tirsdag den 27. marts 2012

Ole Birk Olesens præmenstruelle dage


Brr. Man skal ikke se tv. Det skal man simpelthen ikke. I hvert fald ikke, hvis man vil undgå at støde på medlemmer af familien Sort. Jeg tror de bor derude i kolossen på Amager. I går var det Jacob Engel-Schmidt, der lod den blankpolerede speltisse skinne i Deadlines projektører, imens han gjorde, hvad han kunne for at intimidere den kvindelige modkombattant, (Stine Brix fra Enhedslisten) med sin konsekvent nedladende og mistænkeliggørende attitude. DSU-formand Peter Hummelgaard var der sådan set også. Og bød til lejligheden (diskussionen af velfærdsstatens fremtid) ind med standpunkter meget lignende Stine Brix', men der var bare ikke tilnærmelsesvis samme power på konfrontationerne imellem ham og Jacob, som der var imellem Stine og Jacob.

Når Stine Brix argumenterede for, at den danske velfærdsmodel havde bevist sit værd ved at muliggøre udviklingen af et på en gang smidigt, trygt og velfungerende samfund, kaldte Jacob Engel-Schmidt det for »den velfærdsmotor, du elsker så højt«.

»Den velfærdsmotor du elsker så højt«…

Ser man det. Der var tale om en eller anden slags meget privat præference - et kærlighedsforhold af en art, en utilregnelig forelskelse. Stine Brix var med andre ord ikke saglig. Og hendes engagement var ikke sagligt... lod den speltskinnende herre i rampelyset altså forstå. Hvorpå han udbrød: »rigtig mange mennesker har en forventning om, at hvis de har et problem, går de ned på kommunekontoret og så løser det offentlige problemet for dem«. Wow, ja Jacob. Sådan kender jeg EN MASSE mennesker der er. Fuldkommen. Farer lige ned på… kommunekontoret… var det? (eller mente han »borgerservice«? … eller »socialkontoret«… eller…nå, ligemeget…). Men jo – og dér står de: »Kan jeg få en sagsbehandler med hjem til at hjælpe mig med at pynte fødselsdagslagkagen, for jeg ved ikke, hvordan man gør?«

GREBET lige ud af dagligdagen, Jacob. (Spørgsmålet er bare hvis?)

Sidst jeg så Jacob Engel-Schmidt, duvede han ekstremt selvtilfreds rundt som en opblæst zeppeliner med sindig kurs imod Clements Debatten, hvor han i anledning af 8. marts gjorde sig lystig over seksuelle overgreb ved vittigt at påkalde sig feministerne i forbindelsen med den angivelige seksualisering af fyrene på Paradise Hotel.

Saglig? Ha, ha!

Det VIRKELIGE spørgsmål er jo, hvordan det går til, at plasticale blankissepolerede magtstræberfyre som Jacob Engel-Schmidt opnår at blive anset for saglige. Imens åbenlyst seriøse engagerede og kompetente kvinder som Stine Brix i ramme alvor fremstilles som i sine følelsers vold.

Det synes jeg ikke er rart at tænke på. Den fordrejning af virkeligheden, mener jeg.

Men noget må vi jo have gjort rigtigt i staten Danmark, når vi kan frembringe unge kvinder som Stine Brix. Sådan som det tager sig ud, når man oplever hende dér på skærmen i hvert fald. For jeg kender hende jo ikke. Men man udstøder godt nok et lettelsens suk, når hun toner frem: Åhh gudskelov - et menneske! Et rigtigt menneske! Med rigtige engagementer og rigtige holdninger. Ikke plasticengagementer. Plasticholdninger. Plastic-isser. Og et kulsort menneskesyn og kvindesyn nedenunder. Misantropi og misogyni. Men magten, den vil man gerne have. Ingen plastic dér.

Nej. Sådan fremtræder Stine Brix ikke.

Hvor kan jeg dog godt lide den dybe, rolige integritet Stine Brix udstråler, hendes dejlige, funklende øjne, der lyser af en integritet, der er urokkelig og blød på samme tid. Wow. Urokkeligt blød. Konsistent, skarp og insisterende. Vi har alt for lidt af den slags i dansk politik. Og nej. Jeg ville bestemt ØNSKE, jeg kunne sige, at det var et spørgsmål om rød/blå. Men det er det ikke. Personligt har jeg efterhånden mødt flere såkaldt »blå«, som jeg kunne respektere for et oprigtigt og anstændigt engagement, end røde. 

De har bare ikke været medlem af familien Sort... that is. Men lad nu det ligge.

Forleden var der en episode, hvor en anden af familien Sorts medlemmer, flimmer bimmer virrehovedet Ole Birk Olesen for åben skærm på Deadline (det er det, jeg siger, de bor jo derinde) fremviste familiens generelle problem med at opføre sig ordentligt over for kvinder.

Birk Olesen tændte TOTALT af på Pia Olsen Dyhr (SF), da hun kritiserede Liberal Alliance for at gå ind for en dereguleringspolitik, der understøtter typer som Stein Bagger. Hun fik ikke engang lov til at tale ud, før Ole Birk Olesen RÅBTE hende ind i hovedet:

»Nej, nu må du simpelthen stoppe. Jeg har dog aldrig mødt en så USERIØS debattør som dig!!!«

Brrr. Nej. Okay… - aldrig mødt en så useriøs debattør som dig. Her har vi altså VIRKELIG at gøre med en VOLDSOMT usaglig kvinde, hvad? Lige som Stine Brix faktisk. Disse notorisk usaglige kvinder, ikke?

Men har vi ikke også at gøre med en politiker, der i den grad diskvalificerer en politikerkollega for åben skærm? Ydmyger hende og nedgør hende for hendes faglighed? Og hvilken faglighed fremviser han i grunden selv? Spørger jeg altså bare… For der var jo ikke skyggen af et argument at finde blandt de eder og forbandelser, han lod regne over Pia Dyhrs syndige hoved.

»Først siger du, at vores politik er noget andet end den i virkeligheden er. Så sammenligner du OS med Stein Bagger«, fnyste Birk Olesen rystende af vrede.

Pia Dyhr ville svare for sig og sagde: »I mener jo, at finansverdenen og bankverdenen skal reguleres meget mindre end den bliver og…,« men Ole Birk Olesen afbrød atter: »Det er dog den VÆRSTE omgang sludder, det der«.

Pia Olsen Dyhr indvendte… igen… med et argument: »Det er jo ikke rigtigt. I har jo været ude og forsvare adskillige gange, at finansverdenen og bankverdenen skal reguleres meget mindre end det bliver«. Men igen blev hun ikke færdig, fordi Ole Birk Olesen råbte hende ind i hovedet: »Helt ærligt, du er MINISTER i dette land. Kan du ikke opføre dig lidt mere VÆRDIGT, end det du gør her. Det var DOG UTROLIGT«

Brrr. Uf nej, lad os FÅ noget værdighed. Hvad? Ikke? Men øøøh hvem ER det egentlig, der STÅR for uværdigheden… kan jeg ikke lade være med at spørge? Er det virkelig Pia Olsen Dyhr sådan som Ole Birk Olesen igen og igen hævder? Eller er det ikke i virkeligheden Ole Birk Olesen, der tænder af, er usaglig og overfuser en kollega uden skyggen af rimeligt belæg for det?

Jeg ved ikke, hvordan den ærede læser ville have det med at blive skammet MASSIVT ud foran landets befolkning på den måde. Mig forekom det inderligt pinligt. Men Pia Olsen Dyhr holdt masken. Og værdigheden. Hvilket jeg synes, var mere end godt klaret. Yderligere fastholdt hun at møde Ole Birk Olesens mangel på enhver saglig ordentlighed og selvkontrol med argumenter: »Jeg argumenterer jo ud fra det, I selv siger«, forklarede hun sig, hvorpå Ole Birk Olesen igen lukkede munden på hende ved at tale ind over hende: »Nej, det gør du ikke!!!«. Og her afsluttede studieværten – på høje tid – bataljen.

Hvorfor han ikke bare satte Ole Birk Olesen på plads helt fra starten residerer som en at disse medieverdenens gåder, der med statsgaranti aldrig vil blive opklaret.

Det vil heller aldrig blive opklaret, hvorfor Pia Olsen Dyhr ikke kvalificerede sig til en klokkeklar og ubetinget undskyldning fra Ole Birk Olesens side. Ikke på anden måde, end at familien Sort jo helt generelt tenderer til at mene, at kvinder frit kan svines til. Og bør blive det.

Ole Birk Olesens eget »organ« 180grader behandlede naturligvis efterfølgende  historien efter alle stolte journalistiske principper om fairness og neutralitet:

»I aftenens debat i DR2 Deadline, om hvem der er "Danmarks Liberale Parti" - en position SF (haha) vil forsøge at indtage, sammenligner Pia Olsen Dyhr Liberal Alliances politik med "Stein Bagger" - hvilket får Ole Birk Olesen til at sætte Handels- og Vækstminister, SFs Pia Olsen Dyhr grundigt på plads, kalder hende den ringeste debattør og beder om bare en smule værdighed fra en minister i Danmark.
Dejligt! Mere af det!«


Nede i kommentarsporet sporedes dog en smule skuffet utilfredshed over at Ole Birk Olesen ikke var gået mere til den – når nu kvindemennesket skulle sættes på plads:

»Om det var ophidselsen der kom i vejen for vanlig skarphed skal jeg ikke kloge mig på, men der var alle muligheder for at tildele denne naive lille landlige skikkelse af en frastødende patos pladespiller sådan en retorisk kindhest, ovenpå hendes ævlen og sludren. Dette formåede d´herrer Hjort og OBO ikke«

Jeg gad nok vide, hvad der var sket, hvis senariet havde haft omvendt kønsfortegn: En kvinde mistede besindelsen over for en mand og overfusede og nedgjorde ham for åben skærm…

Lad mig sige det sådan, at jeg jo selv lige har haft fornøjelsen af at gøre erfaring med, hvordan offentligheden stiller sig til kvinders udtrykte vrede. Ikke positivt skulle jeg hilse jeg sige. Og når man så ser, hvordan reaktionerne er på, at Ole Birk Olesen tænder voldsomt af på en kvindelig politiker og totalt ydmyger hende for åben skærm… så fristes jeg til at sige, at der gælder nogle meget forskellige spilleregler for mænd og kvinder. Jeg fristes også til at sige, at der til stadighed ligger en latent vrede imod kvinder parat til at bryde frem ved mindste anledning.

Jeg vil anbefale, at man besøger 180graders kommentarspor for at forsikre sig om, at det forholder sig som jeg siger. Indvendingerne imod Ole Birk Olesens fremfærd går på, at han ikke gik endnu hårdere til Pia Dyhr Olesen!

Og så hedder det sig helt samtidig, at kvinder som Pia Olesen Dyhr og Stine Brix VEL NOK er usaglige og irrationelle og følelsesbetonede. 

Brrr.

Faktum er, at Ole Birk Olesen opførte sig NØJAGTIGT som han beskylder kvinder for at opføre sig i det nu herostratisk berømte blogindlæg på Damefrokosten, »Jeg anklager kvinder« (http://damefrokosten.com/jeg-anklager-kvinder/), hvor han konkluderede at kvinderne grundet deres irrationelle konstitution burde holdes væk fra samfundsmagt.

Lad mig da sige, at jeg er enig med Ole Birk Olesen i hans konklusioner. Ikke i det køn han forsyner sine... konklusioner med.

Når jeg skal være helt ærlig kan jeg ikke lade være med at se det blogindlæg som en slem gang det-man-siger-er-man-selv. Ikke mindst i lyset af bataljen med Pia Olsen Dyhr fremstår det jo absurd, at Ole Birk Olesen i ramme alvor vil gøre krav på – med henvisning til sit køn (fnis – man ser det for sig) - at blive anset for notorisk afbalanceret og rationel i sin fremfærd.

Sandheden er, at Ole Birk Olesen opfører sig, som man PÅSTÅR om kvinder at de opfører sig, når de er præmenstruelle. Forskellen er bare, at hos kvinderne siges tilstanden at vare i tre dage af fire uger, imens den hos Ole Birk Olesen står på i 28 dage af fire uger.

Og så kommer han (formentlig) aldrig i overgangsalderen (desværre).

3 kommentarer:

  1. Jeg læser din velskrevne blog med stor interesse.

    Keep Up The Good Work!

    SvarSlet
  2. "I mener jo, at finansverdenen og bankverdenen skal reguleres meget mindre end den bliver og…"

    Betyder det, at LA vil stemme imod flere bankpakker? Det ville være en god besparelse for Staten Danmark:)

    SvarSlet
  3. Ha ha, hvor er der bare godt og rammende skrevet :-)

    SvarSlet