Dag 7 1/2 - henvendelser fra Information og Berlingske

Information henvender sig på mailen og spørger, om jeg har lyst til at sige min mening, om synspunkterne i en kønspolitisk kronik, de har planer om at sætte på. Siger, at det vil jeg skam gerne. Konstaterer, at det er en i alt væsentligt antifeminismeKRITISK tekst. Og bliver interviewet i omkring en halv time. Det handler åbenbart om mine synspunkter i bogen – ja, og på bloggen her, som man minsanten har opdaget derinde. Mie Harder skal også give sit besyv – om kronikken, forstår jeg.

Ja, ja. Vi får se.

Fortæller journalisten, at jeg efterhånden har været ude for så meget enormt L… med hensyn til mediernes opsætning af mig, når jeg har haft noget at sige (og det gælder for resten også hendes egen avis - hvilket jeg ikke nævner… for det ville jo være en mærkelig ting at konfrontere en person, der formentlig intet kender til det, med) – og hun lover mig venligst og skyndsomst, at jeg godt må få lov til at se, hvad jeg vil blive citeret for, så jeg kan godkende det. 

Hvilket er fint. Mange tak! 

Men om det var nok, ved man jo først… host, host… når man åbner avisen. 

Netop fordi man ikke har magt over opsætningen: Rubrik og underrubrik er redaktionens måde at præsentere ens udtalelser på. Og den bestemmer dé. Ligesom de bestemmer billedvalg + billedtekst (Weekendavisen anyone?). Og så selvfølgelig, når genren som her er en enquete, hvor de sætter Mie Harders og mine synspunkter op overfor hinanden… så er det jo journalisten, der har kontrol over UDVÆLGELSEN af Mie Harders udtalelser og mine udtalelser – og hvordan vi dermed hver især kommer til at tage os ud i forhold til hinanden. Jeg kan selvfølgelig sagtens nå at blive sat op, så det ser ud som om, jeg er totalt ureflekteret i forhold til Mie Harder – uden at kunne opponere imod det ved gennemlæsningen af det, jeg selv bliver citeret for. (Og vice versa: ret skal være ret).

Dén tur har jeg prøvet så mange gange.

Derfor er det sgu spændende at se, hvordan udfaldet bliver.

Fortæller journalisten, at jeg helt enkelt ikke snakker med de andre aviser, fordi de er DUMPET. (Jo, EkstraBladet, hvis det skulle være, for deres modtagelse af bogen var faktisk okay fair, ret skal... stadigvæk... være ret). Og fordi min blog er et KÆMPE mistillidsvotum til den danske avisverden. Man kan ikke komme igennem, ikke opnå at blive repræsenteret og bedømt på en fair måde i den danske avisoffentlighed med et feministisk bogprojekt og i det hele taget… hvis man i forvejen er kendt i offentligheden for feministiske synspunkter. 

Nu indså jeg det. Og tog konsekvensen med bloggen her.

Og hvor er det dog bare, aaaarhhh, SKØNT med et sted, hvor man kan tale frit og ligeud – sige hvad man mener SOM man mener det.

Mmmm. Ren forårsluft. Træk vejret DYYYYBT ind.

Og så er det, for at det ikke skal være løgn, også fuldkommen liberalistisk. 

Har I tænkt på det, Familien Sort? Dette her, I oplever lige nu, er faktisk opfyldelsen af ALLE liberalistiske, hede, våde drømme. Den heeeelt frie, uregulerede konkurrence. Det frie initiativ. Og best (wo)man wins… Alt det, I jo elsker så højt. Den rene blog-darwinisme. Så skriv! Skriv, skriv, skriv dog endelig I kære (u)venner. Tæsk mig med jeres overlegne sprog, jeres overlegne tænkning, jeres overlegne fornemmelse for det RELEVANTE. Kom så og tæsk mig dog. Det kan I selvfølgelig sagtens. I taler jo hele tiden om hvor, DÅRLIGT jeg vel nok skriver. (Og så disse evindelige… punktummer (ikke kommaer… altså, vel (u)venner - hm, hm, det er det simpelt hen bare ikke)... og STORE bogstaver…). Godt VI i hvert fald ikke skriver lisså enormt dårligt, pyhhh og øv bøv fantastisk elendigt… som hende der… Jette…. Hansen – …var det?

Nej, men det var et sidespring. Undskyld. Men eftersom Information jo faktisk gav min bog en fair og kvalificeret modtagelse -  i modsætning til det øvrige aviskorps, synes jeg, at jeg vil opretholde en åben forbindelse. 

De må selv bevise først, at de ikke fortjener det.

Til Blüdnikow, der henvender sig – meget venligt – fra Berlingske. Og siger at han ikke liiiige følger med i feminisme-debatten. (Jeg må vel forstå, at hen henvender sig uden OVERHOVEDET at kende til bloggen her, ja, ja.) Men gerne vil have… evt. … Mie Harder og mig til at sige noget … evt. … på fredag: Nej tak. Fordi jeg ikke har tillid til din avis, Bent – sorry, no offence. 

Suk. Jeg bliver ved med at glemme, om det var parfumesælgeren eller frisøren, I satte til at anmelde-det-skulle-da-være-til-politiet min bog.

Menaltså. Ikke?

Og det er faktisk heller ikke kun det. Jeg synes også, at Berlingske over de sidste år er skredet fra at være en avis, der dog i et eller andet MINIMUM respekterede, at pressen var og SKULLE være… den fjerde statsmagt, i bund og grund FOLKETS (…ja, så I det alle sammen, der stod sandelig FOLKETS) vagthund over for den siddende – det være sig blå eller røde – regeringsmagt og den til hver en tid eksisterende pengemagt.

Men ikke mere.

For nu er Berlingske (sammen med den øvrige del af den højreorienterede presse – og det vil jo sige alle andre end… lige Information og Polilitiken)… forkrøblet til at blive et talerør for højreorienteret ideologi. Og den med at dække begge sider af en sag… lade opponenterne komme til orde – alt det der gør forskellen på om en avis er et talerør for ideologi eller... en avis… det har man sluppet. Og er det ikke også bare skønt at ride på en bølge af magt, hvad? At stå på vindernes side? Hele tiden! At orkestrere alle sejrene. 

Sikke en energi at have adgang til!

Men nej, det jeg ville sige var, at jeg som sagerne står ikke synes, at I forvalter jeres mandat på en måde, som man kan respektere. Og derfor: nej tak. Og forresten, Bent: De her ting, jeg skriver i min bog, - der er adskillige tekster, som jeg i tidens løb har sendt ind til Berlingskes debatredaktion, som svar på debatter, som f.eks. Anne Sophia Hermansen selv har sat i gang med sin blog - bare for at få mine indlæg lige i synet igen med en standardafvisning. 

Det er ikke fordi, jeg er fornærmet over det. For det må du nemlig ikke tro. (Og desuden har det INTET med dig... din person at gøre. Du sidder jo ikke inde på Berlingske og afviser debatindlæg og kronikforslag. Og i det hele taget er afslag selvfølgelig fair i den branche). Men det er bare... når man sætter store debatter, som nu ammedebatten med ILLUM, igang. Og den part, der initierer debatten (her Anne Sophia Hermansen), får enormt meget plads til at fremsætte sit synspunkt... og man så som almindelig borger (for det er jeg nemlig OGSÅ... en almindelig borger), tror at det er for at sætte en diskussion i gang og man derfor sender et gennemarbejdet, gennemtænkt indlæg ind... men nej. Det er der ikke PLADS til. Og ikke fordi, der kom noget sådan særligt ANDET på... Hmmm. Hvad skal man så tro om det hele egentlig? At det er fair play?

Sådan synes jeg ikke, at det ser ud. 

Og derfor: nej tak.

Slutter her for nu – pyyy, det er et slid at følge med. Men … stay tuned.. ikke? Der kommer mere.