Vi nærmer os så småt dér, hvor det virkelig brænder på i sommerens kønspolitiske føljeton. Galskaben er ikke kun galskab. Der er også en mening med galskaben - en politisk agenda. Den borgerlige antifeminisme er i færd med at køre en ny kønsrolle til kvinder i stilling.
Om kvinder da skal hjem til kødgryderne, spørger I? Nej, nej. Ikke helt. Selv om det snerper. Det er en mere subtil ændring end som så, der er ved at ske, men nok så gennemgribende alligevel.
Før sommerføljetonen går videre med at se på ændringerne i den kvindelige kønsrolle, bringer vi for de særligt interesserede et illustrativt eksempel på den analyse, de borgerlige antifeminister lægger til grund for at betragte kvinder med lønarbejde i den offentlige sektor – (i nedenstående eksempel, pædagoger) - som snyltere på mænd i kraft af alliancen med velfærdsstaten.
Debattøren reflekterer over, hvad der monstro gør det til en federe fidus for kvinderne at udføre omsorgsarbejdet som lønarbejde betalt af det mandlige, skattebetalende kollektiv frem for i hjemmet finansieret af ægtefællens indtægt. (Og nu ikke noget med at sige, at det gider jeg sgu ikke at læse, bare fordi det virker fuldkommen langt ude at kalde skatteindbetalinger for mænds penge – (som om kvinder ikke betaler skat….) eller fordi man måske synes, at det er en komplet oldnordisk opfattelse, at anse omsorg for kvinders særlige bestemmelse – og så ovenikøbet kalde det for en »fidus«. Sagen er jo, at en anerkendt meningsdanner som Henrik Dahl, gør nøjagtigt de samme opfattelser og rationaler gældende i sin samfundsdebat. Det er et kvindebillede og en samfundsopfattelse, der bliver forfægtet i ramme alvor og på mange niveauer.
Skrevet af Bekymret Borger 72 dage siden - Direkte link
Der er selvfølgelig ingen fidus i det samfundsøkonomisk, men der er indtil flere fiduser i det fra pædagogens side. Hun kan nemlig forestille sig at hun er en smart, selvstændig karrierekvinde. Realiteten er selvfølgelig at hun stadig laver det samme arbejde som kvinder altid har gjort, og at hendes løn stadig i sidste ende stammer fra mænd, men det dulmer hendes svage ego at det er mindre åbenlyst at det forholder sig sådan. En anden fordel ligger i den måde hun får sine penge på. Kvinder er ikke i stand til at forsørge sig selv, eller i hvert fald er de ikke i stand til at forsørge sig selv med den livsstil som de ønsker. Det betyder at de er nødt til at søge økonomisk støtte enten fra staten eller fra individuelle mænd. Staten har haft held til at overbevise kvinderne om at den stiller mindre krav end en individuel mand ville gøre, og at det derfor bedre kan betale sig for dem at forhandle med den end med mænd individuelt. Jeg tvivler personligt på at det er rigtigt, men det afgørende er at kvinderne tror det. Fra statens side er der den fidus at den nu har overtaget kontrollen med kvinder og børn fra mænd. Hvad de har tænkt sig at bruge den magt til ved jeg ikke, men der ingen ende på de diabolske formål man kan forestille sig).
Og her! I får også lige et eksempel på et debatindlæg, der argumenterer for at fjerne kravene om ligebehandling af arbejdskraften, så kvinderne kan arbejde på dårligere løn og ansættelsesvilkår som kompensation over for arbejdsgiverne for, at ansvaret for yngelplejen gør dem til en mindre attraktiv arbejdskraft end mændene.
Måske bør gravide kunne fyres?
Indsendt af Mathias den 30-5-2012
Ligebehandlingsloven og barselsloven yder gravide og nybagte mødre en særlig beskyttelse på arbejdsmarkedet og med fuld rimelighed vil mange mene. Imidlertid er det relevant at spørge om, den nuværende lovgivning ikke bare beskytter nogle få, men stiller det store flertal kvinder ringere?
Hvorfor skulle en virksomhed ansætte en kvinde i den fødedygtige alder, hvis de kunne ansætte en kvalificeret mand, når kvinden kan påføre virksomheden store problemer, hvis hun bliver gravid?
Kvinders muligheder rammes
Faktum er, om man vil det eller ej, at en gravid medarbejder kan resultere i ganske betydelige omkostninger. Virksomheden skal hyre en vikar og vikaren skal læres op. Ydermere har den oprindelige medarbejder krav på at få sit job tilbage efter barselen og skulle virksomheden få brug for at skære ned, så er det i praksis næsten umuligt at fyre den gravide.
Intentionerne bag lovgivningen kan naturligvis være forskelligartede, men hvis et af målene er at få flere kvinder ind på arbejdsmarkedet kan den virke mod sin intention. Den medfølgende ligelønslov fratager tilmed kvinderne muligheden for at gøre sig attraktive ved at acceptere en lavere løn som kompensation for den højere risiko for arbejdsgiveren. Dermed sikres den perverse incitamentsstruktur desværre totalt.
Barsel koster små virksomheder livet
Jeg medgiver, at dette oftest er ligegyldigt i det offentlige, men for det private erhvervsliv gælder den samme luksus ikke og små nystartede virksomhed vil i praksis ofte ikke have råd til at have folk på barsel. En gravid ansat kan simpelthen koste virksomheden livet, hvilket for eksempel den lille virksomhed Delta ECM måtte sande. Da en kunde gjorde en ansat gravid, og derefter opsagde kontrakten, måtte virksomheden skære ned og fyre den ansatte. Landsretten vurderede, at der var tale om en uretsmæssig fyring og virksomheden gik konkurs på grund af erstatningskravet.
Tilsvarende har en række afgørelser af sager sendt samme utvetydige signal om, at kvinder i den fødedygtige alder bør man holde sig fra. Jeg spurgte en succesfuld ung iværksætter jeg kender om, hvilke tanker han havde gjort sig. Han rystede på hovedet og sagde så, at han ikke kunne drømme om at ansætte en kvinde, sådan som reglerne er nu. Mon han er den eneste?
Lovgivning fjerner fleksibilitet på arbejdsmarkedet
Paradoksalt nok anerkender Danmark problemstillingen på andre punkter. En af hovedideerne i vores, af mange, højtagtede ”Flexicuritymodel” er netop, at hvis det er let for en virksomhed at afskedige, så vil det tilsvarende være lettere for virksomheden at ansætte. For tiden fremhæves netop dette punkt ofte som noget de kriseramte sydeuropæiske lande kunne tage ved lære af. I flere af disse lande gør de lange opsigelsesvarsler og det rigide arbejdsmarked det så besværligt at komme af med folk i en krisetid, at unge mennesker aldrig bliver ansat i første omgang.
Så alt imens Sydeuropa gældsætter sig yderligere, kunne vi passende kaste et kritisk blik på konsekvenserne af ligebehandlingsloven. Som med så meget anden lovgivning i Danmark er det på tide at få en debat om resultaterne af denne frem for intentionerne bag.
Indsendt af Mathias den 30-5-2012
Ligebehandlingsloven og barselsloven yder gravide og nybagte mødre en særlig beskyttelse på arbejdsmarkedet og med fuld rimelighed vil mange mene. Imidlertid er det relevant at spørge om, den nuværende lovgivning ikke bare beskytter nogle få, men stiller det store flertal kvinder ringere?
Hvorfor skulle en virksomhed ansætte en kvinde i den fødedygtige alder, hvis de kunne ansætte en kvalificeret mand, når kvinden kan påføre virksomheden store problemer, hvis hun bliver gravid?
Kvinders muligheder rammes
Faktum er, om man vil det eller ej, at en gravid medarbejder kan resultere i ganske betydelige omkostninger. Virksomheden skal hyre en vikar og vikaren skal læres op. Ydermere har den oprindelige medarbejder krav på at få sit job tilbage efter barselen og skulle virksomheden få brug for at skære ned, så er det i praksis næsten umuligt at fyre den gravide.
Intentionerne bag lovgivningen kan naturligvis være forskelligartede, men hvis et af målene er at få flere kvinder ind på arbejdsmarkedet kan den virke mod sin intention. Den medfølgende ligelønslov fratager tilmed kvinderne muligheden for at gøre sig attraktive ved at acceptere en lavere løn som kompensation for den højere risiko for arbejdsgiveren. Dermed sikres den perverse incitamentsstruktur desværre totalt.
Barsel koster små virksomheder livet
Jeg medgiver, at dette oftest er ligegyldigt i det offentlige, men for det private erhvervsliv gælder den samme luksus ikke og små nystartede virksomhed vil i praksis ofte ikke have råd til at have folk på barsel. En gravid ansat kan simpelthen koste virksomheden livet, hvilket for eksempel den lille virksomhed Delta ECM måtte sande. Da en kunde gjorde en ansat gravid, og derefter opsagde kontrakten, måtte virksomheden skære ned og fyre den ansatte. Landsretten vurderede, at der var tale om en uretsmæssig fyring og virksomheden gik konkurs på grund af erstatningskravet.
Tilsvarende har en række afgørelser af sager sendt samme utvetydige signal om, at kvinder i den fødedygtige alder bør man holde sig fra. Jeg spurgte en succesfuld ung iværksætter jeg kender om, hvilke tanker han havde gjort sig. Han rystede på hovedet og sagde så, at han ikke kunne drømme om at ansætte en kvinde, sådan som reglerne er nu. Mon han er den eneste?
Lovgivning fjerner fleksibilitet på arbejdsmarkedet
Paradoksalt nok anerkender Danmark problemstillingen på andre punkter. En af hovedideerne i vores, af mange, højtagtede ”Flexicuritymodel” er netop, at hvis det er let for en virksomhed at afskedige, så vil det tilsvarende være lettere for virksomheden at ansætte. For tiden fremhæves netop dette punkt ofte som noget de kriseramte sydeuropæiske lande kunne tage ved lære af. I flere af disse lande gør de lange opsigelsesvarsler og det rigide arbejdsmarked det så besværligt at komme af med folk i en krisetid, at unge mennesker aldrig bliver ansat i første omgang.
Så alt imens Sydeuropa gældsætter sig yderligere, kunne vi passende kaste et kritisk blik på konsekvenserne af ligebehandlingsloven. Som med så meget anden lovgivning i Danmark er det på tide at få en debat om resultaterne af denne frem for intentionerne bag.
Fra Manfo.dk
(Fortsættes...)
"Jeanett Veronica Hindberg
SvarSletsøndag den 1. juli 2012
Hvis nu..
Hvis jeg havde en mand lige nu, ville jeg kraftedemig brokke mig over, han bare sad dér og så tour de france, når der både er opvask, gulvvask og tøjvask, der skal ordnes!"
Talibans middelalderlige kvindesyn lever og har det ganske glimrende i lille Danmark. Vi mangler bare den ugentlige stening på torvet.
SvarSletSynes måske det er en stramning at sige vi har samme kvindesyn i Danmark som i Afghanistan. Det er ikke min oplevelse. Iøvrigt må kvinder have røv i egen buks og lade være med at indtage offer rolle. Jeg har intet problem med at mand ser bold, og tour. Har "jeg" fx et behov for opvask og vasketøj skal ordnes,kan jeg jo bare gå igang. Istedet vælger mange kvinder at herse og smække med døre. Bevar dit cool kære kvinde og lad være med at overføre *dine* behov til manden. Den adfærd bekræfter i givet fald den generaliserede fordom om hvordan vi kvinder fungerer oveni hovedet.
SvarSlet