onsdag den 31. oktober 2012

Repremiere: Arzrouni, fortæl Danmark om dine arbejdsfri indtægter



Jeg synes, at det skal handle om mørkets svovlstik (»fyrste« er vel trods alt at spænde buen for hårdt), Christoffer Arzrouni i dag.

Sidst jeg så Christoffer Arzrouni sprang han badut hos Clement for at nå op, så han kunne bide fagbevægelsens kæmper, Poul Erik Skov og Dennis Kristensen i haserne. Arzrouni ville give sin højre arm, det var helt tydeligt, for at komme til at tale ned til de to. PISSE på dem. Ydmyge dem. Nu hvor fagbevægelsen ornlig' var blevet sat på plads, dens magt stækket… og han, Arzrouni havde været på det hold, der gjorde det. Åhhh det var en fest… rettere VILLE have været en fest, hvis for ##&%€#!!?##! man bare kunne NÅ derop.

Dennis og Poul Erik stod mere og mere forvirret og fattede ikke, hvad der foregik. »Vil du have os til at hoppe over i kurven, er det det du prøver på at sige«, spurgte Poul Erik undrende og lænede sig tungt forover med begge knyttede næver støttet på podiet. Så han VIRKELIG lignede en hvid elefant - med sit enormt flot nytrimmede hvide skæg og alle LOs medlemmer i ryggen. Og 3Fs Dennis (the Menace) – begreb tydeligvis heller ikke en meter: Der er nogen herinde som prøver at krænke os. Ydmyge os. Men jeg kan simpelthen ikke få ØJE på personen. Uuu. Kom friiit freeem. Jeg vil geeerne slås. Men hvor errrr du? Og den svovllugt, hvor kommer DEN fra?
(I må selv gå på nettet og finde dét Clement-debatten program).

Nej – kære hvide elefanter: Lad mig fortælle, hvad der foregik, når nu I ikke selv kunne få øje på det fra jeres podier: Det var såmænd bare mørkets svovlstik, der tændte af, fordi han optog fagbevægelsens opfordring til medlemmerne om løntilbageholdenhed under de nyligt overståede forhandlinger, som et udtryk for svaghed – og derfor tog det som en lejlighed til at HOVERE, sådan rigtigt hovere og håne og kalde andre for »små«. Og IKKE til at anerkende fagbevægelsen som en på alle måder værdig, nødvendig og ansvarlig medspiller på den politiske scene, når nu han havde muligheden i Clements debatten (familien Sort bor der… det har jeg jo sagt). Uha nej dog. Langt vigtigere ting stod på spil. Som for eksempel hr. Arzrounis EGO.

Det er jo ikke noget tilfælde at Christoffer Arzrouni er statusmedlem af familien Sort. Han opfylder alle kriterierne: Magtbrynde, magtbrynde, magtbrynde og højreorientering.

Nej, men det jeg egentlig ville ind på, var hr. Arzrouni som moralist. For… ikke sandt.., hvor har vi dog vel nok hørt meget fra den kant om uansvarligt offentligt pengeforbrug. 

Understøttelse til arbejdsløse??? - det hører jo ingen steder hjemme TIL FOLK DER IKKE ARBEJDER. Og efterløn… HELT UANSVARLIGT - TIL FOLK DER IKKE ARBEJDER. SU – fjern det! Lad survival of the richest råde! ALT andet er simpelthen uansvarligt.

Ja, kan vi ikke roligt sige, at hr. Christoffer Arzrouni har vogtet over den offentlige pengekasse med samme nidkærhed som en høne over den rede, som hun selv har skullet klemme samtlige æg ud for at fylde?
Når nogle har brug for at modtage ydelser - dagpenge, sygedagpenge, efterløn... Ja, Arzrouni, du synes vel, at alt det bare er synonymord for »dovenskab«. Og »snylt«. Gør du ikke?

Ikke at hr. Arzrouni er alene om den opførsel. Det er helt gennemgående at enormt velstillede folk på højrefløjen, også sådan nogle som Asger Aamund for eksempel, omtaler statens midler, pengene i de offentlige kasser – som var det nærmest deres personlige ejendom bragt til veje i deres personlige ansigts sved og denne smerte i rumpen, det er at klemme et pust, pust -  »nesteg« ud.… Og nu vil de gerne liiiige have et ord at skulle have sagt om, hvordan pengene skal bruges-det-mangler-fanme-bare-for-der-MÅ-være-grænser.

Ja, det må der da! Og hvem får ikke ondt et vist sted af at lægge SÅ mange æg, som dem, der befinder sig i den offentlige kasse-rede? (Ikke kasserede). Men er det virkelig rigtigt, at pengeæggene stammer fra hr. Arzrounis hårdt prøvede, smertende pengegump? Nej det tror jeg vist nok ikke, at man med rimelighed kan sige. For øøhm hr. Arzrouni, var der ikke sådan bare en lille bitte, bitte ting, du GLEMTE at fortælle familien Danmark om, før du fór ud og i den grad moraliserede over folks adkomst til ydelser som dagpenge, sygedagpenge, efterløn, SU… – og så videre.

Nemlig, hvad med dig selv??!!

Ja, lad os tale lidt om det med at SNYLTE på fællesskabet. Som du jo er sådan en modstander af.

Så vidt jeg ved, har du i årevis oppebåret dobbelt, trippelt og kvatrippelt LØN... fiansieret af de offentlige kasser, du ellers er så vældig ØM over et vist sted. Penge, du ikke løfter en finger for.

Du havde jo en række kortvarige ansættelser – blandt andet sådan nogle spindoktoransættelser, der ophører, når den politiker, man arbejder for, ophører. Og der var en del turbulens, husker vi… som  mundede ud i, at du opnåede at have en række højtlønnede, lukrative ansættelser på kort tid, der til overflod var garneret med solidt gyldne håndtryk, når arbejdsforholdet hørte op. Og du Arzrouni, du overgik straks til nye ansættelser. Som så igen hørte op efter ret kort tid. Og nyt guldhåndtryk med rare arbejdsfri penge lige ned i foret, ikke også? Imens man IGEN gik direkte over i en ny laber højtlønnet ansættelse.

Kan du egentlig ikke godt være sød, nu jeg har dig, at opklare det her for mig, Arzrouni: Hvor mange monsterlønninger har du været oppe på at oppebære på én gang uden at lave dagens gerning OVERHOVEDET for pengene – er det tre. Eller fire? Eller…?

Faktum er i hvert fald, at din selvretfærdige og moralistiske fremfærd i medierne, som om de skattepenge, der finansierer velfærdsstaten i en særlig grad tilkommer dig – og friske fyre som f.eks. Asger Aamund -  at råde over og stille sig til dommer over, hvordan bliver brugt, stinker slemt af et heftigt hykleri, når det viser sig, at du selv gladeligt oppebærer i omegnen af trippelte lønindtægter i millionklassen, uden så meget som at løfte en finger for pengene.

Det er fanme IKKE dig, hr Umådeligt Selvretfærdig, der gør den arbejdsindsats, der skal gøre det muligt at spænde et socialt sikkerhedsnet ud under de folk, der er så ulykkelige at miste deres arbejde. Eller bliver syge. Eller har behov for at takke af (relativt) tidligt. Eller slet ikke kan få noget arbejde. Har du opdaget, at der minsanten er ca. 800.000 FÆRRE stillinger på arbejdsmarkedet, end der er arbejdstagere? Og har du bemærket, at det tal har været nogenlunde stabilt de sidste 30 år, hvad? Har du? 800.000 – det er liggodt en slat, synes du ikke? Og så mener du, at afstraffelser og armod må være vejen frem, for at få folk i arbejde? Imens du selv helt skamløst FEDER den for penge, der ærlig talt havde været noget bedre og mere rimeligt anvendt på at hjælpe folk, der rammes af disse konjunkturudsving, som dine gode venner i finanssektoren har en rigtig stort ansvar for… fordi de lige skulle lave kassen… uden at producere noget videre… er det ikke rigtigt?

Arzrouni.

Du som så gladelig gør dig til dommer over, om almindelige »små« (puha) lønmodtagere skal have adkomst til dagpenge, SU til deres børn og efterløn til sig selv…  – tag nu og fortæl Danmark om dine arbejdsfri indtægter. Det må vel være det mindste, du kan gøre. Det er jo næsten komisk det her. Du er lønmodtager. Du lukrerer massivt på fede rettigheder halet i land af den fagbevægelse, du i øvrigt ikke har andet end foragt til over for og som du gerne pissede på - kunne du bare nå derop. Men den slunkne statskasse må skam gerne lænses, når bare den der tømmer den, er dig.

Indlægget er redigeret med heblik på at kun det aktuelt relevante står tilbage. Der er intet nyt tilføjet i teksten. 
DET OPRINDELIGE UREDIGEREDE BLOGINDLÆG LIGGER PÅ: http://jettehansenblogger.blogspot.dk/2012/03/arzrouni-fortl-danmark-om-dine.html

torsdag den 25. oktober 2012

Hvem betaler MANFO?

Hvor heldig kan man være? På forhånd tænkte jeg, at jeg muligvis kunne risikere at få et sagsanlæg på halsen for det, jeg offentliggør nu, nemlig hvem der betaler Lennart Kiil for at debattere på nettet og udbrede borgerlig antifeminisme på MANFO. Mine kilder er sikre, men de kan ikke stå offentligt frem og jeg er nødt til at beskytte dem. Men sandelig. Lennart Kiils egen kone, Camilla Paaske Hjort er så venlig at komme mig til undsætning, ved at sige det først. Tak, Camilla: »Vi bliver betalt af Saxo Bank for at skrive kommentarer på Facebook«. skrev hun i går på facebook. Og - da jeg med min viden in mente indvendte, at det ikke var præcist nok: - »Så kan det kun være enten LA eller CEPOS«.

Nemlig! CEPOS betaler Lennart Kiil for at virke som netdebattør (helst naturligvis for på længere sigt at komme ind i de etablerede medier) og udbrede den neoliberale kønspolitiske ideologi på MANFO! Lennart Kiil er en politisk agent, som CEPOS finansierer. Man kan også sige det mindre pænt: Lennart Kiil bliver betalt af CEPOS for at gøre det beskidte arbejde.

Hvilket?

At udbrede borgerlig antifeministisk propaganda i offentligheden.

Hvad beskidt er der ved det?

Det er beskidt, fordi det systematisk undergraver fundamentet for den ligestilling, som er blevet opnået gennem de sidste 40 år! Siden der blev opnået formel juridisk ligestiling i de fleste vestlige lande, har uligestillingen sat sig igennem på et andet plan, nemlig som bias imod kvinder. I stedet for bias kunne man også sige, de forskellige forventninger, vi lærer at nære til hhv. mænd og kvinder.

Det er de på forhånd givne forventninger til kvinder som f.eks. arbejdskraft, der holder kvinder nede i forhold til mændene på arbejdsmarkedet – og dermed også i sidste ende ude af magtens korridorer.

Der er bias i bedømmelsen at kvinders præstationer. Det berømte eksempel er, hvordan der kom langt flere kvinder ind i symfoniorkestrene, da man begyndte at holde optagelsesprøver bag et gardin, så vedkommendes køn var ukendt for dommerne.

Her er et link til en undersøgelse, der beviser den konsekvente bias… eller nedvurdering, kvinder er oppe imod: http://wieportugal.com/index.php/study-shows-gender-bias-in-science-is-real-heres-why-it-matters/ 

Det interessante – og fatale – i denne sammenhæng er, hvordan denne bias opstår. Det fremgår af linket! Den opstår som en konsekvens af en ideologi, som bliver formidlet i samfundet til individet under opvæksten og senere. Det vi bliver fortalt om kvinder simpelthen. Det, CEPOS betaler sine kønspolitiske debattører – og her Lennart Kiil - for at gøre, er simpelthen at udtrykke en bestemt fortælling om kvinder, der former forventningen til kvinder  - og kvinders forventning til sig selv! HVOR magtfuldt dette er…  Ja, læs artiklen siger jeg bare. Men det som foregår i øjeblikket i offentligheden, hvad netop dette angår, er magtfuldt. Vi oplever her og nu samfundets unge kvinder blive bombet tilbage til en tilstand, hvor de selv bliver bibragt opfattelsen af, at de »da« ikke kan gøre karriere. For de er ikke engang indstillet på det... Med alt hvad deraf følger!

Men hvorfor er det et problem at CEPOS finansierer folk, der skal føre neoliberal, kønspolitiske debat?

Det er det selvfølgelig, fordi Lennart Kiil blot er toppen af isbjerget. Neoliberalisterne køber og betaler mange flere debattører end Lennat Kiil for at arbejde for at udbrede deres ideologi i offentligheden. Man bør unde sig selv glæden ved at læse Martin Ågerups rørende hyldesttale inde på fb til Henrik Gade Jensen, da denne for nylig fratrådte sin stilling på CEPOS UNIVERSITET, hvis første hold kørte fra foråret 2006. Det fremgår at Henrik Gade Jensen har undervist omkring 350 studerende de seneste syv år. 350! Det er fra dette universitet, dé debattører, der i dag fremtræder som toneangivende borgerlige og også antifeministiske meningsdannere, er udgået.

Der sker en systematisk uddannelse af ideologer, som efterfølgende går ud og har udbredelsen af neoliberal ideologi som det arbejde, de får deres penge for, så de ikke behøver at tænke på noget andet. Ikke alle selvfølgelig. Men nogle af dem.

Den borgerlige presse er i højere og højere grad blevet anlagt som en platform, der står til rådighed for disse ideologer – debatformatet Groft Sagt i Berlingske, avistilknyttede bloggere, hvis indlæg trækkes ind i avisen, når indholdet passer til det politiske projekt og så videre. Disse betingelse gives jo ikke debattører med andre holdninger end de neoliberale. Lad os da bare for nemheds skyld kalde dem de venstreorienterede, skønt jeg mener, det er det kritiske forhold til det økonomiske system og den økonomiske magt, der egentlig er det springende punkt – og ikke en bestemt venstreorienteret holdning. De får ikke en uddannelse i ideologi foræret, bliver ikke forsørget til gengæld for at udbrede en bestemt politisk ideologi, får ikke en platform i medierne foræret, de bare frit kan udfolde sig på.

Dem stilles der helt anderledes strenge krav til, bare for at de kan få lov til at få deres holdninger i avisen.

Hvordan holder de menige journalister på aviserne det egentlig ud? De som har lært (det må vi da gå ud fra) at de skal være magtens kritikere, befolkningens repræsentant over for magten. Og nu er de reduceret til tjenere for en klasse af debattører og ideologer, som blot udnytter avisens indhold som en platform for at manipulere med befolkningen. Jeg forstår det egentlig ikke.

Men jeg vil opfordre avisernes journalister til at kortlægge, hvad og hvem, CEPOS ellers støtter? Hvor store dele af de sociale medier har de sat sig på? Hvor langt går påvirkningen, infiltrationen?

Lad mig rekapitulere:

Allerede kort tid efter at jeg i foråret kastede mig ud i den kønspolitiske diskussion på nettet, begyndte jeg at undre mig over, hvordan Lennart Kill kunne tilbringe den udslagne dag med at debattere med ideologiske modstandere og udbrede kvindefjendske budskaber på sit site? En mand i midten af trediverne, uddannet videnskabsjournalist og nu småbarnsfar. Egentlig forstærkede det blot min undren, da Kiil ved én enkelt lejlighed jublende bekendtgjorde for sine facebook-venner, at han havde en artikel i det nye nummer af Illustreret Videnskab. Det var så tydeligt, at der var tale om noget helt ekstraordinært. Og begivenheden gentog sig heller ikke.

Med andre ord tjente Lennart Kiil tydeligvis i hvert fald ikke til dagen og vejen ved sine journalistiske skriverier. Hverken netdebatterne eller skriverierne på MANFO kastede jo penge af sig. Så hvad levede han af? Ét sted skulle pengene jo komme fra.

Først troede jeg, at det måtte betyde, Lennart Kiil var på overførselsndkomst – dagpenge eller kontanthjælp – en skæbne han i givet fald ville dele med rigtigt mang skrivende mennesker. Sagen er bare at det skurrede fælt i forhold til den ideologi, han så flittigt udbredte på MANFO: At forskningsbiblioteket KVINFO burde fratages sine bevillinger, fordi han følte det som et overgreb at være med til at finansiere institutionen over skatten, at kvinder som gruppe var mindreværdige samfundsborgere i forhold til mænd, fordi de tenderede til at være ansatte i det offentlige og dermed betale indkomstskat af penge, der stammede fra statskassen. Og at det i det hele taget kun var indtægter genereret i det private erhvervsliv, der rigtigt talte – og som gjorde mennesker til fuldgyldige skatteydere og samfundsborgere.

Dette menneskesyn, kvindesyn og samfundssyn bød mig stærkt imod og hvis det nu oven i købet forholdt sig sådan, at Lennart Kiil rent faktisk selv var modtager af overførselsindkomster var hykleriet da topmålt! Derfor mente jeg, at Kiil skyldte offentligheden en forklaring: Hvordan kunne han kræve f.eks. KVINFO lukket med henvisning til, at han følte det om et overgreb at betale til institutionen over skatten – samtidig med at han selv fik sine penge fra det offentlige og altså i sin egen definition af ordet ikke betalte skat? Da jeg konfronterede Lennart Kiil med dette spørgsmål forholdt han sig imidlertid underligt undvigende og kom med alle mulige let gennemskuelige udflugter (han skrev i hemmelighed for medier, han var ghostwriter, han leverede "indhold" til mystiske firmaer), forklaringer han da også skyndsomst droppede igen. Men han benægtede også med en så indædt energi, at der var tale om, at han var på overførselsindkomst, at jeg faktisk begyndte at tro ham. Men hvor kom så pengene fra? De penge der skal til for at man kan leve?

Jeg blev faktisk ægte chokeret, da det gik og for mig, at det var sådan, det hang sammen, - at Lennart Kiil lever af penge fra CEPOS - og det er jeg sikker på, at mange andre også gør. På trods af Lennart Kiils uhyrlige projekt, havde jeg alligevel ikke forestillet mig, at det var så primitivt. På trods af Familien Sorts løgne, trusler og måder at opføre sig, havde jeg alligevel ikke forestillet mig, at MANFO var finansieret og Lennart købt og betalt for at udføre det beskidte arbejde for CEPOS.

                                                                *

For nylig (i går forgårs faktisk) var lennart Kiil inviteret til at give sit besyv med i Folketinget angående øremærket barsel til mænd (som MANFO naturligvis er imod).

Lennart Kiil havde forberedt en tale til Folketingets Ligestillingsudvalget om øremærket barsel til mænd, som han på forhånd lagde ud på nettet til almindelig oplysning og med opfordringer til folk om at byde ind med tips og tricks og gode råd - (og før det igen et ufærdigt oplæg). Han bad dog læserne om at se bort fra stave, slå -og sprogfejl. For det havde han ikke haft tid til at se på endnu.

Hm, hm. Javel ja. Problemet er bare at teksten sådan set fremstod helt perfekt.  ???

Lenart Kiil skriver normalt som en brækket arm - netop i forhold til dé dele. For ikke at tale om selve tænkningen, som gerne er en katastrofe af inkonsekvens. I bemeldte »udkast« var der midlertid intet af alt det! Jeg sætter begge tekster ind nederst som dokument.

Jeg har hørt fra pålidelig kilde, at Lennart Kiil gjorde en umanerligt dårlig figur i Folketinget. Men selve oplægget var der sgu ikke noget i vejen med. Dét er blevet udført af en dygtig ideolog som kan sit kram og dertil både skrive og stave - i modsætning til Lennart Kiil.

Gad vide, hvem der har hjulpet den normalt ubehjælpsomme skribent med teksten? Et enkelt blik på Lennarts første udkast og den færdige tekst viser med al ønskelig tydelighed, at han både har fået intellektuel og stilistisk assistence. Hvem er det mon, der giver en hjælp i nødens stund? Det skulle vel aldrig være dem, der også finansierer ham? De har nemlig forskere tilknyttet på CEPOS, stærke ideologer, der kan både tænke, skrive og stave.

Hvis jeg skulle sige CEPOS en ting på - ud over deres gennemført usympatiske politiske projekt - så er det deres dømmekraft med hensyn til hvem, de ansætter som politiske agenter.

Det er de ved gud ikke gode til!

                                                     *


LENNART KIILS FØRSTE OPLÆG:
er inviteret i Folketinget på onsdag, hvor jeg skal holde en lille tale i forbindelse med et "ekspertmøde" om øremærket barsel til mænd.

Jeg har allerede besluttet mig for, at jeg vil tage udgangspunkt i Grundloven primært. Altså privatslivetsfred og den private ejendom ukrænkelighed. Jeg vil tale mod at politikere via tvang, incitamenter eller lign. social ingeniørkunst forsøger at blande sig i ...
familiernes selvbestemmelse.

Jeg vil argumentere for, at en øremærkning fratager familierne fleksibilitet. Nej, som det ER mangler familien fleksibilitet… pga de samf.mæssige struktrurer og de økonomiske magtforhold.

Også vil jeg anføre, at kun kvinden wer udstyret med det nødvendige udstyr, der gør hende i stand til at dække barnest behov den første tid.

Jeg griber altså til både Grund- og naturlov. Den slags tror jeg ikke de er vant til derinde. Så meget desto bedre at gøre det helt klart for dem, at de er ved for alvor at overskide deres mandat.

Endelig vil jeg appellere til industrien og det private erhvervsliv, som også har flere repræsentanter tilstede. Jeg vil forklare dem, at hvis de accepterer øremærket barsel har de åbnet for centralmagtens invasion af privatsfæren og at dette vil ramme virksomhederne selv.

Har I noget at tilføje, noget jeg har glemt?




LENNART KIILS ANDET OPLÆG, (det med de angivelige mange stave -og slåfejl).
----
Øremærket Barsel - en totalitær idé
Lennart Kiil
...
Folketinget, onsdag den 24. oktober 2012

I politikere er nogle ambitiøse mennesker - på andres vegne!

Først konfiskerer I over halvdelen af vores surt tjente penge, og så deler I ud af dem efter forgodtbefindende. Hvis altså vi vælger at indrette os sådan i vores eget hjem, som I ønsker det. For det er netop essensen i idéen om Øremærket Barsel: Kun dem, der indretter sig som politikerne ønsker sig og fordeler barslen på den feministisk korrekte måde, får andel i den øremærkede barsel. Dem, der ikke gør, som der bliver sagt, bliver afskåret. Men dem, der vælger at fordele barslen på en anden måde end politikerne ønsker, har jo i lige så høj grad været med til at betale for ordningen som de familier, der underkaster sig ordningen uden selvstændig tanke.

At barsel skal udbetales på betingelse af, at familier lever i komplet overensstemmelse med politikernes modeluner (som lige nu er absolut kønsneutralitet) er en vanvittig og totalitær idé. I steder bør barslen naturligvis følge det enkelte barn, og så kan hver enkelt familie fordele den mellem mor og far, som det nu engang passer bedst ind i deres unikke dagligdag. Alle familier er nemlig forskellige og har forskellige behov og betingelser. Derfor nytter det ikke noget, at politikerne fra centralt hold går ind og fastlægger en bestemt fordeling af barsel og gør denne til krav for udbetaling. Denne "gør som vi siger, eller I får ikke nogen af jeres skatteyderkroner tilbage"-mentalitet hører ikke hjemme i et frit samfund. Og Grundloven søger da også at beskytte borgerne mod et sådant eklatant magtmisbrug fra politkernes side.

Familien bør være en politikfri zone. Åbner vi først for, at politikere kan begynde at detailregulere familielivet, er der ingen grænser for hvad politikerne kan blande sig i. Tager fader nu opvasken halvdelen af gangene? Husker moder, at det er hende, der skal lappe cykler og slå græs mindst 40 procent af tiden? Ingen ønsker at politikerne skal blande sig i disse ting. Ingen ønsker at politikerne skal blande sig i yngelpleje. Det er kun politikerne selv, bureaukraterne og en flok nidkære ideologier, der kalder sig progressive og feminister, der ønsker disse ting. Men 80 procent af befolkningen er faktisk imod. Husk lige på det!

Sundhedsmyndigheder og eksperter over hele verden anbefaler, at barnet de første seks til 12 måneder får modermælk. Ingen ønsker at tvinge alle familier til at efterkomme disse anbefalinger, men muligheden skal i det mindste foreligge. Tvinger man manden hjem på barsel og kvinder ud på arbejdsmarkedet, forsvinder denne valgmulighed for dem, som ellers ønsker at benytte sig af den. Dertil vil en del familier ganske enkelt fravælge barsel, hvis de kun kan få den under betingelse af, at den bliver fordelt på en bestemt måde. Dermed vil en lov om øremærket barsel give nogle børn en dårligere start på livet end andre.

Økonomisk vil øremærket barsel være en dårlig forretning. En øremærkning vil koste familier en del penge, da den mest veltjenende part fremover måske vil blive hjemme for at opfylde kravene for udbetaling af barsel. Derudover er det samfundsøkonomisk ineffektivt, at den mest veltjenende part vil passe børn fremfor at passe sit arbejde. Ønsker politikerne virkelig at gøre den danske økonomi endnu dårligere end den er i forvejen - ønsker man virkelig fra politisk hold at forlænge krisen endnu i mange år?

Respekt for familien selvbestemmelse og privatlivets fred er hjørnesten i det liberale demokrati og i øvrigt i enhver succesfuld nyere civilisation. Jeg vil anmode polititikerne om at tænke sig grundigt om inden de bulldozer sig vej ind i samfundets byggesten. Uanset hvor gode jeres intentioner er, kære politikere, har I intet begreb om hvilken skade en sådan skødesløs omgang med samfundets grundenheder medfører.

Afslutningsvis vil jeg rette en appel til de tilstedeværende repræsentanter for erhvervslivet. Hvis I støtter politikerne i dette overgreb mod privatlivets fred, hvordan forventer I så opbakning, når det bliver jeres egen tur. Når politikerne vil til at bestemme, hvordan jeres ledelse skal sammensættes, hvordan I skal investere jeres kapital, eller hvilke produkter i skal fremstille og sælge og til hvem?

Summa Summarum. Øremærket Barsel er en ualmindelig dårlig idé. Send den på møddingen inden den gør ubodelig skade på det danske folk. Tak!


tirsdag den 23. oktober 2012

Offerandrikkerne flyver igen



 

 




Jeg forstår at Lennart Kiil (lige som jeg selv) kommer fra landet, men det skulle man ellers ikke tro, når man går ind på sitet og ser, hvordan han passer MANFOs stald. Pøj, der stinker jo værre end en ulykke. Skal den grebning ikke muges? De stakkels køer står desuden med tydeligt overspændte yvere, men bliver de malket? Nææ, det er der ikke noget, der tyder på. 



 




Og så klask dog for h…… de fluer, Lennart. Det hører sig ikke til i en pæn stald med så meget kryb. I det hele taget griber du det med dyrene helt forkert an. Vi er flere der er trætte af at høre på de larmende offerandrikker inde fra dig. Og i dag har den været helt gal. Larmen fra offerandrikkerne har i bogstaveligste forstand været øredøvende. Man skulle jo tro det var Mortens aften.

An(d)ledningen? Jo: En tabel viser at med hensyn til fem-årsoverlevelsen for prostatakræft ligger en dansk (m)and i bunden som nummer 18 med sølle 38,4% imod listens topscorer, USA's 91,9%. (http://manfo.dk/node/288) Det er ikke fordi jeg ikke godt kan forstå at (m)ænderne får lyst til at protestere imod det! Men det er sgu da noget underligt noget at gøre det under overskrften, »misandri«, rettet som en harmdirrende bebrejdelse... imod kvinder. Hr Erik Hansen-Hansen siger: Da flertallet der dør af denne sygdom givet er hvide mænd, så er der vel ingen grund til at tage videre notits af statistikken.
Det er jo den dominerende klasse som vi har fået at vide vi skal elske at hade. Måske Staten burde arbejde for at få procenten endnu længere ned, så verden kunne blive et bedre sted at være ?
Føj hvor jeg afskyr tidens misandri !

                                       



Tidens misandri. … ???

Når man insisterer på at gøre mænds overdødelighed af prostatakræft på den måde til et kønspolitisk spørgsmål, hvor det rettes som en bebrejdelse imod kvinder/feminister og bliver udnævnt til et udtryk for misandri, må jeg nok sige, at jeg synes det begynder at lugte kraftigt af de berømte dobbelte standarder, som de borgerlige antifeminister er blevet så kendte for (nåååå, det er måske det der stinker sådan inde på Lennarts side?!). Hmmm. Jeg kan i hvert fald huske at Henrik Dahl kaldte kvinders protest imod misogyn samfundsdebat, mgl. ligeløn, kønsarbejdsdeling i kvinders disfavør o.s.v.  – for offermentalitet til debatmødet i Georg Brandes Selskabet for nylig. Og ikke fordi Henrik Dahl specielt skal hænges ud, for sådan hører man ustandselig sagt om kvinder, der kritiserer uligestillingen. Men sandheden er jo, at misandrikkerne er dem, der virkelig tillader sig at klynke. Og gøre sig til ofre. For kvinder og feminister… Tro det hvem der kan.

 
 

 
Se bare her: Lennart Kiil: Forestil jer ramaskriget hvis der var byttet om på tallene. Men mændene betaler troskyldigt deres skat og tror de lever i den bedste af alle mulige verdener :/

Forestil jer ramaskriget, siger han.… Øhm jamen er det her ikke lige præcis et ramaskrig da? Og hvad ligner det så at stille sig an som om mænd er nogle, der tappert ikke bryder ud i ramaskrig… imens kvinder nærmest ustandselig gør. Og er det måske ikke i sig selv en klynkende offergørelse af rang at sige,  Men mændene betaler troskyldigt deres skat…

Steffen Larsen: Mænd er skaffedyr, deres velvære er ikke noget vi skal tænke på. Mænd klynker jo bare hvis de siger noget om deres velvære, velfærd, helbred eller rådighedsbeløb. Alt i alt, så skal mænd eventuelt bare henrettes den dag de skal pensioneres, da de så bare bliver en belastning for kvindernes ydelser!

Der var den igen med at mænd jo bare får at vide de klynker… som om de ikke klynker… Men de klynker lige præcis. (Mænd er skaffedyr, deres velvære er ikke noget vi skal tænke på – er det måske ikke klynk?) Og hvad bygger Steffen Larsen det på, at han føler, at mænd bare skal henrettes den dag de skal pensioneres, fordi de kommer og tager noget fra kvindernes ydelser? Det er da som bekendt mænd, der har de bedste pensionsordninger og kvinder, der må suge på lappen som gamle.


Trådens højtråbende offerandrikker giver udtryk for en gennemgående opfattelse af, at kvindernes had til mændene har et eller andet med de dårlige tal for overlevelse af prostatacancer at gøre… som nu hos Kim Poulsen: Nej, markedet forklarer det ikke. Forskellen på kvinder og mænd er meget større i DK, og det må været hadet til mænd, der er hovedårsagen. Husk det, venner: de danske kvinder hader os og udsuger os.

Men når man så ser, hvad trådens virkelige kvinder egentlig skriver om kalamiteten, bliver det da først rigtigt grotesk:

Lisbet Røge Jensen
: Systemets faldne krigere. De bør have en mindesten. Seriøst, det er jo forfærdelige tal.
Bodil Brier: Det var da en voldsomt nedslående statistik….
Rigmor Vogt Johnson: Det er et skræmmende lavt tal! Men jeg vil lige pointere at Kræftens bekæmpelse har haft en kampange igang for at støtte kampen mod kræft blandt mænd ("Ikke kun for skæg"). Dog sælger bryster desværre bedre end prostata. Det er ærgeligt og i det hele taget burde der fokuseres på kræft som helhed og ikke den type der 'sælger' bedst i medierne.

Hvordan mænd får det til at kvinder hader dem og ser på deres lidelser med komplet ufølsomhed, går totalt over min forstand. Alle trådens kvinder er jo enormt omsorgsfulde og solidariske med mændene – godt nok med Lisbet Røge som absolut topscorer. Men mindesten og faldne krigere er immervæk også svære at stikke.

En enkelt ond kvinde Anne Rasmussen tillader sig dog at bemærke: I al stilfærdighed: Der er sådan set ingen, der forhindrer jer i, at gå til læge regelmæssigt og få undersøgt prostata. Men Anne Rasmussen er jo også kendt for sin ondskab i forvejen inde fra Mandfjolsesiden. Føj, Anne. Du er misandrikker! Men ellers er der ikke skyggen at se af al den kvindelige ondskab, der ifølge mændene selv lægger dem i graven, før de har nået så meget som at sige pensionsopsparing. Alligevel er de sikre på, at den er der. Helt sikre. De kan mærke det på deres vand, tror jeg næsten man kan sige.



 


Det er et meget mærkeligt træk ved den kønspolitiske debat, at mænds overdødelighed igen og igen trækkes frem som noget kvinder på en eller anden måde er ansvarlige for. Neglegtet kommer jo fra mændene selv! Man ved at mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at undertrykke opmærksomheden på kroppens signaler og at undgå lægebesøg. Man ved at mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at sjuske med helbredet – rygning, alkohol, mgl. motion og overvægt. Mænd er helt enkelt ikke lige så gode til egenomsorg som kvinder er! Og derfor dør de tidligere.

Men ikke nok med at kvinderne skal have skylden for mændenes overdødelighed. Overdødeligheden bliver også brugt som et direkte argument imod feminismens kulturkritik. Logikken er groft sagt, at når mænd nu tydeligvis står dårligere end kvinder med hensyn til helbredet, så er det et argument for at kønsrollerne bør fastholdes som de er incl. den medfølgende uligestilling, for det hele er jo ikke så urimeligt alligevel. Vel? 

Rationalet er grotesk. I virkeligheden siger mændene jo, at de hellere vil dø end de vil have ligestiling!

For sandheden er, at løsningen på mændenes problem – overdødeligheden og den manglende evne til egenomsorg - ville være at mændene gjorde op med den traditionelle mandlige kønsrolle. For det er populært sagt den, der får mænd til at fortrænge deres egne følelser og negligere opmærksomheden på kroppens signaler. Hvad fem-årsoverlevelsen for prostatakræft angår er feministerne faktisk mændenes bedste venner. For feministerne har opskriften på, hvordan man afhjælper det, der betinger deres overdødelighed som køn, nemlig en opblødning af de traditionelle kønsroller.

Se nu bare her. Ikke sandt? En rigtig selv-velpasset og lækker andrik!


Rent strøelse. Blanke, pudsede fjer, kroen fyldt med den helt rigtige kaliber småsten til at kværne al den sunde, økologiske spelt. SÅ kører det, gutter. Dét er vejen frem! 

Og fri os så fra tidens klynkende, kvindefjendske offerandrikker!

Forresten - så er der KUN to dage til vi fortæller, hvor overførselsindkomsten, der betaler for at Lennart kan publicere sin kønspolitiske propaganda på MANFO, kommer fra.


søndag den 7. oktober 2012

MANFOs sexisme


Herregud, det er for småt og for banalt til at beskæftige sig med. Sådan tænkte jeg ærlig talt om MANFOs latterlige provokation: at skrive om mit udseende i stedet for om den analyse, jeg fremlagde i Georg Brandes Selskabet sidste onsdag. Ved eftertanke synes jeg alligevel, at det er nødvendigt at reagere. Det her er også en principiel diskussion! Og MANFOs sexisme viser jo helt eksemplarisk, hvad sexisme faktisk handler om – (og det er vistnok ikke kærlighed til kvinder… selv om jeg unægtelig sidder tilbage med det indtryk efterhånden, at dette lige præcis var den oversættelse Henrik Dahl lavede hin aften i Georg Brandes Selskabet: Sexisme/seksualisering af kvinder = mænd elsker kvinder (og hold nu OP med at være så sure)). Sexisme er en måde, hvorpå man fratager kvinder deres faglighed og professionalisme. Man fratager kvinders vurderinger vægt og betydning. Sexisme er en undertrykkelse af kvinder som demokratisk deltagende, professionelle og intellektuelle mennesker.

Og dét var nøjagtigt, hvad der skete med min bog, da den udkom tidligere på året.

»Patteprinsen og de skinhellige drager« er en seriøs, fagligt argumenteret samfundsanalyse med adskillige korrektioner til den almindelige opfattelse af udviklingen i '90-erne og nullerne. Men sådan fik den, på to anmeldelser nær, aldrig lov til at blive læst! Modstanden imod budskabet var så stor, at bogen i stedet udløste en lavine af kvindefjendske fordomme imod min person såvel som mit projekt.

Mere tydeligt bliver det ikke, hvordan sexisme fungerer, når MANFO fuldstændig går udenom at forholde sig til mit oplæg på debatmødet, ved i stedet at tage stilling til min værdi som objekt, imens Henrik Dahl fremhæves for seriøsiteten og fagligheden.

Det er mit håb at flere og flere kvinder efterhånden får øje på, at den seksualisering de jo også opmuntres til ifølge de verserende normer i den seksuelle kultur (hvor kvinder som bekendt meget gerne må iscenesætte sig i prostitutionens og pornografiens billede) samtidig fratager dem seriøsitet i omgivelsernes øjne!

Mon ikke f.eks. en Anne Sophia Hermansen efterhånden er ved at have fået nok? Når man tænker på, hvordan hendes kommentarspor altid flød over med komplimenter og vurderinger af hendes udseende… – og hvor stor var respekten så, da hun tillod sig at indtage holdninger, der ikke længere behagede det mandlige kollektiv? Ja, jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor Anne Sophia Hermansen har skiftet ideologisk ståsted i en række centrale fortrinsvis kønspolitiske spørgsmål. Men mage til modbydelig nedrakning, rettet imod hendes kvindelighed og hendes seksualitet på 180grader og kommentarsporet på hendes blog, skal man lede længe efter. Hun har været populær hos mændene, ja. Og »lamseben« – uha da, ja. Men respekt? Nej!

Okay – det var en digression, tilbage til emnet: Lennart Kiil motiverede sin sexisme på MANFO med påstanden om, at jeg ved utallige lejligheder har skrevet om hans udseende, imens han selv pænt har holdt sig til sagen - (og derfor syntes han, at han var i sin gode ret i denne omgang). Men dét er en kæmpestor løgn. Og det skal siges!

Som bekendt kan man ikke bytte om på årsag og virkning, men det gør Lennart Kiil. Min blog blev oprettet som et svar på offentlighedens modtagelse af »Patteprinsen og de skinhellige drager«. Da bogen udkom udløste det en sand svælgen i sexistiske, nedgørende og krænkende tilsvininger af min person rundt omkring på antifeministernes fb-sider, blogs og kommentarspor. Det var en ekstremt ubehagelig sexisme, grovkornet og hoverende, der gik ud på at fjerne opmærksomheden fra mit samfundskritiske projekt ved at devaluere mit udseende, min frisure og min alder i en seksuel sammenhæng. Noget, Lennart Kiil deltog aktivt i! Mandfjolset har allerede refereret til en af de adskillige seksualiserende og krænkede tråde på Lennarts fb-væg fra dengang i sin debat på MANFOs site.

Når Lennart benægter at han deltog aktivt, lige som han heller aldrig opponerede imod den verserende sexisme på sin fb-væg, kan man dårligt kalde det andet end en løgn!

Faktisk var der to kvinder, Susanne Staun og Dorte Toft, som havde tilstrækkeligt kvindemod og hjerte til at protestere imod det, der fandt sted. Men bortset fra det, så var mit eneste alternativ til passivt at måtte stå til rådighed for det omfattende kvindehad, som viste sig i offentligheden dengang, at skrive imod det på min blog. Hvilket jeg gjorde. Meningen var at trænge de hadske og kvindefjendske udfald i defensiven og slå antifeministerne med deres egne våben, nemlig den personlige og grovkornede hetz - om end jeg naturligvis, i modsætning til antifeministerne selv, pålagde mig selv restriktioner med hensyn til, hvor langt jeg ville gå og hvad jeg kunne skrive. Det er med betydelig tilfredshed, at jeg konstaterer, at dette lykkedes. De borgerlige antifeminister stak halen imellem benene og luskede bort. Folk syntes ikke det var sjovt at blive hængt ud for deres sexisme. Og godt det samme.

Som sagt lavede jeg min blog, for at have et sted, hvorfra jeg kunne skrive imod det kvindehad, som blev rettet imod mig med det formål at undertrykke samfundsanalysen i »Patteprinsen og de skinhellige drager«. Når jeg i dag finder det relevant at protestere imod MANFOs sexisme, uanset hvor latterligt inferiør sitet også er på mange måder, så er det for at sige at sexisme ALDRIG er i orden. 

Sexisme er mangel på respekt! Sexisme har betydning og konsekvenser. Det fik en stor betydning ved modtagelsen af min bog, fordi det blokerede for at jeg kunne få den seriøsitet og faglighed, der lå til grund for samfundsanalysen, anerkendt og respekteret.

Fordi jeg er kvinde!

Det er ALDRIG i orden. 

Men jeg finder det faktisk også relevant og vigtigt at protestere ud fra den meget, meget glædelige konstatering, at sexismen imod min person i dag fremkalder protester! Til forskel fra dengang. Det tager jeg om et tegn på, at der er en voksende kritisk bevidsthed og en vilje til at opponere imod nedgøring af kvinder. Det vil jeg gerne takke for - selv om jeg naturligvis er klar over, at den egentlige betydning er principiel! Men det er vigtigt, ja afgørende, at der bliver taget til genmæle imod sexismen. Historien om modtagelsen af »Patteprinsen og de skinellige drager« er et eksempel på de konkrete virkninger og skadelige konsekvenser som sexisme har - for det lykkedes faktisk at undertrykke bogens budskab (i første omgang).

Det gør en verden til forskel, at nogen siger fra. Principielt. Men så sandelig også for mig personligt!

torsdag den 4. oktober 2012

Goddag stråmand, økseskaft!

Efter et debamøde i går (den 3. oktober) om liberalisme og feminisme i Georg Brandes Selskabets regi har Henrik Dahl postet følgende på fb/»Helt Ærligt«:

Efter samtalen med Jette Hansen i Georg Brandes Selskabet igår: nogle umiddelbare overvejelser.
De fleste mødedeltagere mener tilsyneladende, at samfundet er gennemsyret af et enormt had til kvinder.

Det er det jo ikke. Kvinders muligheder i det danske samfund vokser og vokser. Deres stilling i samme er præget af mindre og mindre diskrimination. Og der er intet underligt i dette: Mænd elsker kvinder og vil bogstavelig talt dø for dem.
...

Hvordan når man så frem til denne konklusion?

- Ved på den ene side at tage flabede bemærkninger i fora som 180 Grader og Manfo gravalvorligt.

- Og på den anden side overfortolke bemærkninger af rent deskriptiv karakter ("I den traditionelle kønsarbejdsdeling stod kvinderne for omsorgen" --> "Du er TILHÆNGER af det, du beskriver")

- Ved at indføre ekstraordinært luftige, metafysiske fænomener som "ubevidste mekanismer" og give disse en meget stor forklaringskraft.

- Ved oversensitivt at gøre sig selv til OFFER for mange ting, vi andre blot bogfører som "de små stød og ærgrelser, livet også rummer".

Alt i alt mener jeg, at den type feminisme, der var overrepræsenteret ved mødet i går, repræsenterer en art POLITISK HYPOKONDRI, som det måske ville være spændende at studere dybere
.

                                                          *

Her følger mit svar på Henrik Dahls udlægning af debatten:

»De fleste mødedeltagere mener tilsyneladende, at samfundet er gennemsyret af et enormt had til kvinder«. .... Det var vist det, man kalder en stråmand, Henrik. Det er der jo ingen der sagde noget om. 

Okay. Lad mig plukke stråmanden fra hinanden. 

»De fleste mødedeltagere....« Du mener vist: »Ingen klappede da jeg formanede de kritiske røster blandt publikum at, »I kvinder skal passe på I ikke gør jer selv til ofre«« 

Nej, salen modtog ikke ligefrem med kyshånd dine formaninger, for hele mit oplæg havde sådan set handlet om mænd i samfundsdebatten, der lukkede munden  - eller prøvede at lukke munden - på kvinder på nøjagtigt den måde, du så gjorde. Her hvad du sagde (i overført betydning): 

1) Jamen vi mænd elsker jer jo. Vær nu lidt glade, ikke også? Der er slet ikke nogen problemer (med kvindediskrimination), for se selv... og jeg siger det igen: Vi mænd elllsker jer kvinder! ... Jeg elsker kvinder. Så hvad er problemet? Det er der slet ikke. 

2) Og hvis I ikke har forstået det nu... selv om jeg lige har givet jer al min kærlighed... så må jeg virkelig henstille, at I ophører med at gøre jer selv til ofre på den måde!

Det er præcis den form for mandschauvinistisk, sexistisk debat (minus de grove, krænkende og misogyne skældsord, som du heldigvis da ikke skal beskyldes for at gøre brug af), mit oplæg havde handlet om... som den du sad og betjente dig af bagefter... 101 måder at lukke munden på kvinders kritik, vil jeg kalde det. Og jep, min fremstilling af dine udtalelser er sandt nok ironiske. Og skal ikke tages fuldkommen bogstaveligt. Men - hævder jeg - ikke mere end det, man kalder at »overdrivelse fremmer forståelsen«.  Jeg vil hævde at min fremstilling er retvisende for, hvordan du gjorde på mødet og hvad der lå i det. Men det er jo åbent for diskussion, naturligvs, naturligvis.

Anden stråmand: »… et enormt had til kvinder« - Mon ikke du tænker på, da jeg blev spurgt om, hvad jeg mente, at den sexistiske og mandschauvinistiske tone i debatten betød, og hvordan man burde forholde sig til det? Jeg svarede, at jeg mente, det var et udtryk for kvindehad og at man burde sige fra over for det MEGET højt og tydeligt og virkelig gøre noget ud af at sige HVORFOR dette (sexismen) var så helt uantageligt. Og a pro pos »gennemsyret«: Hvis jeg havde haft en smule mere tid, ville jeg rent faktisk desuden have sagt, at hele antifeministernes kvindesyn og opfattelse af kønsforskellens betydning, som ligger til grund for de groft kvindefjendske ytringer, er blevet en toneangivende opfattelse – også mange steder i det politiske liv f.eks.. 

Forleden hørte jeg Ole Birk Olesen i en debat med en kvinde, der mente, man burde gøre noget mere for at få flere kvinder ind i ledelse. Det syntes Ole Birk Olesen imidlertid ikke – nej, for grunden til at kvinderne ikke var der, var nemlig at de ikke var interesserede i at være der (og det var også helt i orden, der er jo ingen tvang), men når mændene til gengæld var der i så stor et overtal, skyldtes det, at de var motiveret i konkurrencen om stillingerne af, at ville imponere kvinderne… Fordi de elskede kvinder og ville bruge karrieren til at gøre sig attraktive og få deres kærlighed. Fuldkommen som om Ole Birk Olesen selv mente, at han sad dér og gav den pågældende kvinde, der efterlyste flere kvinder i ledelse, en beroligende kompliment... Men det er faktisk nøjagtig den samme kvindeopfattelse og opfattelse af kønsforskellen, som bliver formidlet i de groft sexistiske indlæg på fb, blogs og i kommentarsporene, bare frarenset de allerværste eder og forbandelser. Ellers er der ingen forskel. Så det er slet ikke noget med at tage enhver idiot på 180grader alt for dybt alvorligt, for tankegangen er fuldkommen gennemgående – eksemplet med Ole Birk Olesen var bare et greb i posen - og har højest virkelige konsekvenser på mange niveauer.

Du skal jo ikke skældes ud for, hvad Ole Birk Olesen har sagt og gjort (han er jo ikke din lillebror, hm, hm). Men med al respekt, det var præcis den samme historie, du selv sad og fortalte… om at kvinder bare ikke ville det der med at komme helt i front karrieremæssigt, for det havde du også oplevet, og at mændene til gengæld elskede kvinderne så højt, så højt og så gerne ville gøre indtryk på dem. Var det måske ikke det?

Og så sagde du en ting til. Du sagde flere gange, at du syntes, det var en meget glimrende udvikling, som du helt gik ind for, at vi havde fået en velfærdsstat, der overtog en del af omsorgsarbejdet for kvinderne, så de fik bedre mulighed for at uddanne sig og realisere sig selv i arbejdslivet. (= du går så sandelig ind for at kvinder også realiserer sig selv. Henrik: også...). Du tog konsekvent afsæt i en antagelse af at omsorgsarbejde er kvinders opgave. Og at de kan lettes for opgaven på forskellig vis, bevares. Men kvinders opgave er og bliver det. Du omtalte ikke mænd som medspilere på den bane overhovedet! Som om omsorgsarbejdet i familierne ikke er en fælles forpligtelse for manden og kvinden? Men hvis dét er holdningen, Henrik, så tror da pokker, at kvinderne trækker sig fra topposterne. Dem kan man nemlig kun varetage, hvis man har en ægtefælle, der virkelig er bagstopper derhjemme. En dedikeret, engageret bagstopper. Og ikke en, der mener, at det i virkeligheden er kvindens opgave og derfor ikke har tænkt sig at TAGE det ansvar. Så kommer familien jo til at flyde, hvis kvinden tager en toppost. Det gør den ikke, hvis en mand tager en toppost og kvinden acceptere at dedikere sig til hjemmefronten.

Andet trin i denne her diskussion er selvfølgelig, om du (og Ole Birk Olesen og alle de andre med dé holdninger) simpelthen bare har ret. Objektivt set ret. (Som når du fortæller eksempler på kvinder, du har oplevet, takkede nej til topposter, de fik tilbudt, med henvisning til, at de ville noget andet med deres liv). Den diskussion, synes jeg jo også, kunne være uhyre interessant og relevant at tage! Men lige her påtager jeg mig altså bare at påvise, at 180grader-mændene er udtryk for et gennemgående kvindesyn og opfattelse af kønsforskelle. Og at du faktisk også selv er eksponent for dette kvindesyn og opfattelse af kønsforskellen!

Så blev der fra publikum spurgt ind til, hvad du mente med at tale som om omsorgsarbejdet særligt var kvindens opgave? Og du svarede med at… FORKLARE… tror jeg, at man må kalde det, - som du selv siger i din opdatering: "I den traditionelle kønsarbejdsdeling stod kvinderne for omsorgen". Henrik, det svar kunne man kun i sammenhængen forstå som, at du bekræftede spørgeren i at, ja, du talte om de opgaver som kvindens opgaver, fordi sådan havde det altid været (nævnte du ikke også noget med din mor og din bedstemor her?, det synes jeg at jeg kan huske). Anyvayz: sådan optog salen også dit svar, er det mit indtryk. Det er så det, du i din opdatering kalder: »- Og på den anden side overfortolke bemærkninger af rent deskriptiv karakter ("I den traditionelle kønsarbejdsdeling stod kvinderne for omsorgen" --> "Du er TILHÆNGER af det, du beskriver"« Henrik, det er ikke en bemærkning af rent deskriptiv karakter. Det er en bemærkning, der indgår som et element med betydning i en diskussion.

Når du siger (og det gjorde du også på mødet) »Kvinders muligheder i det danske samfund vokser og vokser. Deres stilling i samme er præget af mindre og mindre diskrimination«, så passer det jo kun for så vidt som, at kvinder har kæmpet for det. Og bliver kun rigtigt for så vidt som kvinder påtager sig at vedblivende kæmpe for det – kvindehadet og det nedsættende syn på kvinders køn findes nemlig. Men netop det med »vedblivende« er det som om, du ikke anerkender? Hvad? Har jeg ret i det? Du taler som om du mener, at ligestillingen fra nu af kommer pr automatik. Fordi I mænd elsker kvinder så meget at I vil dø for dem... – tak, tak, det er næsten for meget… faktisk kunne det vel gøre det, at I passede børnene og vaskede gulvene deromkring lige så meget som »vi« gør.