Familien Sort og Manu Sareens sjæl

Det vakte som bekendt jubel i den borgerlige familien Sort, da Martin Aagerups favorit kommentator, Peter Kurrild-Klitgaard forleden kunne påpege, at den uafhængige tænketank, Catalyst ALLIGEVEL ikke havde bevist, at virksomheder blev bedre til at tjene penge af at få kvinder ind i bestyrelsen.

JÆÆÆÆÆÆ!!!

Nå. Underlige glæder de har i den familie.

Men her kommer en ny underlighed. Man kunne kalde det… en underlig følsomhed... eller en underligt svingende følsomhed, snarere.

Familien Sorts underligt svingende følsomhed for løgn.

Jo. Det drejer sig… igen… sjovt nok om noget med ligestilling. Favorit kommentator Peter Kurrild-Klitgaard mener nemlig, at vores kære Ligestillingsminister Manu Sareen har et problem - med sandheden simpelthen:  (http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2012/04/03/har-manu-sareen-et-problem/). Og dét er jo et alvorligt problem for folkevalgte politikere. De skal sige sandheden. Fanme! Og være ærlige. Og ikke lyve! Og ikke manipulere! Og ikke – slet, slet, slet ikke misbruge deres magt! Vel? For de er folkevalgte i en demokratisk nation til at forvalte befolkningens interesser. Og færdig. Vi skal kunne stole på dem.

Nå. Men sådan ser Peter Kurrild-Klitgaard da heldigvis også på det. Fuldkommen. Det er en alvorlig sag for en folkevalgt politiker at have et problem med sandheden. Punktum. Og her mener Peter Kurrild-Klitgaard altså, at Manu Sareen har et problem.

Ikke bare var den undersøgelse, Manu Sareen henviste til, da han talte for flere kvinder i bestyrelserne, ikke noget BEVIS alligevel for at dette medførte en øget indtjening. Han hævdede også - uden at kunne bevise det - at have hørt danske præster true ham med straf på »dommedag«, hvis regeringen indførte kirkelige vielser for homoseksuelle. Og dernæst var Manu Sareen liiige lovlig frisk til at citere en sognepræst for at mene, at vielser af homoseksuelle formentlig ikke ville udgøre noget større problem for folkekirken. Den pågældende sognepræst afviste efterfølgende fuldkommen at have den holdning.

Jo. Og så viste det sig for resten også, som Peter Kurrild-Klitgaard skriver, »at Manu Sareen syntes at have udvalgt de undersøgelser, der bedst støttede hans i forvejen erklærede synspunkt om fordelene ved kønskvoter frem for de undersøgelser, der talte imod det«.

Jamen det er da også grimt.

Manu Sareens næste uheldige påstand: At han kom for skade at hævde, at præsterne Søren Krarup og Jesper Langballe i deres tid som folketingsmedlemmer for Dansk Folkeparti havde brugt Folketingets talerstol til at »politisere« omkring folkekirke og kristendom. De gejstelige fætre har – ikke overraskende - bedt Manu Sareen føre bevis for sin skrappe påstand, men - som Peter Kurrild-Klitgaard kan fortælle os -  UDEN , at dette »vistnok« endnu er sket.

HVAD?!

Ingen beviser!?

Jamen det efterlader jo godt nok os, folket, med det helt ubetingede indtryk, at det slet ikke passer. Det PASSER simpelthen ikke at præsterne Krarup/Langballe har stået dér og politiseret fra folketingets talerstol! Fy skamme, Manu!

Nå. Næste grove løgn: Manu Sareen kaldte det »historisk«, da han blev udnævnt til minister, fordi han var den første minister med indvandrerbaggrund.  Løgn, løgn, løgn. Der havde både været Struense, Christian Georg Nathan-David, Henry Grünbaum og Isi Foighel… før ham.

Piiinligt Manu, din dumme Inder!

Eller som Peter Kurrild-Klitgaard siger det: »Manu Sareen, den dansk-indiske politiker med den sympatiske udstråling«. Ha, ha, ha. Ha, ha, HAAAAAAA, HA, HA – ja… men vi ved selvfølgelig godt, hvad der menes…. Ikke? HA, HA, HA, HU, HU, HU. »Manu Sareen, den dansk-indiske politiker med den sympatiske udstråling« Åh Gud nej. Nej, nej, nej. Min mave. Åååh, den gør helt ondt. Åh, nej.

Men jeg fortaber mig jo! For vi mangler den sidste… men ikke mindste…. løgn: At Manu Sareen nemlig på et tidspunkt erklærede, at nu ville han melde sig ud af folkekirken… Og kan nogen så gætte, hvad der viste sig????

AT HAN ALLIGEVEL IKKE GJORDE DET!!!! Nejjjjj – hvordan kan man stole sådan på en mand???? Og det er netop også, hvad Peter Kurrild-Klitgaard vil sige med sin klumme. At Manu Sareen er utroværdig.

Pyyyyy. Det stinker vel nok af korruption i ligestillingsministeriet. Bvadr. Føj.

Derfor skyndte jeg mig også at google »Cavling, Peter Kurrild-Klitgaard, Jesper Tynell, Claus Hjort Frederiksen«.

YES!!! For nu var jeg nemlig blevet helt vild efter at læse Peter Kurrild-Klitgaards helt sikkert knivskarpe kritik i forbindelse med den Cavlinprisbelønnede journalist, Jesper Tynells afsløringer i 2010 af daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Nu skal I nemlig se HER et synderegister, Jesper Tynell gravede frem:

1) Claus Hjort Frederiksen afskaffede i al hemmelighed og uden om Folketinget kravene til udenlandske arbejdstageres sikkerhed i farlige job, så de uden videre kunne påtage sig opgaver, danske arbejdere var afskåret fra. Arbejdstilsynet dokumenterede, at der som konsekvens af ministerens indgreb skete en drastisk stigning i arbejdsulykkerne blandt udenlandske arbejdere på danske arbejdspladser i 2008 og 2009.                                      Claus Hjort Frederiksen er en minister med blod på sine hænder!

2) Claus Hjort Frederiksen pålagde kommunerne at bruge 300-timers reglen til at standse udbetalingen af kontanthjælp til familier, der ifølge loven i virkeligheden slet ikke var omfattet af reglen. Da jorden begyndte at brænde under Claus Hjort Frederiksen bestilte han Socialforskningsinstituttet til at lave en rapport og juni 2008 kunne ministeren glædesstrålende bekendtgøre, at 300-timers reglen skam virkede efter hensigten. Ifølge SFI var hver tredje, der havde fået frakendt kontanthjælpen efter denne regel nemlig kommet i arbejde. Imidlertid viste det sig desværre bare, at der overhovedet ikke var belæg for de konklusioner i undersøgelsen. Yderligere førte Claus Hjorth Frederiksen Folketinget bag lyset med den lodret usande påstand, at ministeriet og forskerne skam ikke havde samarbejdet om rapporten. Efter et års hårdt pres måtte Frederiksens efterfølger på ministerposten Inger Støjbjerg, indrømme, at der havde været et samarbejde mellem ministerium og forskere, og at rapporten var blevet manipuleret. Dertil kom at ministeriet havde sørget for at slette centrale dokumenter, der var ubehagelige for ministeren. 

Korruption! Er det ikke simpelthen korruption, det her? Eller hvad skal man ellers kalde det?

3) Claus Hjort Frederiksen bestilte misvisende tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for at dreje den offentlige debat til egen fordel: Ministeren havde besluttet at flytte beskæftigelsesindsatsen fra Arbejdsformidlingen til kommunerne. Og derfor skulle Arbejdsformidlingen stilles i et dårligt lys. 

Manipulation med befolkningen! Er det ikke det, det er? Man ønsker at nedlægge en bestemt institution (AF). Og til det betjener man sig af bestilte tal og undersøgelsesresultater - for at manipulere med folkestemningen… eller tjaaa.., man kunne også bare sige… med folket! Befolkningen. Os! Ikke?

4) Claus Hjort Frederiksen iværksatte i 2009 et forsøg med tvangsaktivering af sygemeldte mennesker uden først at spørge Folketinget - hvilket var en ulovlighed. Tvangsaktiveringen havde ingen positiv virkning med hensyn til at hjælpe de syge. Og økonomisk set var forsøget en fiasko, fordi det fik de offentlige udgifter til forsøgspersonerne til at stige. Men selvom forsøget ikke havde positiv effekt på de syge, havde det i høj grad effekt på sagsbehandlere, embedsmænd og beslutningstagere. Således var forsøget med til at sikre udbredelse af den lovgivning om aktivering af sygemeldte, som blev vedtaget midt under forsøget – før resultaterne endnu lå klar.
(http://www.dr.dk/P1/orientering/Temaer/Tema+2009/20090702114654_1.htm) (http://kritiskjournalistik.wordpress.com/2009/09/14/regeringen-bryder-loven/)

Wow! Her har vi en minister, der i en omfattende grad har undertrykt borgernes rettigheder og omgået demokratiets og lovens bestemmelser. En minister, der har omgået lovene i en udtrykkeligt manipulativ hensigt og med konsekvenser for MANGE, MANGE mennesker. En minister som gentagne gange har direkte løjet for Folketinget og ligeledes løjet for og manipuleret med den danske befolkning. For eksempel ved at bestille »videnskabelige« undersøgelser og tal, der støttede hans politik.

En minister - som har berøvet syge mennesker den sidste rest af livskvalitet med krav om tvangsaktivering under trussel om tab af forsørgelse, - som har berøvet borgere deres retmæssige forsørgelsesgrundlag - og berøvet borgere deres retmæssige beskyttelse på arbejdspladsen. Begge dele med meget fatale konsekvenser.

Det er så det svimler for mig.

Hurtigt, Peter Kurrild-Klitgaard!! For himlens skyld, sig noget indigneret til det her!

Google google »Cavling, Peter Kurrild-Klitgaard, Jesper Tynell, Claus Hjort Frederiksen«.

???????

??????

??????!!!?!!??

Ingenting. INGENTING. I N G E N T I N G

Ingenting har du skrevet om Claus Hjort Frederiksens grotesk umoralske udskejelser! Som er så alvorlige! ...Men hvis Manu Sareen gør sig skyldig i at være selektiv, når han læser rapporter, eller der opstår tvivl om hvorvidt præsterne har sagt, han ville komme til at undgælde på dommedag eller ej, eller om hvorvidt præstefætrene har politiseret fra Foletingets talerstol eller ej (gu har de så!)… så kommer du frem til, at manden er moralsk upålidelig. Moralsk upålidelig… ??…?? Det er Manu Sareen jo ikke! Han ER jo ikke moralsk upålidelig. 

En ting er dette lusede forsøg på karaktermord på en mand, uden overhovedet at have et grundlag for det. 

Men det RIGTIGT forfærdelige – det er den komplet manglende reaktion på Claus Hjort Frederiksens dybt korrupte forhold til magt, hans magtmisbrug og despekt for demokratiet. Han LO fanme… Claus Hjort Frederiksen LO, da Jesper Tynell fik sin Cavlingpris - for at have afsløret alle disse ting. Med et selvtilfreds, hånligt grin sagde han: »Det ønsker jeg ham tillykke med. Det er fremragende for demokratiet, at der er mennesker, der er så langt inde i sagerne. Men hvis mine forbrydelser er så store som beskrevet, så burde jeg sidde inde«.

Ha, ha, ha, ha,ha, ha.

Nej, det skrives der ikke om.

Det ER hvad jeg mener med Familien Sorts underlige meget svingende følsomhed for løgn.