mandag den 12. marts 2012

Dag 3 - fortsat



En eller anden nervøs damestemme inde fra Deadline ringer:

- Øøøhm, vi … vi vil gerne aflyse…jo HOST øh, fordiøhh du skulle jo ellers have været inde… nu her HOST, ikke, og... men øhm altså. Vi bliver desværre nødt til at aflyse.

Den der slags jeg-har-det-enormt-dårligt-med-det-jeg-nu-siger/der-er-IKKE-noget-at-diskutere-stemme.

Suk. Ærlig talt. Tror I virkelig ikke at jeg godt havde regnet det ud… måske? Uuuuu nej. Bogen fik »jo« dårlige anmeldelser – ikke mindst den i Weekendavisen- brrr, uf. Og det havde vi sgu ikke lige set komme – Jette Hansen, … plejer hun ellers ikke at være ret sådan driftssikker?… God skribent og alt det. Gennemarbejdede artikler. Og nu… host, host… vi ved ikke helt, hvad der er galt. Men vi har i hvert fald været snublende tæt på at holde på den forkerte hest, uuuu piiiinligt… Og skal VI røre ved en fiasko… Inde på Deadline… Landets højest profilerede nyhedsudsendelse. Oh no! Eller give os til at tænke SELV… Da bestemt ikke! For helguland, - hvem ringer og aflyser!?

- Hm. Nå. Jo. Tak for beskeden! siger jeg (jeg vidste jo den ville komme).

- Øhm ja, altså… fordi nu siger vi det jo i så god tid at… så at… øhm det forhåbentlig er i god nok tid til, til… at du… bare kan… lave noget andet. Ikke?

- Jo. Jo, det er helt fint. Tak.

- Altså… det er jo helt i orden… mener jeg… når man får besked… jeg mener, når vi altså ringer.. nu, ikke også… ringer som nu og siger at vi øhm, øhh – at det er aflyst. Det er det. Aflyst, ikke? Vi har sagt det i god tid, har vi måske ikke det? Og…

- Jamen det ER helt fint! Det er det virkelig. Mange tak. Farvel!

- Nå. Nå, øhhh – jamen… så farvel….

Pyyy, dame. Jeg brokker mig ikke. Er det virkelig så svært at forstå? Jeg vidste jo udmærket godt, at det ville komme. Fino. Og så er det det. Argh. De folk tror altid, at det er verdens ende (og verdens begyndelse)… med deres programmer… om man nu får lov til at være med eller ej… Men guess what. Det er det altså ikke for os alle sammen.

Min forlægger mailer – en svensk forlægger siger ja til at se på bogen: Om Kajsa Ekis och Eb. är överens om att den är bra så måste den vara lite speciell. Jag läser gärna!

Heja Sverige!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar