Lort og litteratur

Det er nok! Det er det simpelthen.

Hør så her: Denne her blog er svaret på et overgreb! Så fat det €!!#&##&!# dog! 

Modtagelsen af min bog var en skandale! Min bog blev beskyldt for at være en dårlig bog UDEN at være en dårlig bog! Og den fik skyld for det, uden at anmelderne forholdt sig til det, jeg i bogen løfter frem som konkrete eksempler på den kvindeforagt, jeg hævder, er en del af tidsånden i dag. Som erstatning for den saglige diskussion af min bog betjente man sig af en groft sexstisk nedgøring. Både inde på familien Sorts facebooksider og i pressen som sådan.

Ja hallo – der er sandelig også flere skrappe blogindlæg fra min side. Men det er sgu da ikke MIG, der har fundet PÅ det. Vel?

Fundet på hvad? På nedgøring af dem, man er uenig med i debatten. Det er faktisk noget, der er foregået MASSIVT igennem de sidste 10 – 15 år, hvor den borgerlige presse har givet højrefløjens debattører frit lejde til at gennemhegle politiske modstandere, uden at disse har kunne tage til genmæle i noget der bare LIGNEDE et tilsvarende omfang. Så slemt har det været, at f.eks. Politikens opinionsredaktør Per Michael Jespersen direkte EFTERLYSTE folk, der turde stå frem med venstreorienterede synspunkter i debatten. Han kunne trygt have suppleret sin efterlysning (af forsvundne synspunkter (ha, ha)) med feministiske synspunkter.

Og ja. Nu tillader jeg mig sørmer at udsætte dem, der angriber mig, for det samme som de udsætter mig for. Hverken mere eller mindre. Nååå nej, det var ikke helt rigtigt, jeg ER ikke lige så grov som dem. Hvis I lægger mærke til det, så har jeg f.eks. ikke en eneste gang kaldt nogen for GRIM - og det er jeg ellers blevet kaldt... UTALLIGE gange. Uden at jeg er det. Ja. For det synes jeg simpelthen ikke - at jeg er grim. Det med at Camilla Paaske Hjort hævder, jeg har sagt hun ligner en prostitueret er lodret forkert! Lad mig slå det fast, Camilla! Jeg skrev at din make up var lidt VEL prostitueret-agtig. Din make-up, Camilla. Ikke dig. Jo, min blog er skam et styret udtryk! Tag endelig ikke fejl af det. Der er ting, jeg tillader mig at sige - og som jeg er rede til at forsvare moralsk anytime. Og så er der ting jeg ikke siger. Dem vil I i sagens natur aldrig finde ud af hvad er. Men de ER. Og det er jo det vigtigste.

Okay. Jeg vil ikke lyve. Det morer mig. Ekstremt meget! At give igen. At sige fra. Og at sige min mening præcis som den er. Men skal det måske være forbudt? Nej vel.

Jeg er eksempelvis træt af, at Angela Brink nu den ene gang efter den anden har tilladt sig at kalde min bog for en BÆ offentligt - inde på Marie Louise Kjølbye, Ulrikke Moustgard og Susanne Stauns facebooksider. EN BÆ… Ovenikøbet med meget kæk henvisning til, at hun minsanten også har LÆST den. Neeej, det var da næsten ALT for meget. Større bliver det vel ikke. I den familie. Familien Sort.
 

Pøj. Jeg syntes det var elendigt, Angela. For jeg skal nemlig sige dig, at jeg VED min bog ikke er nogen... »bæ«. Fordi en bæ nemlig er et kaotisk affaldsstof. Og min bog er en gennemtænkt argumenteret kønspolitisk samfundsanalyse. Det er i det hele taget ikke mit niveau som skribent, har aldrig været det. At producere… bæ. Helt ærligt. Jeg forlanger af mig selv en kvalificering af det stof, jeg tilbyder offentligheden. Argumenter, reflektion og analyse. Og så hævdede du, at det ikke var at gå efter manden (kvinden må du jo mene), når man kaldte en bog for en bæ. Arj... Angela. Tag dig dog sammen! Er det ikke en tilsvining af forfatterens person... at kalde vedkommendes bog for en BÆ. Iøvrigt uden at argumentere for det. Hvad? Er det ikke? 

Jeg har endnu ikke hørt eller læst et argument fra din side for at kalde Patteprinsen og de skinhellige drager det, du gør. Hvordan argumenterer du for at min analyse befinder sig på så primitivt et plan? Det synes jeg at du - alvorligt - skylder et svar på. Ja. Jeg vil faktisk udfordre dig til, Angela Brink - at godtgøre at min bog med rimelighed kan kaldes... sådan som du har gjort det ved nu flere lejligheder- en BÆ. 

Værsgod. Kom igang. Jeg har skrevet det til dig på facebook (på Susanne Stauns facebook-væg) - nu skriver jeg det også her: Hvad er dine saglige argumenter på tekstens eget niveau for at give min bog, »Patteprinsen og de skinhellige drager« dén bedømmelse: En bæ?