Angela Brink, Elisabeth Møller Jensen og Leths prostata

Nå. Så fik vi overstået intermezzoet med Rikki. Vi var kommet til Mads Christensen og hans – ifølge statistikkerne - nært forestående prostataoperation, den mænd over en vis alder er omtrent sikre på at få, eller… selv hvis de ikke får den, så kunne de trænge til at få den.

(Mads Christensen (indre dialog umiddelbart før han entrer scenen til Dells konference i Tivoli): »Føj, jeg går og sjatpisser hele tiden. Er ved at komme i den alder, hvor jeg snart skal have høvlet noget af prostata. Åhh, det er et gedemarked! Må sgu finde på noget at muntre gutterne op med derinde – tror jeg vi lære dem at hvisle, »hold kæfffffft kælling««).

Alle mænd udvikler som bekendt med tiden en forstørret blærehalskirtel (det er den, de er så vilde med at seksualisere sådan Touch me baby, imens de er unge og tror de kan gå på vandet). Det første de opdager er, at det hen ad vejen er kommet til at tage meget længere tid at lade vandet, end det gjorde engang... Og værre og værre bliver det. Sjask, sjask. Dryp, dryp. Til sidst er der omtrent ingen pres på strålen mere, og sådan en lille tissetår kan tage umindelige tider at komme af med. Dér sidder de… nej STÅR de... selvfølgelig. (Ingen Mænd sidder jo ned og tisser, vel? Nej for helvede da. Haw, haw, haw. Det er kun kastrerede tøsedrenge, konerne har opdraget til det, der behandler maskuliniteten så stedmoderligt). Okay. Så dér STÅR han altså… ved toiletkummen. Og han presser og presser og presser. Mødet skal lige til at starte og han har frisk sagt, at han lige skal slå en streg, ha, ha, så kommer jeg. Jo, godmorgen. Den »streg« er vist nærmest blevet til en stiplet linje… med nogle paranteser omkring. Puuuha. Det drypper og drypper og drypper. Og tiden går og går og går. Mødet for helvede… Svenden springer ham af panden, han kigger sig over skuldrene. Nå, nej. Han har jo stillet sig ind på toilettet, så der er ingen, der kan se ham. Okay. Han sætter sig ned, læner overkroppen frem og støtter underarmen på låret, imens han hviler hagen i hånden… ligesom Rodins »Tænkeren«.

Det eneste han tænker på, er imidlertid, hvornår dette her er overstået. &€##!&!!##€% Og hvad de andre tænker, nu mødet er startet og han ikke er dukket op. Jo, måske tænker han også lidt på dengang for ikke så mange år siden, da en tissetår var noget fuldkommen ukompliceret, hurtigt klaret med en kraftig og… viril, havde han ved gud nær tænkt - stråle, der plaskede i kummen. Men skynder sig så at ryste den dumme tanke ud af hovedet igen. Som om tisseevnen har noget somhelst med potens at gøre. Ha, ha. Det har det jo ikke. (Åhhh. Det drypper endnu, bliver den blære da aldrig tom? Suk, han skulle ikke have taget den øl til frokost). Ikke på anden måde selvfølgelig end… Er der ikke noget med at prostataoperationer, kan gå ud over potensen? Brrr. Jo, det er der vist. Mglp. De høvler af blærehalskirtlen, så den ikke blokerer for urinen, men desværre sker det temmelig tit at evnen til at ejakulere beskadiges i skyndingen. 

Giiisp. 

Han kan mærke trækningerne helt op i mellemgulvet. På den anden side… kan det der med at tisse også ende helt galt… med at man slet ikke KAN lade vandet til sidst. Og må have sat et kateter op for at slippe af med det. Uf!

Han har sgu aldrig troet, at der skulle være så mange problemer med at have en tissemand… eller en pik, tænker han stolt og retter sig op et kort øjeblik. Så synker han sammen igen. Bliver den blære da aldrig tom? Og mødet for helvede. Det her går ud over hans status i chefgruppen. Mænd, der ikke kommer til møderne til tiden… Ikke noget godt signal at sende. Og så er der jo også det med… hm, hm… prostatacancer. Det er der også mange der får… heldigvis er prognosen god for lige den type cancer, men alligevel… Husker godt al balladen med Jørgen Leth dengang. Det var da også prostata den var gal med, var det ikke? Og noget med at han blev strålebehandlet efter en helt ny og meget skånsom metode. Skulle han få taget en af de der tests? Det svimler for ham et kort øjeblik. Han føler sig så skrøbelig lige pludselig. Han. Et mandfolk. Han retter sig uvilkårligt op igen med et så hårdt ryk, at han mærker ryggen sætte sig i av for &€##!&!!##€%, et hekseskud! Åårrgh, hvor idiotisk, han prøver at rette sig helt op, idet han presser hånden hårdt ind i lænden. Det lyner og stikker i den &€##!&!!##€% muskel. Han kan faktisk kun rette sig op med opbydelsen af al sin viljestyrke til at ignorere den heftige smerte. Hekseskud. Det er da fanme også det helt rigtige ord for tilstanden, tænker han plaget med sveden rendende ned ad panden.

Pludselig går det op for ham, at det ikke drypper mere. Han er færdig? Ikke mere urin? Neej. Blæren er tom, konstaterer han. Skal han? I et kort øjeblik tøver han, så rækker han ud efter toiletrullen og river en... okay så to stykker af og tørrer urin bort fra spidsen af penis. Det han man jo egentlig lige så godt. Sgu da godt man ikke er muslim. Eller jøde, tænker han og føler selvtilliden stige igen. Tænk ikke at have nogen forhud. Han ville sgu nødigt undvære forhuden. Latterligt. Tænke sig at fjerne forhuden. Det er jo en trediedel af alle følenerver, der sidder dér, har han læst... eller er det to trediedele? Nej, den er der fame ikke nogen, der får lov til at pille ved, så får de med ham at bestille, tænker han. Med en gang mægtig tilfreds med sig selv. Den valgmulighed er der jo ligesom mange millioner af jøder og muslimer, der slet ikke har. Vel? At de kan sige FANME nej, hertil og ikke længere og sådan virkelig SLÅS for deres potens… som MÆND.

Han skal til at rette sig op igen, men kommer så i tanke om hekseskuddet. Må heller gøre det forsigtigt og langsomt. Han rynker brynene i koncentration for ikke at lade sig overvælde at smerterne fra den låste rygmuskel, så fremtvinger han et let smil og trækker vejret dybt ind. Koncentration, koncentration, koncentration… må have noget, jeg kan fyre af lige med det samme, jeg er kommet ind og har sat mig, tænker han, imens han stopper skjorten på plads i bukserne og spænder livremmen. Jeg siger til dem, at der var en kunde, jeg blev nødt til at tage mig af i telefonen. Og så går jeg direkte over til at foreslå, at vi rykker på produktinventionen med en konference… allerede i foråret… smæk på!... har et fantastisk forslag til keynotespeaker og… Fandens, tænk nu føles det sgu allerede igen, som om blæren trænger til at tømmes. Han smiler anstrengt og åbner døren ind til mødelokalet…

                                                 *

Ikke? Jeg mener… Sådan ER det at være mand. Slap dog af! Det er en ærlig sag det her.

Når jeg så tænker på al den ballade, der er, hver gang kvinder forsøger at komme ind på et nyt samfundsområde, hvor de ikke tidligere har gjort sig (så meget) gældende.

At ååååh nej, DET duer da bestemt ikke. De er uligevægtige, de har menstruationer. Og rigtig dødsensfarlig PMS. …

Ja, jo, tjaaa. Men hvordan tror I lige, at en mands humør er, når han kommer ud fra toilettet efter sådan en omgang sjat-tisning måske? Og alle de tanker dét giver anledning til? Mænd er altså også influerede af deres køn (biologisk and otherwise), skulle jeg hilse og sige. Også sådan nogle som f.eks. Mads Christensen og Jørgen Leth (med Ole Birk Olesen ved jeg ikke rigtigt). Hvorfor dog ikke bare tage det lidt afslappet med den prostatakirtel? La' os dog være mennesker, for pokker!

Se, hvad der f.eks. skete dengang Elisabeth Møller Jensen skrev i anmeldelsen af Jørgen Leths »Det (u)perfekte menneske«: 

»…jeg forstår først timer efter at bogen er lukket, at heltedyrkelsen formentlig hænger sammen med, at Jørgen Leth både er gammel med de unge i en tidslomme fra 68, men han er også uhyggelig samtidig i vulgariseringen af det erotiske som pornografi. Med mindre prostatakræften sætter en stopper for projektet, er der meget der tyder på, at Jørgen Leth ender sin kunstneriske bane som pornograf for Nordisk Film«. (http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/konsulens-tvivlsomme-projekt)

Der lå jo et hus! Det var helt vildt som folk reagerede. Det var især den sætning med Med mindre prostatakræften sætter en stopper for projektet… folk slet ikke kunne tage. De fik det til, at Elisabeth Møller Jensen havde ønsket Jørgen Leth DØD… som de sagde, (det de MENTE var, at hun havde ønsket ham IMPOTENT, men det var åbenbart for gruopvækkende til at udtale åbent, så hellere døden…). Imidlertid kan enhver jo se, at det er Jørgen Leth som kunstner, Elisabeth Møller Jensen forholder sig til. Hun opfatter Jørgen Leths kunstneriske udvikling som en del af en tidstypisk tendens. (Leth er »uhyggelig samtidig i vulgariseringen af det erotiske som pornografi«). Det er vulgariseringen af det erotiske som pornografi, Elisabeth Møller Jensen kritiserer. Jørgen Leths projekt på det tidspunkt var nemlig som bekendt at indspille en dokumentarfilm, hvor hans samlejer med kvinder af forskellige nationaliteter skulle indgå. Elisabeth Møller Jensen tillader sig at karakterisere dette dokumentarfilmprojekt som værende pornografi. Og okay, det ligger der da også en nedvurdering i. Man kan være uenig med Elisabeth Møller Jensen. Men pornografi er en genrebetegnelse, der kan argumenteres for, ville jeg i det mindste sige. Ligeledes ville jeg sige, at det vel er et forsvarligt synspunkt, at kritisere tendensen til at vulgarisere det erotiske som pornografi. Og under alle omstændigheder noget helt, helt, helt andet, end at ønske manden død. Eller kastreret.

Prostatakræften bringer Jørgen Leth selv på bane i selvbiografien sammen med svækkelsen af den seksuelle kapacitet som følge af tilstanden. Man skulle derfor tro at problemstillingen var tilladt at omtale.

Men prostata er åbenbart mineret område. I hvert fald for kvinder. Bare det at NÆVNE kirtlen bliver optaget som en ufatteligt aggressiv og fjendtlig handling. Eller hvis man så meget som BERØRER muligheden af, at prostatacanceren kunne blokere for dokumentarfilmsprojektet.

Sjældent har man set princippet om at skyde budbringeren med det dårlige budskab gennemført med større konsekvens i den danske offentlighed end i angrebet på Elisabeth Møller Jensen for hendes anmeldelse af »Det (u)perfekte menneske«. Jeg kan i hvert fald ikke finde andre forklaringer på, hvordan det er gået til, at folk refererer vidt og bredt til KVINFO-direktørens dødsønske over Jørgen Leth, som drejede det sig om en objektiv og for længst fastslået kendsgerning:

KVINFOs direktør, Elisabeth Møller Jensen – hun ønskede jo Jørgen Leth død dengang med Kokkens Datter. Kan I huske det?

Jo, det kan alle da huske. Helt tydeligt.

Krafteme ubehagelig kran, den direktør.

Men nu skal I høre, hvad der skete, da den skønne Dorte Toft på et tidspunkt fandt ud af, at hun ærlig talt gerne ville vide noget mere præcist om hele den historie, som folk refererede til tidligt og silde… HVORDAN havde Elisabeth Møller Jensen helt nøjagtigt ønsket Jørgen Leth død? (Det ligger omkring trekvart års tid tilbage, da antifeminismen for alvor blussede op uden at nogen endnu var begyndt at sige noget til det. Og en af de antifeministiske grundpåstande var netop, at '70-erfeminister var en slags særligt brutale, overgribende og dominerende kvinder. I den sammenhæng kom historien om Elisabeth Møller Jensens dødsønske over Jørgen Leth selvsagt til at spille en central rolle). Anledningen var familien Sorts Angela Brink, der netop havde givet udtryk for heftig forargelse inde på FB over KVINFOdirektørens afstumpede, feministiske brutalitet. Men da Dorte Toft så læste den konkrete anmeldelse, gik det op for hende, at det slet ikke passede… Der stod ikke noget om, at Elisabeth Møller Jensen ønskede Jørgen Leth hverken død eller impotent. Derimod stod der, at hun ikke brød sig om den vulgarisering af det erotiske som pornografi, der knyttede sig til Leths annoncerede dokumentarfilm-projekt.

Altså kort og godt en vandrehistorie, hvor Elisabeth Møller Jensen blev tilskrevet en aggression og et mandehad, som der i realiteten ikke var dækning for. KVINFOs direktør blev anklaget og dømt af folkedomstolen for noget, hun ikke havde gjort. Den slags kalder man som bekendt at blive gjort til syndebuk. Det er jo, set i det lys, ironisk, at Leths forsvarere var enige om, at hans skæbne havde været at blive brugt som syndebuk. (Det bærende synspunkt f.eks. i den antologi, Paul Pilgaard Johnsen udgav om fejden, »Det forbandede menneske«). Dette imens man i enighed udråbte Elisabeth Møller Jensen til aggressor af værste skuffe. De mennesker, der hævdede at forsvare Jørgen Leth imod at blive gjort til syndebuk, gjorde uden at blinke selv Elisabeth Møller Jensen til syndebuk.

Hør nu, hvad der videre skete: Da Dorte Toft konfronterede Angela Brink med, at der jo ikke var hold i den historie om Elisabeth Møller Jensen, lød svaret, at det heller ikke var det, det drejede sig om. Nej. For det værste af det hele var i virkeligheden, svarede Angela Brink, at man jo sagtens kunne FORESTILLE sig om Elisabeth Møller Jensen, at hun kunne finde PÅ det… altså at ønske Jørgen Leth død. Og DET var det vigtige.

Fantastisk. Fantastisk rationale. Det siger alt om antifeminismen. Man gennemfører med vold og magt sin umodne projektion på virkeligheden – virkeligheden selv er man ligeglad med: 

Elisabeth Møller Jensen er OND. Det VED vi bare. Og det er hele problemet i sin essens. Hvilke gerninger, vi vil tillægge hende, kommer i anden eller tredje eller syvogtyvende række. De er egentlig bare et symbol på den ondskab, vi VED er der. Og hvordan ved vi det? Fordi hun er feminist!

Feminister er sure, gamle, mandehadere. Hæmningsløst overgribende, dominerende, aggressive. Ligemeget HVAD! Og... nå jo, det minder mig fuldkommen om det, en eller anden »Lars« forleden skrev om min ringhed inde på Rikki Tholstrups blog:

Lars says:
May 16, 2012 at 10:01 am
Det er landsforræderiske, feministiske smatsøer som hende, der har ødelagt dette land. For satan hvor jeg hader kællingen, af hele mit hjerte.

For satan hvor jeg hader kællingen, af hele mit hjerte... Det er unægteligt en meget, meget, meget stor indflydelse at have på et menneske, man aldrig har haft med at gøre.

(fortsættes)

Rikki, et produkt af sin vuggestue

Sur!? Et eller andet fjols har kaldt mig sur. (http://rikki.nu/?p=2262) Hvor er det dog ringe. Jeg er sgu da ikke sur. Hverken min blog eller mig selv. Hvor latterligt. Jeg som skriver originalt, vittigt, morsomt og spøgefuldt. Og så er der et fjols, der er UENIG, men i sin enorme afmagt, har han ikke nogen bedre indvending at gøre gældende, end latterlig vanetænkning: Her er der en kvinde, jeg er uenig med, hmmmmm, tænke, tænke, tænke, hmmmmm, aaaarrrhh, mmmm, spekulere, spekulere, spekulere, tænke, tænke, svede, stønne af hede, klø sig i nakken, tørre sig over panden, tage to panodil (ja, for fjolset har vel ikke engang fundet ud af at købe KODYMAGNYLER endnu – fik du det, fister? KODYMAGNYLER… med acetylsalicylsyre, ikke Panodil), falde i afmagt og hvile sig lidt, tænke, tænke, tænke, spekulere, spekulere, spekul… HEUREKA: Hun er jo SUR. HA, HA, HA, HA. Det er jo det hun er, den… kvinde.. der siger ting, jeg ikke er enig i – SUR og…., mmmm der var den: GAMMEL. Åh hvor skønt. På sikker grund igen! Det skriver jeg straks til alle mine venner, så de kan se hvor skarp, jeg er og fortælle mig det: »Sure gamle kvinder - meld mig bare til politiet«. 

For f….. hvor er du bare suveræn mand. Du giver jo hende, den fatsvage kælling fuldstændig baghjul. OVERLEGENT mand. Og lige i øjet: SUR og GAMMEL. Suverænt, Rikki (- nå, ja. Det var sgu DET han hed, ham den fantasiløse pamol-fyr). Nej, nej, nej. Ikke desmerdyret, Rikki–Tikki Tavi fra Junglebogen, vel? Rikki Tholstrup! Den pæne, endnu temmelig unge hvide, veluddannede mand, der egentlig havde tænkt sig at fremvise en nøgen negerkvinde bærende et banner med en kærlighedshyldest til Jørgen Leth på 1. maj, men så ikke turde alligevel. HAM er det jo, der har spillet så dristigt ud efter devisen, mangler du argumenter så krænk.

Men hvor det dog nedslående at være vidne til al den åndelige og intellektuelle forarmelse. Selv mindre krænkelser har han fået helt galt i halsen og ved ikke hvordan rigtigt lyder.

Overskriften: »Sure gamle kvinder – meld mig gerne til politiet«

Rikki – det er jo ikke meningen at man fuldstændig skal udstille sit kvindehad og at det er det eneste det handler om. Du er nødt til at kvalificere de kvindefjendske klicheer bare EN LILLE SMULE. Hvad er det for sure, gamle kvindER du taler om? Hvem er de og hvor er de og på hvilke konkrete måder har de manifesteret surhed og ungdomsfravær? Og politiet? Meld dog dig selv til politiet – din mor er her jo ligesom ikke, vel?

»Man skal dællerdulme passe på ikke at blive ramt i fjæset af de hængende bryster, som svinger omkring derinde. Hvis man bliver ramt at pat-missilet, så er det helt tydeligt ens egen skyld, for man skulle da bare have dukket sig«.

Hvor morsomt. En mand læser noget, en kvinde har skrevet, som han er uenig i – og oplever det fuldkommen som at komme ind i et rum fuldt af svingende bryster. Klask, klask, klask. Til det er der (åbenbart) kun en ting at sige: De hææææænger!

Okay, okay, Rikki. Du hænger vel også en gang imellem, gør du ikke? Men har du noget at SIGE? Du ved: ord, syntaks, rationalitet, konsekvens.

I det mindste må du få styr på den korrekte brug af krænkelser, hvis nu det alligevel er det eneste, du har tænkt dig at gøre gældende. Ikke?

Se her: »den hårknoldsopsatte strammetante-type«. Du godeste, hvor det vel nok begynder at slå igennem lige for øjeblikket, at børn jo ikke lærer at tale, når de går i daginstitution. Ja, for du har vel taget hele turen: Vuggestue, børnehave, børnehaveklasse, fritidshjem - har du ikke Rikki?

Menaltså den der »Stramtantet«… Den har jeg hørt så mange gange efterhånden. En eller anden stakkels lille unge får på et eller andet tidspunkt fremstammet »stramtantet«, og så tror alle de andre arme unger også at det hedder sådan. Og fordi der aldrig er nogle voksne, der taler med dem, bliver det heller ikke korrigeret. Så før vi får set os om sidder granvoksne, antifeministiske mænd som Rikki Tholstrup og slår om sig med skældsord, de ikke engang kan sige rigtigt: S T R A M T A N D E T, Rikki Tholstrup. Det er ikke nogen TANTE… Selv om du helt tydeligt tror det. Og det ville da også give rigtig god mening i dit univers, en tante… det er da en kvinde, er det ikke? Og endda sådan en man ikke kan gå i seng med… hvis ellers jeg har forstået det rigtigt. Altså en STRAMTANTE.

Ja. Rikki. Men sprog er altså andet og mere end realiseringen af ønsketænkning. Så for fremtiden: Stramtandet. Ikke?

Og hårknoldsopsat… Suk. Jeg HAR ligesom ikke opsat hår, vel? Og hvis jeg havde, havde hårknoldsopsat stadig ikke været ordet for det. Det er nemlig faktisk slet ikke ordet for noget som helst, skal jeg sige dig. 

Og den her: »Det er jo sjovt, som Jette-Hansen-typerne aldrig ser tornen i eget øje«. 

Bare til din oplysning Rikki Tholstrup, så hedder det altså BJÆLKEN i sit eget øje (og splinten i sin broders)… og ikke tornen. Fjols! Det er jo fordi du husker det hele helt forkert. Du har hæftet dig ved det med splinten… en lille, spids ting, der sætter sig fast og gør ondt. Ligesom en torn. Men splinten hører bare slet ikke hjemme i det øje, du skælder ud på. Dér sidder bjælken nemlig. Og for at det ikke skal være løgn, har du fået det hele blandet sammen med det udtryk, man bruger om noget, der ærgrer en. F.eks., den kvindelige statsminister var ham en torn i øjet. Men det er jo altså ligesom et andet udtryk, ikke? 

»…sjovt, som Jette-Hansen-typerne aldrig ser tornen i eget øje«, nej det sjove er sgu dig, der roder så utroligt rundt i tingene. Sig mig engang. Hvem havde du tænkt dig skulle skrive den der »kærlighedshyldest« til Jørgen Leth på den nøgne negerkvindes banner? Ikke dig, vel? For det kunne da gå HELT galt. »Stik mig med din torn, Jørgen Leth så jeg bliver helt utroligt stramtantet«. Lyt til et godt råd og få en anden til at skrive på det banner.

Det er noget rod med dig, Rikki. Og dine FB-venner… Hvor er det dog rædsomt. De er jo sexister hele bundtet. Her, se hvad den dumme Claus Nørgaard Andersen skriver:

Claus Nørgaard Andersen: Jeg tror, at Jette Hansen er sur og bitter på Rikki, fordi han engang knaldede hende uden at ringe tilbage til hende. Han vil ikke have noget med hende at gøre. Nu er hun pissed off lidt ligesom Glenn Close i Fatal Attraction :-)

Utroligt hvad mænd – antifeministiske mænd, sorry – dog skriver for at stive sig selv af og hvad de bilder sig ind, de kan klare med deres pik. Men det mest utrolige er liggodt deres enfoldige begejstring for hjælpeløse p(l)attituder:

Asser Løndal: HAHAHA - pat-missil - it is ON….
Søren Hyldgaard Poulsen: Fantastisk indlæg Kev. Det var virkelig klasse. Spræng farligt område. Du ender med at blive den feministiske højborgs hadeemne nr. 1. ;)
Pat-missil? Og »dællerdulme«. Skulle det virkelig være noget? Synes I virkelig at det er så vældig dristigt og opfindsomt? Brrr. Det begynder at gå op for mig, hvordan de bærer sig ad med at fylde bestyrelseslokalerne med lutter mænd. Det mest vanvittge er, at det også er den type mænd, der bare haaaader pædagoger. Og velfærdsstaten. Og offentligt ansatte. Når sandheden er, at et par pædagoger eller tre mere på stuen faktisk kunne have gjort det ud for lige præcis den voksenkontakt, der skulle til, for at de selv kunne have lært sproget ordentligt… nu far og mor ligesom ikke havde tid. Men nej. NEDSKÆRNGER brøøøøler de. Ud med de offentligt ansatte ##€&!!#€% kællinger. Dumt af jer, gutter. Jeres problem er ikke for mange offentligt ansatte ##€&!!#€% kællinger, men for få offentligt ansatte ##€&!!#€% kællinger.

Nå. Ret skal være ret. Der er faktisk en lidt sjov vits: »hun læser hele mit indlæg så bogstaveligt, at hun sikkert også nærstuderer Vagttårnet med udpræget forbløffelse«. Ha, ha. Vagttårnet!

Nej, men det var jo egentlig familien Sorts fortrædeligheder på det sidste, jeg var ved at skrive om og jeg var nået til den aldersdiskrimination, som havde ramt først Jørgen Leth og så bloglandets vintergæk, Mie Harder. Men jeg manglede lige at gøre angrebet på den stakkels Mads Christensens ytringsfrihed helt færdig. Men så sker der så meget nyt hele tiden, man lige er nødt til at forholde sig til og på den måde kommer man jo aldrig videre i teksten, vel?

(fortsættes)

Føljeton: Dahl, Dell og Mads Christensen

Nå, hvor kom vi fra. Nå jo. Det var det med, at familien Sort er blevet et medlem mindre, fordi Anne Sophia Hermansen har vendt dem ryggen. Altså de er helt oppe at køre i familien, over at hun støtter barselsorlov til mænd og kritiserer dæmonisering af feminister og venstreorienterede… Har man KENDT så galt. Vendekåbe! Men egentlig forstår jeg ikke, hvad de himler sådan op over. Ret beset er det vel ikke mere underligt, at Anne Sophia Hermansen støtter barselsorlov til mænd og taler imod dæmonisering af feminister og venstreorienterede, end at familien Sort themselves i forbindelse med deres støtte til Jørgen Leth går til angreb på racisme og aldersdiskrimination. Jeg mener… protest imod racisme og aldersdiskrimination… dét havde man jo heller ikke ligefrem set komme fra den kant… Havde man vel?

Og en anden ting… nu vi er inde på det med familien Sorts støtte til Jørgen Leth vs. politisk konsekvens. Jeg ved selvfølgelig GODT, at der lige er blevet skiftet syndebuk ud - (fra indvandrere til folk på overførselsindkomster). Men kritikken af muslimernes kvindeundertrykkelse gælder vel stadig, gør den ikke? Og faktisk forstår jeg ikke, hvad forskellen er på danske, veluddannede kvinder, der solidariserer sig glødende med Jørgen Leths erotiske praksis og så kvinder, der af egen fri vilje konverterer til Islam og insisterer på at bære burka.

Men lad os komme videre i teksten. Det vil sige føljetonen. Kapitlet om Ditte Gieses provokation af det mandlige segment med sin skilsmisseklumme, »Midt i livet, midt i lortet«: Åh ja, Henrik Dahl havde såmænd den godhed at kalde mit sidste blogindlæg herligt… eller også var det pragtfuldt… eller vidunderligt… Noget lignende i hvert fald. Ja, han foreslog endog at jeg muligvis var for en genial politisk satiriker at regne (men var også ydmyg nok til åbent at erkende, at han ikke med sikkerhed kunne afgøre det). Ak ja. Så vidt Henrik Dahl. Hans FB-venner er så sandelig en anden snak. Du milde! Smålige FB-venner du har, Henrik.

Nej men hvad ER det med mænd og skilsmisser?

Jeg vil sige det på den måde, at hvis kvinder er kollektivt vrede på mændene over at de lader sig skille… af de grunde, de nu gør (unge koner og tirsdagsbajere), så er det da INTET imod mændenes vrede over kvindernes skilsmisseinitiativer.

Du gode gud!

Den slags svigtede, krænkede, fortørnede vrede, som man finder inde hos Dahlen, hvor folk skælder ud over Ditte Gieses klumme og andre steder i de kønspolitiske debatter på nettet, - giver kvinderne altså ikke udtryk for. Kvinderne ANTYDER højest at mændene måske er en liiiille bitte smule umodne og svaaaget latterligt patetiske (fnis, fnis).

Men det er så også det.

Mændene… de mener jo nærmest, at kvinder bør anbringes på hjul og stejle og piskes til blods med brændende skorpioner.

Så dybt krænkede er de.

Mens jeg lavede research til »Patteprinsen og de skinhellige drager« gik det op for mig, at der findes et helt segment af mænd, der i ramme alvor mener, at skilsmisseraten taler for, at hele den udvikling med velfærdsstaten var et civilisatorisk vildskud og bør rulles tilbage. Virkelig! Det bør være slut med økonomisk opbakning til kvinder, der vil skilles. Kvinder med børn skal ganske enkelt slet ikke KUNNE klare sig økonomisk uden deres mænd.

Hvad mere er: Ifølge dén tankegang gør kvinder det faktisk heller ikke!

For hør her: Opfattelsen er nemlig, at det ER mændenes penge, kvinderne i kraft af velfærdsstatens omfordeling, nyder godt af eksempelvis ved skilsmisse.

Enhver kønspolitisk aktiv mand med respekt for sig selv i dag har således lært sig følgende regnestykke udenad, så han kan sige det stående på et ben i søvne: »En nyfødt dreng giver i løbet af et liv et overskud på 800.000, en nyfødt pige et underskud på 2,5 mill. En nyfødt dreng giver i løbet af et liv et overskud på 800.000, en nyfødt pige et underskud på 2,5 mill. En nyfødt dreng giver i løbet af et liv et overskud på 800.000, en nyfødt pige et underskud på 2,5 mill. En nyfødt dreng giver i løbet af et liv et overskud på 800.000, en nyfødt pige et underskud på 2,5 mill«.

Og så fremdeles.

Og hvis mændene skal slippe slanterne – så skal de også have magten. Magten over de skilsmisselystne kvinder. €#"!!&%€##.

Sådan nogle tanker om, hvordan man kunne få magt over de mænd, der gerne vil være ex, har jeg aldrig hørt kvinder give udtryk for i de kønspolitiske diskussioner på nettet. Derfor kan det da godt være, at de gør det kvinde og kvinde imellem. Det skal jeg ikke kunne sige. Men offentligt gør de i hvert fald ikke.

Det gør mænd.

(Ja, ja - jeg ved hvad I tænker kære læsere: Jamen har de fyre ikke simpelthen RET? Altså hvis nu det ER sådan, at »en nyfødt dreng giver i løbet af et liv et overskud på 800.000, en nyfødt pige et underskud på 2,5 mill«, - hvad er så egentlig modargumentet imod neoliberalisternes antifeministiske rationale? Det er jo Cepos-økonomer og sociologer og den slags veluddannede fyre, der mener dét her. (Ja, og også familien Sorts kvinder for den sags skyld). Har dé mænd ikke ret? Men jeg har også andet at lave end at skrive blogindlæg, så jeg har ikke tid til at fremføre det argument lige nu, I må vente. Indtil da kunne I måske selv prøve, om I kan komme i tanke om grunde til, at rationalet er manipulerende, primitivt, overgribende og asocialt).

Som sagt, så er hr. Dahl jo den pæne mand, der ikke sådan siger noget meget grimt og primitivt ligeud. Uanset hvad han måtte have oplevet i sit personlige liv af alt muligt. Selvfølgelig går hr. Henrik Dahl da ikke som en anden gammeldags patriark ind for at mænd skal have hals og håndsret over kvinder. Ha, ha. Hvor latterligt.

Det er han højt hævet over.

I stedet vil jeg godt bare sætte en kasse øl på højkant til den, der kan få Henrik Dahl til at erklære offentligt, at han går ubetinget ind for at staten understøtter kvinders individuelle frihed igennem den økonomiske fordelingspolitik. Den erklæring tror jeg, man kan komme til at vente længe på! (Ja, jeg kan godt se, at det ligner det der med, at man heeele tiden skal have fat i muslimerne for at få dem til at sige, at de går ind for homoseksuelles rettigheder og afsværger håndsafhugning). Jeg tror for den sags skyld også, at man kan komme til at vente meget, meget længe på at høre f.eks. hr. Martin Aagerup bakke offentligt op om velfærdsstatens økonomiske sikring af kvinders autonomi i tilfælde af skilsmisse… - for MÆNDENES penge, som det jo hedder i den jargon.

Den opfattelse er central i den neoliberale antifeminisme. Også selv om de rigtigt pæææne ikke er begyndt at sige det ligeud. Endnu.

Men få dem til at afsværge synspunktet... det tror jeg ikke, man kan.

Oh well. Det var et sidespring. Egentlig handlede det jo om, hvor hårdt det var for familien Sort for tiden. Ikke? 

Og vi er nået til den arme Mads Christensen, der var nær ved at miste sin ytringsfrihed, bare fordi han kvikkede Dells underlige støvede IT-konference op med tilråb til mænnerne i salen om at unde sig selv en smule velfortjent selvglæde – sådan i lyset af kvindekønnets velkendte konstitutionelle inkompetence. Fed branche I har der ellers. En af de sidste bastioner med en nogenlunde sund og naturlig kønskvotering, IT-branchen. (Henvendt til de (få) fremmødte kvinder): Men hvad f….. laver I her?! Haw, haw, haw. Sække… øøh nej jeg mener kvinder har jo alligevel aldrig bidraget til kulturudviklingen med noget vægtigere end opfindelsen af  kagerullen (sagde Mads til konferencen). Haw, haw, haw. Og sig så »hold kæft kælling«, gutter - sådan hvizzzzlet ud imellem tænderne: »Hold kæffffft kælling«. Og husk at videregive kompetencen til jeres drengebørn derhjemme, ikke gutter? Haw, haw, ha… Hvad… hvad siger I? I er aldrig hjemme… Ikke før børnene er lagt i seng. Og det gør jeres  koner… Nå, eller au pair–pigen. Okay, okay. Nå, men så må I jo indspille et bånd, ikke. Hvor I hvizzzler »hold kæfffft kælling« ud imellem tænderne… Ja, ja og eventuelt også på filippinsk. Og I skal også huske at fortælle dem, at rigtige mænd knalder bevidstløse kvinder. Haw, haw, haw. Den sikreste måde at undgå klager på, gutter og… Øh, hvad siger I? Hvordan man kender forskel på sover og bevidstløs? Jo, altså hvis de snorker har I flyttet puden for tidligt. Ikke? Og ellers er der vel en læge i familien.

Hvor fjolset har dette guddommelige sludder fra vides ganske vist ikke. Kagerullen er opfundet af en fyr ved navn John W. Reed! Men ELLERS kørte det i smør og olie for Dell, Mads Christensen og alle IT-nørderne... Njaaa. Så var der også noget med at den første computerprogrammør for resten hed Ada Lovelace. Og at det var en Grace Hopper, der stod bag udviklingen af compileren, (et transformationsværktøj for programmører). Host, host. Og et par andre små teknologiske landevindinger, som kvinder stod for. Oh well. Men hvor der handles der spildes… som bekendt. Man kan jo heller ikke lave omelet uden at knuse æg… vel? Æg og kvinder.

Men desværre, desværre er det blevet hårdere at være sort, hvilket Mads og Dell straks fik at mærke. Hammeren faldt!

Christiane Vejlø (kendt for sin Elektronista-blog og –program på Radio 24syv) gik i flæsket på blærerøven på sin blog. Og dernæst skrev den dejlige Dorte Toft så uimodståeligt om hele affæren på Bizzen – IT & Business – at både Mads Christensen og Dells danske direktør, Nicolai Moresco måtte på banen og sige undskyld.

Undskyld, undskyld, undskyld. http://www.comon.dk/art/216015/quot-kvinder-skal-holde-kaeft-boern-skal-have-vaaben-og-vi-skal-knalde-bevidstloese-kaellinger-quot)

Christiane og Dorte-must read!: (http://elektronista.dk/kommentar/hvad-var-egentlig-problemet-med-dell-og-blaereroven/) + (http://bizzen.blogs.business.dk/2012/04/22/danmark-som-frizone-for-hold-kaeft-kaelling-fordel/)

Stakkels Mads. Det er fanme ikke let at være menneske. For nu har der ellers været frit slag til at håne kvinder og tale nedsættende og sexistisk om dem i offentligheden igennem hele det sidste årti. Jo mere jo bedre faktisk. Tænk bare på Ole Birk Olesens »Jeg anklager….«, der slår fast at al kultur og civilisation er skabt af mænd og kun bør forvaltes af mænd - som læserne kårede til årets bedste, modigste og mest befriende blogindlæg inde på Damefrokosten. Ja, Mads Christensen selv har jo sågar gjort til sin levevej at tale nedsættende om kvinder! Og nu ligger der pludselig et hus. Tarveligt, tarveligt.

Forresten VAR det overhovedet ikke kvinderne, der blev svinet til, bedyrede Mads Christensen. Overhovedet ikke. Og det har det faktisk ALDRIG været. Vel? Nej for hør her: »Det handlede om den undertrykte mand og at kvinderne er på vej frem. (…) - Hvis de bliver sure over det her, hvordan bliver det så ikke om 20 år, når de sidder på magten? Det lover ikke godt«. 

Du siger noget, Mads. Det er jo i virkeligheden Christiane og hende der Dorte Toft, der er nogle skide sure, dominerende, undertrykkende madammer, ikke? Med den der ekstremt aggressive kritik, de fremkommer med. Sgu da mandehad. Arj, jeg havde næsten overset det. KÆFT hvor den feministiske propaganda efterhånden siiiver ind alle vegne. Men selvfølgelig er det sådan det er. Alt det med »Hold kæft kælling« og »rigtige mænd knepper bevidstløse kællinger« er jo et selvforsvar. Som Mads siger til BT: »Hvis ikke mændene snart kommer med et modtryk, ender de som et appendiks til verdenshistorien«. (Jeg ville ellers ikke engang have troet, at Mads Christesen kendte verdenshistorien).

Et modtryk... Hvad vi har at gøre med er overhovedet ikke et sexistisk forsøg på at undertrykke og marginalisere kvinder. Det er nemlig KVINDERNE… og ikke mændene, der er aggressor. Hvordan kunne jeg dog overse det? Der er jo tale om et rent selvforsvar fra mændenes side. Et modtryk... »Hold kæft kælling« og »rigtige mænd knepper bevidstløse kællinger« ER jo bare det modtryk…

Men HOV… modtryk… til hvilket tryk? Hvad er det lige nøjagtigt for et tryk kvinderne udøver over for mændene?

Mads Christensen forklarede (i et tidligere interview) at kvinder simpelthen fylder for meget i dagens Danmark: »Kvinden som institution opfører sig som invasive arter som bjørnekloen, knivmuslingen og dræbersneglen. Vi mænd må lave et modtræk for at holde dem nede. Ellers overtager de historien…« 

En invasiv art… Hmmm. Interessant. Mads Christensen må jo opfatte kvinder og mænd som to forskellige arter. Og mene at arten kvinder trænger sig ind i et habitat, hvor den ikke naturligt hører hjemme, imens mændene gør. Den aggression, Mads Christensen taler om at kvinderne har udsat mændene for er slet og ret deres deltagelse i den del af samfundslivet som er uddannelserne og arbejdsmarkedet, hvor de tidligere ikke havde adkomst. De hører egentlig ikke hjemme der, men de deltager alligevel. Dét kræver et modtryk!

Jamen selvfølgelig! Endelig har jeg forstået det.


Mads Christensen, der er ved at komme i den alder, hvor man skal have høvlet af prostata...


(fortsættes)

Familien Sort i krise - en føljeton

Det har ikke været sjovt at være familien Sort. Ikke så sjovt som det plejede i det mindste. Det er lissom blevet sværere at være neoliberal antifeminist. Alle mulige former for diskrimination har ramt den stakkels familien Sort på det sidste.

Først blev den søde Henrik Dahl, der ellers siger at han ALDRIG forholder sig til køn, udsat for en styg sexistisk nedgøring. Så blev Mads Christensens personlige ytringsfrihed truet, da Dell holdt konference i København for nylig. Dernæst mistede familien uden varsel et af sine mest prominente og fremtrædende medlemmer. Den kendte blogger med det gode udseende, Anne Sophia Hermansen spredte pludselig og til alles overraskelse et par farvestrålende vinger ud og fløj direkte op af det kulsorte hul, hun sad i over på Berlingske, ud i solen og lyset, hvor hun (giiiiisp) gav sig til at forsvare barselsorlov til mænd og tale imod dæmonisering af feminister og venstreorienterede. En traumatisk rystelse, der gav anledning til tumultagtige bataljer inde på Mandfjols.dk og 180grader:

»ASH bryder med de blå
Indsendt af Lennart den 30-4-2012

Anne Sophia Hermansen forsvarer i dag på sin blog den røde regerings forslag om øremærket barsel til mænd. Dermed vinker ASH åbenbart endegyldigt farvel til blå blok. Ærgerligt, for ASH har længe været en fornuftig stemme i kønsdebatten«.
(»Lennart« er ham der Lennart Kiilden, fnis, fnis, den der enormt virile fyr med testosteron-hagen, som renser grebningen og klasker fluer inde hos Mandfjols.dk).

Og sidst men ikke mindst er det gået ud over bloglandets vintergæk, den spæde, myreflittige Mie Harder, der er blevet udsat for klokkeklar aldersdiskrimination. (Og nej, det er IKKE om dengang, hun blev tilbageholdt ved børnehavens låge på vej ud for at lede efter sin mor).

Familien Sort planlægger nu en dobbeltaktion til støtte for Jørgen Leth og Mie Harder. Desværre har Jørgen Leth udtalt at støtteægteskab ikke kan komme på tale, da han også synes Mie Harder er en gammel sæk… hov, nej jeg læste pressemeddelelsen forkert: han er ikke til… småkager?… står der det? – Jørgen Leth er ikke til småkager?… Nej, men det kan jo ikke passe. Jeg har da set ham spise småkager masser af gange. Jørgen Leth ER til småkager. Og OGSÅ i den grad da. Han kan faktisk slet ikke få nok. SMÅPIGER må der skulle stå. Jørgen Leth er ikke til SMÅPIGER. Men hvis ikke han er det, hvorfor siger han det så ikke bare ligeud? Nå, underligt. Det kan jo være noget sprogligt. Måske det DANSKE sprog driller ham efter det lange ophold i den stærke sol og det udenlandske. 

Jørgen Leths bitre erfaringer med aldersdiskrimination kender vi alle jo i detaljer. Mies historie derimod. Den mangler offentligheden at få.

Men først var det som sagt den søde Henrik Dahl, der måtte lide den tort at læse i en klumme skrevet af Ditte Giese, at mænd på deromkring hans alder (eller okay en liiile smule yngre så måske, (INGEN af os bliver jo yngre, vel Henrik din gamle skurk?)), havde en måde at lade sig skille på, der virkede latterligt umoden… sådan noget med at de foretrak yngre kvinder, der rigtigt beundrede dem, eller de ville tilbage til det søde ungdomsliv med tirsdagsbajere og… tirsdagsbajere… og tirsdagsbajere… og, og – altså SPONTANITETEN i højsædet. Okay så: Nye unge koner og tirsdagsbajere. Ik? Og hvad fanden er der galt med det måske? Men så havde Ditte Giese også lige den frækhed at toppe sin bitre servering op med en iagttagelse af, at kvinderne syntes at udvikle sig nærmest modsat mændene – i retning af modenhed. Og ansvarlighed.  (http://politiken.dk/debat/profiler/giese/ECE1614980/midt-i-livet---midt-i-lortet/?v=c)

Det ved vi jo HELDIGVIS godt ikke passer. Er det måske ikke kvinder, der initierer det store flertal af skilsmisser i dette land? Jo, det er det! Og kender vi ikke eksempler i dusinvis på, at kvinder påstår – endda offentligt og UIMODSAGT i dameblade og den slags steder – at deres ex-mænd hæmmede dem. Jovigør. (Grrr, €#"!!&%€##) - sagde Ditte Gieses kritikere.

Men alligevel må der altså befinde sig en slemt øm storetå etellerandetsted i alt det her. Enhver kan nemlig gå ind på Dahlens facebookside og ved selvsyn konstatere, at Dittes klumme gav anledning til en rasende tråd af en længde, der omtrent kunne nå til månen. Og det samme inde på netavisen.

Nu er hr. H. Dahl jo den PÆNE mand, der ikke skilter alt for kraftigt med… hvad han sådan EGENTLIG mener på lige de her vældigt delikate områder, hvor de mere personlige følelser unægtelig er involveret. Som han selv skrev forleden på FB: »Jeg har lovet mig selv, at jeg ALDRIG vil kommentere undervisningsministeren offentligt. Men nogle gange er det f...... svært at lade være«. Host, host. Ja, det var måske meget klogt, nu man har været gift i en eller anden forstand med vedkommende.

Men DUM forstår vi da, at han mener undervisningsministeren er. Og DUM forstod vi, at hr. Dahl i det hele taget mente, at undervisningsministerens parti (S) er. Og i særdeleshed op til valget, hvor det ligefrem kunne tænkes at gøre en forskel, hvad hr. Dahl sådan gik og mente. Lousy, latterlige inkompetente offentligt ansattes KVINDEPARTI! SocialBvadrDemokratiet. Hmmm, hr. Dahl – hvor al den energi fra?

Desuden blander han sig ganske simpelthen aldrig, bare ALDRIG i kønsdebatten, (- fortalte Dahlen for et par uger siden i Berlingske). Af samme årsag, går jeg ud fra… For ikke at miste værdigheden. Eller at folk skal finde på at tænke, at hans synspunkter er sådan… BIASED, ikke? Så det holder han sig altså fra, fortalte Dahlen. Og lige siden har det, han skrev, faktisk handlet om køn HVER gang. Det ER sgu da lidt… spøjst. Nåmmen en af de ting, Dahlen så har skrevet, der har handlet om køn, er netop et rasende krænket svar til Dittes klumme om de (fnis, fnis) latterligt umodne mænd.

Alle mænd gifter sig i håbet om et livslangt og godt ægteskab/familieliv. Og så skal der aldeles ikke grines eller antydes noget med personlige mangler, når »en mand, der er i krise over, at det, han engang troede på, ligger knust på jorden og han skal skilles fra sine børn« - var Dahlens, snøft – heftigt fortørnede reaktion. Desuden HAR man altså forsket i det og fundet ud af, hvad det er, der helt nøjagtigt får forhold til at gå i stykker. Og hvem… ikke mindst! Jo det er mistroiske og vredladne mennesker, der er skyld i at forhold går i stykker, når de går i stykker. Imens det er de venlige og tillidsfulde, der får forholdene til at holde. Køn ufortalt. Hrmpf.

Aaaaarh ja. Så ved man det.

Så fantastisk stærk var Dahlens vrede, at han viste den ved at fratage Ditte Giese al menneskelighed i sit svar (men NB ikke kønnet!) og konsekvent omtalte hende som »Damebladet« og »den«. Angiveligt fordi han ville markere, at han fandt hende lige så useriøs som… hvor foragteligt -  dameblade… der får følgende skudsmål: »kondenseret fordummelse.« Uf. Eller kondenseret kvindekøn kunne vel også have været en mulighed, hvad  hr. Dahl?

Jo, jo. Så siger vi det. At dameblade er uendeligt dumme. Og da under ENHVER mands niveau. Men. Lad mig lufte min til vished grænsende mistanke: mænd som Henrik Dahl vil jo slet ikke acceptere kvinder med mindre de opfører sig nøjagtigt som foreskrevet i damebladene: Går op i udseendet for mændenes skyld, tænker uafladeligt på, hvordan man kan opnå mænds opmærksomhed og bekræftelse, gør sig til for mænd uafladeligt, taler mænd efter munden og pleaser dem, pisker rundt og rydder op og laver mad. Og læser ugeblade. OG gør sig til for mænd. Se DET er en rigtig kvinde. Hallo hr. Dahl – er det måske ikke rigtigt? Du vil jo ha' at kvinderne skal være sådan. Det du kalder dumt og useriøst, er liiige sådan som en rigtig kvinde skal være. For at være en rigtig kvinde.

Jeg synes, der er noget hyklerisk ved den forbandelse af dameblade lige lukt ned i det sorteste sorte dyb, når den, forbandelsen kommer fra, selv er en lille overfladisk mæfikke. Så kunne man ærlig talt godt vente sig en lidt større forståelse. Eller solidaritet, var ordet. Søstersolidaritet(?) Fnis, fnis.

(fortsættes)

Indspark fra gynækologernes skræk, Bethany the Abyss

Gynækologernes skræk, Bethany the Abyss giver sine erfaringer med mænd til bedste på bloggen (udbloggen?): 

http://bitterfissen-bethany.dk/2012/05/det-handler-om-kusser/

Gælder om at ha' forbindelserne  i orden. Og det må man vist sige, at man har, når selveste the abyss giver ekko.

Kæreste Betzz – tak for at dele gavmildt ud af dine smukke erfaringer med den hær af pikvedhængte, der igennem tiderne har taget den meget lange march igennem dit skræv uden så meget som ét hævet øjenbryn (hævet? er de blevet slået?) eller én beordret knibeøvelse (kneppeøvelse?). På trods af at Bethanys abyss (= kusse) er »rummelig, evigt sjaskvåd, med indre skamlæber, der hænger udenfor på en meget lang måde, og fandme også hår hist og her«.

Pissevenlige fyre dér, Betzz.

Nu mangler vi bare lige at få de pikvedhængte til selv at sige det. Kom så gutter: Rummelige kusser med lange skamlæber og fuld behåring føles FANTASTISK dejlige. Rummelige kusser med lange skamlæber og fuld behåring føles FANTASTISK dejlige. Rummelige kusser med lange skamlæber og fuld behåring føles FANTASTISK dejlige. Rummelige kusser med...

På røvhulskussernes hold

Lad os komme videre med Leth i en fart!

Her er, hvad han siger om sig selv i sengen (til BT, for jeg ORKEDE simpelthen ikke det pinagtigt selvgratulerende interview med Poul Pilgaard Johnsen fra »Weekend Avisen-du-sagtens-kan-undvære«, hvor de to mænd i munden på hinanden roser egen formåen til skyerne, brrrr):

»Derfor er jeg så god i sengen: Fordi jeg er hensynsfuld. Det lyder så plat. Men man kan kun være en god elsker, hvis man forstår kvinden og forstår at kunne spille med kvinden. Det er ikke, fordi jeg synes, det er fantastisk at være akrobat i sengen. Jeg synes ikke, man skal være flittig, og eksperimenter er som regel overvurderede, man har bestemte yndlingspositioner, hvor man får fuldt udbytte, de klassiske stillinger kan jeg godt lide. Det ligger mere i dybden, i varighed, ømhed, rytmer og forlængelser af bestemte perioder i et samleje«. (http://www.bt.dk/kendte/joergen-leth-taler-ud-derfor-er-jeg-saa-god-i-sengen)

Ikke ilde. Slet ikke ilde. Jeg tænker især på det med, hvad der får et knald til at blive godt: »Det ligger mere i dybden, i varighed, ømhed, rytmer og forlængelser af bestemte perioder i et samleje«. Yes, yes Mister Jorgen, du har fat i noget dér. Sådanne mænd har jeg kendt masser af. (Heldigvis). Mænd, der har formået at lytte sig frem… »hvad sker der i en kvinde«… og som derfor ved, hvad det drejer sig om. Dem er der en del af derude, men vi kan selvfølgelig aldrig få for mange, så Leths sexualoplysende virksomhed skal være så hjerteligt velkommen. 

Har I hørt det, gutter: 

»Det ligger mere i dybden, i varighed, ømhed, rytmer og forlængelser af bestemte perioder i et samleje«!!!!

MEN - jeg har kun kendt få mænd, som havde den evne at gøre kvinden stolt af sin kusse. Dét er altså en virkelig mangelvare… Og hvis nogen spørger mig, så ville jeg sige, at det er i den uformåenhed hos mændene, at kvindeundertrykkelsens fortsatte eksistens i det seksuelle viser sig. 

Så er den (kussen) for stor (til at stramme ordentligt om pikken, så der kommer friktion), så er den for våd – (igen til at manden kan mærke noget… og desuden uæstetisk sådan sjappet nærmest). Behåring… er ikke just kønt. Skamlæber… aaarh heller ikke, vel? (Kan vi ikke få dem formindsket lidt?) Dem har vi forresten navne for: Filetter, skambøffer, stænkelapper. Ha, ha. Og lugten dernede… Hmmm. 

Der er altid noget i vejen.

Efter gældende opfattelse af sex er kussen grundlæggende utilstrækkelig med hensyn til at stramme om det mandlige lem og frembringe den friktion som åbenbart er GUD i den patriarkalske seksualitets univers.

De perfekte organer med hensyn til at stimulere pikken, er jo i virkeligheden røvhullet og munden. Sådan er det i dagens seksuelle kultur: Røvhullet og munden har for længst givet kussen baghjul og kørt den ud på et sidespor som et slapt, flaprende, utilstrækkeligt og ovenikøbet ikke videre æstetisk tiltalende organ. Efterhånden har man indtryk af, at den nærmest kun er med i seancen på afbud, eller fordi den ved skæbnens gunst har være så heldig at befinde sig i nabolag med mere prominente organer.
 

Men der var altså en gang, hvor kussen var æresgæsten!

Det giver lissom sig selv, at hvis røvhullet er idealet, SKAL det jo blive svært for kvinden at føle glæde ved sin kusse. Faktisk minder det mig på en eller anden måde om det med, at mannequin i virkeligheden betyder »lille mand«. Pointen er, at selv om jeg har mødt pænt mange mænd, der kunne den kunst, Jørgen Leth snakker om med pauserne, rytmerne og udstrækningen af faser i samlejet (og tusinde tak skal I have!) – har jeg kun kendt én, der evnede at åbenbare kussens ganske særlige egenskaber for mig med hensyn til at stimulere lemmet og give nydelse. Alt det fis med at den skal være stram og hård som et røvhul og suuuuge sig fast…. Ja, hvis det er kriteriet, er og bliver kussen selvfølgelig et utilstrækkeligt organ, hvis kvaliteter højest kan beskrives i grader af utilstrækkelighed. For realiteten er som bekendt, at kussen er skabt til, at der kan komme et barn ud af den… Elasticitet og eftergivenhed er selve kussens væsen. Og ikke stramhed. Eller hårdhed. Allerede dér burde en lille darwinistisk klokke måske ringe. For hvordan kan meningen med et organ, der er designet til at udvide sig SÅ meget, være at skulle stramme hårdt sammen omkring mandens erigerede penis? Det er bare ikke realistisk. (Selv ikke de indvendige svulmelegmer bag kussens slimhinde kan frembringe en sådan friktion).

Men tøser – fyrene tager altså også simpelthen røven på jer (- tænkt over, hvorfor det mon overhovedet hedder lige dét… at blive taget i røven… anybody?), når de bilder jer ind, at det, der pirrede dem, gav dem nydelse, fik dem til at komme - var den form for stimulation.

Mandens nydelse skyldes skedevæggenes helt særlige riflede, bløde elasticitet i kombination med skedens geniale smøresekreter, der tilsammen giver en unikt tilpasset frydefuld, smygende fornemmelse af slimhinde mod slimhinde. En fornemmelse, der simpelthen ikke kan eftergøres på nogen andre måder. Selv den specialudviklede eksplorationscreme er kun en fattig erstatning i sammenligning. Som kvinder burde vi gå fløjtende rundt, fordi vi kan tilbyde manden denne enestående nydelse. Men vi gør det ikke, for en eller anden idiot har bildt os ind, at sex er friktion – og kussen et grundlæggende utilstrækkeligt organ.

Og HER synes jeg, at Jørgen Leth kunne have en mission. Fortæl dem sandheden om kussen, Leth! At den råder over perfekte smørremidler og uovertruffen tekstur og at alt det fis med at den skal være lille og stram… er bullshit, ikke? Det er jo virkelig bare for mænd med mindreværdskomplekser. For Big man, Leth er da vel ikke på røvhulskussernes hold. Vel?

Lethfejden: Løgnen om sex, aldersforskel og mænd på 75

Pyyha. Det har man for at ligge på den lade side. Ukrudt, ukrudt, ukrudt. Vælter frem overalt!

Jørgen Leth-planten skyder stænger ud til alle sider. Og hvor er det dog et ufatteligt hykleri at være vidne til! Føj. Det har det været lige siden Leths selvbiografi udkom i 2005 og gav anledning til sædelighedsfejden om Jørgen Leth og Kokkens Datter… såkaldte. Well, den betegnelse dropper jeg i hvert fald herved!

Det er slet og ret misvisende at kalde det »sædelighedsfejden om Jørgen Leth og Kokkens Datter«, fordi det får det til at lyde som om, det drejer sig specielt om forholdet til hende og det gør det jo ikke. Kokkens Datter var én pige af mange i en kontinuerlig række af unge piger, Jørgen Leth har forhold til i Haiti. Hvis noget handler fejden om rækken. Og ikke den enkelte. Et faktum, jeg i øvrigt synes blev ubehageligt illustreret derved, at man aldrig fandt frem til Kokkens Datter, selv om man søgte. Hun var som sunket i jorden. Ingen aner, hvor hun er, om hun er død eller levende, mindst af alle da Jørgen Leth. I dag er der mange mennesker, der tror, at hun hedder Dorotie, har jeg bemærket. Men Dorotie er den unge kvinde, der opsøgte Jørgen Leth (på det tidspunkt, hvor han kendte Kokkens Datter), fordi hun havde hørt, at han havde planer om at indspille en pornofilm og gerne ville tilbyde sig til projektet. Leth skriver om det i selvbiografien... Hvordan han straks inviterer Dorotie på middag. Og samme aften bolles der på førstesalen. Kokkens Datter er (stadig ifølge Leth selv) ved at gå fuldkommen til over det. Men hvad kan hun gøre? Hun har jo ikke så meget at skulle have sagt, har hun vel? Det forkommer mig i øvrigt at være en meget stor ydmygelse af en kvinde at være tvangsindlagt til at bevidne sin elsker indledet forholdet til den nye kvinde, der kommer ind og overtager hendes plads. Men jeg er vel bare nypuritansk.

Hvis jeg ellers husker rigtigt, er der også noget med, at hun når at blive gravid og må have en abort – eller også er det Dorotie. Pointen er, at den enkelte unge kvindes betydningsløshed og magtesløshed sættes i skærende relief af, at Kokkens Datter end ikke får sit eget navn. Hendes identitet ender med at blive blandet sammen med den kvinde, der som hendes rival fortrænger hende, hvorved hun blev berøvet adgang til den store, hvide mands beskyttelse, hjælp og ressourcer - måske med katastrofale konsekvenser.

Nuvel. Så meget for at gøre opmærksom på, at fejden herefter af mig vil blive betegnet som sædelighedsfejden om Jørgen Leth. Fejden, der åbenbart ikke VIL dø eftersom den blomstre op igen og igen – (denne gang som bekendt i anledning af udviklingsminister Christian Friis Bachs udtalelser). Og hver gang som en ufatteligt uhæderlig diskussion brolagt med tabuer, hykleri og undertrykkelse af sandheden.

Alene dét, at man skal opleve Se og Hørs tidligere chefredaktør, Henrik Qvortrup (i Metroexpress) helligt afstå fra at bedømme Jørgen Leths kærlighedsliv med følgende begrundelse: »Dels er det vel noget, skulle jeg mene, som manden i udgangspunktet selv må ligge og rode med. Dels skal jeg blankt erkende, at JEG ikke har indsigt nok i Leths erotiske dispositioner til at udtale mig skråsikkert«. (http://www.metroxpress.dk/nyheder/leths-politisk-ukorrekte syndigheder/KOblea!YDuCT1Ugaq6/)

Den med, at folk har ret til deres kærlighedsliv uden at andre blander sig, er vist ny på Se og Hørs redaktion! 

Faktum er, at offentligheden ligger inde med uendeligt mange flere oplysninger om Jørgen Leths kærlighedsliv givet af Jørgen Leth selv, end adskillige ofre for Se og Hørs snagejournalistik igennem tiderne. Leth har på alle måder lagt op til at offentligheden forholder sig til hans kærlighedsliv (såkaldte), eftersom han konsekvent har fremstillet det i interviews, på film og i bøger.

Hvad er der i det hele taget i vejen med folk? Alle farer op som om udviklingsministeren har påstået at kærlighed aldrig nogensinde i hele verden ville kunne forekomme imellem en gammel hvid mand og en ung sort kvinde:

Tom Jensen i Berlingske: »Kan en ung, sort kvinde fra et fattigt land føle ægte kærlighed til en ældre hvid mand fra et rigt land? Spørger man udviklingsminister Christian Friis Bach er svaret tilsyneladende nej« og så videre bla, bla.

»Selv ikke en minister skal gøre sig til dommer over andre menneskers følelsesliv«, siger BT. Nej for hør nemlig her: - Selv om økonomisk ulighed spiller ind i relationen mellem rige mænd og fattige kvinder udelukker det ikke, at der kan være tale om lyst og kærlighed, fortsætter lederskribenten med antropolog Sine Plambechs videnskabelige vurdering i ryggen. 

Mindre kunne have gjort det. Selvfølgelig UDELUKKER økonomisk ulighed ikke, »at der kan være tale om lyst og kærlighed«. Vorherrebevares. Det har ministeren lissom heller ikke påstået. Alt findes jo. Man kan finde eksempler på alle mulige variationer af mellemmenneskelige relationer. Det ved enhver! Men findes det som noget almindeligt eller som en undtagelse? Hvad? Og allerede her støder man imod en tyk mur af hykleri og benægtelse. For må man sige, at gensidig lyst og kærlighed imellem en fattig, sort kvinde på 22 og en velbjerget hvid mand på 75 tilhører undtagelserne? Nej. Det må man jo ikke i den her diskussion. Man vil få at vide, at man er fordomsfuld og racistisk og aldersfascistisk og puritansk. SELV om alle godt ved at det passer.

Man må heller ikke sige, at folk på 75 er GAMLE. Selv om de ER gamle. Eller at det ikke er en almindelig orientering af begæret, når en kvinde på 22 er sammen med en mand på 75. Det er blandt andet det, jeg mener med, at diskussionen er brolagt med tabuer, hykleri og undertrykkelse af sandheden.

I 2005, da Jørgen Leths selvbiografi lige var udkommet og skandalen rullede, overværede jeg et debatmøde, som Information afholdt. Det var underligt at bevidne repræsentanter for kvindebevægelsens hårde kærne føle sig dybt anfægtet over kritikken af Jørgen Leth. Og ikke bare på det principielle plan. Nej, der var helt tydeligt tale om at føle sig personligt gået for nær. Forne tiders prominente rødstrømper og 68'ere, Pia Friis Laneth og Tanja Ørum decideret skælvede af raseri og krænkelse. 

Pia Friis Laneth (som var ordstyrer ved mødet) henvendte sig på et tidspunkt direkte til mig og spurgte stakåndet af vrede med stemmen dirrende af indignation om ikke jeg selv, dengang jeg var en gymnasietøs på 17, muligvis kunne tænkes at have fundet Jørgen Leth attraktiv med alt det, han havde at byde på. (Underforstået naturligvis, at i givet fald måtte Kokkens Datter nok også have været vild med ham… sådan »for hans egen skyld«… hvis man kan sige det sådan). Okay, det var måske et noget personligt spørgsmål, men egentlig syntes jeg, at det var relevant nok at forholde sig til scenariet og give et seriøst svar. Så det gjorde jeg.

Jeg svarede, at jeg jo for det meste i mit liv havde kendt mænd, der var på min egen alder. Men tilfældigvis på daværende tidspunkt for første gang havde en kæreste, der var 15 år ældre end jeg selv. Jeg var et parogfyrre og han altså i slutningen af halvtredserne. Sagen er, at jeg til at begynde med rent faktisk havde oplevet aldersforskellen som en forstyrrelse i forhold til det seksuelle… at den var noget, jeg ligesom skulle vænne mig til. Ikke noget kæmpestort problem. Slet ikke. Og efter kort tid skænkede jeg det ikke en tanke mere. Men der var bare indledningsvis tale om, at jeg oplevede et element af fremmedgørelse ved mødet med en krop, der var et andet sted i den biologiske aldringsproces end min egen.

For vel at mærke handlede dette her skam ikke om, at mandens krop absolut skulle være ung eller sådan noget. Det var ikke et spørgsmål om at lige under for kulturelle skønhedsnormer. Det var mere et spørgsmål om at befinde sig nogenlunde på samme sted i aldringsprocessen – eller ej.

Indtil nu havde jeg haft seksualitet med jævnaldrende mænd, hvis biologiske forfald matchede mit eget. (Okay, lidt underlig sprogbrug i forbindelse med sex, det kan jeg godt se - sorry). Og da jeg for første gang gjorde erfaring med en ældre mand, konstaterede jeg, at det åbenbart gav anledning til en vis fremmedgørelse, der skulle overvindes, når min partner befandt sig på et andet stadie af den biologiske aldringsproces end jeg selv. 

Dét svarede jeg altså Pia Friis Laneth på hendes spørgsmål. Og så gik jeg videre med at sige, at aldersforskellen på 15 år imellem en kvinde på et parogfyrre og en mand i slutningen af halvtredserne jo ikke var nær så radikal som en aldersforskel på 50 imellem en kvinde på 17 og en mand på 67 sådan som med Leth og Kokkens Datter. Pyskologisk såvel som fysisk. Derfor følte jeg mig næsten overbevist om, at jeg, hvis jeg som en tøs på 17 havde mødt Jørgen Leth på 67, ville have følt mig fremmedgjort, fordi den midaldrende mandekrop befandt sig så langt fra min egen fuldkommen nyudsprungne pige/kvindekrop. Kommet så vidt i mit svar til Pia Friis Laneth, blev det åbenbart damerne for meget. De fór op, idet de rasende som med en mund råbte: 

»A L D E R S F A S C I S T !!!!«
Aldersfascist?  ???   Jamen det sagde de virkelig! Rettere RÅBTE. Jeg var fuldkommen lamslået. Havde de da ingen realitetssans? En tøs på 17 og en mand på 67. … Ikke 37 eller 42 – men 67. Det er jo en bedstefar og hans barnebarn. Er tøser på 17 alderfascister, hvis de ikke tænder på mænd på 67? Det er jo faktisk det, der er konsekvensen. 

At visse mænd ville give udtryk for den holdning, var måske, hvad man kunne forvente. Men prominente kvindesagsforkæmpere af rødstrømpegenerationen… Wow! Mormor giver måske en flybillet til Haiti i konfirmationsgave til pigerne blandt børnebørnene? Ja, for mormor selv har i hvert fald ingen interesse. …

Om jeg fatter det. Hvorfor dette enorme behov for at lyve om virkeligheden?

»Aldersfascist«…

Jeg husker, at Tanja Ørum blev ved med at sige til mødet: »Og hvad så med os? Er vi måske bare sådan nogle, der er gravet op af jordbærbedet?«. (I betydningen seksuelt uattraktive grundet alder, går jeg ud fra, at der mentes). Og det er sådan set også mit indtryk, at den enorme krænkelse, som Pia Friis Laneth og hun gav udtryk for ved det bemeldte debatmøde, præcis drejede sig om retten til som kvinde at blive bekræftet som værende et gyldigt begærsobjekt (frygteligt sprogbrug… jeg ved det, sorry). Og at de følte, at Leths kritikere nægtede dem denne anerkendelse.

Men det er jo fuldkommen knald i låget! Hvad med den krænkelse, der ligger i, at Jørgen Leth som tilfældet jo er, i interview efter interview allerede i årene før selvbiografien, åbent erklærede at han var fuldkommen færdig med det ligestillede parforhold og med jævnaldrende, danske kvinder. Simpelthen. Ikke om han gad!

Sandheden er, at den første til at underkende kvinder som Pia Friis Laneth og Tanja Ørums seksuelle værdi er netop Jørgen Leth!

Uf. Det er så rædsomt pinligt, synes jeg, at kvinder (som f.eks. Pia Friis Laneth og Tanja Ørum) lægger sig fuldstændig fladt ned på maven for Jørgen Leths seksualitet, imens han selv annoncerer vidt og bredt, at han aldrig med en ildtang ville røre nogle som dem.

Jørgen Leth underkender OM NOGEN midaldrende kvinders erotiske værdi ved, som han har gjort, at undsige sig det ligeværdige parforhold med jævnaldrende kvinder med udtrykkelig henvisning til dets fravær af erotisk relevans for ham.

Men det er MIG, kvinderne råber aldersfascist efter. …

Hvad mere er – (det sagde jeg ikke dengang ved mødet, men det gør jeg så nu): Jeg betragter rent faktisk min måde at fungere på som en form for fuldkommen normal, instinktiv, biologisk funderet tilbøjelighed til, at begæret orienterer sig efter partnere, der er jævnaldrende. Slet og ret. Et naturligt (ja, det stod der virkelig) biologisk beredskab, jeg vil mene, at jeg har til fælles med mange, mange, mange andre, som OGSÅ umiddelbart ville vige tilbage fra i en alder af… f.eks. 22 at gå i seng med en på… skal vi sige 75? Hm. hm.

Det skal ikke forstås som at jeg derfor anser relationer, hvor der er en aldersforskel for at være forkerte. Sådan et forhold har jeg som sagt selv haft. I dag hvor jeg er 51 tumler jeg mig desuden glad og gerne med en mand (MIN mand, mmmm) på 59. Vi taler om nuancer i et komplekst felt af tiltrækning imellem mennesker, hvor mange ting spiller ind. Det er jo ikke det. Men jeg synes, det er fuldkommen grotesk at ville benægte at aldersforskel har en stor betydning på såvel det fysiske som det psykologiske plan. For selvfølgelig har det det. Hvorfor må det ikke siges åbent? Hvorfor skal det tabuiseres? Lige som det er tabu at sige folk på 75 er gamle?

(Fortsættes….)

Familien Sort, Jørgen Leth og negerboller

Åhhh, hvor har jeg nydt at være væk fra det hele. (Det hele har sikkert også nydt, at jeg var væk fra det, hm, hm). Nå, men nu går den heller ikke længere. Foråret er kommet. Helt kommet. Ukrudtet pibler frem og forlanger at blive fjernet. Lad os tage det nyeste først:

Hvis man overhovedet kan holde det ud for stanken af komøg og lyden af brølende køer med de rødglødende yvere spændte til bristepunktet, kan man gå ind på Mandfjols.dk og forsikre sig om, at familien Sort minsanten har meldt udviklingsminister, Christian Friis Bach til politiet for racisme og aldersdiskrimination. Det er Mie Harders kæreste - Lars Kragh Andersen (den ekskluderede politimand), der står bag anmeldelsen. Han ved vel også alt om, hvordan den slags foregår.

Anledningen er ministerens kommentar til Jørgen Leths udstilling, »Min viagra virker endnu« (eller sådan noget lignende) på Kunstforeningen Gl. Strand, hvor indgår en serie billeder fra kønsakten med en ung haitiansk kvinde: »Jørgen Leth må - indenfor lovens rammer - elske, med hvem han vil, og udstille som han vil, men hvis han - i en så ekstrem ulige situation - tror at hans forhold til en helt ung sort kvinde, fra begge sider handler om en “kærlighedsakt” og “lykke” så er han for naiv. Har desværre set alt for mange tilfælde af ældre hvide mænd med fattige unge sorte kvinder. Det er ikke kærlighed, det er desparat afhængighed, grænsende til udnyttelse«. Siger altså udviklingsministeren.

Ofrene for udviklingsministerens racisme og aldersdiskrimination er ældre hvide mænd - skulle nogen være i tvivl. Og det er sgu da også for galt. At udviklingsministeren offentligt kalder forholdet imellem fattige, unge sorte kvinder og ældre hvide mænd for »desperat afhængighed, grænsende til udnyttelse«. Hallo, hallo hr. udviklingsminister. Hvad er det for en nedladende holdning? Offergørelse. Ældre, hvide mænd er aldeles ikke »ofre«, der skal beskyttes imod »desperat afhængighed og udnyttelse«. Heller ikke selv om de måske kommer til at ligne moselig i begyndende opløsning ved at kline sig tæt op ad purunge, strålende friske kvinder. Og heller ikke selv om det kan være barsk at bevidne samme arme ældre, hvide mænd blive voldsomt flået i pungen. Det er nu engang en hård verden, vi lever i. Og hvem siger egentlig, at de ikke simpelthen er gladest på den måde? Hvad? »Den lykkelige sugardaddy«, »Mandens ældste status«, ikke? Og så videre og så videre… Hvem skal dømme om det? Og... Nå, men nu rykker familien Sort jo også på det. Til kamp imod racisme og aldersdiskrimination! 

Øøøøhm. Det eneste, der måske virker en lille smule hmmmm… mærkeligt… er, at familien Sort jo i almindelighed slet ikke anerkender hverken aldersdiskrimination eller racisme som værende reelle problemer. Faktisk plejer de direkte at håne bekæmpelsen af racisme og aldersdiskrimination med henvisning til de rødes latterlige katalog af pladderhumanistiske hattedame-projekter. Og for mit eget vedkommende... kan jeg sgu da lige så tydeligt huske, at familien Sort kaldte mig for »en gammel krage«, dengang min bog udkom… »En gammel krage« - (selv om jeg kun er 51, hrmpf… ). Og MIN klage over aldersdiskrimination havde familien Sort altså kun hån og latter til overs for, kan jeg godt fortælle. Camilla Paaske Hjort (kæreste med Lennart Kiil, den flotte fyr med den markante hage, der renser grebningen på Mandfjols.dk), som var ophavskvinde… til »kragen«… om man så må sige… pralede direkte af det. De syntes ALLE SAMMEN i familien Sort, at det bare var SÅ GODT, at min alder blev gjort til genstand for hånlig omtale. Virkelig! Ja. Jeg ved godt at det lyder helt utroligt. Men det ER altså sandt. De nedgør mig såmænd STADIG med henvisning til min alder i familien Sort. Se her for eksempel, hvad Bo Nake (et kulsort familiemedlem) - siger om min ringhed så sent som den 24. april på Frode Steinickes FB-væg:

Bo Nake: Hun er jo dum som snot. Hun sammeligner størrelser, der ikke kan sammenlignes. A.P. Møllers virksomheder har skabt 60.000 arbejdspladser i Danmark. Hvad helvede har kællinger som Jette Hansen gjort andet end at kræve og rage til sig? - Hun bekræfter fint OBOs påstande. - Smid nogle kartofler efter hende, Frode, inden hun gør for meget skade på sig selv.
Og så har samfundet bekostet en uddannelse på sådan en åndsamøbe! Hun giver jo kvinder et dårligt navn. - Hvor er det godt, at der er nogle kvindelige borgerlige debattører og ikke bare gamle krager. (min understregning)
24. april kl. 13:24


Se. Der var den: »… og ikke bare gamle krager«. Passer det så ikke, hvad jeg siger måske?

JEG må tydeligvis gerne aldersdiskrimineres. (De vil endda påtage sig selv at sørge for at det sker). Men når big white man, Jørgen Leth bliver ramt -  så synes de pludselig, at aldersdiskrimination er SÅ enormt groft, at de er parat til at klage over det hele vejen op til domstolene. Well, well… hvis moral er godt, er dobbeltmoral åbenbart dobbelt så godt - eller hvad, familien Sort?

Lars Kragh Andersens anmeldelse af Christian Friis Bach fik omtrent stående ovationer på 180grader, FB og Mandfjols.dk. Nettet formelig summer af liberalistisk sindede debattører, der vender sig imod udviklingsministerens racisme med erklæringer af typen: »Negerboller er som bekendt både et substantiv og et verbum«.

Ikke sandt?: en NEGERBOLLE…, flere NEGRE BOLLER!

YES they fucking do. Ha, ha, ha. Og hvor vi dog morer os.

Nej - tilbage til hyldest-reaktionerne på Lars Kragh Andersen: Rikki Tholstrup Jørgensen f.eks., en fuldkommen totalt nydelig herre i slutningen af trediverne, adjunkt, Cand. IT-Kommunikation og Organisation - udråbte Lars Kragh Andersen til sin »superhelt«, hvorpå han oprigtigt beklagede ikke selv at besidde samme store mod, for han vidste nemlig præcis, hvad han ellers ville have gjort her på den 1. maj: »… så ville jeg tage en nøgen negerkvinde med mig, som kunne stå med store bannere med en kærlighedshyldest til Jørgen Leth«. (http://www.180grader.dk/Politik/hvis-jeg-var-lars-kragh-andersen). Åhh, hvor enormt ærgerligt, at Rikki Tholstrup Jørgensen ikke turde!

Men hvor er det SMUKT at opleve familien Sort bekæmpe racisme og aldersdiskrimination! Det mener jeg virkelig. Tænke sig… Denne veluddannede, smaddersøde, yngre, hvide mand (Rikki Tholstrup Jørgensen), der vil »tage en negerkvinde med sig« til at vise nøgen frem for alle mulige mennesker på 1. maj, imens hun med højt løftet skilt ytrer sin hyldest til de ældre, hvide mænds uopslidelige eros. Hvad kunne være smukkere? For hende mener jeg. Denne mulighed for at fremvise sit negroide begær efter gamle, hvide mænd. Hvor MÅ hun være stolt! Øh… jeg mener selvfølgelig: Hvor VILLE hun have været stolt – hvis den pæne, veluddannede, succesfulde yngre, hvide mand, Rikki Tholstrup Jørgensen bare havde været lige så modig som »superhelt«, Lars Kragh Andersen. Ååååh suk. Det får mig til at tænke på Elefantens Vuggevise:
»Sov sødt lille Jumbo og visselul/slet intet min ven, skal du mangle./I morgen får du en niggerdreng/og ham skal du bruge som rangle« (min understregning). Og på det Henrik List sagde (dengang med Kokkens Datter), - de mørkere racers kvinder har en mere dyrisk seksualitet end de hvide kvinder.

Og så siger man at vi danskere... her i familien Sort... er racister. ...

Ha, ha. Nej, tværtimod. Vi ELSKER sgu negere! ISÆR som kvinder…. Det kan vi ikke beskytte gamle, hvide mænd imod. (Forresten bliver vi aldrig gamle).


Der vil blive trukket mere ukrudt op de næste dage.