mandag den 2. april 2012

Snup Julia Lahme, Politiken!


Der sker ting på Politiken! I søndags stod at læse et længere kønspolitisk indlæg, hvor forfatter og direktør Julia Lahme under overskriften, »Man skal ikke kaste med speltboller, hvis man selv står til hævning« - går i rette med sin egen generation:

»Vi har tabt på forhånd, fordi vi nægter at stå sammen, og fordi vi nægter at tro på, at der faktisk er en kamp at kæmpe (…) I min generation diskuterer vi ikke. Vi dyrker konsensus, og hvis vi ikke alle er enige, holder vi tand for tunge (…) I stedet for at stå sammen insisterer vi på, at enhver må smede sin egen ligestilling. Det er bare det, der er den tykkeste løgn, vi kvinder har ladet os overbevise om: At ligestillingen ER opnået. At der ikke er mere at kæmpe for«.

Hold kæft, hvor er jeg enig med Julia Lahme! Ja, ikke i, at det hun kritiserer, kun gælder hendes egen generation.

Men ELLERS er jeg enig.

Måske kunne jeg også godt tænke mig, at der var noget mere sådan…  – ##%&//€#"##"!! Og noget kraftædme-overhovedet-ikke-fanme-ned-med-pænheden. Men man KAN nu engang ikke få alting. Og jeg VED jo godt, hvordan det er med Politiken (Puleteknikken som Bethany kalder det kære organ, nå ja.)

Men ELLERS er jeg enig. 

Og må jeg sige Jer en ting, Politiken: Nu hvor I mangler en debattørt til at stå for et feministisk perspektiv – tag Julia Lahme! Hun er lige blevet sagt op på JP – hvor hun sgu ikke engang kunne skrive, at hun stemmer rødt... Hvilket hun skriver om på sin blog, (http://julialahme.dk/page/5/).

Tag Julia Lahme ind til Jer på Politiken! Hun vil være helt rigtig. 

Som hun skriver: »Når bloggere og debattører bruger ligestillingsdebatten til at vise, hvor succesrigt vi hver især har fundet ud af det hele i vores liv, er der intet fællesskab, ingen bevægelse, ingen levende feminisme og da slet intet grundlag for en virkelig ligestilling«.

Det passer!

Puleteknik: Lad Julia Lahme fortælle jeres læserer dét! Og Julia: Fortæl måske også lidt på din egen blog om det svære. Det der IKKE er pænt og fotogent, men bare smertefuldt og forvirrende - ved at være yngre kvinde, gift, arbejdende og småbarnsmor. Jeg husker det selv som at det var ømt som en byld at røre ved. Svært at skrive åbent om. Men jeg synes, at det var en meget generøs klumme, din Politiken-klumme, hvor du selv lægger op til det.

Glæder mig til at læse mere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar