lørdag den 20. juli 2013

Den offentlige sektor - magtens trojanske hest



Da min kræftsyge mor blev hasteindlagt på Hillerød Sygehus en varm sommerdag for to år siden efter flere døgns voldsomme opkastninger, var tørsten det, der pinte hende mest. Desværre kunne man ikke hjælpe den syge med et drop, hvilket ellers ville have været den indlysende løsning. Sygeplejersken kunne nemlig ikke få fat på en læge til at ordinere droppet. Så morfin da? Glem det! Det skulle jo også ordineres. Hospitalets bemanding var simpelthen så lav, at der ikke var ressourcer til at tage sig af problemer som min mors. Så enkelt var det.

Under VKO blev den offentlige sektor 74 mia. kr. dyrere p.a. end under Nyrup. Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab steg den offentlige sektors samlede udgifter i løbende priser fra 728,3 mia. kr. i 2001 til 1.001,5 mia. kr. i 2010, hvilket svarer til en realvækst på cirka 15 pct. for perioden. Antallet af offentligt ansatte steg fra 2002 til 2010 med 45.000 fuldtidsbeskæftigede, svarende til 6,2 pct.. (Berlingske den 12.09.2011)

Når VKO-politikerne bliver kritiseret for at have ødelagt velfærdsstaten med nedskæringer, afviser de anklagen som grundløs ved at henvise til, at den offentlige sektor blev større og dyrere end nogensinde. Det kan, som tallene viser, jo heller ikke nægtes.

Men hvad skyldes det så, at der hele tiden er kommet flere elever ind i skoleklasserne og at skolerne selv er ved at falde ned om ørerne på folk? Hvad skyldes det, at hjemmehjælp og ældrepleje nærmest er degenereret til omsorgssvigt? Hvad skyldes det, at små børn skal tilbringe deres dag i stedse mere nedslidte institutioner på mindre plads og med færre voksne til at give omsorg? Og hvorfor oplever universitetsstuderende at undervisningstimerne er blevet så få, at det snart kan være lige meget? Hvorfor er plejen af syge på hospitalerne svundet ind til det rent ud sagt nødtørftige?

Bevægelseskonsulent Anne Brodersen måtte i et forskningsprojekt om børns motoriske færdigheder i 2009 forbløffet konstatere, at børnene bliver dårligere motorisk fungerende fra de er 19 måneder til de er tre år(!) Det er et tegn på, at børnene ikke bevæger sig nok i daginstitutionerne, fordi der mangler plads (der er i gennemsnit to kvadratmeter pr. barn i børnehaverne) og pædagogerne ikke magter den nødvendige indsats. (»Vi elsker børnehaver, men det har vi ingen grund til«/Information den 15.05.2009). Ifølge Danmarks Lærerforening er antallet af elever pr skoleklasse steget støt siden årtusindskiftet og i 2012 var klassekvotienten i folkeskolen den højeste i over tredive år. (Folkeskolen.dk den 22.06.2012). Ifølge Danmarks Statistik har kommunerne sidste år reduceret hjemmehjælpen med 1,5 millioner timer om året, samtidig med at der er kommet 34.000 flere ældre over 65 år. Tallene viser, at 154.600 borgere sidste år modtog hjemmehjælp, mens der i 2011 var 162.800 brugere af hjemmehjælp. (»Ældresagen angriber spareivrige kommuner«/Berlingske den 23.04.2013).

Kort sagt: Hvordan har servicen i den offentlige sektor kunnet blive stedse dårligere samtidig med, at der er blevet flere ansatte end nogensinde?

Når vi ikke forstår det, skyldes det, at vi sidder fast i en forældet og illusorisk opfattelse af den offentlige sektor. Vi tror, at den offentlige sektor (stadig) er et sted, der leverer service til borgerne og hjælper dem med deres problemer - og at det er det, pengene går til.

Realiteten er imidlertid en anden: VKO-regeringens store politiske indsats bestod i, at ændre selve KULTUREN i den offentlige sektor - indefra. Så kunne ingen beskylde dem for at føre asocial nedskæringspolitik. … Den offentlige sektor er ikke længere bare den offentlige sektor. Der er blevet lagt et skarpt, dyrt og destruktivt redskab ind i den. Og det er man nødt til at forstå, hvis man vil forstå den virkelighed, vi lever i.

Pengene bliver ikke længere brugt til (primært) at hjælpe og servicere borgerne - men til at disciplinere og kontrollere dem! Så enkelt er det.

De offentligt ansatte selv er blevet underlagt et ydmygende registrerings- og kontrolregime, der skal øge »produktiviteten« og sikre »kvalitet«, men som reelt ikke gør det, fordi selve systemet stjæler både tid og focus fra kerneydelserne (typisk omsorg af en eller anden art). Derudover er de offentligt ansatte i stigende grad blevet pålagt en disciplinerende, kontrollerende og undertrykkende funktion i forhold til borgerne i modsætning til før en faciliterende. Her turde dyneløfter-heksejagten på de enlige mødre og regimet over arbejdsløse, folk på sygedagpenge og kontanthjælpsmodtagere tjene som eksempel. Og endelig findes der et gedigent lag af vellønnede ansatte (djøffere), der konstant under overskriften »New Public Manegment« udvikler og implementerer denne kulturændring. Populært sagt: Man fyrer nogle indianere og ansætter en høvding.

Neoliberalismen er den overordnede ideologi, der ligger til grund for denne samfundsudvikling. Hvis nogen stadig tror at »liberalister« er sådan nogle, der forsvarer individets frihed og går ind for en minimalstat - så tænk om igen! Neoliberalisterne ser skam gerne en stor stat, når bare den bruges til at kontrollere og disciplinere borgerne (ovenikøbet for deres egne penge - hvad kunne vel være bedre?). Og individets frihed? Ja, det fremgår vel at individets frihed nærmere bestemt indskrænker sig til det velbeslåede individs frihed. … Armslængdeprincippet er afskaffet, imens dokumentation, kontrol og øget borgerregistrering går sin sejrsgang. Den offentlige sektor er blevet forvandlet til redskab for den økonomiske magts interesser. Det vil sige disciplinering af arbejdsstyrken og udhuling af lønmodtagernes rettigheder.

Derfor skammer de borgerlige politikere sig heller ikke det mindste over at henvise til udgiftsniveauet i den offentlige sektor. De ved jo, at pengene er blevet brugt til at opfylde erhvervslivets krav.

VKOs strategiske genistreg var at forvandle den offentlige sektor til erhvervslivet og finansmarkedernes trojanske hest!

Den nuværende regering? Jamen det er jo fuldstændig det samme! Måske endda værre. Hvorfor? Fordi det er selve KULTUREN, der er blevet neoliberal. Menneskesynet og samfundsforståelsen. Den neoliberale ideologi har helt enkelt sejret ad helvede til! Politikernes afreguleringer af finansmarkedet op igennem 80'erne og 90'erne var reelt en overdragelse af magten. Vi er kommet til at leve i et demokrati, hvor et hoved = en stemme er blevet afløst af en dollar (eller Yen) = en stemme. I stedet for at repræsentere almenvellet og borgernes interesser er de folkevalgte politikere overgået til at blive det økonomiske systems hjælpere. De folkevalgte fører økonomisk og social politik hen over hovedet på befolkningen, alt efter hvad finansmarkederne dikterer som betingelse for at ville investere. Derfor fører politikerne neoliberal politik og betjener sig af samme retorik uanset hvilken side af folketingssalen, der har regeringsmagten.

Eftersom vores politikere (måske med undtagelse af Enhedslistens Pelle Dragsted) tilsyneladende ikke besidder ressourcerne til at hæve sig intellektuelt over den neoliberalistiske ideologi - men rask væk kalder den for »den nødvendige politik«, påhviler det mere end nogensinde borgerne at formulere en kritik og et alternativ.

(Ovenstående tekst er den uredigerede udgave af debatartikel i Politiken den 20.07.2013)

4 kommentarer:

  1. Kan kun være så enig, så enig!

    SvarSlet
  2. Enig. Knivskarpt analyseret, flot!

    SvarSlet
  3. Hej Jette, din opsummering er sørgelig sand ! http://vinnims.wordpress.com/2013/07/10/menneskelighedens-konsekvens/

    SvarSlet