torsdag den 5. juli 2012

Hvorfor forholde sig til Familien Sort? Del 5.

Vi nærmer os så småt dér, hvor det virkelig brænder på i sommerens kønspolitiske føljeton. Galskaben er ikke kun galskab. Der er også en mening med galskaben - en politisk agenda. Den borgerlige antifeminisme er i færd med at køre en ny kønsrolle til kvinder i stilling.

Om kvinder da skal hjem til kødgryderne, spørger I? Nej, nej. Ikke helt. Selv om det snerper. Det er en mere subtil ændring end som så, der er ved at ske, men nok så gennemgribende alligevel.

Før sommerføljetonen går videre med at se på ændringerne i den kvindelige kønsrolle, bringer vi for de særligt interesserede et illustrativt eksempel på den analyse, de borgerlige antifeminister lægger til grund for at betragte kvinder med lønarbejde i den offentlige sektor – (i nedenstående eksempel, pædagoger) - som snyltere på mænd i kraft af alliancen med velfærdsstaten.

Debattøren reflekterer over, hvad der monstro gør det til en federe fidus for kvinderne at udføre omsorgsarbejdet som lønarbejde betalt af det mandlige, skattebetalende kollektiv frem for i hjemmet finansieret af ægtefællens indtægt. (Og nu ikke noget med at sige, at det gider jeg sgu ikke at læse, bare fordi det virker fuldkommen langt ude at kalde skatteindbetalinger for mænds penge – (som om kvinder ikke betaler skat….) eller fordi man måske synes, at det er en komplet oldnordisk opfattelse, at anse omsorg for kvinders særlige bestemmelse – og så ovenikøbet kalde det for en »fidus«. Sagen er jo, at en anerkendt meningsdanner som Henrik Dahl, gør nøjagtigt de samme opfattelser og rationaler gældende i sin samfundsdebat. Det er et kvindebillede og en samfundsopfattelse, der bliver forfægtet i ramme alvor og på mange niveauer.

Skrevet af Bekymret Borger 72 dage siden - Direkte link
Der er selvfølgelig ingen fidus i det samfundsøkonomisk, men der er indtil flere fiduser i det fra pædagogens side. Hun kan nemlig forestille sig at hun er en smart, selvstændig karrierekvinde. Realiteten er selvfølgelig at hun stadig laver det samme arbejde som kvinder altid har gjort, og at hendes løn stadig i sidste ende stammer fra mænd, men det dulmer hendes svage ego at det er mindre åbenlyst at det forholder sig sådan. En anden fordel ligger i den måde hun får sine penge på. Kvinder er ikke i stand til at forsørge sig selv, eller i hvert fald er de ikke i stand til at forsørge sig selv med den livsstil som de ønsker. Det betyder at de er nødt til at søge økonomisk støtte enten fra staten eller fra individuelle mænd. Staten har haft held til at overbevise kvinderne om at den stiller mindre krav end en individuel mand ville gøre, og at det derfor bedre kan betale sig for dem at forhandle med den end med mænd individuelt. Jeg tvivler personligt på at det er rigtigt, men det afgørende er at kvinderne tror det. Fra statens side er der den fidus at den nu har overtaget kontrollen med kvinder og børn fra mænd. Hvad de har tænkt sig at bruge den magt til ved jeg ikke, men der ingen ende på de diabolske formål man kan forestille sig).

Og her! I får også lige et eksempel på et debatindlæg, der argumenterer for at fjerne kravene om ligebehandling af arbejdskraften, så kvinderne kan arbejde på dårligere løn og ansættelsesvilkår som kompensation over for arbejdsgiverne for, at ansvaret for yngelplejen gør dem til en mindre attraktiv arbejdskraft end mændene.


                     Måske bør gravide kunne fyres?

Ind­sendt af Mat­hi­as den 30-5-2012
Li­ge­be­hand­lings­lo­ven og bar­sels­lo­ven yder gravi­de og ny­bag­te mødre en sær­lig be­skyt­tel­se på ar­bejds­mar­ke­det og med fuld ri­me­lig­hed vil mange mene. Imid­ler­tid er det re­le­vant at spør­ge om, den nu­væ­ren­de lov­giv­ning ikke bare be­skyt­ter nogle få, men stil­ler det store fler­tal kvin­der rin­ge­re?

Hvor­for skul­le en virk­som­hed an­sæt­te en kvin­de i den fø­de­dyg­ti­ge alder, hvis de kunne an­sæt­te en kva­li­fi­ce­ret mand, når kvin­den kan på­fø­re virk­som­he­den store pro­ble­mer, hvis hun bli­ver gravid?

Kvin­ders mu­lig­he­der ram­mes

Fak­tum er, om man vil det eller ej, at en gravid me­d­ar­bej­der kan re­sul­te­re i gan­ske be­ty­de­li­ge om­kost­nin­ger. Virk­som­he­den skal hyre en vikar og vi­ka­ren skal læres op. Yder­me­re har den op­rin­de­li­ge me­d­ar­bej­der krav på at få sit job til­ba­ge efter bar­se­len og skul­le virk­som­he­den få brug for at skære ned, så er det i prak­sis næ­sten umu­ligt at fyre den gravi­de.

In­ten­tio­ner­ne bag lov­giv­nin­gen kan na­tur­lig­vis være for­skel­lig­ar­te­de, men hvis et af må­le­ne er at få flere kvin­der ind på ar­bejds­mar­ke­det kan den virke mod sin in­ten­tion. Den med­føl­gen­de li­ge­løns­lov fra­ta­ger til­med kvin­der­ne mu­lig­he­den for at gøre sig at­trak­ti­ve ved at ac­cep­te­re en la­ve­re løn som kom­pen­sa­tion for den hø­je­re ri­si­ko for ar­bejds­gi­ve­ren. Der­med sik­res den per­ver­se in­ci­ta­ments­struk­tur desvær­re to­talt.

Bar­sel ko­ster små virk­som­he­der livet

Jeg med­gi­ver, at dette of­test er li­ge­gyl­digt i det of­fent­li­ge, men for det pri­va­te er­hvervs­liv gæl­der den samme luksus ikke og små nystar­te­de virk­som­hed vil i prak­sis ofte ikke have råd til at have folk på bar­sel. En gravid ansat kan sim­pelt­hen koste virk­som­he­den livet, hvil­ket for ek­sem­pel den lille virk­som­hed Delta ECM måtte sande. Da en kunde gjor­de en ansat gravid, og der­ef­ter op­sag­de kon­trak­ten, måtte virk­som­he­den skære ned og fyre den an­sat­te. Lands­ret­ten vur­de­re­de, at der var tale om en urets­mæs­sig fy­ring og virk­som­he­den gik kon­kurs på grund af er­stat­nings­kra­vet.

Til­sva­ren­de har en række af­gø­rel­ser af sager sendt samme ut­ve­ty­di­ge sig­nal om, at kvin­der i den fø­de­dyg­ti­ge alder bør man holde sig fra. Jeg spurg­te en suc­ces­fuld ung iværk­sæt­ter jeg ken­der om, hvil­ke tan­ker han havde gjort sig. Han ryste­de på ho­ve­d­et og sagde så, at han ikke kunne drøm­me om at an­sæt­te en kvin­de, sådan som reg­ler­ne er nu. Mon han er den ene­ste?

Lov­giv­ning fjer­ner flek­si­bi­li­tet på ar­bejds­mar­ke­det

Pa­ra­doksalt nok an­er­ken­der Dan­mark pro­blem­stil­lin­gen på andre punk­ter. En af ho­ve­d­i­de­er­ne i vores, af mange, høj­tag­te­de ”Fle­xi­curi­ty­mo­del” er netop, at hvis det er let for en virk­som­hed at af­ske­di­ge, så vil det til­sva­ren­de være let­te­re for virk­som­he­den at an­sæt­te. For tiden frem­hæ­ves netop dette punkt ofte som noget de kri­se­ram­te sy­d­eu­ro­pæ­i­ske lande kunne tage ved lære af. I flere af disse lande gør de lange op­si­gel­ses­vars­ler og det ri­gi­de ar­bejds­mar­ked det så be­svær­ligt at komme af med folk i en kri­se­tid, at unge men­ne­sker al­drig bli­ver ansat i før­ste om­gang.

Så alt imens Sy­d­eu­ro­pa gæld­sæt­ter sig yder­li­ge­re, kunne vi pas­sen­de kaste et kri­tisk blik på kon­se­kven­ser­ne af li­ge­be­hand­lings­lo­ven. Som med så meget anden lov­giv­ning i Dan­mark er det på tide at få en debat om re­sul­ta­ter­ne af denne frem for in­ten­tio­ner­ne bag.


Fra  Manfo.dk


(Fortsættes...)

3 kommentarer:

  1. "Jeanett Veronica Hindberg

    søndag den 1. juli 2012
    Hvis nu..
    Hvis jeg havde en mand lige nu, ville jeg kraftedemig brokke mig over, han bare sad dér og så tour de france, når der både er opvask, gulvvask og tøjvask, der skal ordnes!"

    SvarSlet
  2. Talibans middelalderlige kvindesyn lever og har det ganske glimrende i lille Danmark. Vi mangler bare den ugentlige stening på torvet.

    SvarSlet
  3. Synes måske det er en stramning at sige vi har samme kvindesyn i Danmark som i Afghanistan. Det er ikke min oplevelse. Iøvrigt må kvinder have røv i egen buks og lade være med at indtage offer rolle. Jeg har intet problem med at mand ser bold, og tour. Har "jeg" fx et behov for opvask og vasketøj skal ordnes,kan jeg jo bare gå igang. Istedet vælger mange kvinder at herse og smække med døre. Bevar dit cool kære kvinde og lad være med at overføre *dine* behov til manden. Den adfærd bekræfter i givet fald den generaliserede fordom om hvordan vi kvinder fungerer oveni hovedet.

    SvarSlet