onsdag den 14. marts 2012

Dag 5 - komøg i stuen og Angela, kom hjem!

Hm. De lovede at de ville anmelde bogen inde på MANDFJOLS.dk. Men intet sker.

Få så gang i stavepladen, derinde! Hvor længe skal man vente? Pyyy – og der lugter altså af hø og komøg i hele hytten, hver gang man har været inde på den hjemmeside. Det gider jeg ikke alt for mange gange forgæves.

Gud! Familien Sorts Angela Brink – (mørkets engel)  - giver Marie Louise Kjølbye det glatte lag inde på hendes facebookside. Fordi hun anmeldte »Patteprinsen og de skinhellige drager« i Information. Nej, nej, nej. Hun tæsker jo løs på hende…  »Du skulle skamme dig«, siger hun til Marie Louise.  Åhh Gud! Og hun kalder »Patteprinsen og de skinhellige drager« for en »bæ i bogform«… Og flipper FULDKOMMEN ud over folk, der ikke taler pænt… Det er vist mig hun mener… der ikke taler pænt. Men det GØR jeg da, Angela. Virkelig! Det er jo hende selv, der rabler løs om (bvadr) bæ. Og »skam dig« til en stakkels anmelder, der bare har gjort sit arbejde. Hun kalder også mit bogprojekt »forargeligt, principfattigt, infantilt… og falskt«. Og noget med at jeg morer mig over en utilregnelig tosse.

Hør her, Angela. Ja, jeg ved sgu godt, at det var dig og Paula, som Bethany kaldte for »de blankpolerede speltkusser«. Og at du omtrent tog din død over det. Åbenbart. Man ER nødt til at prøve på ikke at tage Bethany personligt, hvis man skal overleve hende. Hun er skarp – men hun ER også for meget, ikke? Det indrømmer hun oven i købet selv. Hold dig til det! At Bethany KALDER dig for »en blankpoleret speltkusse« betyder ikke, at du ER en blankpoleret speltkunne. Ikke KUN i hvert fald. Og så til mig – som det åbenbart skal gå ud over her: Jeg nævner dig jo ikke med et ORD i bogen, Angela. End mindre sammenhængen imellem din identitet og så Bethanys… øhm… titulering, hvis man kan sige det sådan.

Det, du åbenbart synes er så uendeligt pinligt og som du kalder, at jeg hænger debattører ud – det er såmænd bare, at jeg citerer dem for deres holdninger. Og ja. Det ER uendeligt pinligt. Det har du ret i! Men pinligheden skyldes jo ikke MIG – jeg er bare budbringeren med det dårlige budskab. Pinligheden skyldes den stupiditet. Og veritable dumhed, som bemeldte debattører DEMONSTRERER i deres… samfundsdebat... Det kan jeg jo ikke gøre FOR. Og jeg synes ærlig talt, at jeg er i min gode (demokratisk grundlovssikrerede) ret til at gøre det omgivende samfund opmærksom på, at den her stupiditet og primitivitet FINDES. Ja, ikke bare FINDES den. Den er ligefrem toneangivende.

Jeg skal nemlig fortælle dig en ting, Angela. Da jeg første gang kom ind på Damefrokosten for halvanden års tid siden efterhånden, troede jeg først, at dem der fremsatte alle de rædselsfuldt stupide og kvindefjendske synspunkter i diskussionerne derinde, var sådan nogle som dem Anne Sophia Hermansen kalder »underbuksemennesker«.  Altså nogle lidt havarerede, skæve eksistenser, der har mere eller mindre en skrue løs og som hader kvinder, fordi de har lidt en eller anden forsmædelse i kærlighedslivet en gang. Men så gik det op for mig, AT DET VAR DET OVERHOVEDET IKKE!!! Det er YNGRE, VELUDDANNEDE, RESSOURCESTÆRKE mennesker. Folk med indtil flere akademiske grader – de ser oven i købet meget pæne ud flere af dem.

Og det var det samme med 180grader… og trådene til Anne Sophia Hermansens blog. Yngre, ressourcestærke, veluddannede mennesker m/k, der udspyede det mest primitive, elendigt argumenterede nærmest fascistoidt nedsættende syn på kvinder. Vel at mærke UDEN på noget tidspunkt i debatterne at blive anholdt for det utilstedelige i synspunkterne. Det er det, jeg tager op i min bog, Angela. Dette dybt foruroligende skred i retning af det primitive og stupide i samfundsdebatten, som det segment står for. Min bog peger på, at det her findes… med belæg i konkrete eksempler… fordi jeg synes, at det er vigtigt at gøre… fordi det NETOP ikke er – som jeg først troede – et marginalt fænomen… men derimod blomsten af Danmarks ungdom… dem der gerne vil styre det her land og faktisk gør, hvad de kan for at komme til det, (jævnfør at Ole Birk Olesen er gået ind i politik – og Anne Sophia Hermansen VILLE have gjort det, hvis ikke det var for hendes stress-sammenbrud, Mie Hader har allerde længe svinget sig i De Konservatives partilianer – og jeg kunne blive ved).

Hvad dig angår, Angela. Så tror jeg at dit EGENTLIGE problem… med det hele… er, at du er for intelligent til IKKE at se de ting, jeg peger på i min bog. Og derfor føler du en dyb, dyb, dyb beskæmmelse over at være en del af det, jeg peger på. Du beder Marie Louise Kjølbye SKAMME sig… Men det er jo DIG, der føler skam. Og nu ikke ved, hvad du skal stille op med den følelse.

Mit bedste råd: Kom hjem, Angela! Stå ved din egen begavelse og det, den fortæller dig. Det er nemlig ingen skam. Og… Hold da op. Hoooold da op. Nej NU kom Mette Fugl sgu på banen. Så behøver jeg jo sådan set ikke at skrive mere. 

Hm. 

Ville egentlig have citeret, men internettet er nede her i Vanløse (##&€%%##!§!!&).
Folkens, I må simpelthen selv gå ind på Marie Louise Kjølbyes facebookside og se hvad Mette Fugl mener. Om englen.

Brrrr.

Tror at man skal have sig en pause fra alle aggressionerne og tænder for radio 24syv. Bare for at høre Søren Fauli (chokoladeskilpaddemanden) og bloglandets vintergæk, Mie Hader aftale med hinanden at de vil… knuse feminismen… er ordene…

KNUSE feminismen…

Jamen, hvor er det dog ubehageligt!

Mie – hvad har jeg sagt til dig om det med aggression…. imod kvinder, hvad? At bare fordi du er VOKSET OP med det, betyder det jo ikke, at du skal videreføre det i dit eget voksenliv, vel? Ja, jeg ville næsten sige TVÆRTIMOD. Hvis din far »knuste« familiens kvinder, sådan som du fortæller i din klumme i JP –  burde det så ikke nærmere være sådan en slags reminder om, at feminismen kan være EN GOD IDÉ!? Just for the record.

Fortsættes…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar