lørdag den 7. april 2012

Familien Sorts Aagerkarl: Kvindeudslet 3

Martin Aagerups berygtede kvindeudslet slog voldsomt ud, da Ugebrevet A4 for nylig havde lavet en opgørelse over kønsfordelingen i landets syv mest indflydelsesrige pengetanke – herunder CEPOS – og var kommet frem til det resultat, at kvinder stort set ikke forefandtes og jo højere op i hierakiet jo mere udpræget. 

http://www.ugebreveta4.dk/2011/201146/Tirsdag/maend_taenker_mest.aspx?fb_comment_id=fbc_10150393982474585_19782990_10150394246159585#f1ea5c940bc5df
Professor på Institut for ledelse på Aarhus Universitet, Steen Hildebrandt fastslog, at det i hvert fald ikke skyldes, at kvinderne ikke findes:

»Der er masser af højkompetente kvinder i det danske samfund, der kunne rekrutteres«.

Journalisten spurgte dernæst familien Sorts egen Aagerkarl, om han ikke anså denne skævdeling på køn for at være et problem for fagligheden og om han som direktør virkelig var tilfreds med udelukkende at have ansat mænd – hvortil det selvsikre svar lød: 

»Vi har ansat de bedst kvalificerede til jobbet uden at tage hensyn til, om det er mænd eller kvinder«.

Anderledes sagt: JA. Jeg er som direktør enormt vel –og selvtilfreds med kun at have ansat mænd. Mænd ER nu engang bare dygtigere end kvinder.

Ja. DEN vurdering må vi selvfølgelig bare bøje os for. Men det kan vi da også ROOOLIGT gøre. For CEPOS' direktør er nemlig til overmål sikker på, at det faktisk er hamrende ligegyldigt, om der er kvinder med i sådan en tænketank eller ej:

»Martin Aagerup (mener) slet ikke, at fraværet af kvinder i tænketanke giver et fagligt problem. (…) »Vi er enormt bredt sammensat og meget, meget forskellige. Hvis du ser på aldersspredningen er den stor, og hvis du ser på den erfaringsmæssige baggrund er vi meget forskellige. Jeg synes, at det er en meget snæver vinkel at se på tingene, som at bredde handler om, hvilket køn man har. Det synes jeg ikke, at det gør,« siger Martin Ågerup«.

Hm, hm. Vi tager den igen: Martin Aagerup mener, at der skam ER bredde og mangfoldighed i sammensætningen af CEPOS .... selv om der ikke lige er nogen kvinder ... men så er der faglige forskelle, der er aldersspredning, racetilhørsforhold og den slags…

Familien Sorts Aagerkarl anser helt enkelt, at mangfoldighed og bredde kan realiseres uden at kvinder nødvendigvis er repræsenteret…

Ville han også mene, at mangfoldighed og bredde var blevet realiseret, hvis der slet ingen mænd var? Det vil jeg gerne spørge om.

Kunne man… OVERHOVEDET forestille sig hr. Aagerup gennemføre det tilsvarende ræsonnement med omvendt kønsfortegn? Altså at samfundstænkningen skam blev varetaget fint uden deltagelse af mænd, når bare der var kvinder af forskellig baggrund, alder og (måske) etnicitet repræsenteret?

Okay. Lad mig bare sige det ligeud: Jeg opfatter det som værende fuldkommen UTÆNKELIGT, at Martin Aagerup ville anerkende en sammensætning bestående af lutter kvinder i landes tænketanke som værende repræsentativ! Faktisk er jeg overbevist om, at han ville anse det for UANTAGELIGT.
Selvfølgelig er det utroligt uheldigt og DYBT kritisabelt, at der så godt som kun sidder mænd i tænketankene, der som bekendt har til formål at udtænke løsninger på kollektive problemer samt udstikke en ønsket samfundsudvikling. Og direkte rystende at en mand som Martin Aagerup, end ikke er i stand til at SE dette.

Kvinders fravær i foraer, hvor der arbejdes med løsninger på kollektive problemer og udkastes visioner for udviklingen af samfundsfællesskabet er et KÆMPEPROBLEM. Ifølge sagns natur vil vi aldrig vide, hvad for en tanke, der ikke blev tænkt og hvilken ide, der aldrig så dagens lys, fordi kvinderne ikke deltog. Men allerede fraværet af kvinder I SIG SELV har stor virkning! For det betyder, at kvinder oplever sig selv som tilskuere til en samfundsudvikling, der initieres, udkastes og iværksættes af mænd, hvilende på mænds forventninger, vurderinger og bedømmelser. Det er et signal, der siger: »det er ikke kvindernes samfund, kvinder har ikke (med)ejerskab til samfundet, samfundet tilhører mændene, det er dem, der tænker tankerne, udkaster visionerne og udstikker udviklingen«.

Fraværet af kvinder i tænketankene svækker kvinders identifikation med samfundet, det svækker tilhørsforholdet til samfundet og tilskyndelsen til aktiv deltagelse, kort sagt: demobiliserer kvinders samfundsengagement. Det er en måde at hægte kvinder af på, deres motivation, deres engagement - og den kreativitet, man jo ved knytter sig til motivation og engagement.

Herved går samfundet... igen, igen... glip af utrolige mængder af ressourcer på grund af et segments dybt reaktionære kvindesyn!

De ivrige liberalister i familien Sort hævder ganske vist, at de politisk set udelukkende orienterer sig efter en eneste vældigt rationel og for fællesskabet gavnlig ting: nemlig erhvervslivets indtjeningsmuligheder, hvilke antages nærmest automatisk at sikre hele det øvrige samfunds trivsel og velstand. Ja. Gid det var så vel, hvad jeg nær tænkt og sagt. Men det er det ikke. For familien Sort har desuden et reaktionært kønspolitisk projekt, der i høj grad svækker samfundets dynamik. Deres kvindeudslet.

Det er familien Sorts dagsorden, at kvinder ikke skal optræde som mænds konkurrenter! Kort og godt. Kvinder er nogle, der står til rådighed. Som bekræfter mænd. Og tilbyder deres tjenester. Men omvendt også trækker sig i samme øjeblik, de ikke er behøvede.

Og som altid. Altid, altid, altid med fuldkommen beredvillighed bakker op om et vaklende mandligt (krise)ego med bekræftende, beroligende imødekommenhed - psykologisk og seksuelt. Har nogen f.eks. tænkt over, hvorfor det er blevet så suuuupervigtigt, at kvinder seksualiserer sig selv massivt – vel at mærke i pornografien og prostitutionens tegn? NB + stooore bryster. Med den lækre prostituerede og pornomodellen som kollektive forbilleder. Dé to former for seksuel kultur, hvis perspektiv udtrykkeligt er den ensidige bekræftelse af mandligt begær i kraft af at imødekomme det mandlige begærs fantasmer?  

Kvinders løfte om ensidigt at stille sig til rådighed for det mandlige begær er ganske enkelt den ene halvdelen af befolkningens valium til den anden halvdel – i en tid hvor krisen kradser og skaber en omfattende usikkerhed og utryghed.

Som nu i England, hvor arbejdsløsheden grundet krisen ramme hårdt. Jamen FOR POKKER så har vi brug for kvinderne, også de højtuddannede kvinder, derhjemme. I hjemmet. Hos børnene. Hjem og rør i kødgryderne, kvinder! Og overlad venligst, hvad der måtte restere af samfundsmagt til mændene. Jo, jo, jo – I skal nok få lov til at komme på gæstevisit igen i magtens korridorer. Hvis vi får brug for jer. Selvfølgelig, selvfølgelig. Ja, det vil sige… ikke på niveau med mændene. Det er klart. Men som fars handy lille hjælper, der om nødvendigt uden alt for mange problemer kan fjernes igen. Men det er I jo så vant til, at I bare betragter dét som helt …. naturligt… var vist ordet. Og indtil da glæder jeg mig til at komme hjem til en supersexet, sød og velklædt serviceminded lille kone, der ikke tager det alt for hulens alvorligt, at hun eventuelt har brugt et godt ti-år af sit liv på at dygtiggøre sig inden for et felt på en eller anden højere læreanstalt. Vel?
Som medskabere af samfundet og kulturen anses kvinder for undværlige. De er udskiftelige. 

Ifølge familien Sorts reaktionære syn på kvinder, bliver disse anset for at være en art andenrangs samfundsborgere, hvis betydning for samfundsudviklingen hverken er KONSTITUTIONEL eller uundværlig. Tværtimod kan man bare læse kommentarsporene til alle 180graders artikler omhandlende kønspolitik og dér forsikre sig om, at man i familien Sorts segment meget konkret og meget direkte mener, at samfundet og kulturen er mænds frembringelse, mænds værk og mænds ejendom.

Men… HOV. Er halvdelen… eller i hvert fald en trediedel af familien Sort da ikke kvinder?

Jo!

onsdag den 4. april 2012

Martin Aagerups kvindeudslet 2

Jeg ved det, jeg ved det. Jeg lovede jeg ville fortælle jer en historie til, om familien Sorts egen tænketankdirektør, Martin Aagerups reaktionære kvindesyn. Kommer her! Sagen er bare at jeg har historieoverload. Jeg kan ikke følge med. Familien Sorts reaktionære kvindesyn er ved at udvikle sig til en føljeton.

Her får I del 2. (Del 3. følger  i morgen)

I skrivende stund deler tænketank-direktøren i en facebook-opdatering sin fuldtonede glæde over, som han skriver på sin væg, en »fremragende kommentar af Peter Kurrild-Klitgaard«. 

Nå da da. Lad os se på, hvad det er, der i den grad har vakt hr. Aagerups store glæde!

Forleden fremhævede Ligestillingsminister Manu Sareen en amerikansk rapport fra en »uafhængig« tænketank, Catalyst - der viste, at udbyttet i de største virksomheder, domineret af mænd, er lavere end i virksomheder med mange kvinder i ledelsen. Dette optog Sareen som en støtte for idéen om at indføre kvindekvoter til bestyrelser.

Det, der i den grad har vakt Martin Aagerups store glæde er, at Peter Kurrild-Klitgaard imidlertid under overskriften »Kvotefup« skriver, at Professor Nina Smith og professor Steen Thomsen vurderer, at man ikke med sikkerhed kan vide om resultaterne holder.

Men hvor er det dog mystisk, at hr. Aagerup synes, det er sådan en skøn nyhed at få, at han ligefrem jubler højt og i glædesrus linker til Peter Kurrild-Klitgaards kommentar. Plejer de ellers ikke at sige i familien Sort, at de kun går op i en eneste ting, når de forholder sig til rammerne for samfundsudviklingen: Profit, profit og atter profit. Hvad der er godt for erhvervslivet er godt for alle. Så glem alle andre og alt andet - end erhvervslivets interesser. Så bliver alt godt (og alle rige).

Men så skulle man jo tro, at det var nyheden om, at virksomheder med kvinder i bestyrelsen tjener bedre end virksomheder uden, der ville give anledning til jubel og glædesrus i familien Sort. For så præsenterer der sig en spritny mulighed for at sikre erhvervslivet større profit: kvindekvoter til bestyrelserne!

Jubiiii! Vi bliver rige. Jaaaa.

Og den nye nyhed om, at det alligevel ikke er blevet bevist, at kvinder i bestyrelserne er en sikker vej til større overskud, skulle man derfor ærlig talt også tro måtte være rigtigt nedslående for liberalistsegmentet.

Øv, øv og tre gange øv. Nu er kvoter måske ikke vejen til større indtægter for erhvervslivet alligevel.

Men nej! Sådan er det slet ikke. Det er faktisk lige omvendt.

Udsigten til, at virksomheder ville klare sig bedre med kvinder på magtfulde poster, er decideret nedslående for CEPOSkartellet. Derimod vækker udsigten til at kvinder kan undværes i magtens korridorer jubel.

Sådan er det!

Hvad  i al verden skal man konkludere ud fra denne meget selvmodsigende adfærd?

Meget tyder på, at familien Sort ud over større profit til virksomhederne har endnu en ting på deres politiske dagsorden.

Nemlig at holde kvinder nede og ude!

Og så forstår man selvfølgelig bedre CEPOSdirektørens smittende glæde...


To be continued...




tirsdag den 3. april 2012

Politikens artikel om bloggen



DET var dog utroligt. Man giver efter for en smule følelsesmæssig pression og accepterer at lade sig interviewe. Ja jeg VED godt, at jeg sagde, jeg ikke stoler på Politiken. Efter den omgang med min bog. Det forholder sig bare så irriterende med avisredaktioner, at de nu engang består af en flok rigtige levende og forskellige mennesker. Og at NOGLE af de mennesker bare ER umulige at få mistillid til. Som nu Ditte Giese, der tog mig på det forkerte ben… eller det rigtige… alt efter… lige midt i søndagsmorgen thebirkesen og gerne ville snakke med mig om min blog her. Jeg KAN ikke føle mistillid til Ditte Giese. Går ikke. Damen har for meget af det der… konsistens… som det hedder. Før man ved af det, har man svaret på alt, hvad hun spørger om. Og når man så åbner avisen… har hun fanme også spurgt hende der den enormt blide Camilla Paaske Hjort (Når gamle krager skræpper), der viser sig at have en hel masse IMOD min blog.

Var det nu virkelig nødvendigt, Ditte?

Camilla siger, at hun ikke vil debattere med mig mere – fordi det er uværdigt. Nå, Camilla. Jeg troede helt ærligt, at det var fordi du ikke kunne klare dig i diskussionen. Ellers ligger det jo ikke ligefrem til dig at stikke piben imellem benene…. eller hvad det er det hedder.

Hvad? Selv om jeg godt ved, at dit profilbillede for tiden er en yndig, lille væltet hamster. Åhhhh. Er selv så frygteligt vild med sådan noget småkravl, at jeg nærmest ikke KAN rive mig løs, når jeg er inde på din side. Pusse, nusse, nysse, sysse, tusse, musse, kæle, kæle, kæle. Åhh. Jeg ville give en MILLION for at komme til at røre den der nuser pusser lille hamster, du… SUK… har inde hos dig, Camilla og…. NEJ videre:

Okay så siger du, det har været så ubehageligt at læse, at jeg synes, du ligner en luder (men det ER jo ikke det, jeg har sagt, Camilla. Seriøst ikke! Det er din make-up, jeg skrev, at jeg synes var LIDT prostitueret-AGTIG. Jo, okay og så det hundehalsbånd (ligner det), som du har på på dit profilbillede. Men det nåede jeg jo ikke engang at nævne.

Hvis nogen spørger, hvordan det DOG falder mig ind at inddrage dit udseende OVERHOVEDET… ja – så skyldes det, kan jeg fortælle, at du og dit segment jo har været DE FØRSTE til at gøre netop mit udseende og så galt min bolbarhed… til et omdrejningspunkt for debatten. Jeg mener… hvis I godt må forholde jer til MIT udseende sågar i forhold til bolbarhed, forstår jeg ikke, hvorfor JEG ikke må forholde mig til, hvordan I ser ud? Fanme. Det vil jeg tillade mig.

Og for resten: Jeg har næsten KUN rost jeres udseende i familien. Virkelig rost det: Vintergæk. Flotte fyr. Blankpolerede speltisse. Og dig: God og stram i skindet. Ja, jeg kunne blive ved. Jamen ikke? Hvad er der galt med dét? Altså i lyset af at I – i familien Sort - kunne tillade jer at kommentere på mit pagehår (som der IKKE var nogen, der kunne lide)… og min alder (heller ikke populær)… og jeres forestillinger om min (evt. manglende eller i det mindste frustrerede) seksualitet. Hvorfor må jeg ikke gøre ved jer, hvad I gør ved mig – Camilla? Det vil jeg gerne vide.

Jeg synes simpelthen at dine indvendinger imod min blog stinker fælt af hykleri. Så klager du over, at jeg kalder dit segment for ’familien Sort’. Havde »madam Blå« måske været bedre, hvad? (Fnis, fnis).

I ER jo sorte. Politisk mener jeg. Så vidt jeg ved endda med stolthed! Jamen I ER da som een stor familie. Bare den måde, I er flyttet sammen på ude i DR-kolossen på Amager. Her kan man altid finde MINDST to – tre stykker af jer. Og i aviserne, alle de borgerlige i hvert fald. Hvor I linker til hinanden og liker i eet væk. Lige som I brunnæser hinanden inde på jeres facebooksider. 

Ja. Jeg kalder jeres fællesskab incestuøst. Hvilket OGSÅ falder dig for brysterne, Camilla. Men hør her – det gør jeg med henvisning til, hvordan f.eks. du jo spreder usande journalistiske historie om udlånsprisen på KVINFOs bøger ved hjælp af din kæreste Lennart. Inde på MANDFJOLS.dk. Lennart skriver en artikel, hvori han fremfører din forkerte påstand om, hvad omkostningerne er ved at låne en bog inde på KVINFO (nemlig ifølge dig kr. 1100 – men ifølge KVINFOS beregninger højest kr. 60 - ). Herefter linker DU så til Lennarts artikel med din forkerte påstand. Og sådan holder I jeres gryde med usande påstande om en institution, I ikke kan lide, nemlig KVINFO, i kog. 

JEG synes det er et incestuøst miljø, hvor journalistik og intime realtioner på den måde helt ukritisk får lov til at sno sig omkring hinanden.

Du kan heller ikke lide, at jeg har skrevet om, hvem der er kærester med hvem, siger du. Men… det gør I jo selv inde på jeres facebooksider. Dér står det: Camilla Paaske Hjort i et forhold med Lennart Kiil. Og Mie Harder i et forhold med Lars Andersen. Okay. Nogen statshemmelighed er det ikke lige frem, vel? Og jeg har kun skrevet om det, hvor det var relevant for at forklare noget om selve situationen. Nemlig den her tilbøjelighed, familien Sorts kvinder har til at indrette sig i samfundsdebatten med en slags tæskehold af fyre, der kommer efter dem, I/de er uenige med. Kan du forklare mig, Camilla, hvordan jeg formidler den viden til offentligheden UDEN at skrive, hvem I er kærester med? Det kan jo ikke lade sig gøre. Og det med at beskylde jeres kærester for voldelighed… som du OGSÅ synes er forkert gjort af mig… jamen Camilla, det er jo netop fordi både Lars og Lennart har ageret tæskehold for dig og Mie, ved at følge debatter op med aggressive og truende udspil rettet imod jeres modkombattanter. (Jeg henviser nye læsere til ældre blogindlæg).

Det synes jeg, at jeg vil tillade mig at fortælle offentligheden om.

Hvorfor?

Jo, fordi jeg nemlig synes, at det siger noget om jeres holdning til de normalt eksisterende demokratiske spilleregler. At I gerne sætter Jer ud over dem. Og at magtmisbrug ikke er jer fremmed, hvis lejlighed byder sig.

Ja, for det er nemlig hele POINTEN i min kritik af familien Sort: At I er et politisk aktivt segment, der har til fælles at lide af manglende respekt for kvinder og en blakket moral, et korrupt forhold til magt. Og et lavt, lavt, lavt niveau i selve samfundsdiskussionen.

Og så har jeg det lidt svært med det, du siger, Camilla - om at du ikke kan lide, at jeg bruger så grimme skældsord om mine meddebattører og at du normalt ALDRIG selv ville forfalde til brug af nedsættende betegnelser (»Jeg ville normalt aldrig kalde nogen for en gammel krage, men hun kalder jo os for alt muligt og fokuserer meget på vores alder«). 
Hm, hm. Udover at det ikke engang passer at jeg har skrevet særligt nedsættende navne om jer. Zeppeliner er det værste, jeg kan komme i tanke om i skrivende stund.

Hm, hm, Camilla. Jeg ved ikke, om du kan huske en artikel, du skrev til 180grader i forbindelse med Bethanyskandalen i sin tid? DEN artikel synes jeg, at folk skulle tage at læse.

Her: http://www.180grader.dk/Politik/bitterfisser-kvindemobning-og-kvinfo

Her omtales: »den midaldrende Susanne Staun«, den »gamle moder, Susanne Staun«. Og forfatterinden Ilse M. Haugaard, »en anden aldrende dame fra kredsen af intellektuelle feminister«...hun kalder jo os for alt muligt og fokuserer meget på vores alder. 

Ha, ha, ha.

Skal vi ikke være enige om, Camilla at du hjertens gerne kaldte kvinder for »gamle krager« FØR min bog udkom. For det synes jeg nemlig, at denne her omtale egentlig er et eksempel på, skal jeg sige dig: Aldersdiskrimination! Et helt åbenlyst nedsættende syn på midaldrende kvinder.

Og din afsluttende opfordring i artiklen: »Læg ingen fingre imellem, når I går efter statsfeministerne i debatten«.
 
Camilla, der er faktisk ingen, der har været bare tilnærmelsesvist så grove ved deres diskussionsmodstandere i debatten som de borgerlige antifeminister. Og groft sexistiske. 

Og du siger TIL MIG, at som man råber i skoven, får man svar. 

Så sandt, så sandt. 

Men det er dit råb. Og mit svar.





Last night...

Du forbarmende rod. SIKKE et skænderi i går, inde på Susanne Stauns facebook-side. Åhh - jeg har ondt i hovedet… Nå nej, vi drak jo ikke noget. Hm. Angela Brink (nej, nej Angela. Når du har det SÅ enormt dårligt over det med familien Sorts engel – så siger vi ikke det) nåede at blive både udæsket og silenced. Hun røg, da hun beklikkede Mette Fugls faglighed. Underligt desperat handling også at gribe til, hvis nogen spørger mig. Hvis man ikke har andet på Mette Fugl end at gå efter hendes faglighed. Så har man INTET på Mette Fugl. Lige så godt se det i øjnene først som sidst. 

Men det gjorde Angela ikke. 

Efter den komedie er Angela ikke på facebook mere – nu hedder det fæcesbook. Eller fæcesbrok. Efter alle de gange hun efterhånden har kaldt min stakkels sagesløse bog for en bæ, mener jeg. Om jeg begriber, hvad det er, der gør dig SÅ vred over den bog, Angela. Nu har jeg sagt det: Du må argumentere for din påstand! Man kan fanme ikke tillade sig at beklikke folks faglighed SÅ groft, som det er, at kalde ens omhyggeligt udformede samfundsanalyse for… bæ (virkeligt charmerende, Angela) – uden at forklare hvad det er ved teksten, der berettiger til den (ned)vurdering. Men kan det passe, at Angela stak halen imellem benene, da jeg udæskede hende et svar? Brrr. Nej, det må være noget jeg har drømt. 

Selvfølgelig vil Angela bevise sin seriøsitet (hun skriver jo at kønspolitik er et spørgsmål om LIV OG DØD for hende).

Overvejer om bloggen her skulle tage navneforandring til »Rivegildet«. 

Uuu. Brrr. Hent en kop kaffe en eller anden! Suk. Lidt moralske tømmermænd har man vel altid. Åhhh, jeg skulle ikke have skrevet det med »piger«. Vild tråd, piger. UNDSKYLD, undskyld, undskyld. Pludselig trak ALLE sig – den pæne herre… Moerk – et eller andet, der var kommet til og gav sit besyv med. Suk. Så ville han ikke være med mere og fjernede endda sit indlæg fra tråden. Helt angst og paranoid over hvad han NU havde rodet sig ud i. Og den stakkels Ulrikke Moustgaard udslettede ikke bare sit indlæg på tråden men HELE sin facebookprofil. 

Ulrikkeee, hvor er du?? 

Ååå Susanne – det går også så VILDT til inde hos dig nogen gange. Men hold dog OP hvor gnisterne føg. Og så forstår mænd ikke, at kvinder gider at bruge så meget tid på at snakke, snakke med hinanden. Nej, ha, ha. Jeg ville jo sige, at de såmænd bare træffer det oplyste valg – let the good times roll. Ind i seng kan man tids nok komme. 

Ulrikke, kom tilbaaage. Du sagde jo bare, at det umuligt kunne være vejen frem for kvinder at svine hinanden til a la »du ligner en luder og du er ikke knepbar«. Og du HAR jo ret! Men vær nu ikke FOR hård ved Angela. Ja, ja, ja. Jeg ved GODT at det var hende, der startede. Ja, ja, ja. Jeg ved GODT, at det var primitivt sagt – det med at kalde min bog for… en bæ... (suk. Alle de gange jeg efterhånden har skrevet dét). Og jo, selvfølgelig har du da ret i, at det mindste hun kan gøre er at give nogle saglige argumenter for hvorfor, hun synes dét (at min bog er en…. NEEEJ – jeg holder ikke ud at skrive det igen). Helt sikkert Ulrikke. Men… Vær alligevel ikke alt for hård ved hende. Hun er jo ikke den eneste, der har givet den gas… rent sprogligt, mener jeg. Og man skal også kunne tilgive. 

Egentlig var anledningen til rivegildet jo mit blogindlæg om CEPOSdirektør Martin Aagerups mildt sagt problematiske holdning til kvinders betydning for samfundet. Og var det heftige slagsmål ikke lige kommet i vejen, ville dagens post have været endnu en historie, jeg har liggende, om den herres kvindesyn. 

Bare vent. Den ryger ind på bloggen i løbet af dagen!

mandag den 2. april 2012

Lort og litteratur

Det er nok! Det er det simpelthen.

Hør så her: Denne her blog er svaret på et overgreb! Så fat det €!!#&##&!# dog! 

Modtagelsen af min bog var en skandale! Min bog blev beskyldt for at være en dårlig bog UDEN at være en dårlig bog! Og den fik skyld for det, uden at anmelderne forholdt sig til det, jeg i bogen løfter frem som konkrete eksempler på den kvindeforagt, jeg hævder, er en del af tidsånden i dag. Som erstatning for den saglige diskussion af min bog betjente man sig af en groft sexstisk nedgøring. Både inde på familien Sorts facebooksider og i pressen som sådan.

Ja hallo – der er sandelig også flere skrappe blogindlæg fra min side. Men det er sgu da ikke MIG, der har fundet PÅ det. Vel?

Fundet på hvad? På nedgøring af dem, man er uenig med i debatten. Det er faktisk noget, der er foregået MASSIVT igennem de sidste 10 – 15 år, hvor den borgerlige presse har givet højrefløjens debattører frit lejde til at gennemhegle politiske modstandere, uden at disse har kunne tage til genmæle i noget der bare LIGNEDE et tilsvarende omfang. Så slemt har det været, at f.eks. Politikens opinionsredaktør Per Michael Jespersen direkte EFTERLYSTE folk, der turde stå frem med venstreorienterede synspunkter i debatten. Han kunne trygt have suppleret sin efterlysning (af forsvundne synspunkter (ha, ha)) med feministiske synspunkter.

Og ja. Nu tillader jeg mig sørmer at udsætte dem, der angriber mig, for det samme som de udsætter mig for. Hverken mere eller mindre. Nååå nej, det var ikke helt rigtigt, jeg ER ikke lige så grov som dem. Hvis I lægger mærke til det, så har jeg f.eks. ikke en eneste gang kaldt nogen for GRIM - og det er jeg ellers blevet kaldt... UTALLIGE gange. Uden at jeg er det. Ja. For det synes jeg simpelthen ikke - at jeg er grim. Det med at Camilla Paaske Hjort hævder, jeg har sagt hun ligner en prostitueret er lodret forkert! Lad mig slå det fast, Camilla! Jeg skrev at din make up var lidt VEL prostitueret-agtig. Din make-up, Camilla. Ikke dig. Jo, min blog er skam et styret udtryk! Tag endelig ikke fejl af det. Der er ting, jeg tillader mig at sige - og som jeg er rede til at forsvare moralsk anytime. Og så er der ting jeg ikke siger. Dem vil I i sagens natur aldrig finde ud af hvad er. Men de ER. Og det er jo det vigtigste.

Okay. Jeg vil ikke lyve. Det morer mig. Ekstremt meget! At give igen. At sige fra. Og at sige min mening præcis som den er. Men skal det måske være forbudt? Nej vel.

Jeg er eksempelvis træt af, at Angela Brink nu den ene gang efter den anden har tilladt sig at kalde min bog for en BÆ offentligt - inde på Marie Louise Kjølbye, Ulrikke Moustgard og Susanne Stauns facebooksider. EN BÆ… Ovenikøbet med meget kæk henvisning til, at hun minsanten også har LÆST den. Neeej, det var da næsten ALT for meget. Større bliver det vel ikke. I den familie. Familien Sort.
 
Pøj. Jeg syntes det var elendigt, Angela. For jeg skal nemlig sige dig, at jeg VED min bog ikke er nogen... »bæ«. Fordi en bæ nemlig er et kaotisk affaldsstof. Og min bog er en gennemtænkt argumenteret kønspolitisk samfundsanalyse. Det er i det hele taget ikke mit niveau som skribent, har aldrig været det. At producere… bæ. Helt ærligt. Jeg forlanger af mig selv en kvalificering af det stof, jeg tilbyder offentligheden. Argumenter, reflektion og analyse. Og så hævdede du, at det ikke var at gå efter manden (kvinden må du jo mene), når man kaldte en bog for en bæ. Arj... Angela. Tag dig dog sammen! Er det ikke en tilsvining af forfatterens person... at kalde vedkommendes bog for en BÆ. Iøvrigt uden at argumentere for det. Hvad? Er det ikke? 

Jeg har endnu ikke hørt eller læst et argument fra din side for at kalde Patteprinsen og de skinhellige drager det, du gør. Hvordan argumenterer du for at min analyse befinder sig på så primitivt et plan? Det synes jeg at du - alvorligt - skylder et svar på. Ja. Jeg vil faktisk udfordre dig til, Angela Brink - at godtgøre at min bog med rimelighed kan kaldes... sådan som du har gjort det ved nu flere lejligheder- en BÆ. 

Værsgod. Kom igang. Jeg har skrevet det til dig på facebook (på Susanne Stauns facebook-væg) - nu skriver jeg det også her: Hvad er dine saglige argumenter på tekstens eget niveau for at give min bog, »Patteprinsen og de skinhellige drager« dén bedømmelse: En bæ? 

Snup Julia Lahme, Politiken!


Der sker ting på Politiken! I søndags stod at læse et længere kønspolitisk indlæg, hvor forfatter og direktør Julia Lahme under overskriften, »Man skal ikke kaste med speltboller, hvis man selv står til hævning« - går i rette med sin egen generation:

»Vi har tabt på forhånd, fordi vi nægter at stå sammen, og fordi vi nægter at tro på, at der faktisk er en kamp at kæmpe (…) I min generation diskuterer vi ikke. Vi dyrker konsensus, og hvis vi ikke alle er enige, holder vi tand for tunge (…) I stedet for at stå sammen insisterer vi på, at enhver må smede sin egen ligestilling. Det er bare det, der er den tykkeste løgn, vi kvinder har ladet os overbevise om: At ligestillingen ER opnået. At der ikke er mere at kæmpe for«.

Hold kæft, hvor er jeg enig med Julia Lahme! Ja, ikke i, at det hun kritiserer, kun gælder hendes egen generation.

Men ELLERS er jeg enig.

Måske kunne jeg også godt tænke mig, at der var noget mere sådan…  – ##%&//€#"##"!! Og noget kraftædme-overhovedet-ikke-fanme-ned-med-pænheden. Men man KAN nu engang ikke få alting. Og jeg VED jo godt, hvordan det er med Politiken (Puleteknikken som Bethany kalder det kære organ, nå ja.)

Men ELLERS er jeg enig. 

Og må jeg sige Jer en ting, Politiken: Nu hvor I mangler en debattørt til at stå for et feministisk perspektiv – tag Julia Lahme! Hun er lige blevet sagt op på JP – hvor hun sgu ikke engang kunne skrive, at hun stemmer rødt... Hvilket hun skriver om på sin blog, (http://julialahme.dk/page/5/).

Tag Julia Lahme ind til Jer på Politiken! Hun vil være helt rigtig. 

Som hun skriver: »Når bloggere og debattører bruger ligestillingsdebatten til at vise, hvor succesrigt vi hver især har fundet ud af det hele i vores liv, er der intet fællesskab, ingen bevægelse, ingen levende feminisme og da slet intet grundlag for en virkelig ligestilling«.

Det passer!

Puleteknik: Lad Julia Lahme fortælle jeres læserer dét! Og Julia: Fortæl måske også lidt på din egen blog om det svære. Det der IKKE er pænt og fotogent, men bare smertefuldt og forvirrende - ved at være yngre kvinde, gift, arbejdende og småbarnsmor. Jeg husker det selv som at det var ømt som en byld at røre ved. Svært at skrive åbent om. Men jeg synes, at det var en meget generøs klumme, din Politiken-klumme, hvor du selv lægger op til det.

Glæder mig til at læse mere!

søndag den 1. april 2012

Et udslet i psoriasisklassen - Martin Aagerup 1



Hvordan kan det være at familien Sort har sådan et frygteligt kvindesyn? Reaktionært. Fordomsfuldt. Seksualiserende. Nedladende. Mandschauvinistisk.

Uf! Se bare hvordan det slog ud som et fælt udslet i psoriasis-klassen inde på CEPOSdirektør Martin Aagerups facebookside, straks han bragte balladen på bane forleden om Helle Thorning Schmidts kritik i The Times af engelske kvinders manglende mulighed for at arbejde, når de har fået børn…. Et lille udvalg af reaktioner:

Martin Christensen: Helle Thorning åbnede munden, og igen gik det galt.

Karin Fink Eriksen: bitch

Mathias Føns: Tænk engang. Jeg som troede, hun kun var arrogant og bedrevidende herhjemme.

Villy O. Christensen: Thorning er en hån mod ALLE

Erling Nielsen: Godt at der er nogen der vælger at blive hjemme og passe deres børn.

Steen Anker Petersen: Nej for hulen - Ikke kvinderne tilbage til køkkenet.jeg vil have noget ordenligt at spise. Næh.... kvinderne tilbage til dobbelsengen….

Ragnar Jensen: Det er spild af gode sunde kvinder at give dem en uddannelse og lade dem arbejde uden for hjemmet.

Her er, hvad Martin Aagerup selv mener om sagen: »Britterne bliver udsat for et kultur-chok i mødet med dansk formynderi. For Thorning er kvindernes højere mål at tjene penge til staten, mens familiens behov kommer i anden række«.

Åh det er så træls med denne evindelige ideologiske manipulation. Al samfundskritik er… naturligvis… et formynderi. Et angreb på frihed  - til at lade tingene forblive som de er? Hvorfor er det aldrig et formynderi… og et angreb på individets frihed at ville afskaffe efterlønnen… f.eks.? Eller at ville presse studerende hurtigere igennem uddannelserne? Eller… Eller…

Hvad f….. er det egentlig overhovedet for en skandaløst elendig samfundsanalyse og politisk analyse Aagerup foretager? Han siger jo, at Thorning anser det for kvindernes højere mål at tjene penge til staten, mens familiens behov kommer i anden række.

Nå så gør hun det?

Se her, hvad Thorning reelt siger: »I London ser jeg mange par, hvor begge er meget veluddannet, men de vælger, at manden skal arbejde, mens hun går derhjemme. Enhver skal vælge, hvad han eller hun ønsker at gøre - men det virker som spild for samfundet, at man giver en kvinde en uddannelse som jurist på et smart universitet, og hun så bruger sin tid på at kigge efter børnene«

Vi tager den igen: Enhver skal vælge, hvad han eller hun ønsker at gøre - men det virker som spild for samfundet at… og så videre... Det kalder Aagerup for, at Helle Thorning forlanger af kvinderne, at de skal tilsidesætte familiens behov. Men nej, hr. Aagerup. Det gør hun faktisk ikke. For hun SIGER netop, at enhver skal vælge, hvad han eller hun ønsker at gøre. MEN. Og så taler hun om DET GENERELLE: Det virker som spild for SAMFUNDET, hvis kvinderne ikke bruger deres uddannelse ude på arbejdsmarkedet.

Hvorfor Aagerup tolker »samfundet« som »staten«… altså at det specifikt er staten, Thorning vil have at kvinderne skal tjene penge til… står hen i det uvisse. Staten er jo en underafdeling af samfundet. Det er NETOP ikke »staten«, Thorning taler om. Men fællesskabet i bredeste forstand.

Hendes ord og hendes holdninger bliver fordrejet, så de fremtræder ekstreme, formynderiske, dominerende, undertrykkende. Og se på, hvordan Thorning omtales i tråden under Aagerups opdatering: Som en arrogant, bedrevidende bitch, der ikke burde åbne munden. 

Kunne man forestille sig den samme hånlige, nedsættende tale om Lars Løkke, hvis det var nogle af hans udtalelser, man ville kritisere? At man gav sig til at mene, at han talte for meget. At man gjorde sig tanker om, hvordan han mon var derhjemme (»Jeg som troede, hun kun var arrogant og bedrevidende herhjemme«). Og kønnet: Møgstodder (= bitch).

Nej, jeg tror ikke, at kritik af udtalelser fra Lars Løkke ville blive fremført på en tilsvarende måde.

Aagerup skaber et billede af, at Thorning tager kvinderne… og i det hele taget familierne… som STATENS gidsler. Reelt dæmoniserer Aagerup velfærdsstaten/den offentlige sektor. Han taler om den, som et opslugende dragevæsen, der opæder individets frihed. Men hvor er det vel nok hyklerisk! For er nyliberalisterne måske ikke i almindelighed de første til at indforstå sig fuldkommen med arbejdsmarkedets ret til at råde over folk med hud og hår? Væk med lange ferier, korte arbejdsdage, efterløn o.s.v. Hvad bliver der af individets ret til den højt besungne frihed, når denne sættes i forhold til arbejdsmarkedet og arbejdsgivernes interesser? Så er den pludselig næsten slet ikke til at få øje på.

Og – igen a pro pos familiens højthellige behov: Nyliberalisterne plejer heller ikke ligefrem at være modstandere af nedskæringer herunder nedskæringer i vuggestuer og børnehaver. Vel? Faktisk tværtimod.

Helligere er familiens behov ikke.

Men selv om Aagerup almindeligvis går ind for at mennesker flinkt betjener kapitalismens evindeligt vekslende behov i en fri konkurrence med hinanden, er der også andre interesser, der spiller ind på den Aagerupske samfundstænkning. Nemlig mændenes behov for at være mere, bestemme mere og eje mere… end kvinder. Familien Sorts kvindeproblem i en nøddeskal. Til lejligheden døbt »familiens behov«…

Hr. Aagerup glemte at sige en enkelt lille ting om sin liberalisme: Fri konkurrence – det er noget mænd har med hinanden! Og ikke med kvinder. Aagerup (og i det hele taget familien Sort) ser i virkeligheden meget forskelligt på hhv. mænd og kvinder som samfundsindivider: Samfundsudviklingen tilhører mændene. I forhold til mænd er kvinder en art andenrangs samfundsborgere. Mændenes vikarer på samfundscenen, hvis betydning for samfundsudviklingen overhovedet ikke betragtes som hverken konstitutionel eller uundværlig.

Kvinders ressourcer er sådan nogle, der skal stå til rådighed…. og være parate, når/hvis der opstår et tomrum i samfundet et eller andet sted, som mændene ikke selv kan udfylde. SÅ må kvinderne gerne være der. Og stå parat med deres arbejdsindsats. Men mændene først. Og når der – som tilfældet er i UK for tiden – mangler stillinger, så tilfalder dé, der er, naturligvis, naturligvis manden. Eller naturligvis og naturligvis…?? Naaaaj, man KALDER det, at kvinderne skal have ret til at vælge FRIT. Det vil sige fravælge arbejdsliv til fordel for at passe børnene.

Ikke?

Det er jo den situation, Helle Thorning Schmidt kommenterer i The Times: At kvinderne i England er blevet sendt tilbage til kødgryderne på grund af kisen. For hallo - det er dét, der er sket! De kalder det dyre daginstitutioner i diskussionerne om, hvad der foregår. Men selv om de høje institutionspriser ER et stort problem for ligestillingen, så er det alligevel ikke det afgørende. Det afgørende er den nye arbejdsløshed under krisen - som især har ramt kvinderne. Reelt oplever englænderne jo, at det biologiske køn har sat konkurrencen om jobsene efter uddannelseskvalifikationer ud af kraft: Det er uanset uddannelsesniveau kvinderne, der trækker sig fra arbejdsmarkedet.

Mændene har sendt kvinderne hjem til kødgryderne. 

Det er, hvad der faktisk er sket. Og Martin Aagerup er storfan af det kvindesyn, der tilsiger at kvinder bringer den slags ofre.

Og det er i virkeligheden dér han og Helle Thorning Schmidt ser forskelligt på tingene. Meget forskelligt.