tirsdag den 3. juli 2012

Hvorfor forholde sig til Familien Sort? Del 3.




For nylig fik jeg den tanke, at den underligt primitive borgerlige antifeminisme måske var et udtryk for, at flere og flere mennesker har udviklet en form for spaltet identitet, som de ikke engang tænker nærmere over. De fungerer på en måde i deres officielle, udadvendte virke i arbejdslivet – og på en anden som privatpersoner i forhold til netværk, venner og familie. I kraft af internettet og de sociale medier kommer de bare til at udtrykke denne »private« del af deres personlighed på en måde, der er offentlig tilgængelig - debatterne i netavisernes kommentarfelter, facebooksiderne, blogs og så videre. Og… i sandhedens interesse… at disse to sfærer derfor også har en tendens til at blive blandet sammen med en vis uklarhed til følge. (Man kan jo bare tænke på de ganske mange facebookskandaler på det sidste, hvor politikere eller spindoktorer er kommet for skade at lade munden (eller pennen) løbe over med, hvad hjertet er fuldt af og efterfølgende har stået med et gedigent forklaringsproblem).


Lad mig give et illustrativt eksempel på en typisk »menig« borgerlig antifeminist! 

For kort tid siden blev jeg tilfældigvis opmærksom på en hr. Rikki Tholstrup, fordi han engagerede sig i balladen om Udviklingsministerens kritiske omtale af Jørgen Leths betalings-forhold til unge, farvede kvinder i Haiti. Rikki Tholstrup fantaserede på sin blog om at vise sin solidaritet med Leth ved på den 1. maj, som han skrev, at »tage en nøgen negerkvinde med mig, som kunne stå med store bannere med en kærlighedshyldest til Jørgen Leth«. Godt nok tror jeg ikke, at Rikki Tholstrup virkelig overvejede at medbringe en afklædt, afroamerikansk kvinde til 1. maj-demonstration. Men han fandt helt tydeligt sit sexistiske indfald enormt vittigt. Lige som han heller ikke syntes at anse, at hans indfald på nogen måde indebar et racistisk og nedladende syn på afrikanske kvinder. 


Faktisk forestiller jeg mig, at Rikki Tholstrup direkte adspurgt dybt forbavset ville forsikre, at han da nærer den størst tænkelige respekt for afroamerikanske kvinder. Og for alle mulige andre kvinder også. Racist? Kvindehader? Hvem jeg? Da overhovedet ikke! Faktisk tværtimod! 

Ja, hm, hm.

Men formentlig ville Rikki Tholstrup jo ikke være i tvivl om, at hvis en kvinde proklamerede: Åhhh, jeg vil gerne markere 1. maj i år ved at tage Søren Pind med til demonstration uden en trevl på kroppen, så han kunne stå med store bannere med en kærlighedshyldest til Anni Fønsby - så var der tale om en nedværdigelse af den tidligere Udviklingsminister. Og hvordan kan det så være, at det samme scenarie med en afroamerikansk kvinde ikke er nogen nedværdigelse? Det må jo være fordi, Rikki Tholstrup ser helt anderledes på sorte kvinders grænser, end han gør på hvide midaldrende mænds grænser. Sorte kvinder er »sådan nogle« man kan fantasere om at flå med sig og fremvise upåklædt offentligt uden at dette repræsenterer en mangel på respekt. Hvide mænd derimod er ikke »sådan nogle«, man kan fantasere om at flå med sig og vise nøgne frem. Ikke uden at dette ville indebære en ganske grov despekt. 

Man må jo spørge sig, hvad det er, der gør Rikki Tholstrups indfald til en morsomhed - andet end den sexisme, der underordner kvinder i forhold til mændEt helt klassisk eksempel med andre ord på den sexisme, der er så uadskillelig fra hele Familien Sorts måde at tænke kønsforholdet på. 




Kommet så vidt i præsentationen af Rikki Tholstrup kunne nogen måske forfalde til at tro, at vi har at gøre med en slibrig, ældre, forbitret, fraskilt herre med ost i skægget og jord i hovedet, men så tager man grundigt fejl. Den hr. Tholstrup, der begejstret promoverer sin sexistiske tankegang som den mest liflige underholdning er politisk redaktør og adjunkt ved Århus Erhvervsakademi i slutningen af trediverne. Mere fuldkommen upåfaldende nydeligt og pænt bliver det simpelthen ikke. 

Efterfølgende blev jeg opmærksom på en fb-opdatering, hvor den humoristiske adjunkt atter diverterede med en sexistisk vits, hvis angivelige underholdningsværdi blev konstitueret på helt samme betingelser som det lysende indfald med den nøgne negerkvinde, der skulle slæbes med for at hylde Jørgen Leth: 

»Mange har spurgt hvorfor mænd er "seje" hvis de har sex med mange kvinder, men hvis kvinder har sex med mange mænd så er de billige? Se sådan her på det: Hvis du har en nøgle der kan åbne mange låse, så er det en "master key" og den er altid sej at have. Hvis en lås derimod kan åbnes af mange forskellige nøgler, så er det en billig lås :D«

Ikke? Villige kvinder ER bare billige.

Nå. Men nede i kommentarsporet viser det sig pludselig, at en af Rikki Tholstrups kvindelige østeuropæiske studerende, Den Novakova - har været inde på sin lærers fb-side, hvor hun læser hans vits og udtrykker sin lette undren over hans humoristiske præferencer: 

Jamen er det dog ikke… bemærkelsesværdigt? Jeg mener skizofrenien imellem det normsæt, man som professionelt menneske – (lærer for unge mennesker) – repræsenterer og så de holdninger, man forfægter i sit private liv. Som underviser står Rikki Tholstrup jo helt tydeligt inde for et helt, helt andet normsæt end det, han hævder privat. Der er selvfølgelig også den lille, lille, lillebitte ting med, hvad man egentlig skal mene om situationen, set fra den kvindelige, østeuropæiske studerendes side… altså lærere ved højere læreranstalter, der giver udtryk for foragtfulde, sexistiske holdninger til kvinder, samtidig med at de over for deres elever står inde for Danmark som et ligestillet land, hvor kvinder respekteres. Den Novakova ser i hvert fald ud til at være i tvivl om, hvordan det egentlig forholder sig og hvor hun har sin lærer henne? Og ærlig talt. Hvem kan fortænke hende?


Pointen er, at den sexisme, Rikki Tholstrup udtrykker, repræsenterer en norm og ikke afvigelsen fra den. Det er blevet mainstream at give udtryk for sexisme!


                                                          *


Lad mig fortsætte med at præsentere nogle af Familien Sorts menige medlemmer. I nedenstående facebooktråd forfægter en hr. Bo Nake den borgerlige antifeminismes typiske holdning til kvinders fødedygtighed. Ikke overraskende er en yngre kvinde, Tina Hummelgaard Nielsen – uenig med ham. (Fortsættes...)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar