Jeg sigter til jeres dækning af lægekonflikten. ... Hvad går der dog af jer!!?? Aviser skal være borgernes vagthund overfor magten. Men her har I meldt jer ind i et politisk magtspil og gjort jer selv til en del af det - på regionerne og politikernes side.
Den selv
samme dag, som afgørelsen om aflevering af ydernumrene skulle træffes,
annoncerede I i radio og på tv få timer før afstemningen, at I var
»kommet i besiddelse« af et notat, der fortalte, at regionerne i den 11.
time sørmer havde fundet et tocifret million-beløb at smide oveni til lægerne. Det er ikke til at sige, hvilken indflydelse denne oplysning fik på afstemningen. Men man
skal jo være idiot, hvis man ikke kan gennemskue hensigten med at smide
en (helst) forvirrende oplysning til fordel for IKKE at aflevere
ydernumrene, ind i spillet på nøjagtigt dette tidspunkt. Det er en tydeligt kalkuleret manipulation, der har til hensigt at påvirke
afstemningen. Hvad går der af jer, Politiken, siden I accepterer at stille jer til rådighed for regionerne i deres magtkamp imod
lægerne?
I
accepterer at bringe åbenlyst plantede historier, der skal miskreditere
lægerne i befolkningen. (Den lille dreng, der døde efter at have slugt
et batteri, lægen, som næsten ikke arbejdede i sin klinik, fordi hans kone var alvorligt syg og i stedet skrev falske
regninger ud - etc..).
Jeg direkte græmmes over dagens »tema« den 04.07., som I kalder »Lægefusk«. Og nej, sætningen blev ikke
afsluttet med et spørgsmålstegn. I går som avis ind og afgør, at der ER
tale om lægefusk - og nu skal læserne bare høre. ... (http://politiken.dk/indland/ECE2014032/regioner-vil-stoppe-laegers-fupregninger/)
Det er jo det samme som at tilskrive en hel gruppe (lægerne), at de fusker. Men så skal I også kunne godtgøre, at lægerne rent faktisk fusker i et eller andet substantielt omfang, for ellers er der tale om hez og smædekampagne. Og kan I så det, Politiken?
Lad os se. Hvad hænger I helt konkret denne alvorlige anklage op på?
1) Regionerne siger, de har »oplevet et stigende antal sager de senere år.... (...) vi har set et stigende antal svindelsager, hvor læger og andre misbruger systemet«. (Jens Stenbæk, chefforhandler for Danske Regioner).
Godt så. ... Men hvad vil »et stigende antal sager« sige? Hvilket antal, rent numerisk taler vi om? Og hvor stor er den angivelige stigning? Vi får det ikke at vide, for journalisten spørger ikke om det. Vi præsenteres med andre ord for en subjektiv vurdering fra en interessent i konflikten, der ikke desto mindre får lov til at stå til troende over for læseren.
Journalistik...?
Hvad hænger Politiken ellers anklagen imod lægerne for at »fuske« op på?
2) DFs sundhedsordfører, Liselotte Blixt, mener at »vi efterhånden har set for mange som arbejder uhæderligt«.
Ikke godt! Men hvor mange er de »for mange«, som Liselotte Blixt taler om? Er det 2 eller er det 300? Det skylder hun læserne et svar på, hvis læserne skal have en ærlig chance for at danne sig en kvalificeret, selvstændig mening. Men måske er det slet ikke meningen, at læseren skal give sig af med denne ting kaldet »en selvstændig mening«. I hvert fald er der ingen, der spørger Liselotte Brix om netop det: »Hvor mange taler De om, der arbejder uhæderligt, fru Liselotte Brix«.
3) Endelig fremfører Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde en anklage imod lægerne, idet hun siger, at »vi taler om store beløb« (underforstået: som der bliver snydt for).
Uha. »Store beløb.« Men okay, hvad sigter Sophie Løhde til helt konkret..? ... Hvor mange penge taler vi om, at der bliver snydt for. Hvor mange læger taler vi om, der snyder? Ingen stiller desværre Sophie Løhde disse spørgsmål. Hun synes bare at beløbene er store. Det må være nok for læserne.
Ikke at jeg forestiller mig, man kan sige, hvor mange læger, der snyder præcis i tal med decimaler, selvfølgelig ikke - men alligevel et estimeret omfang. ... det skylder de, der kommunikerer dette her, at fortælle os. Men de gør det ikke.
Sådan ser Politikens grundlag for at dømme lægerne som fuskere og fupmagere ikke desto mindre ud... I kan jo selv læse artiklen og se.
Det kalder jeg tyndt argumenteret!
Men så konkrete eksempler på læger, der har malket systemet da? DEM må avisen vel have en masse af, som den kan bringe til torvs!? Næææ - ude til højre står en lille fattig kolonne med fire skamredne eksempler, hvoraf kun to drejer sig om læger og kun det ene om en alment praktiserende læge. To eksempler! Historien om en speciallæge i psykiatri, der skrev regninger ud på ikke-eksisterende konsultationer, er blevet trukket frem igen og igen i medierne. Det samme er eksemplet med den alment praktiserende læge, der næsten ikke arbejdede i sin praksis, fordi hans kone var alvorligt syg, og skrev falske regninger ud for omkring 2 millioner.
Ikke at jeg mener snyd med honoraret skal forsvares, selvfølgelig ikke. Men det vil på den anden side altid være muligt at finde eksempler på snyd i ethvert system, det ved man. Derfor gælder det om at forholde sig til omfanget og størrelsen af misbruget. Det er slet og ret uansvarligt, hvis mediet - her Politiken - bringer sådanne historier uden at sætte dem i perspektiv. Borgerne har krav på at få at vide, hvor stort problemet med snyd er - og ikke bare blive spist af med historier om oprørende enkelttilfælde. Og ved folk overhovedet, hvordan lægernes ydelsessystem reelt er sat sammen?
Det vil jeg tippe på, at de IKKE gør. Og enten ved journalisten det heller ikke (hvilket ville være skandaløst dårligt) eller også svigter han læserne groft ved ikke at fortælle dem det (hvilket OGSÅ er skandaløst dårligt).
Sagen er nemlig, at systemet er sat sammen på en måde, der ganske effektivt garderer imod misbrug!
Det er jo det samme som at tilskrive en hel gruppe (lægerne), at de fusker. Men så skal I også kunne godtgøre, at lægerne rent faktisk fusker i et eller andet substantielt omfang, for ellers er der tale om hez og smædekampagne. Og kan I så det, Politiken?
Lad os se. Hvad hænger I helt konkret denne alvorlige anklage op på?
1) Regionerne siger, de har »oplevet et stigende antal sager de senere år.... (...) vi har set et stigende antal svindelsager, hvor læger og andre misbruger systemet«. (Jens Stenbæk, chefforhandler for Danske Regioner).
Godt så. ... Men hvad vil »et stigende antal sager« sige? Hvilket antal, rent numerisk taler vi om? Og hvor stor er den angivelige stigning? Vi får det ikke at vide, for journalisten spørger ikke om det. Vi præsenteres med andre ord for en subjektiv vurdering fra en interessent i konflikten, der ikke desto mindre får lov til at stå til troende over for læseren.
Journalistik...?
Hvad hænger Politiken ellers anklagen imod lægerne for at »fuske« op på?
2) DFs sundhedsordfører, Liselotte Blixt, mener at »vi efterhånden har set for mange som arbejder uhæderligt«.
Ikke godt! Men hvor mange er de »for mange«, som Liselotte Blixt taler om? Er det 2 eller er det 300? Det skylder hun læserne et svar på, hvis læserne skal have en ærlig chance for at danne sig en kvalificeret, selvstændig mening. Men måske er det slet ikke meningen, at læseren skal give sig af med denne ting kaldet »en selvstændig mening«. I hvert fald er der ingen, der spørger Liselotte Brix om netop det: »Hvor mange taler De om, der arbejder uhæderligt, fru Liselotte Brix«.
3) Endelig fremfører Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde en anklage imod lægerne, idet hun siger, at »vi taler om store beløb« (underforstået: som der bliver snydt for).
Uha. »Store beløb.« Men okay, hvad sigter Sophie Løhde til helt konkret..? ... Hvor mange penge taler vi om, at der bliver snydt for. Hvor mange læger taler vi om, der snyder? Ingen stiller desværre Sophie Løhde disse spørgsmål. Hun synes bare at beløbene er store. Det må være nok for læserne.
Ikke at jeg forestiller mig, man kan sige, hvor mange læger, der snyder præcis i tal med decimaler, selvfølgelig ikke - men alligevel et estimeret omfang. ... det skylder de, der kommunikerer dette her, at fortælle os. Men de gør det ikke.
Sådan ser Politikens grundlag for at dømme lægerne som fuskere og fupmagere ikke desto mindre ud... I kan jo selv læse artiklen og se.
Det kalder jeg tyndt argumenteret!
Men så konkrete eksempler på læger, der har malket systemet da? DEM må avisen vel have en masse af, som den kan bringe til torvs!? Næææ - ude til højre står en lille fattig kolonne med fire skamredne eksempler, hvoraf kun to drejer sig om læger og kun det ene om en alment praktiserende læge. To eksempler! Historien om en speciallæge i psykiatri, der skrev regninger ud på ikke-eksisterende konsultationer, er blevet trukket frem igen og igen i medierne. Det samme er eksemplet med den alment praktiserende læge, der næsten ikke arbejdede i sin praksis, fordi hans kone var alvorligt syg, og skrev falske regninger ud for omkring 2 millioner.
Ikke at jeg mener snyd med honoraret skal forsvares, selvfølgelig ikke. Men det vil på den anden side altid være muligt at finde eksempler på snyd i ethvert system, det ved man. Derfor gælder det om at forholde sig til omfanget og størrelsen af misbruget. Det er slet og ret uansvarligt, hvis mediet - her Politiken - bringer sådanne historier uden at sætte dem i perspektiv. Borgerne har krav på at få at vide, hvor stort problemet med snyd er - og ikke bare blive spist af med historier om oprørende enkelttilfælde. Og ved folk overhovedet, hvordan lægernes ydelsessystem reelt er sat sammen?
Det vil jeg tippe på, at de IKKE gør. Og enten ved journalisten det heller ikke (hvilket ville være skandaløst dårligt) eller også svigter han læserne groft ved ikke at fortælle dem det (hvilket OGSÅ er skandaløst dårligt).
Sagen er nemlig, at systemet er sat sammen på en måde, der ganske effektivt garderer imod misbrug!
Lad mig forklare: En alment praktiserende læge er forpligtet til at have et bestemt antal patienter tilmeldt - for tiden omkring 1500. For hver patient får han et årligt grundhonorar. Den øvrige indtjening stammer fra de såkaldte »ydelser« og det er dem, der svindles med, hvis der svindles.
Læger aflønnes nemlig af regionerne efter et taksametersystem, hvor de såkaldte »ydelser« modsvarer specifikke funktioner: F.eks. giver en telefonkonsultation 24,84 kr., en almindelig konsultation 126,86 kr., en urindyrkning 71,16 kr., en blodprøve 43,47 kr. og så videre. For hver funktion modtager lægen altså en bestemt løn. Og som man vil se, er der ikke ligefrem tale om nogen herregård - 126,86 for en konsultation..
Så forlyder det, at visse læger misbruger systemet ved at tage ydelser for fiktive konsultationer. Men for det første skal patientens sygesikringskort registreres elektronisk, hvilket samtidig beviser at patienten rent faktisk fysisk har været på klinikken. Dette skal gælde for mindst 80%. For naturligvis vil der altid være nogle, der har glemt deres kort eller hvor kortet er beskadiget, så man bliver nødt til at indtaste personnummeret manuelt. For det andet er systemet sådan indrettet, at hvis den enkelte læge kommer op på en indtægt, der ligger mere end 25% over gennemsnittet udløser det automatisk en sag i Samarbejdsudvalget, der kigger den pågældende efter i sømmene. Endelig overvåges ydelsesMØNSTERET. Hvis f.eks. regionerne kan sidde og se at en enkelt læge tager blodprøver på 80 procent af alle sine patienter, imens gennemsnittet blandt lægerne måske ligger på 15 procent, vil man også reagere på en sådan uregelmæssighed.
Jeg vil stille et meget stort spørgsmålstegn ved, om
det i realiteten udgør et virkeligt problem, at læger fusker med
ydelserne! For der er lagt ganske mange reguleringsmekanismer ind i
systemet, der forhindrer misbrug. Det er således i mine øjne langt fra
noget tilfælde, at der i eksemplet med lægen, der snød med regninger for
2 millioner, gjorde sig nogle meget specielle omstændigheder gældende,
nemlig at han grundet konens sygdom, næsten ikke arbejdede på klinikken.
En læge, der arbejder almindeligt, vil nemlig automatisk generere så
mange ydelser (= regninger), at han lynhurtigt, hvis han kom nogle
falske oveni, vil ramme loftet på de 25% over gennemsnitsomsætningen.
Den oplysning mangler danskerne imidlertid at få, samtidig med at man diverterer dem med eksemplerne på misbrug.
************
Det er beskæmmende elendig journalistik, Politiken! I går tydeligvis »nogens« ærinde.
I stiller jeg til rådighed som ukritiske mikrofonholdere for den ene part i en konflikt (regionerne og regeringen), imens I bidrager til mistænkeliggørelsen af den anden part (lægerne), ved at bringe plantede historier. Og I indvilliger i at lade regionerne bruge jer som redskab til at påvirke udfaldet af afstemningen.
Den oplysning mangler danskerne imidlertid at få, samtidig med at man diverterer dem med eksemplerne på misbrug.
************
Det er beskæmmende elendig journalistik, Politiken! I går tydeligvis »nogens« ærinde.
I stiller jeg til rådighed som ukritiske mikrofonholdere for den ene part i en konflikt (regionerne og regeringen), imens I bidrager til mistænkeliggørelsen af den anden part (lægerne), ved at bringe plantede historier. Og I indvilliger i at lade regionerne bruge jer som redskab til at påvirke udfaldet af afstemningen.
I har gjort jer til magtens håndlangere, der hvor I skulle have været borgernes vagthund.
**************
Denne identifikation med magten er Politiken på ingen måde ene om. Den kan man se som et gennemgående træk i samfundet - lige fra medierne over de forskellige institutioner til den almindelige befolkning. I samme skynding er vi også vidne til et omsiggribende magtmisbrug. I lægekonflikten har det jo f.eks. været helt åbenlyst at regioner og folkevalgte politikere har brugt deres magt til at manipulere med befolkningen via medierne.
Hvis man åbner øjnene og ser sig omkring, vil man opdage, at det Danmark, vi har vænnet os til at tænke på som et af verdens mest hæderlige samfund, hvor der eksisterer den største tillid indbyggere og indbyggere/institutioner imellem - for øjnene af os udvikler sig til en korrupt og magtmisbrugende stat. Mon ikke vi alle sammen godt husker, hvordan Lars Løkke Rasmussen (V) rakte vennerne i det private erhvervsliv en hjælpende hånd, dengang han overbetalte privathospitalerne med det offentlige sygehusvæsens midler? Eller VKO-regeringens forhandling med A. P. Møller om retten til at udvinde olien af Danmarks undergrund, der fuldkommen svigtede befolkningens interesser? Eller beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), der løj for befolkningen om sit kendskab til det estimerede antal borgere, der ville miste dagpengeretten som konsekvens af regeringens reform - o.s.v., o.s.v..
Det er på tide at vågne op og mærke kaffelugten!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar