsyneladende ikke er ført ud i livet.

    Men tak for indlægget om min person. I like it!

    SvarSlet
  2. Sniff sniff, pas på PH-værdien, frøken Dentata. Gakkede feminister tager alting personligt.

    Rikki havde fuldstændig ret og ramte hovedet på sømmet. Det er kun muligt at være sjov, hvis man sviner MÆND til. For kvinder, de har fandengalemig slet ingen humor - som fint illustreret ovenfor.

    Men jeg grinede alligevel over din ironiske indledning:

    "Jeg som skriver originalt, vittigt, morsomt og spøgefuldt"

    - tak for den! Venligt råd dog: ironien kunne godt være gjort lidt mere tydelig, det ville ikke gøre det mindre sjovt :)

    Mvh,
    Claus

    SvarSlet
  3. Hah! Ikke sur? Synes nu du illustrerer det modsatte meget godt med dit indlæg...

    SvarSlet