mandag den 23. juli 2012

MANFO angriber Mandfjolset - er Lennart Kiil klog eller dum?

Nejjjj, nu har MANFO minsanten også opdaget Mandfjolset.

(Mandfjols' adresse på nettet: http://mandfjols.blogspot.dk/http://mandfjols.blogspot.dk/)

Jamen dog uha. MANFObestyrer Lennart Kiil går sandelig til heftigt frontalangreb, ser jeg.
Inde på selve bloggen:
»Mon ikke dine to læsere er ligelade med layoutet. Fortæl i stedet lidt om dig selv. Hvad er dit opbyggelige projekt. Vil du andet og mere end bare at kritisere en anden blog på internettet?
Bedste hilsner,
Lennart«

Og denne hånlige opdatering på MANFOs fb-side:
»Så er der minsandten en eller anden, der har oprettet en blog bare for at "analysere" MANFO. Jamen dog!«

Hvorfor mener Lennart Kiil så, at Mandfjols er en dårlig blog? En blog bare for at "analysere" MANFO. Hvor latterligt … siger MANFO – som jo selv er grundlagt med det erklærede mål bare at overvåge KVINFO dag og nat(?) Jamen dog, hvilket nådesløst klarsyn, når det gælder om at identificere mindreværdighed!

Okay, Lennart Kiil mener åbenbart, at Mandfjols bliver til en ubetydelighed af at beskæftige sig med  MANFO. Men det må jo også betyde, at Lennart Kiil opfatter MANFO som en ubetydelighed. For ellers ville det jo bare gøre Mandfjols til en relevant og interessant blog, at den skrev om MANFO. ... Brrr. Forvirrende…. Eller…. nej, egentlig ikke. For Lennart Kiil har jo fuldkommen ret: Det er da komplet patetisk at anlægge en blog i protest imod KVINFOs blotte eksistens med det ene formål at finde så meget som muligt, man kan brokke sig over. Tænk også at lave en blog og kalde den MANFO, for at gøre opmærksom på, at man føler sig blodigt forfordelt som mand, fordi der findes noget, der hedder KVINFO - altså KVIN(de)FO… ikke? Fordi så skal der tiværtifæl osse være en MANFO bare NÅ.

Ja, Lennart. Du har helt ret: Hvor småt kan det blive? Først følte manfødderne sig vanvittigt krænkede af nytårsartiklen i KVINFOs webmagasin, om året der gik i et kønspolitisk perspektiv – hvor Breivik blev omtalt som antifeminist. Det måtte betyde, mente genierne på MANFO, (eller der er måske kun dig, Lennart?) at KVINFO i virkeligheden beskyldte alle mænd i Danmark, der hadede feminister, for at være psykopatiske massemordere… Så vanvittig var vreden, at nogen foreslog at sende »en fuld Breivik« imod KVINFO. Mage til svineri at mistænkeliggøre gode feministhadende danske mænd på den måde. Ikke sandt? Men i sidste øjeblik valgte man alligevel at nøjes med en officiel klage til Ligestillingsministeren over KVINFO, som man ville forlange straks blev frataget alle bevillinger. (Klagen er vistnok stadig under behandling).

KVINFOs sidste grove krænkelse af maskulin (selv)retfærdighedsfølelse, som MANFO/Lennart Kiil mente burde føre til KVINFOs omgående lukning var – hold på sut og hat og briller: At KVINFOs webterminal med links til artikler om køn i alverdens internationale medier blandt andet indeholdt et link til en samtale imellem to psykologer om kønsroller og mandepsykologi på Huffington Post :
(http://www.huffingtonpost.com/2012/06/25/ken-corbett-and-mark-oconnell-bullying_n_1630426.html)

MANFO afslørede harmdirrende skandalen under følgende overskrift: »KVINFO beklager: far og søn danser ikke nok sammen ved bryllupper.« Og fortsatte nede i brødteksten: »Der er ingen græn­ser for, hvil­ke ab­sur­di­te­ter man kan læse om på KV­IN­FO«, hvorpå fulgte citater fra artiklen på Huffington Post.

Og MANFO fortsatte: »Ingen kom­men­ta­rer her­fra. Or­de­ne fra KV­IN­FO taler for sig selv.« (Anderledes sagt: For helvede mand, det er jo lige ved at man taber pikken, når man læser den slags… BØSSEÆVL…  Bvadr. Danse med sin far ved bryllupper…). »Måske skul­le KV­IN­FO over­ve­je at få nyt slo­gan “KV­IN­FO: Vi spre­der per­ver­si­te­ter for 30 mil­li­o­ner kro­ner om året” Og tror du ikke på, at KV­IN­FO skri­ver så mær­ke­li­ge ting? Følg selv lin­ket her eller se do­ku­men­ta­tio­nen her­un­der«. (Og tror du mådke ikke på at MANFO skriver så skudt ind igennem hovedet ting, så følg selv lin­ket her eller se do­ku­men­ta­tio­nen her­un­der: http://www.manfo.dk/node/177)

Og på MANFOs fb-væg:
Lennart Kiil: Den slags marginalt ævl må de bruge deres egne penge og deres egen fritid på. Jeg kan ærligt talt ikke se, hvorfor skatteyderne skal betale for at den slags vrøvl udbredes i Danmark.

Ja, ikke? Og dette på grund af et link i et webmagasin til en artikel om kønsroller på nettet. Jo, jo. Selvfølgelig kan jeg da godt se, at det er… idiotisk… at MANFO tilskriver KVINFO ansvaret for indholdet i den umådelige mængde af artikler omhandlende køn, som man linker til... Og selvfølgelig er det jo helt indlysende latterligt at himle op over, hvor mange skattekroner monstro et link til en artikel i Huffington Post kan koste - og forlange bixen lukket med den begrundelse. Lennart har ret. Ingen normale mennesker kan virkelig tage den slags alvorligt. Men... at det er Lennart Kiil af alle, der gør opmærksom på, at MANFO–bloggen sgudda er for dum til at blive taget alvorligt af normalt tænkende mennesker, er bare frygteligt forvirrende.

Hvad er sandheden om Lennart Kiil? Er Lennart dum (fordi han skriver alt det latterlige lort, der står på MANFO)? Eller er Lennart klog (fordi han påpeger, at det der står på MANFO er noget latterligt lort)?

At jeg ikke er den eneste, der stiller mig selv dét spørgsmål, gik op for mig, da jeg forleden faldt over en tråd inde på Lennarts fb-væg, hvor en herre ved navn Ole Nørskov blandede sig i en verserende diskussion, fordi han gik og undrede sig over Lennarts generelt underligt uvederheftige og fejlbehæftede kønspolitiske tænkning.

Jeg ved ikke, hvor Ole Nørskov kender Lennart Kiil fra. Men jeg synes, det kunne se ud som om, han muligvis har været Lennarts lærer på journalistuddannelsen. Også fordi Lennart ikke turde afbryde forbindelsen på samme aggressive måde som han plejer, når han ikke kan klare sig i diskussioner på fb, nemlig ved at beskylde den anden for at være afsindigt grov og true med at unfriende personen, hvis ikke denne straks holder op med at argumentere. Her siger Lennart som man vil se i stedet, at han altså har alllllt for travlt til at kunne svare og farvel, farvel

Læs Ole Nørskovs undren over det, han kun kan opfatte som urimelighed og mangel på indre sammenhæng i Lennart Kiils kønspolitiske tænkning:

Ole Nørskov: En ting som generelt virker underligt på mig i forhold til mange af de ting du skriver, Lennart, er at du synes at mene (ret mig hvis jeg tager fejl) at der findes en 'naturlighed' - en 'urform' - i forholdet mellem manden og kvinden og i samfundet generelt, som vi på en eller anden måde har forvildet os væk fra og skal tilbage til. Det er så ganske vist ikke den urform man ville finde hos urmennesket, hvor børnene voksede op i en pærevælling store og små samlet i en grad så de sikkert knap har vidst hvem der var deres søskende, og hvor man har delt (næsten) alt mellem sig - men en 'urform' der er sammenstykket af lige dele Jung, Freud, Danmark i 50'erne, Friedman mm. Jeg ville jo nok anfægte, at der overhovedet FINDES en naturlighed at vende tilbage til - og jeg vil da i særklasse anfægte at den naturlighed du har stykket sammen af intellektuelt vraggods og romantisme skulle være den eneste gyldige. Det undrer mig også, at du synes at mene (ret mig hvis jeg tager fejl), at det at kvinder klarer sig godt i dag på mange fronter skyldes fejl i vores samfundsopbygning - fejl som vi skal lave om på - mens det at mænd klarede sig bedre før skyldes den føromtalte "naturlighed". Det er jo rent sludder - undskyld. Der var ikkemere naturlighed over Danmark i 50'erne, end der er i dag eller vil være om 100 år.
19. juli kl. 11:06 · Synes godt omSynes ikke godt om længere

Lennart Kiil: Ole, kernefamilien går faktisk langt tilbage. Man har fundet "parceller" helt tilbage til den tidlige stenalder.
Men det er nu ikke mit ærinde at idealisere det liv, de levede dengang.
Jeg kan konstatere at kernefamilien er en relativ stabil form, der i de fleste tilfælde skabe velfungerende mennesker. Alternativet er enlige mødre med skiftende partnere. Det giver knapt så velfungerende mennesker.
19. juli kl. 11:16 ·

Ole Nørskov: Mit indspark var nu ikke tænkt som et angreb på kernefamilien, men på hele din livsopfattelse :-)
19. juli kl. 11:19 ·

Lennart Kiil: Ole, ok. Men så meget tid har jeg desværre ikke i dag ;)
19. juli kl. 11:21 ·
Som Ole Nørskov ellers indleder diskussionen højere op i tråden med at sige: »Lennart, for s...., slå nu hjernen til«. Men desværre ser det ud til, at Lennart Kiil ikke har andet end decideret dumme undskyldninger at slå til, når han bliver stillet knivskarpe, revevante spørgsmål til sin kønspolitiske tænkning. Men hvis Lennart er dum – som en hel del jo tyder på, at han er -  hvordan kan han så samtidig være i stand til at sige, at MANFO er dum? Og at det er tåbeligt at forfremme et eneste begrænset fænomen til verdens undergang (som f.eks. KVINFO).
Måske er det bare endnu et udtryk for dumhed, når man ikke kan overskue, hvad der er konsekvenserne af sine egne udmeldinger? Eller anderledes sagt: At man er inkonsekvent. Lennart Kiil føler sig fri til at argumentere på alle mulige forskellige måder imod de ting, han ikke kan lide, fordi han slet ikke opdager sine egne inkonsekvenser og selvmodsigelser.

Og for nu at vende tilbage til forsøget på at nedgøre Mandfjolset... der, som vi ved, jo kun er sat i verden for at analysere MANFO: Ups, det viser sig sørmer at bloggen også beskæftiger sig med antifeminisme alle mulige andre steder end lige på MANFO.dk.. Mandfjols er overhovedet ikke oprettet bare for at "analysere" MANFO...

Læs f.eks. dette indlæg, der tager Lars Hedebo Olsens klumme i lørdagens Politiken under kyndig behandling (for ja, Hedebos klumme er ved gud også som taget direkte ud af Hjælp min kone er skidesur eller Herre i eget hus...): http://mandfjols.blogspot.dk/2012/07/mnd-skal-stvsuge-og-kbe-ind.html

Uha, Lennart. Præmisserne for at underkende Mandfjolset smuldrer vist, hvad? Nu er der kun den tilbage med, at du mener at vide, bloggen kun har latterlige to læsere... (I grel modsætning til de 112 personer, der i skrivende stund liker MANFO inde på fb...). ... Pas for himlens skyld på, at du ikke kommer til aktivere linket. Så falder den præmis helt sikket også...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar