Annie Ligblegs løsgang

I dag skal det handle om Bitterfissen Bethany – til en forandring. Ja, ja. Jeg ved det godt. Den dame har været på alles læber det sidste halve års tid efterhånden. Ptøj, ptøjjj. Umulig at spytte ud. Nej, men nu er selv WEEKENDAVISEN kommet ind i kampen.

Under overskriften »Løsgang i trussen« kaster bogtillæggets Annie Ligbleg sig ud i at sige noget rammende om mediefænomenet Bethany i anledning af at hendes anonymitet for nylig blev brudt. En ung kvinde ved navn Jeanett Veronica Hindberg sprang ud af bitterfissens fernetbrancastinkende ham. Annie Ligbleg påtog sig at lege spåkone og forudsige Bitterfissens fremtid, efter at hendes borgerlige identitet var kommet frem. Det mener Ligbleg nemlig, at Bitterfissen umuligt vil kunne overleve. Og hvorfor?

Nej, lad os vente lidt med det. Først mener Ligbleg at Bitterfissens succes skyldes:

1) At hun er velskrivende (Hvad siger Leo Nobody mon til det, Ligbleg – hendes pointe - bortset fra, at det HELT sikkert MÅTTE være en MAND… ha, ha. Jo, godmorgen - var jo ellers, at Bitterfissen ikke kunne skrive. Nå, men du har vel handlet den af med hende på en eller anden måde).
 

2) At Bitterfissen evner at gå til yderligheder…. være radikal med andre ord.
 

3) At hun allierer sig med den kraft som er ødelæggelsens. Og DEN vil vi jo altid godt kigge på. Tænk bare på 9/11... 
 

4) At hun er en troll – en der driller folk indtil de eksploderer og bliver så dejligt underholdende…
 

5) At KVINFOs direktør, Elisabeth Møller Jensen linkede til hende fra sin facebook – fordi hun dermed blev liked af en, der havde status af smagsdommer.

Okay. Men nu mener Annie Ligbleg så at Betzzz er færdig som sanger i kirkekoret, fordi hendes brand umuligt kan overleve, at virkeligheden har trængt sig ind i det.

Suk. Hvor ER Anna… Annie… Ligbleg… whatever… elendigt dårlig til at lave den analyse af, hvad der ligger til grund for Bethanys gennemslagskraft. Og i guder hvor man dog mærker hele hendes forbrødring med det højresnoede segment, Bethany fik latterliggjort, da hun i sin tid skrev om Herpes.

Er det alt sammen bar skudhuller i tågen måske… det Bethanys skriver…? Er det? Det tror jeg VIST nok ikke! Se bare hvor frygteligt Leo Nobody har haft det med… Leo Nobody… Brrr. Og hvor skrækkeligt det var for Anne Sophia Hermansens veninder (ja, ja – I slipper for navns nævnelse i dag) med de blankpolerede speltkusser. For ikke at tale om ASH herself. Og sådan kunne man blive ved. Bethany RAMMER noget med sine grovheder. Det har en kvalitet på den måde. En præcision. Bethany har simpelthen NÆSE for menneskelige dårskaber. Hendes kritikere vil helst slippe afsted med at påstå, at hun er som et barn, der råber »pik« og løber fnisende væk. Men faktum er, at historien er så uendeligt meget længere end det. Og DERFOR har det hun skriver et format… Og er stimulerende læsning.

Men det kan Weekendavisens litteraturtillægs redaktør imidlertid ikke få øje på. Overhovedet ikke.

Og jeg var ellers så glad for Annies åbenhjertige skriverier i sin tid om familiekøteren, Henrik, - en rigtig lille fedtetkrøllet og efterhånden bedaget topliderlig minipuddel. (FØJ, man ved hvordan det er med pudlers pelse… langhårede, fedtede, overbegramsede af gud og hvermand. Og til forskel fra kattene (de gode dyr, har selv to styks) vasker de sig jo ikke engang. Bvadr. At kæle en puddel er som at trække fingrene igennem en slimet pøl. Og Annies lå oven i købet i med husets bamser og sofapuder. Det var det, klummen handlede om: Sovedyr med puddelsperm. Åhhh føj, Annie. Hvordan holder I det UD derhjemme hos jer?! Men hvor kunne du vel nok skrive om det, så det var en fryd). Så jeg troede faktisk i et lille kort øjeblik, at du måske var folkelig, Annie. Men nej. For du kan ikke se, hvad i alverden Bethany dog har at bidrage med.

Når Bitterfissen ifølge Ligbleg er færdig, skyldes det at den 6. forudsætning for hendes succes nu er faldet bort: Anonymiteten. Det er nemlig ikke fascinerende at vide at enlige mor, kontoruddannede Jeanett Veronica Hindberg fra Farum står bag Bitterfissens udgydelser.

Åhhh Annie - og så skriver du dét, som afslører din utroligt store DUMHED: »Den eneste formildende omstændighed ved afsløringen var faktisk, at der trods alt var tale om en kontormus fra Farum, som var tilstrækkelig forfængelig til at bedyre, at hun ikke har hængepatter som sit alter ego«.

Vi tager den igen: »Den eneste formildende omstændighed ved afsløringen var faktisk, at der trods alt var tale om en kontormus fra Farum, som var tilstrækkelig forfængelig til at bedyre, at hun ikke har hængepatter som sit alter ego«.
 

Nej. Ha, ha. Hvem gider dog at divertere sig med en lille forfængelig sekretærs påfund? En kontormus fra Farum. Ikke sandt?

Det er mest sig selv Annie Ligbleg rammer hårdt midt i trynen med den afmagt, der også går under betegnelsen »snobberi«. Og tænk, så tror hun, at det er FORFÆNGELIGHED, der får Jeanett Veronica Hindberg til at udtale, at hendes babser ikke hænger sådan som Bethanys. 

Hun har ikke fattet en bønne. 

Det er af sandhedskærlighed, Jeanett Veronica Hindberg siger dét. Se dog på profilbilledet! Og det gør faktisk hele forskellen: Er der en virkelighed eller ej? Det er dér Bethanys succes hele tiden har ligget - i Jeanett Veronica Hindbergs evne til at forbinde sig med virkeligheden. 

Og fortsat vil gøre det.

Arzrouni, fortæl Danmark om dine arbejdsfri indtægter

Kan det betale sig at råbe op?

Ja, det synes jeg faktisk, det kan! Se bare hvor mange progressive ting, der lige pludselig sker. De blå er begyndt at rydde op i egne rækker. Anne Sophia Hermansen ironiserer så galt over dæmonisering af feminister og venstreorienterede på sin blog nu.

http://www.facebook.com/l/zAQGb09SoAQHFCjSCe6sgP-9VsbrsS5uGkCj8RpSl2_0PjA/annesophia.blogs.berlingske.dk/2012/03/27/ulykkeligt-gift-eller-lykkeligt-skilt-i-en-fart/

Hep, hep, Anne Sophia!

Krause Kjær er ude med riven efter familiens Sorts uheldige politiske radikalisering fremkaldt af opholdet i det virtuelle spejlkabinet, mener han, hvor de kun ser sig selv, sig selv, sig selv… og hinanden…

http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2012/03/27/samuelsen-i-selvsving/
 

Krause Kjær sammenligner radikaliseringen med noget, man kan opleve på Politikens debatsider. Hvor morsomt. Han må jo mene Berlingske – men det kan han åbenbart ikke skrive.

Og så er det da godt, at jeg kan!

Herligt frisk luft og frit udsyn her på bloggen. Mmm. Jeg synes, at det skal handle om mørkets svovlstik (»fyrste« er vel trods alt at spænde buen for hårdt), Christoffer Arzrouni i dag.

(Ja, ja – Henrik (hane)Gahl, jeg VED godt, at du lige har galet op og gjort dig bemærket ovre på din facebook-side. Med et LYSTMORD, du har begået i WA, siger du. Og at vi alle er nødt til at vente indtil fredag i bævende uvished om, hvem det stakkels menneske – hvis det da overhovedet vil være betegnelsen for vedkommende efter på fredag – mon er. Kommer tid kommer råd kommer din tid også her på bloggen hr. Hanegahl. Det bliver bare ikke i dag.)

Sidst jeg så Christoffer Arzrouni sprang han badut hos Clement for at nå op, så han kunne bide fagbevægelsens kæmper, Poul Erik Skov og Dennis Kristensen i haserne. Arzrouni ville give sin højre arm, det var helt tydeligt, for at komme til at tale ned til de to. PISSE på dem. Ydmyge dem. Nu hvor fagbevægelsen ornlig' var blevet sat på plads, dens magt stækket… og han, Arzrouni havde været på det hold, der gjorde det. Åhhh det var en fest… rettere VILLE have været en fest, hvis for ##&%€#!!?##! man bare kunne NÅ derop,  grrr. Bjæf, bjæf. Pokkers! Svede, svede. Bjæf, bjæf.  Snap, snap. Åhh, pokkers, nåede igen ikke derop. Pust, pust. Grrr, grrrr, snap. Jeg er MEGET farlig. Grrr, grrr.

Dennis og Poul Erik stod mere og mere forvirret og fattede ikke, hvad der foregik. »Vil du have os til at hoppe over i kurven, er det det du prøver på at sige«, spurgte Poul Erik undrende og lænede sig tungt forover med begge knyttede næver støttet på podiet. Så han VIRKELIG lignede en hvid elefant - med sit enormt flot nytrimmede hvide skæg og alle LOs medlemmer i ryggen. Og 3Fs Dennis (the Menace) – begreb tydeligvis heller ikke en meter: Der er nogen herinde som prøver at krænke os. Ydmyge os. Men jeg kan simpelthen ikke få ØJE på personen. Uuu. Kom friiit freeem. Jeg vil geeerne slås. Men hvor errrr du? Og den svovllugt, hvor kommer DEN fra?
 

(I må selv gå på nettet og finde dét Clement-debatten program).

Nej – kære hvide elefanter: Lad mig fortælle, hvad der foregik, når nu I ikke selv kunne få øje på det fra jeres podier: Det var såmænd bare mørkets svovlstik, der tændte af, fordi han optog fagbevægelsens opfordring til medlemmerne om løntilbageholdenhed under de nyligt overståede forhandlinger, som et udtryk for svaghed – og derfor tog det som en lejlighed til at HOVERE, sådan rigtigt hovere og håne og kalde andre for »små«. Og IKKE til at anerkende fagbevægelsen som en på alle måder værdig, nødvendig og ansvarlig medspiller på den politiske scene, når nu han havde muligheden i Clements debatten (familien Sort bor der… det har jeg jo sagt). Uha nej dog. Langt vigtigere ting stod på spil. Som for eksempel hr. Arzrounis EGO.

Det er jo ikke noget tilfælde at Christoffer Arzrouni er statusmedlem af familien Sort. Han opfylder alle kriterierne: Magtbrynde, magtbrynde, magtbrynde og højreorientering.

Nej, men det jeg egentlig ville ind på, var hr. Arzrouni som moralist. For… ikke sandt.., hvor har vi dog vel nok hørt meget fra den kant om uansvarligt offentligt pengeforbrug. 

Understøttelse til arbejdsløse??? - det hører jo ingen steder hjemme TIL FOLK DER IKKE ARBEJDER. Og efterløn… HELT UANSVARLIGT - TIL FOLK DER IKKE ARBEJDER. SU – fjern det! Lad survival of the richest råde! ALT andet er simpelthen uansvarligt.

Ja, kan vi ikke roligt sige, at hr. Christoffer Arzrouni har vogtet over den offentlige pengekasse med samme nidkærhed som en høne over den rede, som hun selv har skullet klemme samtlige æg ud for at fylde?
 

Når nogle har brug for at modtage ydelser - dagpenge, sygedagpenge, efterløn... Ja, Arzrouni, du synes vel, at alt det bare er synonymord for »dovenskab«. Og »snylt«. Gør du ikke?

Ikke at hr. Arzrouni er alene om den opførsel. Det er helt gennemgående at enormt velstillede folk på højrefløjen, også sådan nogle som Asger Aamund for eksempel, omtaler statens midler, pengene i de offentlige kasser – som var det nærmest deres personlige ejendom bragt til veje i deres personlige ansigts sved og denne smerte i rumpen, det er at klemme et pust, pust -  »nesteg« ud.… Og nu vil de gerne liiiige have et ord at skulle have sagt om, hvordan pengene skal bruges-det-mangler-fanme-bare-for-der-MÅ-være-grænser.

Ja, det må der da! Og hvem får ikke ondt et vist sted af at lægge SÅ mange æg, som dem, der befinder sig i den offentlige kasse-rede? (Ikke kasserede). Men er det virkelig rigtigt, at pengeæggene stammer fra hr. Arzrounis hårdt prøvede, smertende pengegump? Nej det tror jeg vist nok ikke, at man med rimelighed kan sige. For øøhm hr. Arzrouni, var der ikke sådan bare en lille bitte, bitte ting, du GLEMTE at fortælle familien Danmark om, før du fór ud og i den grad moraliserede over folks adkomst til ydelser som dagpenge, sygedagpenge, efterløn, SU… – og så videre.

Nemlig, hvad med dig selv??!!

Ja, lad os tale lidt om det med at SNYLTE på fællesskabet. Som du jo er sådan en modstander af.

Så vidt jeg ved, har du i årevis oppebåret dobbelt, trippelt og kvatrippelt LØN... fiansieret af de offentlige kasser, du ellers er så vældig ØM over et vist sted. Penge, du ikke løfter en finger for.

Du havde jo en række kortvarige ansættelser – blandt andet sådan nogle spindoktoransættelser, der ophører, når den politiker, man arbejder for, ophører. Og der var en del turbulens, husker vi… som  mundede ud i, at du opnåede at have en række højtlønnede, lukrative ansættelser på kort tid, der til overflod var garneret med solidt gyldne håndtryk, når arbejdsforholdet hørte op. Og du Arzrouni, du overgik straks til nye ansættelser. Som så igen hørte op efter ret kort tid. Og nyt guldhåndtryk med rare arbejdsfri penge lige ned i foret, ikke også? Imens man IGEN gik direkte over i en ny laber højtlønnet ansættelse.

Kan du egentlig ikke godt være sød, nu jeg har dig, at opklare det her for mig, Arzrouni: Hvor mange monsterlønninger har du været oppe på at oppebære på én gang uden at lave dagens gerning OVERHOVEDET for pengene – er det tre. Eller fire? Eller…?

Faktum er i hvert fald, at din selvretfærdige og moralistiske fremfærd i medierne, som om de skattepenge, der finansierer velfærdsstaten i en særlig grad tilkommer dig – og friske fyre som f.eks. Asger Aamund -  at råde over og stille sig til dommer over, hvordan bliver brugt, stinker slemt af et heftigt hykleri, når det viser sig, at du selv gladeligt oppebærer i omegnen af trippelte lønindtægter i millionklassen, uden så meget som at løfte en finger for pengene.

Det er fanme IKKE dig, hr Umådeligt Selvretfærdig, der gør den arbejdsindsats, der skal gøre det muligt at spænde et socialt sikkerhedsnet ud under de folk, der er så ulykkelige at miste deres arbejde. Eller bliver syge. Eller har behov for at takke af (relativt) tidligt. Eller slet ikke kan få noget arbejde. Har du opdaget, at der minsanten er ca. 800.000 FÆRRE stillinger på arbejdsmarkedet, end der er arbejdstagere? Og har du bemærket, at det tal har været nogenlunde stabilt de sidste 30 år, hvad? Har du? 800.000 – det er liggodt en slat, synes du ikke? Og så mener du, at afstraffelser og armod må være vejen frem, for at få folk i arbejde? Imens du selv helt skamløst FEDER den for penge, der ærlig talt havde været noget bedre og mere rimeligt anvendt på at hjælpe folk, der rammes af disse konjunkturudsving, som dine gode venner i finanssektoren har en rigtig stort ansvar for… fordi de lige skulle lave kassen… uden at producere noget videre… er det ikke rigtigt?

Arzrouni.

Du som så gladelig gør dig til dommer over, om almindelige »små« (puha) lønmodtagere skal have adkomst til dagpenge, SU til deres børn og efterløn til sig selv…  – tag nu og fortæl Danmark om dine arbejdsfri indtægter. Det må vel være det mindste, du kan gøre. Det er jo næsten komisk det her. Du er lønmodtager. Du lukrerer massivt på fede rettigheder halet i land af den fagbevægelse, du i øvrigt ikke har andet end foragt til over for og som du gerne pissede på - kunne du bare nå derop. Men den slunkne statskasse må skam gerne lænses, når bare den der tømmer den, er dig.

Ole Birk Olesens præmenstruelle dage

Brr. Man skal ikke se tv. Det skal man simpelthen ikke. I hvert fald ikke, hvis man vil undgå at støde på medlemmer af familien Sort. Jeg tror de bor derude i kolossen på Amager. I går var det Jacob Engel-Schmidt, der lod den blankpolerede speltisse skinne i Deadlines projektører, imens han gjorde, hvad han kunne for at intimidere den kvindelige modkombattant, (Stine Brix fra Enhedslisten) med sin konsekvent nedladende og mistænkeliggørende attitude. DSU-formand Peter Hummelgaard var der sådan set også. Og bød til lejligheden (diskussionen af velfærdsstatens fremtid) ind med standpunkter meget lignende Stine Brix', men der var bare ikke tilnærmelsesvis samme power på konfrontationerne imellem ham og Jacob, som der var imellem Stine og Jacob.

Når Stine Brix argumenterede for, at den danske velfærdsmodel havde bevist sit værd ved at muliggøre udviklingen af et på en gang smidigt, trygt og velfungerende samfund, kaldte Jacob Engel-Schmidt det for »den velfærdsmotor, du elsker så højt«.

»Den velfærdsmotor du elsker så højt«…

Ser man det. Der var tale om en eller anden slags meget privat præference - et kærlighedsforhold af en art, en utilregnelig forelskelse. Stine Brix var med andre ord ikke saglig. Og hendes engagement var ikke sagligt... lod den speltskinnende herre i rampelyset altså forstå. Hvorpå han udbrød: »rigtig mange mennesker har en forventning om, at hvis de har et problem, går de ned på kommunekontoret og så løser det offentlige problemet for dem«. Wow, ja Jacob. Sådan kender jeg EN MASSE mennesker der er. Fuldkommen. Farer lige ned på… kommunekontoret… var det? (eller mente han »borgerservice«? … eller »socialkontoret«… eller…nå, ligemeget…). Men jo – og dér står de: »Kan jeg få en sagsbehandler med hjem til at hjælpe mig med at pynte fødselsdagslagkagen, for jeg ved ikke, hvordan man gør?«

GREBET lige ud af dagligdagen, Jacob. (Spørgsmålet er bare hvis?)

Sidst jeg så Jacob Engel-Schmidt, duvede han ekstremt selvtilfreds rundt som en opblæst zeppeliner med sindig kurs imod Clements Debatten, hvor han i anledning af 8. marts gjorde sig lystig over seksuelle overgreb ved vittigt at påkalde sig feministerne i forbindelsen med den angivelige seksualisering af fyrene på Paradise Hotel.

Saglig? Ha, ha!

Det VIRKELIGE spørgsmål er jo, hvordan det går til, at plasticale blankissepolerede magtstræberfyre som Jacob Engel-Schmidt opnår at blive anset for saglige. Imens åbenlyst seriøse engagerede og kompetente kvinder som Stine Brix i ramme alvor fremstilles som i sine følelsers vold.

Det synes jeg ikke er rart at tænke på. Den fordrejning af virkeligheden, mener jeg.

Men noget må vi jo have gjort rigtigt i staten Danmark, når vi kan frembringe unge kvinder som Stine Brix. Sådan som det tager sig ud, når man oplever hende dér på skærmen i hvert fald. For jeg kender hende jo ikke. Men man udstøder godt nok et lettelsens suk, når hun toner frem: Åhh gudskelov - et menneske! Et rigtigt menneske! Med rigtige engagementer og rigtige holdninger. Ikke plasticengagementer. Plasticholdninger. Plastic-isser. Og et kulsort menneskesyn og kvindesyn nedenunder. Misantropi og misogyni. Men magten, den vil man gerne have. Ingen plastic dér.

Nej. Sådan fremtræder Stine Brix ikke.

Hvor kan jeg dog godt lide den dybe, rolige integritet Stine Brix udstråler, hendes dejlige, funklende øjne, der lyser af en integritet, der er urokkelig og blød på samme tid. Wow. Urokkeligt blød. Konsistent, skarp og insisterende. Vi har alt for lidt af den slags i dansk politik. Og nej. Jeg ville bestemt ØNSKE, jeg kunne sige, at det var et spørgsmål om rød/blå. Men det er det ikke. Personligt har jeg efterhånden mødt flere såkaldt »blå«, som jeg kunne respektere for et oprigtigt og anstændigt engagement, end røde. 

De har bare ikke været medlem af familien Sort... that is. Men lad nu det ligge.

Forleden var der en episode, hvor en anden af familien Sorts medlemmer, flimmer bimmer virrehovedet Ole Birk Olesen for åben skærm på Deadline (det er det, jeg siger, de bor jo derinde) fremviste familiens generelle problem med at opføre sig ordentligt over for kvinder.

Birk Olesen tændte TOTALT af på Pia Olsen Dyhr (SF), da hun kritiserede Liberal Alliance for at gå ind for en dereguleringspolitik, der understøtter typer som Stein Bagger. Hun fik ikke engang lov til at tale ud, før Ole Birk Olesen RÅBTE hende ind i hovedet:

»Nej, nu må du simpelthen stoppe. Jeg har dog aldrig mødt en så USERIØS debattør som dig!!!«

Brrr. Nej. Okay… - aldrig mødt en så useriøs debattør som dig. Her har vi altså VIRKELIG at gøre med en VOLDSOMT usaglig kvinde, hvad? Lige som Stine Brix faktisk. Disse notorisk usaglige kvinder, ikke?

Men har vi ikke også at gøre med en politiker, der i den grad diskvalificerer en politikerkollega for åben skærm? Ydmyger hende og nedgør hende for hendes faglighed? Og hvilken faglighed fremviser han i grunden selv? Spørger jeg altså bare… For der var jo ikke skyggen af et argument at finde blandt de eder og forbandelser, han lod regne over Pia Dyhrs syndige hoved.

»Først siger du, at vores politik er noget andet end den i virkeligheden er. Så sammenligner du OS med Stein Bagger«, fnyste Birk Olesen rystende af vrede.

Pia Dyhr ville svare for sig og sagde: »I mener jo, at finansverdenen og bankverdenen skal reguleres meget mindre end den bliver og…,« men Ole Birk Olesen afbrød atter: »Det er dog den VÆRSTE omgang sludder, det der«.

Pia Olsen Dyhr indvendte… igen… med et argument: »Det er jo ikke rigtigt. I har jo været ude og forsvare adskillige gange, at finansverdenen og bankverdenen skal reguleres meget mindre end det bliver«. Men igen blev hun ikke færdig, fordi Ole Birk Olesen råbte hende ind i hovedet: »Helt ærligt, du er MINISTER i dette land. Kan du ikke opføre dig lidt mere VÆRDIGT, end det du gør her. Det var DOG UTROLIGT«

Brrr. Uf nej, lad os FÅ noget værdighed. Hvad? Ikke? Men øøøh hvem ER det egentlig, der STÅR for uværdigheden… kan jeg ikke lade være med at spørge? Er det virkelig Pia Olsen Dyhr sådan som Ole Birk Olesen igen og igen hævder? Eller er det ikke i virkeligheden Ole Birk Olesen, der tænder af, er usaglig og overfuser en kollega uden skyggen af rimeligt belæg for det?

Jeg ved ikke, hvordan den ærede læser ville have det med at blive skammet MASSIVT ud foran landets befolkning på den måde. Mig forekom det inderligt pinligt. Men Pia Olsen Dyhr holdt masken. Og værdigheden. Hvilket jeg synes, var mere end godt klaret. Yderligere fastholdt hun at møde Ole Birk Olesens mangel på enhver saglig ordentlighed og selvkontrol med argumenter: »Jeg argumenterer jo ud fra det, I selv siger«, forklarede hun sig, hvorpå Ole Birk Olesen igen lukkede munden på hende ved at tale ind over hende: »Nej, det gør du ikke!!!«. Og her afsluttede studieværten – på høje tid – bataljen.

Hvorfor han ikke bare satte Ole Birk Olesen på plads helt fra starten residerer som en at disse medieverdenens gåder, der med statsgaranti aldrig vil blive opklaret.

Det vil heller aldrig blive opklaret, hvorfor Pia Olsen Dyhr ikke kvalificerede sig til en klokkeklar og ubetinget undskyldning fra Ole Birk Olesens side. Ikke på anden måde, end at familien Sort jo helt generelt tenderer til at mene, at kvinder frit kan svines til. Og bør blive det.

Ole Birk Olesens eget »organ« 180grader behandlede naturligvis efterfølgende  historien efter alle stolte journalistiske principper om fairness og neutralitet:

»I aftenens debat i DR2 Deadline, om hvem der er "Danmarks Liberale Parti" - en position SF (haha) vil forsøge at indtage, sammenligner Pia Olsen Dyhr Liberal Alliances politik med "Stein Bagger" - hvilket får Ole Birk Olesen til at sætte Handels- og Vækstminister, SFs Pia Olsen Dyhr grundigt på plads, kalder hende den ringeste debattør og beder om bare en smule værdighed fra en minister i Danmark.
Dejligt! Mere af det!«

Nede i kommentarsporet sporedes dog en smule skuffet utilfredshed over at Ole Birk Olesen ikke var gået mere til den – når nu kvindemennesket skulle sættes på plads:

»Om det var ophidselsen der kom i vejen for vanlig skarphed skal jeg ikke kloge mig på, men der var alle muligheder for at tildele denne naive lille landlige skikkelse af en frastødende patos pladespiller sådan en retorisk kindhest, ovenpå hendes ævlen og sludren. Dette formåede d´herrer Hjort og OBO ikke«

Jeg gad nok vide, hvad der var sket, hvis senariet havde haft omvendt kønsfortegn: En kvinde mistede besindelsen over for en mand og overfusede og nedgjorde ham for åben skærm…

Lad mig sige det sådan, at jeg jo selv lige har haft fornøjelsen af at gøre erfaring med, hvordan offentligheden stiller sig til kvinders udtrykte vrede. Ikke positivt skulle jeg hilse jeg sige. Og når man så ser, hvordan reaktionerne er på, at Ole Birk Olesen tænder voldsomt af på en kvindelig politiker og totalt ydmyger hende for åben skærm… så fristes jeg til at sige, at der gælder nogle meget forskellige spilleregler for mænd og kvinder. Jeg fristes også til at sige, at der til stadighed ligger en latent vrede imod kvinder parat til at bryde frem ved mindste anledning.

Jeg vil anbefale, at man besøger 180graders kommentarspor for at forsikre sig om, at det forholder sig som jeg siger. Indvendingerne imod Ole Birk Olesens fremfærd går på, at han ikke gik endnu hårdere til Pia Dyhr Olesen!

Og så hedder det sig helt samtidig, at kvinder som Pia Olesen Dyhr og Stine Brix VEL NOK er usaglige og irrationelle og følelsesbetonede. 

Brrr.

Faktum er, at Ole Birk Olesen opførte sig NØJAGTIGT som han beskylder kvinder for at opføre sig i det nu herostratisk berømte blogindlæg på Damefrokosten, »Jeg anklager kvinder« (http://damefrokosten.com/jeg-anklager-kvinder/), hvor han konkluderede at kvinderne grundet deres irrationelle konstitution burde holdes væk fra samfundsmagt.

Lad mig da sige, at jeg er enig med Ole Birk Olesen i hans konklusioner. Ikke i det køn han forsyner sine... konklusioner med.

Når jeg skal være helt ærlig kan jeg ikke lade være med at se det blogindlæg som en slem gang det-man-siger-er-man-selv. Ikke mindst i lyset af bataljen med Pia Olsen Dyhr fremstår det jo absurd, at Ole Birk Olesen i ramme alvor vil gøre krav på – med henvisning til sit køn (fnis – man ser det for sig) - at blive anset for notorisk afbalanceret og rationel i sin fremfærd.

Sandheden er, at Ole Birk Olesen opfører sig, som man PÅSTÅR om kvinder at de opfører sig, når de er præmenstruelle. Forskellen er bare, at hos kvinderne siges tilstanden at vare i tre dage af fire uger, imens den hos Ole Birk Olesen står på i 28 dage af fire uger.

Og så kommer han (formentlig) aldrig i overgangsalderen (desværre).

Dag 15 på bloggen - nytter det?

Tiden går. Det er ved at være dag 15 på bloggen. Det vil sige siden »Patteprinsen og de skinhellige drager« udkom. Jeg konstaterer, at det er som om der er faldet en BOMBE på familien Sorts facebooksider. De sidder alle sammen smukt på finger og synger. Ingen mobning af anderledes tænkende, ingen sexistisk tilsvining af kvinder. Ahhh. Frisk forårsluft.

Til dem, der synes min blog er egocentrisk: Det kan jeg godt forstå, hvis man kommer til at tænke. »Og mig og mig og mig og mig og…«. Ikke?

Jeg kaster mig ikke ud i længere forklaringer nu. Vi trænger alle sammen til at hvile ørene lidt, gør vi ikke? Lad mig nøjes med at sige, at jeg faktisk tror at mit egocentriske opråb har/kan få en betydning, der rækker ud over det egocentriske. Og at man allerede ser det på den måde, snakken har ændret sig på inde på de borgerlige antifeminister/familien Sorts facebooksider.

Ikke at jeg tror, at nogen nogensinde vil indrømme det endsige anderkende det. Men mit opråb har påtvunget folk en problembevidsthed omkring sexistiske og kvindefjendske ytringer og mandschauvinistiske seksualiseringer af kvinder. De føler sig ikke lige så frie til bare at fare frem på den måde, som de gjorde FØR jeg tog bladet fra munden. Bare det, der er sket med de ekstremt sexistiske og kvindefjendske tråde hos de borgerlige antifeminister, efter at jeg påpegede dem her på bloggen. Jeg mener… Det er jo komisk. Jeg siger OG I SLETTER IKKE. Og så siger det ZIP! Og så er den tråd pludselig kun halvt så lang. Ikke? Jamen så VED de jo lige pludselig godt, hvad der er galt alligevel. Og det var de helt blinde for, før jeg gik i gang.

Nej. Jeg får nok aldrig hverken en medalje eller en anerkendelse for det, jeg gør her på bloggen. Men jeg TROR faktisk, at det gør noget – noget nødvendigt. At jeg protesterer imod en sexisme, som har fået lov til at vokse frem stille og roligt og blive en norm. Tænke sig. Jeg er blevet kaldt »gammel krage« i Politiken og »Møgjette« i Weekendavisen og - for at det ikke skal være løgn i samme Weekendavis hængt ud for et billede, hvor jeg rækker den ene arm op, så man kan se min ubarberede armhule. Det segment, jeg kritiserer i bogen, de borgerlige antifeminister,  greb til at håne og krænke mig inde på deres facebooksider - for mit hår, mit udseende, min (manglende) »fuckability«…

Lennart Kiil, webredaktør af MANFO.dk, anmeldte min bog. Og efterfølgende var der en lang tråd på hans facebookvæg, hvor det i forlængelse af, at folk havde læst anmeldelsen, blev diskuteret, hvem der skulle gå i seng med mig, for det så det ud til, at jeg trængte til. Og Lennart Kiil erklærede, at han i hvert fald ikke skulle nyde noget. Vi tager den igen: Anmelderen af min bog, »Patteprinsen og de skinhellige drager« skriver efterfølgende anmeldelsen på sin facebookvæg, at han ikke synes jeg er værd at kneppe.

Jeg synes, det er vildt at opleve den slags – her i det ordentlige, civiliserede og humanistiske Danmark – fordi man er kvinde og har udgivet en bog.

Jeg synes måske også, at I er en hel del derude, som det stadig mangler helt at gå op for, HVOR radikalt, det der er foregået - og foregår! -, egentlig er.

Iben og Mødregruppen tager den svenske armhuledebat op i morgen og har inviteret mig til at deltage. Er kvinder, der ikke barberer sig under armene »ækle«? Og er det legalt, at hænge dem ud offentligt for det?

Det glæder jeg mig til!

Bent Flabert og Leonora Cigar

Lå brak hele dagen i går. Havde sgu ikke lige set det komme.

BENT FLABERT HAR DISSET MINE BABSER TIL FORDEL FOR LEONORAAAAS.  

Åh Bent, hvordan kunne du?

Se her Bent Flaberts 8. marts-flabestok: 

 »De drabeligste begivenheder 8. marts var kvindernes indbyrdes kampe. Forfatterinden Jette Hansen – en af dem med hår under armene og evindeligt raseri i øjnene (dét skrev jeg ikke!) - opdeler sine kønsfæller i to grupper: De sande feminister (det er især hende selv) og de vantro feminister (det er næsten alle andre feministforfattere). Fru Hansen har til lejligheden begået bogen »Pattepinsen og de skinhellige drager. Feministiske billeder«.

En af bogens påstande lyder: »Jeg vil hævde, at kvinder ikke meningsfyldt kan realisere deres ambitioner, hvis ikke moderskabet forløses«. De har vi den igen. Rent nonsens. Godt, vi mænd ikke har sådanne tvangstanker om, at vi kun kan gøre karriere, hvis en flok unger venter derhjemme.

Den bog kommer jeg aldrig til at åbne. Men det er en fornøjelse at læse forfatterinden Leonora Christina Skovs anmeldelse af den i Weekendavisen. Leonora er hende den velbegavede, flotte cigar fra Efter Deadline og andre klogesen-programmer.

Hun ser altid ud, som om hun lige er trådt ud af en skønhedssalon (dét skrev jeg slet ikke!)

Skov kalder Hansens bog »158 siders forbitrede uunderbyggede ubehageligheder«.

Forklædt som engel spidder hun djævelsk veloplagt Jette Hansen – bl.a. fordi »mænds stive lem altid indgår i hendes bøger«. Hun anholder f.eks. denne bekendelse i fru Hansens bog: »Han lægger en dæmper på mig med sin pik«.

Leonoras sylespidse kommentar lyder: »Det er ikke lykkedes videre godt«.

- den velbegavede, flotte cigar, der altid ser ud som om hun er trådt lige ud af en skønhedssalon…??

Åh, Bent. Du har altid været MIN flab. Og nu vil du hellere have Leonora Christina Skovs babser end mine…

Har du helt mistet virkelighedsfornemmelsen!? Kan du ikke se at de er lesbiske!? 

Og jeg som ellers synes, at du er så fræk og fri i tanken. Helt uimponeret af alt gøjemøget. Jo. Du skal sgu ikke rødme. Bent. Det mener jeg. Jo jeg gør. De der programmer, hvor du sidder og siger din mening…  Jeg synes, du er god til sådan lige som at få FAT (jeg sagde »fat«, Bent - ikke »pat«) i en konsistent virkelighed bag alt det der latterlige spin.

Det går vi to jo ikke ind for, Bent. Vel? »Spin«.

Jeg ved ikke, om du kommer fra landet lige som mig. Men jeg tror det sgu. Opvokset blandt fluer og komøg og spædekalve og smukke kvier. Det er jeg i hvert fald. Os narrer man ikke så let, vel Bent? Virkeligheden er for det meste der, hvor der lugter af gødning. Det ved vi to. Og meget sjældent i en eller anden ekstremt parfumeret skønhedssalon. Bvadr. (Ja, jeg ved godt, at det lyder fordomsfuldt. Men efterhånden tænker jeg, om ikke skønhedssaloner bare er steder, folk går hen for at skjule deres GRIMHED. Ikke alle selvfølgelig. Men nogle).

For det med babserne er jo heller ikke det eneste sted, hvor du mister grebet om virkeligheden, mener jeg. Du disser også min BOG… uden at du overhovedet har læst den!

Det er nok, at du har læst Leonora Christina Skovs anmeldelse (og husker på hvordan hun.. mmmm… ser ud… ahhhh. Og NU skal vi have ild på en god CIGAR ikke også, puf, puf). Ikke bare ved du, at den bog skal du i hvert fald aldrig læse. Du ved også – på trods heraf – hvad der STÅR i den. Og hvad du skal MENE, om det der står i den.

Bent. Det er det, jeg siger: Dé babser er ikke gode for dig. De får noget til at gå i stykker inde i din hjerne.

Se her: Det med at kvinder ikke meningsfuldt kan realisere deres ambitioner, hvis ikke moderskabet forløses – som du synes er så UFATTELIGT dumt sagt af mig… - det er nok ikke kvinder UDEN børn jeg tænker på, når jeg skriver det, Bent! Vel? Sådan som DU går ud fra. Jeg taler om kvinder MED børn på lige dette sted i min bog, og om de muligheder, jeg mener, samfundet GENERELT bør give kvinder for at kunne forløse moderskabet samtidig med at have et arbejdsliv og en karriere. Jeg taler jo ikke om, at kvinder endelig SKAL have børn for at kunne forløses som mennesker. Jeg taler om, når nu kvinderne HAR fået børn. Og jeg taler bestemt heller ikke om, at ansvaret for yngelplejen bare skal lægges på kvinden og at manden ikke har noget dér at gøre, tværtimod! (For sådan kunne man sikkert også lynhurtigt få det til at se ud, hvis det var det man ville. Og det vil man, kan jeg jo forstå).

Jeg ved godt, det er et svinkeærinde – men jeg synes simpelthen, at det er så underligt, at man altid taler om, at KVINDER er så irrationelle og følelsesoversvømmede. Bent (Heman) Flabert er da OM NOGEN fuldkommen i sine irrationelle impulsers vold her. Bare det at han skriver »(Dét sagde jeg ikke)«… efter hver gang, han har foretaget en seksualisering. For Bent - det gjorde du jo. Hvad! Ikke? Nå, men så lad være med at sige, at »det gjorde du ikke«…

En god røv og et par parfumepatter – og så har han glemt ALT om fair play, rationel litteraturkritik – og har p(l)atovergivet sig til parfumestinkende karaktermord og fordomme.

Hvad er han så? En mand eller en kvinde? Når han lader følelserne og de irrationelle impulser løbe af med sig I DEN GRAD. Jamen selvfølgelig er Bent (Heman) Flabert da en mand. Og OGSÅ i den grad. Men jeg mener bare, at det HOLDER jo ikke at sige, at kvinderne er sådan nogen, der ligger under for deres irrationelle impulser, imens he–mændene ikke er. Vel?

Det var bare DET, jeg ville sige.

Og så alt det andet forkerte, du OGSÅ får ud af Leonora Cigars anmeldelse… nej, karaktermord: Det er selvfølgelig rigtigt, at jeg altid har hår under armene. Det bliver jeg nødt til at indrømme. Men det troede jeg, var helt i orden. At man godt måtte, mener jeg. Indtil jeg så Leonora gøre et stort nummer ud af det i sin anmeldelse – med billede og det hele. (Jeg må have spurgt Leonora en gang, hvordan hun holder sine armhulehår nede. Det er vel det mindste, hun kan gøre for mig, nu hvor hun har kastet mig som dead meat for ulvene med min grimme hårvækst). Nå... Tilbage til Bent (Heman) Flabert: Ja, men bare fordi jeg altid har hår under armene, betyder det ikke, som du skriver, at jeg også har »evindeligt raseri i øjnene«. Det siger du jo om mig, Bent! Og det er simpelthen SÅ forkert. Du kan bare se på mit blogbillede her. Ikke? Raseri i øjnene? Nej, glæde, livslyst. Og blidhed!

Og så er billedet ovenikøbet taget ved min fars begravelse.

Jeg er glad og blid SÅ meget af tiden. Og så sidder du dér, Bent – og hævder, at jeg altid er vred…

Altid hår under armene. Altid vred.

Hvordan kom den kortslutning egentlig i stand? Jeg spørger bare?

Hapsengevesen. Og så snupper du også lige den påstand med på vejen, at jeg deler feminister op i to grupper: De rigtige (NÆSTEN kun mig) og de forkerete (OMTRENT alle andre). Det fortæller du EkstraBladets læsere, at jeg gør. Uden at du har læst min bog – og du vil heller ikke. For jeg skal nemlig sige dig en ting, Bent. Det GØR jeg faktisk ikke. 

Jeg skriver kritisk om en helt bestemt slags feminister, de såkaldte blå feminister. Men dem overgår jeg faktisk lige med det samme til slet ikke at kalde feminister, men ANTIFEMINISTER. De borgerlige antifeminister. Alt det der andet, du kommer frem med, det skyldes jo, at du gør Leonora Cigar Skovs vurdering til din egen.

Jeg ved godt, at Leonora byggede hele sin anmeldelse i Weekendavisen op omkring en kritik af, at jeg ikke nævnte en mængde kønspolitiske debattører, herunder hende selv. Og det er også rigtigt, at jeg ikke gør det. Men det skyldes ikke, at jeg er kritisk indstillet eller usynliggør de pågældende. Det skyldes simpelthen, at min bog bare HANDLER om noget helt andet... Det er bare  Leonora, der er skidesmart til at lave alliancer på den måde… sige til de andre fortrinsvis kvinder i det kønspolitiske miljø at – Jette Hansen, hun pisser på Jer (og mig) i den her bog. Og DERFOR giver jeg den en dårlig anmeldelse. (Det kan I godt gå ind for, ikke?)

Omsider forstod jeg da, hvad det var, der var galt med min bog, da jeg kom til det sted i anmeldelsen… nej, karaktermordet: - Leonora opfatter mig – og min bog – SOM EN KONKURRENT. Så tror faen da at det skal gå helt galt med anmelderriet.

Bent. Gamle dreng. Hvad er det her for en klumme: Nogle overfladiske kommentarer til en bog, du ikke har læst. Er det godt nok til EkstraBladets læsere, synes du? Okay. Det gør du måske. Når emnet er 8. marts. Og kvinder. Hvorfor skulle man dog så i alverden divertere folk med noget kvalificeret… researchet… gennemtænkt… nej, hvorfor dog det? Når man kan nøjes med fordomme, karaktermord. Og parfumebabser.

Og Leonora Cigar: Du kan sgu ikke være bekendt at forvirre skrøbelige mænd som nu f.eks. Bent Flab her på den måde. Du siger, at du er leptisk og feministisk og at du føler det som SÅDAN et overgreb at blive seksualiseret. Af mændene. (»Hoooold så OOOP, mænd«). Men hele din måde at klæde dig på og gebærde dig på, er jo en eneste leflen for patriarkalske normer. Du kalder det at du klæder dig som DRAG. Tjaaa. Er det ikke at gå over åen efter vand. Jeg mener: Drags er jo mænd, der klæder sig UD som kvinder. Du ER allerede kvinde – hvis du også vil være drag kræver det såmænd bare en lille kødstump og et par kugler anbragt på rette sted. Men DET ser man lissom IKKE noget til i dit angivelige dragprojekt. Og hvorfor ikke? Hvis det er det du vil? Nå, det er måske bare mig, der er fatsvag. Men et kort øjeblik syntes jeg bare, at det lignede banal gammeldags forfængelighed smurt op med heftigt hykleri.

Du afskyr heteronormativitet, siger du. Men du hyper jo tidligt og silde dit og Annettes ægteskab som den heeelt store parforholdsidyl. Altså bare fordi, I er to kvinder, kan jeg egentlig ikke se, at det bliver mindre »normativt«... og dermed undertrykkende... af den grund. Du bruger det sgu da til at hæve dig selv op som en mere vellykket person end andre, der ikke kan prale af et lige så lykkeligt parforhold. 

Og se bare, hvordan du fik stakkels Bent Flabert på glatis med den anmeldelse: Han troede at det var en uopfordret ansøgning til at blive side 9 pige. Og Leonora: Du fik sgu stillingen!

Løgnen om KVINFOs udlånspris og de sure Sorte

Damen med den hårde sminke og det bløde hjerte, (eller også er det omvendt), Camilla Paaskehjort har henvendt sig med en klage. I komentarsporet. Men den skal op på bloggen, skal den, så damen kan få et ordentligt svar. Der er også yderligere en… principiel ting, der mangler at blive sat på plads og som vi jo kan tage samtidig. Først klagen, der primært går på, HVEM, der har skylden for TONEN:


»Nej, det er ikke 50-50 på skyldsiden, søde Jette. Når du skriver en hel bog, hvor du bruger grove skældsord om debattører, der har en anden holdning til ligestilling og feminisme end dig ("skinhellige drager", "patteprinse", "daddy's girls"), må du rimeligvis forvente negative reaktioner. Som man råber i skoven, får man svar. At du så åbner en hel blog for at hyle over reaktionerne (siger man ikke normalt, at en forfatter ikke bør kommentere på anmeldelser?) og hænge folk ud, siger så afgjort en hel masse om dig, og ikke ret meget om os, som du åbenbart er så optaget af.
Og Jette - din bog er en uredigeret, dårligt researchet, elendigt skrevet rodebunke, fyldt med overfladisk argumenterede analyser og direkte løgnagtige påstande (som f.eks. at de antifeministiske debattører skulle være bedre kørende økonomisk end de feministiske). Så at du kan have haft nogen som helst forventning om, at den ville blive anmeldt positivt, sådan generelt, overrasker mig ganske meget.
Sov godt. :-) «


Nej. Nej, men det er også HELT misforstået,»Camilla«. Jeg mener overhovedet ikke, at det er »50-50 på skyldssiden«. Det er 100 - 0 på skyldssiden! Der er nemlig INGEN »grove skældsord« imod debattører i min bog (andre end dem, jeg citerer Bethany for). »Daddys girls«... Undskyld mig, »Camilla«. Jamen det ER da også bare VIIIRKELIGT groft sagt, det skal jeg love for. Ja, fy for katten. Vi er ude i de rene injurier her. »Farspiger«. HVEM er den psykopat, der har sagt det!!??

Sorry. Det løb af med mig lige først. For jeg synes dog, at det er det værste sludder at kategorisere »Daddys girls« som et GROFT skældsord. Men faktisk er det jo heller ikke engang rigtigt, at det er sådan det står i bogen, vel Camilla?


For det hører jo med til historien, sådan bare en lille bitte smule, at »Daddys girls unite« (som er dét udtryk jeg bruger, for nu at være korrekt) stammer fra Sara Stridsbergs roman »Drømmefakultetet«, som jeg forholder mig til i min bog. Her er »Daddys girls unite« en af flere fortællerstemmer, som forfatteren bruger. Og JEG fortolker denne fortællerstemme, som den faderbundne kvindes stemme i kulturen – (pardon my French). Og jeg ved så ikke, om du vil kalde det for et GROFT SKÆLDSORD bare at HÆVDE, at der findes faderbundne kvinder i kulturen. Vil du Camilla? Eller du vil måske BENÆGTE fænomenets eksistens ligefrem: - Nej HER hos os har vi ikke… nogen faderbundne kvinder… der gør sig til for mænd… og ikke rigtigt bryder sig om sit eget køn.


Kvinder der lever for. Og af – mænd. Nej, sådan nogle har VI ikke her hos os.


Really?


Og patteprins og skinhellig drager. Tjaa. Du kendte vist ikke engang de ord, før du læste dem hos mig. Men du synes altså, at det er nogle FANTASTISK grove skældsord. Well. De bliver sagt hhv. én (skinhellige drager) og to (patteprinse) gange i hele bogen. Og da som en samlebetegnelse for en kulturel TENDENS, som jeg fremanalyserer. Og ikke om konkrete, individuelle personer. Patteprinse og skinhellige drager er to ord, der betegner TENDENSER. Og jeg bruger det netop ikke smædende om individuelle personer. Men når det så er sagt: Du milde Camilla. Hvor er det dog ekstremt ømskindet… i forhold til, hvad jeg ser, I tillader jeg af smædende og nedgørende sprogbrug, om folk, I er uenige med på Jeres facebooksider i familien Sort. Det er jo så menneskefjendsk! Og så farer du frem på den måde over »patteprins« og »skinhellige drager«. Som kun tages i anvendelse i alt tre gange på 158 sider. Come on. Det er jo bare en undskyldning for at rakke ned på en bog, hvor du og det segment, du tilhører, bliver kritiseret.


Men jeg kan forstå, at du synes, det er SYND for jer.


DET er et fremskridt!


Jeg har nemlig ALDRIG før været ude for, at du har udtrykt medlidenhed med NOGEN eller noget. Og så er selvmedlidenhed vel en start. Lad os håbe, det ville kunne brede sig til at omfatte medlidenhed med andre også. Så har dette her, da ikke været helt forgæves.


Desuden. I er ikke de eneste, der må stå for skud. JEG er f.eks. lige blevet kaldt »knibsk«… »den knibske Jette«… af Bitterfissen Bethany. Gå bare selv ind og se. Er der nogen der mon kan sætte sig ind i, hvor forfærdeligt det er at blive kaldt knibsk. Her i pornofiseringen og den ekstremt store liderligheds tidsalder? Knibsk… AAAARH. Vi må bare HÅBE, at det aldrig sker for dig, Camilla.


Men grunden til, at jeg egentlig hilser denne her samtale velkommen, er faktisk, at der stadig mangler en ret vigtig ting i forbindelse med din kæreste Lennart (den YDERST attraktive herre med den virile hage, der anmeldte min bog, "Patteprinsen og de skinhellige drager" inde på MANDFJOLS.dk.). Der var et par ting i hans anmeldelse, der nærmede sig det kriminelle og som jeg derfor lovede at tage fat på helt særskilt. Og da en af dem involverer dig. Mildest talt, Camilla. Så synes jeg egentlig, at det var den HELT RIGTIGE lejlighed til at få det gjort nu.

Lennart skriver nemlig, at "KVINFO drives ekstremt ineffektivt. Og det i en grad så skatteyderne bonnes for 1100 kroner hver gang institutionen udlåner bare en enkelt bog".
Og det er DET jeg liiige synes at vi skal tage en snak om en gang for alle, Camilla. Sagen er jo, at det er meget langt fra at være første gang, I fremfører den påstand offentligt. Den har I kolporteret i medierne et UTAL af gange. Og det der er galt med påstanden er, at den er lodret FORKERT. Men ikke bare er den forkert, I er også VEL VIDENDE om, at den er forkert.

First things first: Det sande beløb udlånet af en bog på KVINFO koster skatteyderne ligger imellem 6 og 30 kroner, alt efter hvordan beregningen foretages. Det kan man gå ind og læse under "Om KVINFO". Mellem 6 og 30 kroner er jo et NOGET andet beløb end 1100 kroner, må man nok sige, ikke Camilla? Det andet jeg gerne vil tage fat i her er, at det jo faktisk er DIG, der er ophavskvinden til den lodret forkerte påstand. For du skrev det i en artikel inde på 180grader for et års tid siden efterhånden. Faktum er, at du endda skrev det imod bedre vidende, for du havde jo talt med KVINFOs bibliotek først, netop for at få de tal, du skulle bruge og biblioteket havde oplyst dig om, at det regnestykke du lavede, intet havde med virkeligheden at gøre. Men du skrev altså bare det skrupforkerte tal alligevel, Camilla. Kort før at Lennart gentog løgnen her i sin anmeldelse af min bog, gentog han den også inde på MANDFJOLS, hvor han skriver om Selvstændige kvinder. Og du - Camilla - linker så til artiklen og viderekolporterer således din egen usandhed, som du vidste var en usandhed, før den blev skrevet.

Camilla producerer usandheden - og så hjælper I hinanden, 180grader og co., med at udsprde den. Sådan bruger I medierne i familien Sort til at udbrede... propaganda... vil jeg egentlig kalde det.

Jeg synes for det første, at det bør blive fastslået, hvad den reelle pris for at låne en bog inde på KVINFO er - i den samme offentlighed, hvor usandheden med de 1100 kroner blev fremsat. Et dementi, som det vist hedder. Og så synes jeg for det andet, at I, i familien Sort, ganske enkelt har fået for meget magt og MEDIEMAGT, når i omgås sandheden så lemfældigt og med så ringe ansvarsbevidsthed.Ydmyghed kunne måske også være et godt ord at få på banen her. Og moral. Men... Det var alt for nu, Camilla. Bortset fra... det med at min bog var... en dårligt redigeret rodebunke... skrev du. Jamen DET vil da gøre den superprofessionelle, ekstremt velrenommerede Charlotte Jørgensen fra C& K-Forlag helt forbavset at høre. Og min forventning om at blive anmeldt positivt. Arj, hvor PLAT. Har du da INTET forstået. Jeg BLEV skam anmeldt positivt. Af de som faktisk forholdt sig til bogen og til de argumenter, jeg fremfører. Det jeg protesterer imod, er alle de anmeldelser, der kører på fordomme imod min person, hvor man end ikke forholder sig til mine argumenter og hvor man, som tilfældet var med Weekendavisen, bevægede sig ud i det rene (forsøg på) karaktermord på min person. 


Om jeg fatter Jer, familien Sort.. I HYYYYLDER det frie initiativ og EFTERLYYYSER det tidligt og silde. Men når der så endelig er nogen, der benytter sig af det, altså VIRKELIG benytter sig af det, som nu mig med min blog - så er det også galt.


Hvorfor er I så sure?

Søren Pindsvins familien og hjemme hos Leo og Annette

Hvor er det mærkeligt. Kender I det der fænomen, der hedder »skyd budbringeren med det dårlige budskab«? Ja, for det synes jeg nemlig, at jeg har været ude for SÅ meget med denne her blog (ja, og faktisk også ellers…).  

Nej, men – kan I huske? Det hele startede jo med, at min gode gamle veninde fra gamle dage, Annette K. Nielsen begyndte med at rakke ned på min bog inde på Susanne Stauns facebookside, næsten en uge før den overhovedet skulle udkomme og brokkede sig over, at hendes kæreste, Leonora Christina Skov (hende, Bethany kalder Leo Nobody) ikke var nævnt (ret meget). Og jeg tænkte: Fuck, det er da løgn. Hvordan kan Annette begynde at snydeanmelde min bog rundt om på nettet, før den overhovedet er udkommet? (Og KUNNE hun ikke godt tage at være lidt sødere?). Hvor har hun den fra? Og så slog det mig, at det kunne være, fordi Christina skulle anmelde bogen for WA (litteraturredaktøren derinde, Anna Libak (som jeg ellers synes at jeg har haft SÅDAN et godt samarbejde med, ved flere lejligheder, SNØØØØFT), havde også været så underligt… bitchy i tonen over for min forlægger, da hun spurgte om WA ville være interesseret i et forhåndsinterview: »Nej – men ANMELDT skal bogen da nok blive« - sådan gnæg, gnæg-agtigt. Det ville godt nok være helt grotesk, hvis Christina skulle dét, for hun var jo TOTALT inhabil som anmelder. 

Hm. Hvad mon der forgik bag kulisserne?

JEG har nemlig taget mig lige lovlig mange friheder igennem tiden til at mene.. »det forkerte«… om »de forkerte« (det vi sige »de rigtige«). Og vil vi så bede hende indenfor, når hun har skrevet en bog, hun har brug for at få anmeldt (fair). Nej, GU vil vi ej. Og hvor skal det blive SJOVT. At knuse denne kvinde. Fordi vi kan.

Hvem skaffer lige de der helt FORFÆRDELIGE billeder, der blev taget af hende af Information for tre år siden, dem hvor hun har en rød kjole på og løfter den ene arm (kan stadigvæk huske dem til det der interview i Inf.). Fedt, Leonora. Skideondskabsfuld billedtekst, den napper vi sgu: »Og her viser hun, hvordan man stiller sig an uden at seksualisere sig selv«. Ha, ha. Nej, det tør sgu siges. For dét billede er da den rene potensforskrækker. Fnis, fnis.

Kan vi ikke også få et eller andet ind i anmeldelsen om hendes forhold til mænd, hvad? Hun skriver jo gerne en del også om sig selv. Og seksualitet. Det må kunne udnyttes. Vi skal have al… altså AL autoritet væk – og det ved vi som kvinder jo ALT om, hvordan man gør: En rask lille seksualisering. Og så skulle den ged – ha, ha: fisseged… vist være barberet. Jo, der var også det med, at hun har gået i psykoanalyse. I fem år. DÉT må kunne udnyttes: Kællingen er jo krafteme fatsvag, eller også blød i bolden. Okay. DÉT skriver vi.

Men, hm, hm. Vi skal også lige være sikre på, at vi ikke samtidig lægger os UD med alt for mange. Hun skal jo stå ISOLERET, det er klart. Det er bare meningen, at det her skal være EN HARMLØS LILLE SPØG. (For alle undtagen Jette Hansen, ha, ha.). Leonora, kan du ikke lige skrive noget positivt om KVINFO. Og Elisabeth Møller Jensen samtidig i anmeldelsen. Og jo – nu HAR jeg det sgu da. Vi linker sgu da til Danmarks kønspolitiske universitetsmiljø og liker dem i anmeldelsen og siger at hun pisser på dem – og at det vil VI i hvert fald ikke være med til herfra. Og DERFOR denne anmeldelse. Skidegenialt!

NU kører det. Ohhh, det er en fest at skrive.

Annetteeee, kom her og se, hvad jeg jeg har skrevet. Hvad? Er det ikke pissegodt? Er jeg din dygtige, dejlige lille kone, hvad? Mmm. Syns du jeg er pæn, hvad? Stor, stygge Annette, hviiin. Nejjj, altså. Nu SKAL jeg lige være færdig med den her anmeldelse-nej-det-skulle-da-være-til-politiet. Ha, ha. (Jeg har på fornemmelsen, det gælder min fremtid på en eller anden måde). Men hvis du har nogle flere gode idéer til, hvad vi kunne gøre, så kom med dem. … Jo. Jo, jeg har det! Og så lad og kalde hende VRED. (Ja, ja – jeg ved det godt. Egentlig skriver hun mest sådan morsomt og skarpt – med det ved læserne jo IKKE vel. Og noget kritisk er hun jo også). Vi skriver at hun er sådan SKIDEUBEHAGELIGT fjendtligt vred. For det ved vi også bedre end nogen lissom: At folk simpelthen ikke ved noget VÆRRE end helt enormt »vrede« kvinder. Og det gælder jo om at skræmme læserne væk… så de ikke finder ud af, hvad der står. Arj, det skal sgu nok lykkes. Man har vel en hel avis i ryggen til at hjælpe sig: En hel HØJREORIENTERET avis i ryggen til at hjælpe sig.  Ha, ha.

Arjj, men Annette. Hvor blev jeg også ked af det. Da jeg opdagede, at den her bog af Jette Hansen var på vej. Med en helt ny analyse af tidsånden og feminismen. Man vil jo gerne vide, at man kan stille sig hen foran spejlet hver dag og spørge: »Lille spejl på væggen der, hvem er den kønneste feminist i landet her. Og at spejlet så svarer: »Det er du, Leonora Christina Skov«. For Jette KAN jo godt være en køn en nogen gange. Og TÆNK, hvis hun kom til at trække focus med sin bog – væk fra mig – som sådan set ikke rigtigt har haft noget at byde på længe. Annetttte – skriver du ikke lige noget inde på Susanne Stauns væg om, at de sgu da ikke skal begynde at like hende der Jette Hansen, for HVAD SÅ MED MIG.

Jo, Leonora, lille skat. Jeg er allerede i gang: »Hvad vil Jette Hansen egentlig med sin nye bog? Hun nævner jo ikke engang Leonora Christina Skov?« Sådan? Skal vi gå ud og spise eller hvad har du lyst til? Hvad siger du: Overskriften? Mmm. Jamen lad os da give den gas. Hvad med: »Den lilla møgjette og pulven«. Jamen igen, ikke? Det gælder jo om at fjerne AL autoritet. 

Arj - for resten, Annette: Jeg tror måske du lige skulle tænke på at fjerne det der negative, du skrev, fra Susanne Stauns væg igen. Det ser måske ikke sååå godt ud, at det står der. Efter at anmeldelsen er kommet på, mener jeg.

…………………….

Og så er det at jeg – jeg, Jette Hansen spørger: Er det så underligt, at man bliver en lille smule IRRITERET. Når man blive behandlet sådan? Og er det så underligt, at man tænker: Nå, men så laver jeg min egen blog, hvor jeg i det mindste kan svare TILBAGE. For det kan man jo HELLER ikke få lov til. Når først medierne har bestemt sig til, at man er DEAD MEAT. Men jeg mener vel at mærke: Svare TILBAGE. Det er jo ikke MIG, der begyndte på det her.

På samme måde er det med familien Sort (det ekstremt højreorienterede, ekstremt medieforkælede segment omkring de dersens, Mie Harder og Camille Paaske Skov.. nej, jeg mener Hjort (HVOR jeg dog roder rundt i de navne). Og alle groft sagterne inde fra Berlingske. Dem der har Søren Pind (Søren Pindsvin, ha, ha. (ja, det VAR hans hår jeg tænkte på)) som »konge«. 

Jamen hvis I VIDSTE hvor enormt hånligt og sexistisk, de folk skrev om mig, da min bog lige var udkommet… Alt muligt om at min blog var et billigt grin og at jeg ikke engang fortjente opmærksomheden, men gå dog alligevel ind og se (den link fortryder du vist i dag, hvad Mie?). At jeg var GAMMEL (vel at mærke i en negativ betydning), at jeg fik for lidt »pik«, det var helt tydeligt og hvor var min mand henne i denne sag? (Det var jo ham, der skulle sætte grænser for mig). Har man kendt så galt? De skrev endda til en, om han ikke »kunne tage en for os andre«… – altså gå i seng med mig, så andre slap for det. Ikke? Jamen hvordan tror I, at det er at være kvinde og så blive talt om på den måde? 

FORDI  MAN HAR SKREVET EN BOG. HALLOOOO, er der nogen derude, der opfatter hvor radikalt det her er!? Et menneske udgiver en bog. Og bliver seksualiseret og TRUKKET igennem rendestenen til gengæld. For DET er nemlig, hvad det her handler om. Og hvad min BLOG handler om.

De skrev også alt muligt om mit hår, mit pagehår. Om hvor grimt det var og bla, bla, bla. (Idioterne har åbenbart ikke opdaget mit overbid endnu, for der er da VIRKELIG noget at tage fat på) De blev helt impotente bare de... ja, bare de kom til at TÆNKE på det nærmest. (Selv om TÆNKE måske er så stort et ord igen i denne sammenhæng). 

Men venner, hvad med den politiske analyse i bogen? Hvad med den argumenterede, reflekterede kritik, jeg rejser af højreorientering og antifeminisme i dagens Danmark? Hvad med om I forholdt Jer til dén? I stedet for til mit (øjensynligt forkerte) køn, mit (øjensynligt RÆDSOMME) udseende, min (helt evident ALT for gamle) alder. Ja, det er rigtigt: Her tænker jeg på Camilla Paaskehjorts KREATIVE overskrift i Politiken: »Når gamle krager skræpper«. Av, Camilla. Og du som er så ung. Og ser SÅ godt ud. Camilla, så gør det riiigtigt ondt at stå op om morgenen og se sig selv i spejlet, åååååh – og vide at DU er derude. Med dit stramme skind. Din perfekte make up – (arrr okay, lidt VEL prostitueret-agtig måske (det er som om du mangler lidt SENSITIVITET dér, Camilla. Du skulle få en make up-artist til at hjælpe dig. Bare et godt råd. Sådan. Fra kvinde til kvinde)). Gik jeg over stregen der?

Jamen hvad har de dog ikke skrevet om mig, familien Sort. Og Henrik Dahl (nyslået æresmedlem af familien Sort), der simpelthen bad mig om at gå op på mit værelse. Da han hørte at bogen skulle udkomme. Okay. Jeg ved GODT, at jeg kom til at lave den der vits med hans hår i et andet blogindlæg… som jeg jo godt VED, er hans ømme punt... Men når DE gør alt det… Ikke? Ikke at jeg vil VÆRE som dem. Eller GØRE som dem. NB! Men jeg vil tillade mig at SVARE igen. Det har jeg lovet mig selv. Her på bloggen. Men ikke SELV initiere aggressioner. Og det er her, jeg synes, at den kæmpestore forskel er.

Angela Brink kaldte min bog for… en bæ. En BÆ, sgu. Men folk er ved at gå helt AMOK over, at JEG omtalte hende, som familien sorts engel. Men det er hun sgu da. Hun er med i familen Sort, ikke? Og Angela betyder engel. Og det er det, jeg mener med at skyde budbringeren med det dårlige budskab. Jo, og så synes jeg, at der gælder forskellige spilleregler for folk simpelthen. Hvorfor skal JEG overfaldes for min selvhævdelse. Men de ikke for deres?

Offeret for aggression hyler, AV! (Et elaboreret »av«, men alligevel). Folk siger: Der er en der hyyyler helt enormt meget. Er det ikke bare… for strengt med al den hyylen? (jo, og hun abonnerer sgu nok også på en OFFERROLLE). Pøj. Skidetræls. 

Nå. Men hvad så med Mie Harders offerrolle. Angela Brinks? Lennart Kiils? Og Paaskes? Hvem brækker sig over DEM i al offentlighed. Når de synes at det.. vel NOK er skrapt det her…

To be… kan I bande på

Incest på MANFO

I dag skal det handle om incest. Og dét ikke med min gode vilje! Men Lennart Kiil inddrager det i sin anmeldelse... nej, »anmeldelse«… af min bog, »Patteprinsen og de skinhellige drager« inde på MANFO.dk. På trods af, at jeg såmænd ikke engang skriver om incest i bogen. 

Jeg synes, at jeg må forholde mig til det.

»Behandlere og psykologer havde længe vidst, at incest var sjældent forekommende, og at både mænd og kvinder var krænkere i de få tilfælde, hvor det forekom, og at det i det hele taget mest var stedforældre, der gav sig i kast med denne forkastelige form for overgreb.
 

Alligevel valgte feminister udelukkende at fokusere på de sager, hvor krænkeren var mand og offeret en pige. For kun disse eksempler underbyggede feministernes teori om, at incest var en konsekvens af et patriarkalsk samfund.

Feministerne bryder sig bare heller ikke om drenge eller mænd som ofre. Det gør Jette Hansen heller ikke.«

Jeg blev vred, da jeg læste det! En ting er, at du overhovedet inddrager det her i denne sammenhæng, Lennart. Incest er ikke morsomt på nogen måde. Eller et fænomen, man kan tillade sig at tage let, eller useriøst på. Og det gør du – allerede ved at du inddrager det som et element i din personlige kamp imod min bog. Incest er alt for virkeligt og alvorligt og lidelsesvoldende til, at man kan tillade sig at bruge det på den useriøse måde.

Men det virkeligt frastødende er dit forsøg på at bagatellisere fænomenet… allerede når du siger, at behandlere og psykologer længe har VIDST, at incest var sjældent forekommende. …

For har de det, Lennart? Nej, det har de lige præcis ikke! Hvad man derimod VED er, at det er utroligt SVÆRT at vide noget helt sikkert om incest. Om forekomsten. Og om omfanget. Men der er et meget stort mørketal. Og dét ved man. Man ved jo også, at medierne er leveringsdygtige i disse uhyggelige historier i en lind strøm og hvor det gerne viser sig, at incesten har stået på i årtier uden at et pluk er sket, ingen har reageret, ingen grebet ind.

Lennart, hvad bygger du det på, når du hævder, at feminister udelukkende vælger at fokusere på de sager, hvor krænkeren er mand og offeret en pige? Og at feministerne ikke bryder sig om drenge eller mænd som ofre?

Det passer jo ikke!

Incest… som er en alvorlig lovovertrædelse kort og godt.. burde jo egentlig ikke have noget sådan særligt med kønspolitik eller feminisme at gøre. Så hvordan går det til, at det alligevel får med det at gøre hele tiden?

Du står jo langt fra alene med din… skal vi sige forudindtagede tilgang til emnet, skal du vide, Lennart. Professor i sociologi, Henning Bech har i årtier excelleret i ekstremt polemiske, ideologiske fremstillinger af incest, der konsekvent bagatelliserer og nedtoner - både forekomsten og alvoren i selve overgrebet. I sin afhandling, »Kvinder og mænd« fra 2005 og generelt som samfundsdebattør.

Selve bekæmpelsen af incest og arbejdet med at hjælpe ofrene er blevet tykt latterliggjort og mistænkeliggjort af Henning Bech, (og også af f.eks. en debattør som Henrik List). Skal vi tro den gode professor, er dette engagement nærmest at betragte som en form for SNERPERI. Nypuritanisme, pædofil-panik og hvilke andre ord professoren ellers betegner den form for socialarbejde med. (Ja, ja. Jeg ved godt, at incest og pædofili er to forskellige ting, derved at incest forudsætter blodsbånd. Men som perversitet betragtet ses det alligevel, at incest og pædofili grænser op til hinanden og ofte behandles under ét i teoretiske sammenhænge).

Du gør ikke grin eller driver gæk med det, Lennart. Men hvilken interesse har du i at skrive, som du gør, at incest er »sjældent forekommende« og i »få tilfælde« på din blog? Når nu du umuligt kan have belæg for det. Og hvorfor er det dig så magtpåliggende, at betone for læseren at både mænd og kvinder var krænkere i de få tilfælde, hvor det forekom? (Rent bortset fra, at jeg også vil direkte betvivle, at du har belæg for selve påstanden).


Mænd og kvinder er »skam« lige gode om overgrebene… om at være sexkrænkere… ligesom…? Er det det, du vil sige?

Tja Lennart. Ud over at jeg ikke tror, at den holder i byretten, at påstå at mænd og kvinder er sådan fifty fifty »lige gode« om seksuelt misbrug af deres børn, så kan vi jo konstatere, at det i hvert fald ikke er OFRENE, der har din interesse her, vel? Så er det MÆNDENE, det drejer sig om. Mændene. Og deres forfængelighed på deres køns vegne. Ret mig, hvis jeg tager fejl. Men sådan synes jeg altså, at det ser ud. 

Og ved du hvad, Lennart. Børnerådets nye formand, Lisbeth Zornig Andersen, (der for nylig har udgivet en bog om sin opvækst i underklassens Danmark, »Zornig - mit mellemnavn er vrede«) fortæller en heeeelt anden historie. End sådan nogle som dig… Og Henning Bech... Lisbeth Zornig siger nemlig, at incest er »en del af pakken«. Og hvis det nu er sandt: Incest er en del af pakken! Ved du hvad, så synes jeg, at det ideologiske korstog for at bagatellisere fænomenet simpelthen STINKER! 

Der er selvfølgelig grænser for, hvor stor betydning - og hvor stort ansvar, man med rimelighed kan tillægge dig, Lennart. Jeg ved ikke af, at du har været ude med incest-bagatelliserende synspunkter i debatten før. Men hvad professor Henning Bech angår, har han i mine øjne et endog meget stort ansvar for, at have arbejdet direkte FOR at påvirke offentligheden på en måde, så at eksempelvis socialarbejdere og pædagoger bliver mere bange og usikre i forhold til at gribe ind, hvis de fornemmer, at der er noget galt. Holde hånden over krænkeren, kunne man også kalde det. 

Jeg går ikke ind for et samfund, hvor man holder hånden over krænkere. Og det gør dé, der bagatelliserer incest!

Fortsættes... – vi er ikke færdige med din anmeldelse endnu, Lennart.

Dag 81/2 - Bethanys gave og mandfjolsernes komøg

Aaaarh – en ny dag på bloggen. Forårsluft i lungerne.

Lad os se: Hmmmm, 2143 hits i går. Jamen det er jo fantastisk! Halløj derude alle sammen!

Arrrj. Og hvad er det? En gave! Fra Bethany.

http://bitterfissen-bethany.dk/2012/03/jette-hansen-og-de-klynkende-kusser/

Tak, Bethany! Og hun kan lide mit pagehår. Hvor er jeg glad. Dumme KVABODDERE! Kan I så høre efter. Bethany er connaisseur. »Nej, hende Jette Hansens pagehår er da så helt enormt grimt, så at selv om vi gerne ville kneppe hende… for at få hende til at tie stille… meget, meget stille… så kan vi ikke… når vi ser hende«. Jamen jeg bliver så ked af det, når nogen siger sådan.

Men NOT anymore!!!

Åh Bethany, jeg lover... Jeg vasker ikke pagen hele den næste måned… nej to måneder… det skal få lov til at blive så det driiiiver af fedt…. på den der måde, som jeg ved, du elsker. Selv om jeg altså ikke har så meget erfaring med… øhm sådan noget hår. Men jeg spørger bare Henrik Dahl. Han har jo inviteret mig op på sit værelse. Eller også var det mit eget værelse, han bad mig gå ind på. Nu kan jeg sgu ikke huske det mere. Men ham spørger jeg bare… Hvordan man gør, mener jeg. Får sådan noget hår, som du godt kan lide, Bethany. Jette er nemlig god på den måde. Hun kender sine venner. Nej, sgu ikke »netværk«, I forpulede kvaboddere. Fjolser. Amøbehjerner: VENNER. Sådan nogle, man har, uden at det er for egen vinding. (Men selvfølgelig ER det en enormt stor vinding). Men fordi man kan LIDE dem simpelt hen. Og vice versa.

Nu er det jo ikke for at ødelægge noget for dig, Bethany. Du ER helt sikkert et ekstremt afskyligt, frastødende kvindfolk. Fås ikke værre. Du må ikke tro andet. Men når det så er sagt, så er du jo moralist. En moralsk hævner, der afstraffer alle dem på det grusomste, der overtræder de moralske spilleregler. En beskytter af de moralske værdier. Er det ikke sådan?

Du er skabshumanist, Bethany.

Og SÅ snakker vi ALDRIG om det mere. Mit hår er allerede begyndt at klø… lovende…

Nå, men jeg må videre med dagen. Dagen i medierne.

Weekendavisen – …Hvad? Ikke et ord fra Leo Nobody. Du plejer da, at have noget på hver uge, gør du ikke? En anmeldelse eller en klumme (eller begge dele). Er det den undskyldning, du skylder mig, der trækker ud? (Ha, ha. Nej, det mente jeg selvfølgelig ikke. Altså at jeg forestillede mig, at du have sådan et format). Eller er du dårlig? Ja, det ville jeg da også godt kunne forstå. Det er skam ikke det. Men Leo, intetheden truer jo. En uge uden din byline.

Vi er mange, der venter.

Og så er der det med Information. De skulle jo sende mig den tekst til godkendelse, hvor de citerer mig for mine holdninger til den kønspolitiske kronik, de snart ville trykke. Men intet indtil nu i min mailbox. Så længe plejer I da ikke at være om det. Er der noget galt derinde? Noget I er usikre på?

Og apro pos »usikker«. Så var der episoden med Mie i går. Kedeligt at forløbe sig. Vågnede i nat, ved at jeg drømte, at jeg smækkede brødkassens låg hårdt ned over poten på en lille sort og hvid kattekilling. Væmmeligt. Sådan en fin lille pote og et hårdt tungt låg med en skarp kant. En reminder om at passe på det bløde.

Ikke alt lortet, der må man godt gå til den. Men det bløde. Pludselig kunne jeg se det. Familien Sort er også en slags mennesker. Selv om de opfører sig… ikke ret rart. Græmmer mig over mig selv og siger undskyld.

Hov! Nu ligger den der. Anmeldelsen af »Patteprinsen og de skinhellige drager« inde på MANDFJOLS.dk.

http://www.manfo.dk/node/125

Jaaaaa. Skrevet af… jamen hvilken ære... det er da den attraktive herre med det markante kæbeparti, Lennart Kiil - ham der ellers står for at muge ud og rense grebningen derinde. (Hvis det ikke var fordi jeg kom fra landet, ville jeg ikke ANE, hvordan jeg skulle opfatte dét forum. Men nu kan jeg sagtens se, at MANDFJOLS.dk selvfølgelig er et karlekammer. Jo, gu er det så. Det kan I sgu da selv se. Ikke? Farverne... Det der brunlige... Og så har de kvier (det er først efter, at den har fået kalv, at det hedder en »ko«). En ny kvie i båsen hver dag. Sådan synes jeg i hvert fald, det ser ud. Underdejlige væsner. Smag på ordet: Kvie.

I love it!!! Det er simpelthen så sødt og smukt.

Men hvad de mener med at kalde det »wise women« eller sådan noget… forstår jeg ikke… Overhovedet. For mig ser det nemlig ud som om, at de mener, den eneste gode kvinde er en tavs kvinde. Hvad, gutter? Blev I lige grebet i en af de der gedigne selvmodsigelser, der røber ubevidsthed BIG TIME?

Nåmmen lad os da se, hvad Lennart Kiil fandt tid til at mene, da han var blevet færdig med at rense grebningen.

Orv. Den er lang. Han har sandelig gjort sig umage. Det er helt sikkert. Teksten er delt op i fine afsnit, – der relaterer sig til bogen. Mmm. Flot.

Men hvor er det underligt. Det er jo slet ikke den bog, jeg har skrevet, han skriver om.

Arj han siger at feminisme er »snak, der betales af landmænd og produktionsarbejdere«. ??? Hvem betaler så for DIN snak, Lennart? Hvad? Det vil jeg sgu egentlig gerne vide. Hvis du har tid til at bruge al din tid til udbredelsen af antifeministiske synspunkter og angreb på kritik af højrefløjen inde på MANDFJOLS.dk, hvor får du så de penge fra, der giver dig (tand)smør på brødet.

Cepos?

Nå. Lad os bare gå videre.

Nu siger han, at jeg er imod at kvinder kritiserer feminismen… og at hvis de alligevel gør det, kalder jeg det »kvindehad«. Siger jeg da INTET om. At kvinder ikke må kritisere feminismen... Tværtimod. I afsnittet om KVINFO siger jeg NETOP, at de feministiske synspunkter både kan og må kritiseres. Også fordi feministiske synspunkter kan være så meget forskelligt. Og så kalder jeg altså kun noget for kvindehad, som ER kvindehad at du ved det, Lennart. Det vil sige et nedsættende eller dæmoniserende syn på kvinder. Det er dét jeg taler om.

Nej. Nej,nej, nej Lennart. Hvem har du fået til at læse denne her bog højt for dig? Og så har du ikke engang hørt ordentligt efter. Du spilder jo folks tid på den måde. Nu siger du, at jeg taler om »en patriarkalsk almagt«. Det gør jeg da overhovedet ikke! Jeg taler om at I – familien Sort… de borgerlige antifeminister… whatever… I taler om en FEMINISTISK almagt. Faktisk lidt lige som, du ved Mie Harders kæreste, Lars-forhenværende-Politibetjent, der skrev det der brev til Elisabeth Møller Jensen om, at han ville plaffe hende ned, hvis det skete en dag, at der blev vedtaget forbud imod købesex og kvindekvoter i bestyrelser.

Som om Elisabeth Møller Jensen ene kvinde besad magten til at få den slags indført.

Og sådan er det med enormt mange ting hos Jer, Lennart. At I tilskriver feminismen en magt og et ansvar for samfundsudviklingen, som er helt enormt UREALISTISK – altså en ALMAGT.

Jamen lad mig da bare give nogle eksempler på det fra anmeldelsen her: Du siger: »Feministerne vil meget gerne bestemme, hvordan alle andre skal leve«. Og »feminismen og dennes privatslivs- og virksomhedsinvaderende ambitioner«. 

Og: »…højrefløjen i Danmark ønsker slet ikke i samme udstrækning som mennesker på venstrefløjen at bestemme, hvordan andre lever. Vi vil bare gerne have lov at beholde lidt flere penge til os selv, og så leve i fred i familier og indrette os som det nu passer bedst i den levede dagligdag« Sødt. Sødt, sødt, Lennart.

Men du mener altså at det er MIG, der opererer med urealistiske almagtsforståelser her?

Føj, og han taler om, at der »aldrig (har) eksisteret nogen periode, hvor relationen mellem mand og kvinde var en, hvor manden entydigt var bøddel og kvinden entydigt offer«. Lennart – sådan nogle ting taler jeg jo ikke om. Overhovedet. At kønsforholdet skulle være på den grotesk endimensionelle måde, som du skyder mig i skoene her. Taler jeg ikke tværtimod om, at kvinder – hvis de opfører sig på bestemte måder også har privilegier i patriarkatet (daddys girls unite)? Og at jeg overhovedet ikke anser kvinder for at være mere engleagtige end mænd i kønsforholdet. Det står sgu da sort på hvidt. Men det er åbenbart for nuanceret til, at du kan få det til at passe på det billede, du på forhånd har bestemt dig for, at du vil se.

Nå. Aha. Og så er det galt, at jeg citerer fra netdebatterne på de kønspolitiske blogs, for ligesom at føre BEVIS for mine påstande. Ja, afsnittet hvor du behandler dette tema hedder ligefrem AFVIGERE GØRES TIL EKSEMPLER (og du SLETTER ikke, Lennart).

»Går man, som Jette Hansen, på jagt vidt og bredt i kommentarspor på blogs, kan man sikkert finde ekstreme udtalelser om hvad som helst«. Wow. Siger du at det ikke er REPRÆSENTATIVT for jeres diskussioner, det jeg har fundet frem, Lennart? Men Lennart. Adskillige af »de ekstreme udtalelser«, som du minsanten påstår, at det er helt hen i vejret at tage til indtægt for jeres kønsdiskussionen og for min påstand om kvindehad -  er jo DINE, Lennart. DINE. Det er jo DIG, der står som afsender af adskillige af de udtalelser, der giver mig anledning til at konkludere, at der er tale om kvindehad… Og nu vil du afvise min bog ved at påstå, at disse refererede udtalelser ikke er repræsentative for en tankegang.

Opfatter du da dig selv som en galning, en afviger og ekstremist, Lennart?

Nej, jeg kan snart ikke tage mere.

Hvad er NU det… Arj. Nu begynder vi ligefrem at bevæge os ind på feltet for det lovstridige. Lennart, det magter jeg ikke at tage mig af i dag. Det er nødt til at blive i morgen. For det er FOR stor en mundfuld. Jeg er HELT færdig. Men i morgen Lennart. I morgen – så er der et par meget alvorlige ting, der skal sættes på plads…

Pyyy. Og nu skal jeg lufte ud. Her stinker af hø og komøg i hele hytten.

To be continued…

Undskyld til Mie

Jeg gik for vidt i går. Mie, det jeg skrev om dit forhold til Lars, mener jeg ikke. Og jeg vil gerne sige undskyld for det. Jeg kender jo ikke andet til dig, end det du selv har fortalt i offentligheden. Og på samme måde med Lars. Derfor aner jeg i virkeligheden heller ikke noget om jer to sammen, hvordan jeres forhold er eller ikke er. Og jeg ved ikke, hvad dine facebookytringer siger om jeres forhold. Det var meget forkert af mig, at give mig af med at fremsætte vurderinger af jeres forhold. Jeg vil gerne tage det i mig igen! Jeg har fjernet det fra indlægget – lidt tvivlrådig, fordi jeg jo selv brokker mig over folk, der ikke står ved, hvad de selv på tidspunkter skriver. Jeg vil dog gerne stå ved det. Men synes ikke, det kan være meningen, at der til evig tid skal stå noget om en person, som jeg vitterligt selv finder er forkert.


Sandheden er, at jeg nok blev så gal over alt det misogyne pis, der stod om min person inde på din facebookvæg, at jeg kom til at hævne mig. Og det skal jo ikke være meningen med bloggen.


To be... og så videre

Misogyni på Mie Haders facebook

Ååh nej, Familien Sort siger, de vil TIE mig ihjel. Hvor FORFÆRDELIGT. Der er efterhånden så meget VOLD i samfundet.

Nå. Og så er de da gået HELT amok over mit stakkels hår. … Mit stakkels pagehår.  …AAAAUUUUUGH. …. Hvad ER det med det hår, der kan få folk helt op i det røde felt? Er det fordi jeg ikke har pornohår? Sådan noget enooormt langt, blonderet bølget noget. Jamen det HAR jeg altså bare ikke, jeg er sgu FØDT med det her ret fine, mørke, glatte hår. Can't help it.

Og så er der en masse, der siger at jeg skal… kneppes… Fordi det ville få mig til at tie stille, mener de. Men at det tror de så ikke, at de ville kunne alligevel… SNØFT, HULK – fordi jeg er så griiiiim. Med mit paaaagehår. AUUUGH.

Okay. Nej. Jeg må ryste det af mig. Krænkelserne. Jeg mener, de latterlige FORSØG på krænkelser.

Hvad har vi så her? Hmmm. Jeg ser at Mie Hader, bloglandets vintergæk må til at forklare sig… om det med kærestens trusselsbrev til KVINFOs direktør efter at de havde debatteret inde på Cepos (man kan bare gå ind på Elisabeth Møller Jensens facebook under marts 2011 og selv se. Dér ligger det charmerende skriv). Ikke at Mie Hader naturligvis selv kunne finde på at gribe til sådan ligefrem vold imod anderledes tænkende sådan som hendes kæreste, Politi-Lars… siger hun. Men det hele er selvfølgelig overhovedet slet ingenting. Ha, ha. Siger bloglandets nikkende vintergæk.

Nej, Mie. Ikke andet end at I er så kulsorte inde i jeres hoveder i familien Sort, at I ikke evner at respektere spillereglerne. Og for resten har glemt denne ting kaldet HUMANISME. 

Nå men. Det ender jo godt: Livet er skønt, forsikrer Mie Hader ovre fra sin facebook. Smilley, smiley. Helt umotiveret. Ikke en del af en tråd eller et link eller noget. Bare fordi hun er heeelt enormt glad for livet og gerne vil have, at så mange som muligt får den besked på kortest mulig tid.

Ja, ja. Jeg kan nu ikke mindes at have set den slags helt uprovokerede glædesudbrud fra frk Vintergæk før. Så noget MÅ der jo være på færde. Og er det ikke lige som om det smileysmil er lidt stift? Eller er det noget, jeg bilder mig ind?

Og så vil jeg da egentlig opfordre alle til at gå ind på Mie Haders facebook – og se, hvordan misogyn snak ser ud! (og du SLETTER ikke, Mie – så folk tror jeg er en idiot og at man ikke kan regne med, hvad jeg siger).

To be.. I ved...

Dag 7 1/2 - henvendelser fra Information og Berlingske

Information henvender sig på mailen og spørger, om jeg har lyst til at sige min mening, om synspunkterne i en kønspolitisk kronik, de har planer om at sætte på. Siger, at det vil jeg skam gerne. Konstaterer, at det er en i alt væsentligt antifeminismeKRITISK tekst. Og bliver interviewet i omkring en halv time. Det handler åbenbart om mine synspunkter i bogen – ja, og på bloggen her, som man minsanten har opdaget derinde. Mie Harder skal også give sit besyv – om kronikken, forstår jeg.

Ja, ja. Vi får se.

Fortæller journalisten, at jeg efterhånden har været ude for så meget enormt L… med hensyn til mediernes opsætning af mig, når jeg har haft noget at sige (og det gælder for resten også hendes egen avis - hvilket jeg ikke nævner… for det ville jo være en mærkelig ting at konfrontere en person, der formentlig intet kender til det, med) – og hun lover mig venligst og skyndsomst, at jeg godt må få lov til at se, hvad jeg vil blive citeret for, så jeg kan godkende det. 

Hvilket er fint. Mange tak! 

Men om det var nok, ved man jo først… host, host… når man åbner avisen. 

Netop fordi man ikke har magt over opsætningen: Rubrik og underrubrik er redaktionens måde at præsentere ens udtalelser på. Og den bestemmer dé. Ligesom de bestemmer billedvalg + billedtekst (Weekendavisen anyone?). Og så selvfølgelig, når genren som her er en enquete, hvor de sætter Mie Harders og mine synspunkter op overfor hinanden… så er det jo journalisten, der har kontrol over UDVÆLGELSEN af Mie Harders udtalelser og mine udtalelser – og hvordan vi dermed hver især kommer til at tage os ud i forhold til hinanden. Jeg kan selvfølgelig sagtens nå at blive sat op, så det ser ud som om, jeg er totalt ureflekteret i forhold til Mie Harder – uden at kunne opponere imod det ved gennemlæsningen af det, jeg selv bliver citeret for. (Og vice versa: ret skal være ret).

Dén tur har jeg prøvet så mange gange.

Derfor er det sgu spændende at se, hvordan udfaldet bliver.

Fortæller journalisten, at jeg helt enkelt ikke snakker med de andre aviser, fordi de er DUMPET. (Jo, EkstraBladet, hvis det skulle være, for deres modtagelse af bogen var faktisk okay fair, ret skal... stadigvæk... være ret). Og fordi min blog er et KÆMPE mistillidsvotum til den danske avisverden. Man kan ikke komme igennem, ikke opnå at blive repræsenteret og bedømt på en fair måde i den danske avisoffentlighed med et feministisk bogprojekt og i det hele taget… hvis man i forvejen er kendt i offentligheden for feministiske synspunkter. 

Nu indså jeg det. Og tog konsekvensen med bloggen her.

Og hvor er det dog bare, aaaarhhh, SKØNT med et sted, hvor man kan tale frit og ligeud – sige hvad man mener SOM man mener det.

Mmmm. Ren forårsluft. Træk vejret DYYYYBT ind.

Og så er det, for at det ikke skal være løgn, også fuldkommen liberalistisk. 

Har I tænkt på det, Familien Sort? Dette her, I oplever lige nu, er faktisk opfyldelsen af ALLE liberalistiske, hede, våde drømme. Den heeeelt frie, uregulerede konkurrence. Det frie initiativ. Og best (wo)man wins… Alt det, I jo elsker så højt. Den rene blog-darwinisme. Så skriv! Skriv, skriv, skriv dog endelig I kære (u)venner. Tæsk mig med jeres overlegne sprog, jeres overlegne tænkning, jeres overlegne fornemmelse for det RELEVANTE. Kom så og tæsk mig dog. Det kan I selvfølgelig sagtens. I taler jo hele tiden om hvor, DÅRLIGT jeg vel nok skriver. (Og så disse evindelige… punktummer (ikke kommaer… altså, vel (u)venner - hm, hm, det er det simpelt hen bare ikke)... og STORE bogstaver…). Godt VI i hvert fald ikke skriver lisså enormt dårligt, pyhhh og øv bøv fantastisk elendigt… som hende der… Jette…. Hansen – …var det?

Nej, men det var et sidespring. Undskyld. Men eftersom Information jo faktisk gav min bog en fair og kvalificeret modtagelse -  i modsætning til det øvrige aviskorps, synes jeg, at jeg vil opretholde en åben forbindelse. 

De må selv bevise først, at de ikke fortjener det.

Til Blüdnikow, der henvender sig – meget venligt – fra Berlingske. Og siger at han ikke liiiige følger med i feminisme-debatten. (Jeg må vel forstå, at hen henvender sig uden OVERHOVEDET at kende til bloggen her, ja, ja.) Men gerne vil have… evt. … Mie Harder og mig til at sige noget … evt. … på fredag: Nej tak. Fordi jeg ikke har tillid til din avis, Bent – sorry, no offence. 

Suk. Jeg bliver ved med at glemme, om det var parfumesælgeren eller frisøren, I satte til at anmelde-det-skulle-da-være-til-politiet min bog.

Menaltså. Ikke?

Og det er faktisk heller ikke kun det. Jeg synes også, at Berlingske over de sidste år er skredet fra at være en avis, der dog i et eller andet MINIMUM respekterede, at pressen var og SKULLE være… den fjerde statsmagt, i bund og grund FOLKETS (…ja, så I det alle sammen, der stod sandelig FOLKETS) vagthund over for den siddende – det være sig blå eller røde – regeringsmagt og den til hver en tid eksisterende pengemagt.

Men ikke mere.

For nu er Berlingske (sammen med den øvrige del af den højreorienterede presse – og det vil jo sige alle andre end… lige Information og Polilitiken)… forkrøblet til at blive et talerør for højreorienteret ideologi. Og den med at dække begge sider af en sag… lade opponenterne komme til orde – alt det der gør forskellen på om en avis er et talerør for ideologi eller... en avis… det har man sluppet. Og er det ikke også bare skønt at ride på en bølge af magt, hvad? At stå på vindernes side? Hele tiden! At orkestrere alle sejrene. 

Sikke en energi at have adgang til!

Men nej, det jeg ville sige var, at jeg som sagerne står ikke synes, at I forvalter jeres mandat på en måde, som man kan respektere. Og derfor: nej tak. Og forresten, Bent: De her ting, jeg skriver i min bog, - der er adskillige tekster, som jeg i tidens løb har sendt ind til Berlingskes debatredaktion, som svar på debatter, som f.eks. Anne Sophia Hermansen selv har sat i gang med sin blog - bare for at få mine indlæg lige i synet igen med en standardafvisning. 

Det er ikke fordi, jeg er fornærmet over det. For det må du nemlig ikke tro. (Og desuden har det INTET med dig... din person at gøre. Du sidder jo ikke inde på Berlingske og afviser debatindlæg og kronikforslag. Og i det hele taget er afslag selvfølgelig fair i den branche). Men det er bare... når man sætter store debatter, som nu ammedebatten med ILLUM, igang. Og den part, der initierer debatten (her Anne Sophia Hermansen), får enormt meget plads til at fremsætte sit synspunkt... og man så som almindelig borger (for det er jeg nemlig OGSÅ... en almindelig borger), tror at det er for at sætte en diskussion i gang og man derfor sender et gennemarbejdet, gennemtænkt indlæg ind... men nej. Det er der ikke PLADS til. Og ikke fordi, der kom noget sådan særligt ANDET på... Hmmm. Hvad skal man så tro om det hele egentlig? At det er fair play?

Sådan synes jeg ikke, at det ser ud. 

Og derfor: nej tak.

Slutter her for nu – pyyy, det er et slid at følge med. Men … stay tuned.. ikke? Der kommer mere.

En fuld Breivik imod KVINFO - dementi af vold

Lennart Kiil (den attraktive herre med det kraftige kæbeparti, som er kæreste med Paaske Hjort - og som p.t. renser grebningen i MANDFJOLS.dk) - har sendt nedenstående mail til mit forlag:

Jette Hansen fremsætter på sin blog - en blog i pt. linker til fra jeres forside - falske anklager. Hun anklager undertegnede for at have truet KVINFO med vold. Det har jeg aldrig gjort. Desuden påstår Jette Hansen, at jeg har en bror ved navn Lars. Det er heller ikke rigtigt.

Jeg har ikke Jette Hansens kontaktoplysninger og ønsker heller ikke at kontakte hende, så derfor beder jeg jer sørge for, at hendes urigtige påstande bliver rettede.

--
Med venlig hilsen,
Lennart Kiil

Jeg er virkelig ked af det med din bror, Lennart… eller din ikke-bror… som det jo rettelig er, kan jeg forstå.

First things first. Lad os tage det med voldstrusler eller ej: Du initierede en underskriftsindsamling imod en artikel, I ikke kunne lide inde på KVINFOs webtidsskrift. Det var den her:

http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/mere-eller-mindre-ligestilling-i-2011

Og i kommentarfeltet fulgte en Lars Kiil op med en opfordring til, at der skulle sendes »en fuld Breivik« imod KVINFO. (Jeg har det med i min bog, så der kan man se ordlyden og det hele). Det er »en fuld Brieivik«, jeg tolker som en voldelig trussel, Lennart. For man må jo gå ud fra, at »en fuld Breivik« betyder – at tage ind og skyde alle kællingerne derinde… Ikke? Eller hvordan ville du tolke det? Jeg ved tilfældigvis, at det har givet anledning til en del ubehag derinde. Og hvordan ville du selv have det at sidde på en arbejdsplads, der blev fremsat den slags trusler imod? Jeg ved jo ikke, hvordan I har det derinde på MANDFJOLS, hvor du åbenbart sidder (hvem betaler dig egentlig for at sidde der og bruge al din tid på antifeminisme og bekæmpelse af kritik imod højrefløjen?). Nå, men jeg forestiller mig faktisk, at I lever i fred… HELT fred.. for den slags inde på MANDFJOLS.  Og hvorfor skal KVINFO så have det her?

Så er der det med… din ikke-bror. Og DÈR må jeg bare krybe til korset og indrømme, at jeg har dummet mig. Fordi Kiil jo ikke er et så almindeligt efternavn… tænk Lennart, så kom jeg faktisk til at gå ud fra, at den Lars Kiil, der opfordrede til at I skulle sende »en fuld Breivik« imod KVINFO… var en bror til dig. Men det er det så ikke, siger du.

Av, sorry!

Kan du ikke skrive til mig, HVEM Lars Kiil så rigtigt er… Når nu han ikke er din bror... Så jeg kan rette fejlen HELT ved at få adresseret den sande afsender af budskabet: »Lad os sende en fuld Breivik imod KVINFO«.

Ret skal være ret.